Afprøvning af ISO 14031 4. Konklusion4.1 Samlede erfaringer 4.1 Samlede erfaringerAfprøvningen har vist, at ISO 14031 (retningslinier for vurdering af indsats og resultater på miljøområdet) er et nyttigt redskab for alle typer organisationer i deres arbejde på at forbedre egenkontrollen, at indføre miljøstyring for udvalgte miljøforhold eller for hele organisationen efter ISO 14001. Vi fandt, at virksomheder med et systematisk miljøarbejde ikke havde problemer med at anvende standarden. Visse af virksomhederne havde rent faktisk før standardens fødsel etableret en systematik, der i hovedtræk var identisk med arbejdsprocessen, som foreslået i ISO 14031. Vi fandt også, at virksomheder, der løste miljøopgaver efter pres udefra, havde svært ved at forstå værdien af at vælge indikatorer før stillingtagen til det nødvendige datagrundlag. Afprøvningen afslørede et paradoks, der knytter sig til det faktum, at virksomhederne ofte ikke kan se relevansen af et systematisk miljøarbejde. Paradokset viser sig som 1) mangel på tal fører til at 2) virksomheden ikke kan forholde sig til problemets omfang og natur, hvorfor 3) der ikke kan træffes beslutning om 1) at fremskaffe manglende tal. Eksemplet fra den private husstand afslørede, at synliggørelse af en udvikling over tid (en graf) automatisk fører til tanker og ideér om forbedringsprojekter. Handlinger følger typisk efter uden dybere vurdering af kvaliteten af det forelagte materiale. Synliggørelse af en uønsket udvikling er stærkt motiverende. Vi kunne konstatere, at ISO 14031 er tung læsning for den almindelige virksomhed. Selv konsulenter kunne misforstå visse af standardens budskaber. Det er nødvendigt, at gennemføre et formidlingsprojekt for at sikre, at standarden får den gennemslagskraft, som indholdet rent faktisk berettiger. Vi fandt, at ISO 14031 kan bruges som
Vi fandt, at ISO 14031 er i harmoni med ISO 14001, idet ISO 14031's systematik, som måler indsats, fremdrift og resultater, uden problemer kan udvikles efter ISO 14001's retningslinier, hvor fokus ligger på organisering. ISO 14031 indeholder ikke et værktøj til miljøkortlægning. Standarden anviser 7 forskellige synsvinkler, der kan bruges til at udpege de miljøforhold, der senere skal kortlægges. ISO 14031 indeholder ikke et værktøj, som ledelsen kan bruge til prioritering af de kortlagte miljøforhold efter væsentlighed. Standarden anbefaler at tage hensyn til flere forhold såsom interesseparters synspunkter, ledelsens kriterier, mv. Afprøvningen viste, at danske virksomheder prioriterer sine miljøforhold med rettidig omhu; dvs. at virksomheden først reagerer, når markedet kræver det, eller hvis virksomhedens handlefrihed trues af ny lovgivning. Ledelsens overvejelser har rod i driftsresultat, beredskab og en høj etik. Afprøvningen viste, at tankegangen bag opdeling af indikatorer i klasserne ledelsesindikatorer (MPI), driftsindikatorer (OPI) og tilstandsindikatorer (ECI) er nyttig og operationel. Normalt tænker virksomhederne kun i driftsindikatorer (kun måling af resultater), hvilket kan virke hæmmende på styring, da der ikke er en klar og målbar sammenhæng mellem indsats, fremdrift og resultater. Den uklare sammenhæng kan føre til ineffektive og bureaukratiske miljøstyringssystemer. ISO 14031 anviser 10 forskellige synsvinkler, der kan bruges som inspiration ved valg af indikatorer. Afprøvningen viste, at virksomhederne lægger vægt på, at indikatorerne:
ISO 14031, anneks A indeholder forslag til indikatorer, der kan inspirere virksomheden, når den skal opsætte målinger for udvalgte miljøforhold og diverse miljøhandlingsplaner. Forslag til indikatorer for arbejdsmiljø er ikke medtaget i standarden, men kan naturligvis opstilles efter samme principper som andre indikatorer. Alt i alt observerede vi, at brugen af ISO 14031 kan føre til ændring af tenikske installationer (renere teknologi), adfærd samt holdninger (større velvilje overfor øget miljøarbejde). 4.2 ISO 14031 som arbejdsprocesPrincippet i vurdering af indsats og resultater på miljøområdet (EPE) er, at virksomheden vælger de vigtigste miljøforhold ud fra en analyse af virksomhedens miljøforhold, interessenternes holdninger og ledelsens kriterier. Herefter udpeger ledelsen de indsatsområder, der ønsket styret. For hvert indsatsområde konstrueres indikatorer, der viser den tidsmæssige udvikling i miljøindsats, fremdrift på handlingsprogrammet og de opnåede resultater; f.eks. reduktion af miljøbelastning, besparelser, mv. Virksomheden opsætter et system til "måling" af indikatorerne omfattende indsamling, analyse, bedømmelse og rapportering. Oplysningerne fører til, at virksomheden får øget viden om årsags-virknings sammenhængene for udvalgte miljøforhold og øget viden om egne tekniske og organisatoriske processer. Virksomheden vurderer med passende intervaller om ændring i marked eller samfund gør det formålstjenligt f.eks. at styre på nye miljøforhold, finde nye indikatorer til brug for styringen eller på anden måde ændre i den etablerede metoden til vurdering af indsats og resultater på miljøområdet. Vi fandt, at 14031 processen i sin fulde udstrækning kan bruges til at etablere et miljøstyringssystem med fokus på:
De simple miljøstyringssystemer er kendetegnet ved, at:
Afprøvningen viste, at virksomheder uden miljøstyring kun har vage forestillinger om egne kriterier for miljøarbejdet. Det kan sandsynligvis tilskrives, at virksomhederne løser miljø-problemer som engangsprojekter, hvis de presses dertil af kunder, medier eller myndigheder. Styring af et enkelt miljøforhold er en simpel sag, når der aktivt er taget stilling til, hvad oplysningerne skal bruges til. Nøjagtigheden af indikatorerne (dvs. datakvaliteteten) skal afspejle den planlagte brug, idet kvaliteten af oplysninger til almindelig orientering kan være lav, mens kvaliteten af oplysninger til brug for beslutninger skal være høj. 4.3 ISO 14031 som værktøj i ISO 14001 arbejdetAfprøvningen viste, at ISO 14031 er et nyttigt værktøj, der med fordel kan bruges når ISO 14001's kravpunkt 4.3.1 om miljøforhold skal udvikles. Brugen af ISO 14031 fører til en
ISO 14031 mangler dog et værktøj til brug for det praktiske kortlægningsarbejde. Standarden indeholder heller ikke et værktøj til brug for prioriteringen af miljøforhold. Vi fandt, at ISO 14031 er et nyttigt redskab, når virksomheden opstiller miljømålsætninger, -mål og -handlingsplaner; jf. ISO 14001, pkt. 4.3.3 og 4.3.4., idet styringen bliver mere
En analyse af piloternes miljømålsætninger tyder på, at de vigtigste drivere for miljøarbejdet er, at:
Vi oplevede, at manglende forståelse af ISO 14031s budskaber (plus den manglende vejledning i ISO 14001?) kan medføre, at fokus i miljøarbejdet flyttes fra "hvilke indikatorer skal vi styre efter" til "hvilke data har vi, og hvad kan vi så bruge dem til". Vi oplevede også, at en graf visende et miljøforholds udvikling over tid, kan føre til nye målsætninger, mål og handlinger, hvis den viste udvikling er uønsket. Det er her værd at notere sig, at grafen viser udviklingen i blot et enkelt miljøforhold, hvorfor brugeren ubevidst kan tabe overblikket og undlade, at
Afprøvningen viste, at ISO 14031 er et nyttigt redskab, når virksomheden skal udvikle ISO 14001s kravpunkter 4.5.1 og 4.4.6 om overvågning, måling og driftsstyring. ISO 14031 foreslår, at der for valgte miljøforhold etableres en "driftsstyringscirkel" med faserne:
Vi fandt, at flere piloter med eller uden miljøstyringssystemer, uafhængigt af hinanden havde etableret "driftsstyringscirkler" efter det viste koncept, før standarden ISO 14031 blev skabt. Dette faktum peger på, at "cirklen" muligvis er almengyldig. Vi oplevede, at "driftsstyringscirklen" i praksis ikke altid kan etableres, hvis ambitionerne om indikatorernes nøjagtighed er urealistisk høje. Stor nøjagtighed i indikatoren kræver store mængder rådata, der alle registreres hyppigt med høj kvalitet. Det betyder, at registreringsarbejdet bliver uoverkommeligt. ISO 14031 giver ingen retningslinier for valg af datakvalitet. Vi erfarede, at ISO 14031 med fordel kan bruges som tjekliste eller rettere revisionsgrundlag for ledelsens gennemgang; jf. ISO 14001, pkt. 4.6. 4.4 Indikatorer, godkendelsesvilkår og grønt regnskabISO 14031 opdeler indikatorer i typerne: ledelsesindikatorer, driftsindikatorer og tilstandsindikatorer. Ledelsesindikatorer måler virksomhedens indsats rettet mod at reducere miljøbelastningen (f.eks. antal timer brugt på at eliminere emission af CFC- gasser). Driftsindikatorerne måler det faktiske resultat af denne indsats (f.eks CFC koncentration (mg/Nm3) i luftafkastet). Tilstandsindikatorerne måler miljøets faktiske tilstand (f.eks CFC- koncentrationen (mg/Nm3) i atmosfæren). Afprøvningen viste, at virksomheder i store træk kun vælger driftsindikatorer, hvis miljøstyringssystemet etableres efter ISO 14001, mens ledelses- og driftsindikatorer vælges, når ISO 14031 anvendes som udgangspunkt. Virksomhederne vælger ingen tilstandsindikatorer, idet de oplever, at det er miljømyndighedernes job. Virksomheden forventer, at eventuelle tilstandsindikatorer er omformet til driftsindikatorer, der er formuleret som vilkår i diverse miljø-godkendelser. Kun få af virksomhedens indikatorer omhandler miljøforhold, der er reguleret via vilkår. Det bemærkes, at virksomhederne ofte vælger indikatorer, der måler på miljøforhold, som er i mediernes søgelys. Afprøvningen viste, at rapportering efter ISO 14031 indeholder samme elementer som et grønt regnskab, nemlig: stamdata, ledelsens redegørelse og talmateriale. Oplysningernes fokus styres af de valgte indikatorer, mens omfang og sprog tilpasses læseren. Myndighedens rolle som interessent kan bruges til at påvirke virksomhedens valg af indikatorer og dermed miljøfokus i rapporteringen. Det betyder, at anvendelse af ISO 14031 som grundlag for udarbejdelse af grønne regnskaber, kan målrettes, hvis virksomhed og miljømyndighed kan nå til enighed om
4.5 Skriftligt materiale fra afprøvningenDetaljeret redegørelse for piloternes afprøvninger findes i de 7 bilagsrapporter, der udgør nærværende rapports kapitel 5. Standarden er oversat til dansk med følgende titel: Vurdering af indsats og resultater på miljøområdet. Dokumentet udgives af DS - Dansk Standard, når ISO 14031 er endelig godkendt. Standarden foreligger nu i sin endelige form som ISO 14031: 1999 og er publiceret af ISO den 15. november 1999. Som resultat af afprøvningen initierede Danmark og England, at der blev udarbejdet en teknisk rapport med eksempler på, hvordan systematisk vurdering af indsats og resultater på miljøområdet blev gennemført af eksisterende organisationer. Standardens ophav (ISO TC207/SC4) påtog sig denne opgave under ledelse af Kristian Eg Løkkegaard, Danmark. Resultatet blev 17 eksempler, indsamlet fra hele verden. Eksemplerne blev publiceret som ISO TR 14032 den 15. november 1999. Erfaringer fra nærværende projekt og fra projekt Miljøledelse i galvano været brugt som kilde og inspiration til artiklen: ISO 14031 used as tool in ISO 14001 or as an alternative for simple EMS af Kristian Eg Løkkegaard. Artilken er skrevet efter ønske fra Dr. Ruth Hillary, der er redaktør på CBI Environmental Management Handbook og publiceres i tidsskriftet Greener Management International og i bogen ISO 14001 Case Studies and Practical Experience.
|
|||