Miljødialog med leverandører
5. Hvordan evaluerer du leverandørerne?
Rådene i dette kapitel handler om, hvordan du kan evaluere
leverandørerne i forhold til de mål, du har fastsat for dialogen. Evalueringen kan være
både kvalitativ og kvantitativ.
I skal være indstillet på at tage konsekvensen af de signaler, I sender til
leverandørerne. De leverandører, der ikke kan opfylde eventuelle krav, bør ikke være
godkendte leverandører til virksomheden. Hvis I er i dialog med leverandører om at
forbedre miljøpræstationen, skal I være indstillet på et samarbejde, hvor begge parter
ændrer holdninger og adfærd.
Af de godkendte leverandører på de tre niveauer kan du forvente, at:
leverandører på niveau 3 overholder miljølovgivningen
leverandører på niveau 2 opfylder minimumskrav
leverandører på niveau 1 arbejder på at opfylde forbedringsmål
Når du evaluerer leverandørerne på hvert niveau, kan du opdele dem i følgende
grupper:
Godkendte leverandører: Leverandører, som du ikke behøver at gøre en indsats
over for, fordi de opfylder alle krav
Leverandører til observation: Godkendte leverandører, som ikke kan opfylde mindre
væsentlige krav. Du vil gøre en aktiv indsats for, at de på mellemlang sigt opfylder
alle krav
Uacceptable leverandører: Leverandører, der ikke kan opfylde de væsentligste
krav. De skal kunne opfylde kravene på kort sigt for ikke at blive udskiftet
Levison+Johnsen+Johnsens vurdering af leverandørerne er i høj grad baseret på
dialog og tillid ud fra de daglige erfaringer med leverandørerne. Flere forskellige
personer hos Levison+Johnsen+Johnsen deltager i den årlige evaluering af leverandørerne,
og diskussionerne tager udgangspunkt i individuelle, subjektive erfaringer. Ved at flere
personer deltager, undgår man, at vurderingerne kommer til at afhænge af en enkelt
persons indtryk. For Levison+Johnsen+Johnsen er leverandørernes indstilling til
miljøarbejdet det vigtigste. Jo mere aktiv og lydhør leverandøren er, desto bedre.
Resultatet af evalueringen er en opdeling af leverandørerne i 4 grupper:
Gruppe 1: Leverandører, der selv er miljøaktive, og som bruges så vidt muligt
Gruppe 2: Leverandører, der er miljøpositive, men som skal opfordres til at gøre
en indsats
Gruppe 3: Leverandører, som ikke er interesserede i miljø og ikke kan påvirkes,
men som er nødvendige i produktionen
Gruppe 4: Leverandører, som ikke er interesserede i miljø og kan undværes, og
som derfor bliver valgt fra
Scoringssystemer kan give et overblik, når der anvendes mange relativt enkle og
ensartede kriterier ved evalueringen af leverandørerne. Resultatet af scoringerne vil dog
altid være en forenkling af virkeligheden, og det er derfor vigtigt at beskrive
forudsætninger og vægtninger ved formidling af resultaterne af scoringerne.
Det tager tid at udvikle scoringskriterier, men det sparer tid at bearbejde data og
vurdere leverandører ud fra scoringen. Det betyder, at du kun kan spare tid ved at bruge
scoringssystemer, hvis du over en længere periode har de samme leverancer.
Miljø er som regel blot et af flere kriterier, der anvendes i scoringen. Typisk indgår
miljø kun som et element blandt kriterier for leveringskvalitet, service, pris,
kvalitetsstyring, sundhed og sikkerhed, etc. Scoringerne resulterer typisk i en
klassificering af leverandørerne i god, middel og ikke tilfredsstillende. Styrken ved en
sådan klassificering er, at den kan bruges til at formidle en tydelig vurdering af
leverandøren. Og kan fungere som igangsætter for et samarbejde om miljøforbedringer med
leverandøren. Scoringssystemer egner sig derfor bedst til at vurdere leverandørerne på
niveau 2.
