Kemikalier i tekstiler

1. Indledning

1.1 Baggrund
1.2 Formål
1.3 Rapportens opbygning
1.4 Anvendelighed
1.5 Afgrænsning
1.6 Metode

Alle mennesker er næsten konstant i kontakt med tekstiler, både i form af det tøj vi bærer, men også når vi f.eks. tørrer os efter et bad - ja endog når vi sover, foregår det i sengetøj lavet af tekstil. Det er derfor meget vigtigt, at tekstiler ikke indeholder sundhedsskadelige kemikalier.

Når vi vasker tøj, udvaskes indholdet af kemikalier (f.eks. overskudsfarve) i større eller mindre omfang og tilføres herved kloaksystemet. Hvis disse kemikalier ikke bliver nedbrudt i renseanlægget, kan de nå vandmiljøet ved udledning eller landbrugsjorden ved udbringning af slam. Miljøfarlige kemikalier kan herved blive spredt i det ydre miljø.

1.1 Baggrund

En nyere svensk undersøgelse med titlen "Kemikalier i tekstilier" (Kemikalieinspektionen, 1997) beskriver en undersøgelse af sundheds- og miljøfarlige kemikalier i importerede tekstiler. Undersøgelsen når frem til, at farlige kemikalier findes inden for funktionsgrupperne biocider, brandhæmmere, farvestoffer (azo- og dispersionsfarver), carriers og blødgørere samt formaldehyd mm. Det drejer sig både om stoffer, der tjener en funktion i det endelige produkt (f.eks. brandhæmmere og farvestoffer) og rester af hjælpekemikalier, der har indgået ved produktionen af tekstilet (f.eks. carriers og nonylphenolethoxylater). Undersøgelsen behandler eksponeringsrisiko og potentiale for udvaskning af tekstilkemikalier i brugsfasen meget overordnet, og bortskaffelsesfasen berøres stort set ikke.

I de senere år har der i forbindelse med "Rammeprogrammet vedrørende udvikling og implementering af renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien" været fokus på mulighederne for renere teknologi på tekstilområdet i Danmark. Undersøgelserne, der er blevet iværksat inden for Rammeprogrammet, har koncentreret sig om produktionsfasen med hovedvægt på procesoptimeringer. Af disse undersøgelser har der indgået miljø- og sundhedsvurderinger i "Substitution af mineralolie ved maskinstrikning" (DTI, 1998(a)) og "Miljø- og sundhedsvurdering af tekstilvaskemidler og hjælpekemikalier anvendt på offentlige industrielle vaskerier" (DTI, 1998(b)). Hertil kommer projekter ("konto 14 projekter") med mere direkte fokus på miljø- og sundhedsmæssige aspekter: "Azo-colorants in Textiles and Toys" (Brarup et al., 1998), "Analyse af dioxin og pentachlorphenol i nye tekstiler (DMU, 1996) og "Kontaktallergi overfor formaldehyd i relation til formaldehyd frigivet fra tekstiler" (Menné, 1994). Disse projekter bidrager alle til at belyse dele af emnet miljø og sundhed i forbindelse med anvendelse af kemikalier ved fremstilling og brug af tekstiler, men projekterne dækker samlet kun en lille del af emnet.

Det er således meget begrænset, hvad der er udført af undersøgelser omfattende tekstilkemikalier med fokus på brugsfasen og bortskaffelse af tekstiler - og undersøgelser på substitutionsområdet er ligeledes meget sparsomme. Nærværende projekt omfatter netop disse emner.

1.2 Formål

Formålet er, med udgangspunkt i brugs- og bortskaffelsesfasen, at nå frem til anbefalinger vedrørende hvilke kemikalier, der bør undgås ved fremstilling og forarbejdning af tekstiler samt angive umiddelbare substitutionsmuligheder.

1.3 Rapportens opbygning

I kapitel 2 findes en beskrivelse af hvilke tekstilprodukter og fibertyper, projektet omfatter, samt en overordnet kvantitativ beskrivelse af det danske tekstilmarked. Beregningsgrundlaget for sidstnævnte er beskrevet i bilag 1. Kapitel 3 beskriver på baggrund af hidtidig (teoretisk) viden, hvilke mulige kemikalier, der kan forventes at forekomme i brugsklart tekstil – herunder hvor i tekstilproduktionsforløbet de indgår. En screening for miljø- og sundhedsfarlighed af disse kemikalier er beskrevet i kapitel 4, og detaljerede resultater, kriterier for screeningerne mm. er desuden anført i bilag 2. På baggrund af farlighedsscreeningerne er der udvalgt et antal kemikalier, som et udvalgt antal tekstilprodukter er analyseret for. Dette samt resultaterne af analyserne er beskrevet i kapitel 5 og bilag 3. Som beskrevet i kapitel 6 og bilag 4 er der desuden udført simuleret husholdningsvask på de udvalgte tekstiler, og vaskevandet er analyseret for indhold af udvalgte kemikalier. I kapitel 7 er de kemikalier, der er fundet i vaskevandet, miljørisikovurderet med hensyn til afledning med spildevand til offentlig kloak (husholdningsvask), og de kemikalier, der er fundet i tekstilerne er risikoscreenet med hensyn til forbrugeres og forhandleres (butikspersonalets) sundhed. Bortskaffelse af tekstiler i Danmark er beskrevet i kapitel 8. Endeligt er der i kapitel 9 på baggrund af risikovurderingerne opstillet en liste over hvilke kemikalier, det bør søges undgået i tekstiler og angivet umiddelbare substitutionsmuligheder, samt oplistet udviklingsbehov. Alle kapitler afsluttes med et opsummerende afsnit.

