[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Stofkoncentrationer i regnbetingede udledninger fra fællessystemer

7. Opsamling

I forhold til de hidtidige typetal er der behov for mindre opjusteringer af koncentrationerne af SS og COD ved inddragelse af de nye oplande. Der er ikke belæg for at ændre værdierne af P og N.

Et enkelt af oplandene, Hasseris, har karakteristika, der er væsentligt forskellige fra de øvrige. Dette opland er derfor delvist udeladt af bearbejdningen.

Analysen viser, at der for større regnhændelser generelt er lavere hændelsesmiddelkonklusioner og at dele af variationen kan forklares ved inddragelse af regnhændelsens varighed og gennemsnitlige regnintensitet samt tiden sidste hændelse. Variationen mellem oplandene forhindrer prediktion til ukendte oplande for SS og P, mens der kan opbygges en model for variationen i ukendte oplande for COD og N. Forklaringsgraden for modellen er dog så lav som 20 - 30%, hvorfor det er tvivlsomt, hvorvidt det er værd at opbygge en sådan model.

Analyse af fraktionerede prøver indikerer, at der forekommer systematiske variationer gennem hændelserne, således at der generelt er højere koncentrationer i overvandet i begyndelsen af hændelsen, dvs. first flush. Datamaterialet peger på, at høje initielle koncentrationer er udvasket i løbet af 3-5 mm afstrømning. Dette er i overensstemmelse med bearbejdningen af HMK.

Det danske datamateriale er begrænset og en anbefaling bør suppleres med erfaringer fra udlandet. I tabel 6.1 er vist hvilke værdier der kan foreslås baseret på de danske data.

 

Off-line volumen i afløbs-
system under 3-5 mm

Off-line volumen i afløbs-
system over 3-5 mm

 

Ekstrembelastn.

Årsbelastning

Årsbelastning

P (mg/l)

Ikke relevant

2,5

1,5-2,0

N (mg/l)

Ikke relevant

10

3-7

COD (mg/l)

130-160

160

100-140

SS (mg/l)

150-200

150-200

100-150

Tabel 7.1
Typiske hændelsesmiddelkoncentrationer for overvand i oplande uden sedimentationsproblemer. Voluminet der henvises til er opmagasineringsvoluminet i afløbssystemet.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]