Opsætning af og kontrol af kritiske parametre i ISO 15181

1. Baggrund og formål

Bundmalinger til skibe skal sikre, at skibet ikke begros af rurer og andre organismer som dels øger friktionen mod vandet og dermed brændstofforbruget, og dels kan nedsætte manøvredygtigheden af skibe, og dermed give anledning til farlige situationer.

En væsentlig ingrediens i disse malinger er kobber (20-40 vægtprocent af malingerne udgøres normalt af kobber), som har en bredspektret giftvirkning overfor alger og vandlevende organismer. Kobberet er bygget ind i malingen, så den frigives langsomt men konstant, og ISO 15181 er en metode, der anvendes til at måle frigivelsesraten eller udludningshastigheden af kobber som funktion af tid.

Formålet med dette projekt er at starte en national vidensopbygning om metoden, og sætte et dansk laboratorie i stand til at måle udludningshastighederne efter ISO 15181. Måling af kobber udludningshastigheden er af stor betydning evaluering og bedømmelse af fremtidige projekter om udfasning af biocider fra bundmaling. Dette kan kun gøres ved at opsætte testopstillingen og teste nogle af de usikkerheder, der normalt er i forbindelse med udførslen af testen.

I et forsøg på at gøre bundmalinger mere miljøvenlige, prøver man at begrænse frigivelsen af kobber fra malingerne til et niveau som lige netop er effektivt og holder skibsbunden ren for begroning. Denne målemetode kan bruges til at undersøge, hvor meget kobber der frigives fra skibsmalinger målt under standardbetingelser i et laboratorium, og dermed sammenligne udludningsraterne for forskellige formuleringer og kobberindhold i bundmalinger under standardbetingelserne.

Metoden kan ikke anvendes direkte til at forudsige udludning i danske farvande, da der er helt andre temperatur og saltholdigheder end standardbetingelserne, ligesom der også er organisk materiale, der kan fungere som kompleksdanner og ændre udludningshastigheden

Bekendtgørelsen om import, salg og anvendelse af biocidholdige bundmalinger forbyder anvendelse af stoffer der klassificeres med risikosætning R53 (stoffer der kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i havmiljøet) fra 1. januar 2003. Kobber er endnu ikke klassificeret.

Princippet i metoden er, at en cylinder af passende materiale bemales på 100 cm² med 100-200 µm tykt malingslag. Fra en opbevaringstank med syntetisk havvand, hvorfra biocid og kobber fjernes med et filtersystem, overføres cylinderen på faste dage til en testopstilling, hvor cylinderen roteres med en hastighed der svarer til 0.4 knob i 1.5 ltr havvand i en time. Kobber indholdet måles herefter i testopstillingens havvand, og for en fuld undersøgelse udføres dette på 9 udvalgte dage over en periode på 6 uger.

På grund af tidspres testes metoden kun med en minimal undersøgelse på 4 udvalgte dage (dag 1, 3, 7 og 14) over en uge, ligesom det ikke var muligt at få hele testopstillingen klar inden 31/12 1999. Uden velvillig hjælp fra J.C. HEMPELs skibsfarve-fabrik A/S, specielt Martin Wiese og Santiago Arias (HEMPEL, Spanien) havde det ikke været muligt at gennemføre dette projekt.