Hvis du scorer dine leverandører uden først at udsende spørgeskemaer eller lignende og
derefter sender scoringen til leverandørerne, signalerer du, at det er leverandørernes
ansvar selv at komme med relevante miljøinformationer. Fx sender Novo Nordisk et brev til
hver leverandør, hvoraf deres scoring fremgår. Det forklares, hvilke oplysninger
scoringen er lavet på baggrund af. Hvis leverandørerne mener, at de skal vurderes
anderledes, er det op til leverandøren selv at bidrage med informationerne.
Hos Nokia, Audio & Electronics anvender man et omfattende scoringssystem til vurdering
af miljøforholdene hos leverandørerne. Leverandørerne bliver bedt om at udfylde en
såkaldt selv-vurdering, hvor de skal svare Ja (dokumenteret, krav
opfyldt), Nej (forefindes ikke, ej påbegyndt, ikke dokumenteret) eller
Delvist (ikke færdiggjort, påbegyndt, visse resultater foreligger) på en
lang række miljøspørgsmål. Et centralt element i leverandørstyringen er anvendelsen
af sorte og grå lister, som opregner kemikalier, som henholdsvis
ikke må anvendes og som skal søges begrænset/udfaset.
Nokia stiller fx følgende spørgsmål til leverandørerne:
|
Nej
0 point |
Delvist
3 point |
Ja
6 point |
Ikke
relevant |
1. Ledelsens engagement |
|
|
|
|
1.1 Har virksomheden egen miljøpolitik? |
|
|
|
|
1.2 Har samtlige ansatte kendskab til virksomhedens
miljøpolitik? |
|
|
|
|
2. Miljømål |
|
|
|
|
2.1 Findes miljømål (målbare og med tidsfrister)? |
|
|
|
|
2.2 Udføres sammenligninger af præstationer på
miljøområdet med andre virksomheder? |
|
|
|
|
2.3 Udføres undersøgelser af kundernes behov? |
|
|
|
|
3. Internt miljøarbejde |
|
|
|
|
3.1 Er der etableret et miljøstyringssystem? (EMAS, ISO
14001) Ja giver 60 point |
|
|
|
|
3.2 Er der en ansvarlig for miljø? |
|
|
|
|
3.3 Er miljø forankret blandt medarbejderne, fx gennem
sikkerhedsorganisationen? |
|
|
|
|
3.4 Er der i årets løb gennemført nogle miljøprojekter? |
|
|
|
|
3.5 Er miljø et fast punkt på dagsordenen til
ledelsesmøder? |
|
|
|
|
4. Produktion og produkter |
|
|
|
|
4.1 Er sortlistede kemikalier udfaset i processerne, eller
håndteret i lukkede systemer? |
|
|
|
|
4.2 Er sortlistede kemikalier udfaset i produkterne? |
|
|
|
|
4.3 Er grålistede kemikalier udfaset i processerne? |
|
|
|
|
4.4 Er virksomhedens miljøvilkår blevet overholdt i løbet
af året? |
|
|
|
|
4.5 Udbyder virksomheden miljømærkede produkter? |
|
|
|
|
4.6 Er der udgivet en miljørapport for året? |
|
|
|
|
Brdr. Hartmann har også udviklet et scoringssystem til bearbejdning af svarene fra det
spørgeskema, som de sender til de miljømæssigt væsentlige leverandører. Som beskrevet
i afsnit 3.4 fokuserer Hartmann på, hvor langt leverandøren er eller ønsker at gå i
sin miljøindsats. Ud fra svarene tegnes en miljøprofil for hver leverandør. Af
miljøprofilen ses det tydeligt, om leverandøren er miljøaktiv og på hvilke områder.
Jo mindre areal af profilen, desto mere aktiv. Og omvendt. Når profilerne er tegnet for
alle leverandører i de enkelte leverandørkategorier, sender Hartmann en kopi af
resultatet til den enkelte leverandør. Samtidig vedlægges en kopi af
gennemsnitsprofilen, og leverandøren kan så selv se, om han er bedre eller dårligere
end gennemsnittet. På nuværende tidspunkt er ingen leverandører blevet sorteret fra ud
fra en dårlig miljøprofil, men Hartmann har oplevet, at leverandører, der
selv kan se, at de ligger under gennemsnittet, ringer for at spørge, om de er i
farezonen.

