Listen over uønskede stoffer
1. Forord
Miljøstyrelsens debatoplæg
I december 1996 udsendte Miljøstyrelsen debatoplægget "Status og perspektiver for kemikalieområdet" med det formål at give en status og samtidig skabe debat om den fremtidige indsats på kemikalieområdet.
Det overordnede mål for indsatsen på kemikalieområdet var, og er her fire år senere, stadig at reducere påvirkningen fra miljøbelastende stoffer, så miljøkvaliteten ikke forringes for mennesker og miljø.
I debatoplægget fra 1996 indgik der som et bilag en liste over stoffer med uønskede effekter. Miljøstyrelsen havde udvalgt stofferne udfra deres sundheds- og miljømæssige effekter, samt i hvor store mængder de blev anvendt. Listen blev desuden suppleret med stoffer, som Miljøstyrelsen af andre grunde anså for problematiske.
Ministerens redegørelse
Efter at debatoplægget havde været i høring og efter en forespørgselsdebat i Folketinget i januar 1997 fremsendte miljø- og energiministeren i maj 1997 en redegørelse til Folketinget om, hvilke initiativer ministeren agtede at tage på kemikalieområdet.
Officiel liste
Som et af mange initiativer nævntes det i redegørelsen at "Listen over uønskede stoffer" senere ville blive udsendt som en officiel liste.
Den første liste over uønskede stoffer udkom derfor i 1998. Det blev besluttet allerede dengang, at arbejdet med at overvåge og informere om de mest problematiske stoffer skulle gøres løbende.
I efteråret 1999 startede arbejdet med at revidere "Listen over uønskede stoffer" ud fra de samme metoder og principper, som blev anvendt i 1996.
Den nye og reviderede liste foreligger nu i en år 2000 udgave. I forhold til dens forgænger, er der en række kemiske stoffer eller stofgrupper, der ikke længere findes på listen. Hvilke stoffer/stofgrupper det drejer sig om, samt begrundelsen for at fjerne dem, er nærmere beskrevet i afsnittet "Ændringer".
Foruden at der er fjernet nogle stoffer/stofgrupper fra listen, er der også kommet nye til. Navnene på de nye stoffer er kort beskrevet i afsnittet "Ændringer". En mere uddybende beskrivelse af alle de stoffer der forekommer på listen, er givet i de dataark, der findes i afsnit 5.
Det skal pointeres, at listen ikke er udtømmende, da ny viden, ændrede forbrugsmønstre og nye internationale initiativer hele tiden kommer til. Derfor skal listen også fremover opdateres.
Udvælgelsen af stoffer
Måden, stofferne er udvalgt på, er beskrevet uddybende i rapporten: "Kriterier for udvælgelsen af uønskede stoffer" (Arbejdsrapport nr. 71, dec. 1996) samt i rapporten "Effektlisten 2000" (Orientering nr. 6, 2000).
Et vigtigt udvægelseskriterium har været udbredelsen/forbruget i Danmark. Som udgangspunkt findes de mest problematiske stoffer i Danmark på "Effektlisten 2000". Disse stoffer er udvalgt ved en systematisk tilgang udfra stoffernes klassificering i EU eller computerestimering af stoffernes økotoksikologiske egenskaber. På denne liste findes i alt 1.404 stoffer. Effektlisten består af stoffer klassificeret for effekter som:
 | Høj akut og/eller kronisk giftighed |
| Kræftfremkaldende |
| Skadelig for arveanlæggene |
| Skadelig for forplantningsevnen |
| Allergifremkaldende |
| Miljøfarlig |
En begrænsning af antallet af stoffer kan foretages ved at prioritere stofferne efter deres forbrug på det danske marked. Miljøstyrelsen har valgt at bruge 100 tons som afgrænsning. Men det betyder ikke, at mindre mængder er uden problemer. Et stof kan på grund af dets specifikke anvendelse udgøre en stor risiko selvom den samlede mængde, der anvendes i Danmark, er begrænset.
