Genanvendelse af slam til fremstilling af organisk rig overfladejord

9. Diskussion og konklusion

Slam kan anvendes til produktion af organisk rig overfladejord - sortjord

Indholdet af næringssalte og organisk stof i slam har været anvendt i udlandet til produktion af topjord på lokaliteter med lav bonitet. Anvendelsen af slam til landskabsdannelse er ikke sædvanlig i Danmark. Denne undersøgelse viser, at det kan være et alternativ til slams genanvendelse som gødning på landbrugsjord.

De udførte vækstforsøg i denne rapport viser, at man ved blanding af simpelt sand med slam kan opnå et produkt, som med hensyn til lugt, plantevækst, næringsstoffer og andre forbindelser kan betegnes som et vækstmedie, som kan anvendes på lokaliteter med ingen eller meget ringe topjord. Blandingsproduktet kan yderligere forbedres ved iblanding af fx ler. Der kan forekomme ukrudtsfrø i slam, som ikke er kalkbehandlet eller behandlet ved højere temperatur. Det skal afklares, hvorvidt fx tomatplanter kan accepteres i vækstmediet.

Sortjordens indhold af kvælstof er i samme størrelsesorden som anden organisk rig topjord

Sammenlignet med slammets anvendelse som gødning er sortjords-anvendelsen væsentlig forskellig, idet mængden af næringssalte, som udlægges, er meget større. Mængder bliver større, fordi man i sortjordsproduktet har brug for et højere indhold af organisk stof. Den umiddelbart største risiko herved er nedsivning af kvælstof til grundvandet. Mængden af kvælstof er dog næppe større, end hvis der udlægges en naturligt forekommende organisk rig topjord.

Denne vurdering kan foretages som en risikovurdering, som tager højde for arealets anvendelse og tager hensyn til grundvandsressourcer. (Miljøbeskyttelsesloven, kap. 4, §19).

En betydelig genanvendelse af slam som sortjord kræver, at produktet i videst muligt omfang er afgiftsfrit.

Dokumentation af modenhed - egnethed til beplantning

Et væsentligt element i produktionen af sortjord eller andre vækstmedier, herunder kompost, er at man kan dokumentere, hvornår produktet er modent ,til plantevækst, således at der kun er en positiv effekt på plantevækst i mediet. Det er til sammenligning ikke usædvanligt for kompost, at planter kvæles på grund af manglende ilt til planternes rødder.

Denne rapports resultater vedrørende modning viser, at den aerobe modningsproces har brug for en ikke ubetydelig mængde af mineralsk stof til at skabe porøsitet i sortjorden . Sortjorde må forventes at skulle have mere end 50%, gerne 75% tørstof for at sikre en god porøsitet.

Vandet i porerne skal delvis fordampe ved udtørring, for at der kan komme tilstrækkeligt med luft og dermed ilt ned i mediet. Herefter vil bakterier omsætte slammets indhold af organisk stof. Såfremt det potentielle iltforbrug er tilstrækkeligt lavt, vil sortjorden være moden og kan beplantes. Denne udvikling kan for anaerobt og aerobt stabiliseret slam beskrives ved den efterfølgende Figur 9.1.

Figur 9.1 viser til tider t₀, at slammet er vandmættet, hvorved der kun kan diffundere minimale mængder ilt fra luften og til overfladen på sortjorden. Tørstofindholdet er i eksemplet 70% sortjorden, og iltforbruget er ens og høj i hele dybden.

Til tiden t₁ er vandet fordampet i overfladen, hvorved der er kommet luftporer i sortjorden. Tørstofindholdet stiger i overfladen, samtidigt med at iltforbruget falder i overfladen.

Til tider t₂ og t₃ fortsætter udtørringen og udbredelsen af luftporer ned i sortjorden. Samtidigt omsættes det organiske stof aerobt, og iltforbruget begynder at falde. Til tider t₃ er iltforbruget i overfladen blevet så lav, at det øverste lag har et stabilt lavt iltforbrug, hvorved laget er modnet. Såfremt iltforbruget er tilstrækkeligt lavt i hele dybden, er produktet modent.

I forbindelse med kalkbehandlet slam skal pH først falde, før der sker en tilsvarende aerob omsætning. Herved bliver pH faldet et kontrollerende element. Udviklingen af modent sortjord baseret på kalkbehandlet slam ses i Figur 9.2.

Iltforbruget for kalkbehandlet slam har et andet forløb end for ovenstående slamtyper. Dette skyldes, at iltforbruget fx til t₂ er lavt i overfladen, hvorefter det stiger mod dybden til et maksimum, hvor det organiske stof ikke er omsat. Herefter aftager iltforbruget mod dybden som følge af en høj pH værdi. Derfor skal en moden sortjord baseret på kalkstabiliseret slam både have en lavere pH værdi (~ 8) og et lavt iltforbrug, når det er færdigmodnet.

Figur 9.2
Udviklingen af moden sortjord på basis af anaerobt og aerobt stabiliseret slam på basis af kalkstabiliseret slam.

Der er ikke klarhed over metoderne til produktion/opblanding af sortjord i meget store mængder. Der vil i Aars Kommune blive udført forsøg med udlægning af sortjord på en støjvold. Dette og andre forsøg vil afklare både teknik og økonomi i forbindelse med produktion og anvendelse af sortjord. Der er ansøgt om tilladelse til disse forsøg, hvilket ses i bilag 1. Der er medio 1999 givet tilladelse til produktionen af sortjord, mens tilladelsen til anvendelser afventer analyseresultater af metaller og organisk miljøfremmede stoffer.