Kemikalier i tekstiler

2. Afgrænsning i forhold til tekstilmarkedet i Danmark

2.1 Tekstiler og fibertyper omfattet af projektet
2.2 Markedet for overordnede produktgrupper
2.3 Opsummering

I dette kapitel beskrives hvilke tekstilproduktgrupper og fibertyper, der er medtaget i projektet og baggrunden herfor. Sidste del af kapitlet indeholder en opgørelse over forbruget af hovedproduktgrupperne på det danske marked.

2.1 Tekstiler og fibertyper omfattet af projektet

Tekstilprodukter

Tekstilprodukter kan groft opdeles i fire hovedområder:

• Beklædningstekstiler, der dækker det, vi har på kroppen fra inderst til yderst. Det er værd at bemærke, at beklædningsgenstandene sko og parykker, som kan være fremstillet af tekstilfibre, ikke er omfattet af området;

• Boligtekstiler, der dækker områderne sengelinned (lagner, hovedpude- og dynebetræk), dyner/hovedpuder, madrasser, tekstiltapeter, gardiner, tæpper og anden gulvbelægning, møbelstoffer, forhæng, dækketøj (duge, dækkeservietter og mundservietter), håndklæder, viskestykker og klude;

• Udendørstekstiler, der omfatter tekstiler som presenninger, markiser, telte, militærudrustning osv. (dog ikke beklædning);

• Tekniske tekstiler, det vil sige tekstiler, til hvilke man stiller specifikke krav, det være sig med hensyn til f.eks. trækstyrke, smeltepunkt, syre- eller basefasthed osv. Eksempler på disse er bildæk, brandslanger, transportbånd, filtre osv. Dette område omfatter også geotekstiler, dvs. tekstiler, der anvendes sammen med jord, sand eller vand, og medicinske tekstiler til sundhedssektoren, herunder diverse hygiejnefibre.

Kriterier for produktvalg

Dette projekt har fokus på tilstedeværende kemikalier i brugsklare tekstiler og deres mulige miljø- og sundhedsmæssige effekter i brugsfasen. Dvs. sundhedsmæssige påvirkninger af forbrugeren i forbindelse med brug og mulige væsentlige miljømæssige påvirkninger i forbindelse med vedligeholdelse (vask).

Det er derfor valgt, at produkter, som forbrugeren har nær og hyppig kontakt med, er omfattet af projektet. Ligeledes er produkter, der vaskes ofte, inkluderet.

Hygiejnetekstiler

Da hygiejnetekstiler som f.eks. hygiejnebind og bleer er specielt fremstillet med henblik på ikke at give forbrugeren gener ved anvendelsen, herunder bl.a. i særlig grad at undgå kemikalier i produkterne, er disse ikke omfattet af projektet.

Det kan diskuteres, i hvilket omfang produkter, der kun med en lille del af overfladen kommer i direkte kontakt med huden og sjældent i længere tid af gangen som f.eks. møbelstoffer, gardiner og dækkeservietter, bør være omfattet af projektet. Det er her valgt at inkludere de produkter af denne type, der samtidig vaskes ofte (f.eks. dækkeservietter).

Produktafgrænsning

Sammenfattende foretages følgende overordnede produktafgrænsning:

• Projektet omfatter alle typer af beklædningstekstiler.

• Projektet omfatter visse boligtekstiler, dvs. sengelinned, dækketøj (dækkeservietter, mundservietter og duge), håndklæder, viskestykker og klude.

• Udendørstekstiler og tekniske tekstiler er ikke omfattet.

Fibertyper

Produktgruppen beklædningstekstiler omfatter mange forskellige typer af produkter (f.eks. underbukser og jakker), der kan være fremstillet af mange forskellige fibertyper, f.eks. bomuld, uld og polyester. Hvad angår de ovennævnte boligtekstiler, er bomuld meget dominerende.

Da projektet fokuserer på de mest udbredte produkter, er der yderligere foretaget en afgrænsning for fibertyper.

Af tabel 2.1 ses en oversigt over forbruget af forskellige fibertyper til beklædning i EU for 1994. Det vurderes, at den relative fordeling er repræsentativ for det danske marked.

Som det fremgår af tabel 2.1 er fibertyperne bomuld og uld dominerende for naturfibrene.

* Omfatter bl.a. fibrene viskose, modal, acetat og lyocell

Af de regenererede fibertyper - som er lavet af naturens egne kemiske forbindelser som f.eks. cellulose i træ - vurderes viskose og acetat at være de mest udbredte.

Den sidste hovedgruppe er syntetfibrene (af petro-kemisk oprindelse), hvor polyester, polyacryl og polyamid (nylon) er de væsentligste.

Endvidere er det fundet relevant også at medtage silke og elasthan, idet silke hovedsageligt anvendes til tøj, der sidder tæt på kroppen, og idet elasthan - som er en slags syntetisk elastik - indgår som en mindre bestanddel i en række udbredte kropsnære beklædningsprodukter som f.eks. underbukser og strømper.

Det kan ligeledes diskuteres om andre mindre betydende - men dog ikke ubetydelige - fibertyper som lyocell (anvendes til beklædning) og hør (anvendes bl.a. i mindre grad til duge og viskestykker) også burde være omfattet af projektet. Begge er cellulosefibre og gennemgår principielt samme kemiske behandling som bomuld og viskose efter fiberfremstillingen. Deres mulige kemikalieindhold vil derfor i al væsentlighed være dækket ind af bomuld og viskose, og de er derfor ikke medtaget.