1.4 Anvendelighed

Tekstilproducerende og tekstilforarbejdende virksomheder vil kunne drage nytte af kapitel 4 og bilag 2 samt især kapitel 9 i afklaringen af, hvilke kemikalier der bør undgås under produktion og forarbejdning, når der fokuseres på brugsfasen. Endvidere vil de i kapitel 9 kunne finde en angivelse af umiddelbare substitutionsmuligheder i begrænset omfang.

Importører og indkøbere

Importører og indkøbere af tekstiler vil ligeledes have nytte af de nævnte kapitler og bilag i deres arbejde med miljøkravfastsættelse over for underleverandører, hvad angår hvilke kemikalier, der især bør undgås i tekstiler.

Kemikalieproducenter

Producenter og leverandører af tekstilkemikalier vil ligeledes kunne anvende de nævnte kapitler og bilag men herudover også kapitel 5, 6 og 7 samt bilag 3 og 4 i deres arbejde med kemikaliesubstitution.

Miljømyndigheder m.fl.

Miljømyndigheder, miljørådgivere, interesseorganisationer m.fl. vil til deres arbejde med tekstilbranchen kunne finde oplysninger i rapporten vedrørende: Forbruget af tekstiler i Danmark; hvor i tekstilproduktionskæden de enkelte kemikalietyper anvendes; hvilke kemikalier der forekommer i tekstiler, hvor farlige de er, og i hvilket omfang de udvaskes under husholdningsvask; hvilke kemikalier der udviser risiko for miljø- og sundhedseffekter; hvordan tekstiler bortskaffes i Danmark; anbefalinger vedrørende substitution. Som det i øvrigt fremgår af rapporten, skal disse oplysninger (heraf er de fleste vurderinger) ses i lyset af projektarbejdets forholdsvis begrænsede datagrundlag m.v. - her tænkes f.eks. på det forhold, at de indkøbte laboratorieanalyserede tekstilprodukter "kun" omfatter 22 stikprøver ud af et enormt varieret og skiftende tekstilmarked.

1.5 Afgrænsning

Projektet omfatter beklædnings- og boligtekstiler, der enten er i nær eller hyppig kontakt med forbrugeren eller vaskes ofte. Kun tekstiler bestående af fibertyperne bomuld, uld, silke, viskose, acetat, triacetat, polyester, polyacryl, polyamid og elasthan er omfattet. Afgrænsningen er i øvrigt detaljeret beskrevet i kapitel 2.

1.6 Metode

Tekstilmarkedet

Vurderingen af tekstilmarkedet i Danmark er fortrinsvist baseret på data fra Danmarks Statistik og Dansk Tekstil & Beklædning, mens data fra EU er inddraget ved vurdering af hvilken markedsandel, projektet omfatter, hvad angår fibre.

Kemikalieforekomst

Kortlægning af hvilke kemikalier, der (teoretisk) kan forekomme i tekstiler i brugsfasen, er primært baseret på en nyere, stor svensk undersøgelse (Kemikalieinspektionen, 1997) samt oplysninger fra fire store, internationale kemikalieproducenter angående farvestoffer og pigmenter. Beskrivelsen af, hvor i tekstilproduktionskæden kemikalierne anvendes, er baseret på eksisterende viden fra litteraturen.

Farlighedsscreening

Tekstilkemikalierne er screenet for farlighed over for vandmiljø og sundhedsfarlighed ved hjælp af henholdsvis ABC-systemet, der findes beskrevet i Miljøstyrelsens Spildevandsvejledning (Miljø- og Energiministeriet, 1994), og UPH-systemet (Hansen et al., 1996), som bygger på principperne EU’s klassifikationssystem for sundhedsfare.

Indkøb af tekstiler

Med udgangspunkt i farlighedsscreeeningen er de mest miljø- og sundhedsproblematiske kemikalier prioriteret. For at undersøge om disse reelt forekommer på det danske tekstilmarked, er et antal indkøbte tekstiler analyseret for disse stoffer i laboratoriet. Analyserne er foretaget ved bl.a. GC-MS, TLC og ICP-MS. Tekstilerne (22 stikprøver) er bl.a. udvalgt ud fra kriterier om at skulle dække alle fibertyper omfattet af projektet samt umiddelbart vurderet sandsynlighed for forekomst af de prioriterede kemikalier.

Med det formål at undersøge i hvilket omfang tekstilers indhold af kemikalier udvaskes under normal husholdningsvask, er der udført simuleret husholdningsvask på de indkøbte tekstilprøver. Tekstilprøverne er under kontrollerede forhold vasket efter en procedure beskrevet i ISO 105-C06:1994(E), der normalt bruges til test af tekstilers farveægthed, og de udførte forsøg svarer ifølge standarden til én husholdningsvask (én vask og ét skyl). Vaskevandet er efterfølgende i laboratoriet analyseret for indhold af de prioriterede kemikalier, der blev fundet ved analyse af tekstilerne.

Risikovurdering

For at undersøge om de tekstilkemikalier, der er konstateret i tekstilerne eller i vaskevandet, reelt udgør en risiko for miljøeffekter ved husholdningsvask samt risiko for sundhedseffekter over for forbrugere og/eller forhandlere (butikspersonale), er der udført en risikoscreening/-vurdering. Både miljørisikovurderingen af kemikalier afledt med vaskevand til kloak og risikoscreeningen af kemikalier konstateret i de analyserede tekstiler med hensyn til sundhed er baseret på principperne i Europakommissionens Vejledning i Risikovurdering (EC, 1996).

Substitutionsmuligheder

De kemikalier, der vurderes at udgøre en miljø- og/eller sundhedsmæssig risiko er oplistet og umiddelbare substitutionsmuligheder angivet på grundlag af eksisterende viden og oplysninger fra kemikalieproducenter.