I Danmark skal farlige kemiske stoffer og produkter anmeldes til det danske
Produktregister, hvis de bruges industrielt. Producenter og importører har pligt til at
ajourføre oplysningerne, hvis der sker ændringer. Imidlertid har tidligere
undersøgelser i forbindelse med bl.a. massestrømsanalyser vist, at en del anmeldere
glemmer at ajourføre mængdeoplysninger og afmelde udgåede produkter. Det har derfor
været nødvendigt med en stikprøvekontrol af mængdeoplysningerne for at udvælge
stofferne.
Den systematiske udvælgelse i forbindelse med "Effektlisten" har nogle
begrænsninger. Derfor er der sket en supplerende udvælgelse på baggrund af den
eksisterende viden om stoffernes effekter og spredning til miljøet. "Listen over
uønskede stoffer" er dels baseret på stoffer fra "Effektlisten" der
bruges i mere end 100 tons i produkter og dels den supplerende udvælgelse af kemikalier,
der også medtager problematiske stoffer, som anvendes i varer eller materialer (f.eks.
phthalater i blød PVC). Listen består derfor både af stoffer klassificeret i EU og
stoffer, der endnu ikke er klassificeret.
Den supplerende udvælgelse
Den supplerende udvælgelse omfatter bl.a. stoffer, der er problematiske i havmiljøet, i affaldsbortskaffelsen og i grundvandet.
Kort fortalt er de supplerende stoffer udvalgt efter et eller flere af følgende syv kriterier. I forhold til forrige liste, er udvælgelseskriteriet nr. syv nyt (det er stoffer, der anses for problematiske for grundvandet).
- Stoffer, der er under afvikling på grund af stoffets sundheds- eller miljøegenskaber, men hvor der for visse anvendelsesområder endnu ikke er sat tidsfrister, fordi der på disse områder endnu ikke findes tekniske og økonomisk anvendelige alternativer.
- Stoffer, der kun er delvist anvendelsesbegrænset, men hvor anden anvendelse også anses for sundheds- eller miljømæssig betænkelig.
- Stoffer, hvor anvendelsen i Danmark anses for at være betænkelig, og hvor anvendelsesregulering er i gang eller overvejes.
- Stoffer, der gør anvendelsen af restprodukter fra affaldsstrømmene (røggasrensningsprodukter, slagger, slam og kompost) problematisk.
- Stoffer på havkonferencernes udfasningslister, hvor det netop er stoffernes anvendelse i produkter, der ønskes udfaset.
- Stoffer, der er er omfattet af politiske målsætninger om afvikling.
- Stoffer, der anses for at være problematiske for grundvandet.
Reduceret anvendelse
At et stof står på listen er generelt ikke et udtryk for, at Miljøstyrelsen har besluttet at indstille dette til forbud. Regler om helt eller delvist forbud er kun et af mange mulige virkemidler til at reducere belastningen af stoffer med uønskede effekter. Af andre virkemidler til anvendelsesbegrænsning kan nævnes klassificering og mærkning, afgifter på særligt problematiske kemikalier, skærpede standarder, frivillige aftaler om afvikling, miljømærker, grønne indkøbsvejledninger, positiv-/negativ lister for udvalgte områder, støtte til substitutionsinitiativer, emissionsbegrænsning samt informationskampagner.
Listen skal således ses som et signal og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. Dette kan ske ved, at virksomhederne på baggrund af listens oplysninger, selv tager initiativ til at udskifte de problematiske stoffer.
Når man skal udskifte et stof med et andet, bør man foruden at undersøge om alternativet er teknisk brugbart, altid sikre sig at erstatningsstoffet er mindre miljø- og sundhedsbelastende. Det bør altid tilstræbes at anvende alternativer, hvis effekter er undersøgte og dokumenterede. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om erstatningsstoffets eventuelle miljø- og sundhedseffekter har betydning i relation til det produkt, hvori stoffet ønskes anvendt.
Hvem kan bruge listen?
Med de rette forudsætninger kan listen bruges af virksomhedernes produktudviklere, af professionelle indkøbere i forbindelse med miljøbevidst indkøb, og af andre der har interesse for kemiske stoffers anvendelse i produkter.
Anvendelsen af listen forudsætter dog en vis miljøfaglig viden for at kunne vurdere stoffernes anvendelse i produkter, alternativernes egenskaber og egnethed mv.