Lyocell og hør

Øvrige specielle fibertyper til beklædning, som bl.a. cupro (regenereret cellulosefiber), medtages ikke på grund af deres meget små markedsandele.

Fibertypeafgrænsning

Sammenfattende foretages følgende overordnede fibertypeafgrænsning:

• Projektet omfatter de mest anvendte fibertyper inden for beklædning, dvs. naturfibrene bomuld og uld og kemofibrene polyester, polyacryl polyamid, viskose og acetat. Endvidere medtages også naturfiberen silke og kemofibren elasthan.

Markedsandele

Med baggrund i tallene i tabel 2.1. vurderes disse fibertyper samlet at dække over 95% af markedet til beklædning. De udvalgte boligtekstiler vurderes med baggrund i andre tal fra samme reference at udgøre ca. 40% af markedet for boligtekstiler (eksklusiv tæpper og anden gulvbelægning).

Nedenstående præsenteres en oversigt over tekstilmarkedet i Danmark med særlig vægt på de udvalgte beklædnings- og boligtekstiler.

2.2 Markedet for overordnede produktgrupper

Tekstilmarkedet i Danmark, hvad angår beklædning og boligtekstiler, er generelt kendetegnet ved at langt den overvejende del, ca. 85%, er importeret.

Brancheforeningen Dansk Textil & Beklædning angiver en hjemmemarkedsandel for tøj for 1996, 1997 (prognose) og 1998 (prognose) på henholdsvis 16%, 15% og 15%. (DT&B, 1997)

I tabel 2.2 ses en oversigt over import, eksport, produktion og salg i Danmark for væsentlige, overordnede produktområder, angivet både som omsætning og mængde. Salget er beregnet som summen af produktion og import, fratrukket eksport og korrigeret for "negativ forsyning (salg)". Den store afvigelse på beregnet sum (salg) for "Kapitel 63" i tabel 2.2 skyldes primært korrektion for exceptionelt høje, negative forsyningstal for "underkapitlerne" for bl.a. brugte beklædningsgenstande og klude. Den anvendte beregningsmetode er detaljeret beskrevet i bilag 1 (afsnit B1.1).

Tallene i tabel 2.2 er fra 1996 og er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har oplyst, at tal for 1997 (og senere) ikke kan anvendes til at beregne mængden, idet virksomheder fra medio 1997 ikke har haft pligt til at oplyse mængden ved import og eksport.

Tabel 2.2    Se her...
Varestatistik for væsentlige produktområder i 1996 (Danmarks Statistik, 1999)

"Kapitel 61" og "62" i tabel 2.2 omfatter samlet alle typer af beklædningstekstiler. "Kapitel 63" omfatter bl.a. boligtekstiler. "Kapitel 57" (gulvtæpper og anden gulvbelægning) er ikke omfattet af dette projekt, men er medtaget i oversigten for at kunne lave en mængdemæssig sammenligning med udenlandske tal for forbrug af tekstiler.

Da befolkningstallet i Danmark pr. 1. januar 1996 var ca. 5,25 mio. indbyggere (Århus Universitet, 1999), svarer summen i tabel 2.2 for alle "Kapitler" til ca. 22 kg pr. indbygger og mængden af beklædningstekstiler til ca. 13 kg pr. indbygger.

Ifølge TNO (Goot & Luiken, 1998) ligger det globale forbrug af fibre på ca. 7,5 kg pr. person pr. år. For EU angives forbruget af tekstiler til ca. 15-20 kg pr. person pr. år. En anden kilde (Jansson, 1996) angiver dog et noget højere tal for forbrug af tekstiler i Tyskland i 1991, idet forbruget af beklædningstekstiler alene er anslået til ca. 18 kg pr. indbygger.

Under alle omstændigheder er de beregnede danske tal for 1996 af cirka samme størrelsesorden som de udenlandske tal.

Sammenfattende er vurderingen, at de udvalgte tekstiler udgør ca. 60.000 tons på det danske markedet, heraf er ca. 50.000 tons beklædningstekstiler og ca. 10.000 tons boligtekstiler. Samlet svarer dette til ca. 50% af tekstilmarkedet i Danmark.

2.3 Opsummering

Projektet omfatter alle beklædningstekstiler og visse boligtekstiler, dvs. sengelinned, dækkeservietter, mundservietter, duge, håndklæder, viskestykker og klude. Andre boligtekstiler (f.eks. tæpper), udendørstekstiler (f.eks. telte) og tekniske tekstiler (f.eks. brandslanger) er ikke omfattet.

Kun tekstiler af de dominerende fibertyper bomuld, uld, silke, polyester, polyacryl, polyamid, elasthan, viskose og acetat er inddraget.

De valgte fibertyper vurderes at dække mere end 95% af beklædningstekstilerne på det danske marked og de udvalgte boligtekstiler omkring 40% af boligtekstilmarkedet (der ses bort fra gulvtæpper og anden gulvbelægning).

Det totale tekstilforbrug (salg) i Danmark vurderes at udgøre omkring 22 kg pr. indbygger (eksklusiv tekniske tekstiler) og ca. 13 kg beklædningstekstil pr. indbygger.

De tekstilprodukter, der er omfattet af projektet, vurderes samlet at udgøre omkring 50% af tekstilmarkedet i Danmark (der ses bort fra tekniske tekstiler).