Du behøver ikke at evaluere de enkelte leverandører ens - og lige ofte. Du kan
udarbejde en plan for, hvornår og hvordan du vælger de enkelte leverandører ud til en
grundig evaluering. Når du har udarbejdet planen, bør du fortælle dine leverandører,
hvornår det er deres tur til at blive evalueret. Det er vigtigt, at du holder planen.
Hvis du ikke kan overholde den, hvorfor skulle leverandøren så?
Du kan gøre som Iduna. Hvert år evaluerer de alle leverandører internt, hvor de dels
tager udgangspunkt i kendte oplysninger om leverandørens miljø- og kvalitetsarbejde,
dels i afvigelsesrapporter fra de enkelte leverancer. Ud fra den interne evaluering
udvælges problematiske leverandører - typisk omkring 5 - som Iduna efterfølgende tager
kontakt til. Det kan være ved at afholde et møde, besøge leverandøren eller ved at
gennemføre en revision af leverandøren. Formen afhænger af, hvor problematiske
afvigelserne er. På den måde koncentreres indsatsen om få, men velvalgte leverandører.
De miljøkritiske leverandører er dem, der ikke er indstillet på at afgive
miljøinformationer eller ændre forhold, som du betragter som værende kritiske for
miljøet eller for din mulighed for at dokumentere jeres produkters miljøegenskaber. Det
kan være relevant at kontrollere de miljøkritiske leverandører gennem en
miljørevision.
En miljørevision af leverandøren giver et stærkt signal om, at du tager leverandørers
miljøforhold alvorligt. Du skal ikke være bange for at besøge leverandører, som er
langt større end jer. Husk på, at du ikke er den eneste, der stiller miljøspørgsmål
og -krav. Så selv om du ikke alene kan påvirke leverandøren, så kan du være med til
at skubbe i den rigtige retning.
Inden du tager på miljørevision hos en leverandør, bør du tage stilling til
følgende:
Hvad er formålet med revisionen? Ønsker du at få et overordnet billede af
leverandørens miljøarbejde? Ønsker du at få dokumentation for specifikke produktions-
eller produktforhold? Eller ønsker du at signalere, at du tager leverandørens
miljøforhold alvorligt?
Hvad vil du have at vide? Hvis du har udarbejdet et spørgeskema til leverandører,
kan du tage udgangspunkt i det, når du planlægger revisionen. Men du bør tilpasse
spørgeskemaet til den konkrete leverandørs miljømæssige forhold. Hvis leverandøren
har udarbejdet en miljøpolitik eller opsat mål- og handlingsplaner på miljøområdet,
kan du også stille spørgsmål til, hvordan miljøpolitikken eller mål- og
handlingsplaner bliver omsat i praksis.
Hvordan vil du få det at vide? Mundtlige svar er velegnede til at få viden om
leverandørens miljøarbejde og holdninger. Til gengæld er skriftlige svar velegnede til
at få dokumentation for konkrete miljøresultater. Fx produktdatablade, tilsynsrapporter
og testresultater.
Hvem skal deltage? Det er væsentligt, at miljøfagligt personale fra begge
virksomheder er repræsenteret, fordi det er dem, der har mest indblik i miljøforhold.
Men for at signalere, at der er en forretningsmæssig relation, bør en medarbejder fra
leverandørens salg/marketing og en af jeres indkøbere også deltage i revisionen.
Vil du vises rundt hos leverandøren? Selv om størstedelen af revisionen foregår
i et mødelokale, så bør leverandøren give dig en rundvisning. På den måde får du et
konkret indblik i leverandørens miljøarbejde og -forhold.
Hvordan giver du leverandøren en tilbagemelding? Skal leverandøren have mundtlig
eller skriftlig tilbagemelding? Det vil selvfølgelig afhænge af formålet. Men du kan
overveje at udarbejde et referat og en mangelliste, som leverandøren kan bruge i sit
videre miljøarbejde.
 
|