Boks 1
ISO standarder for LCA

Boks 2
Eksempler på eksisterende metodebeskrivelser og koncepter for LCA

EDB værktøjer

Gennemførelse af en LCA er bl.a. karakteriseret ved store datamængder, hvorfor forskellige konsulent-/rådgivningsmiljøer har udviklet software til håndtering af store datamængder i LCA-sammenhæng.

2.2 Anvendelse af LCA i lak- og farveindustrien

I dette afsnit gives eksempler på anvendelse af LCA med udgangspunkt i lak- og farveindustrien. De mest relevante anvendelser vurderes at være:

• Produktudvikling/-optimering
• valg mellem forskellige råvareleverandører
• udvikling af miljømærkekriterier
• udarbejdelse af miljøvaredeklarationer (se f.eks. Toldsted et al., 1997 og Møller et al., 1998)

Der kan i øvrigt henvises til COWI (1998), Zackrisson og Jansson (1997) samt Rønning et al. (1993), hvor der kan ses eksempler på anvendelse af LCA i lak- og farveindustrien.

Udgangspunktet for gennemførelse af en LCA kan være opstilling af et flowdiagram for det relevante produkt. Flowdiagrammet bør omfatte alle processer i alle faser i livscyklus som eksemplificeret ved det forenklede diagram for fremstilling af en vandbaseret hvid maling baseret på en styren-acrylat-copolymer, se figur 1.

Miljøbelastningen ved produktion af en færdigvare indeholder såvel blandeprocessen og anden bearbejdning hos producenten som fremstillingen af råvarerne. Den potentielle miljøbelastning fra sidstnævnte skal i princippet følges hele vejen tilbage til "vuggen" dvs. de primære udgangsmaterialer som mineraler og råolie. Dette kaldes også "tilbage til jord".

Fremskaffelse af data for produktionsprocessens miljøbelastning forudsættes at ske hos den enkelte producent og volder sjældent vanskeligheder. Mangler en producent eventuelt egne, aktuelle data kan vejledende nøgletal findes i f.eks. "Brancheorientering for Lak- og Farveindustrien" (Miljøstyrelsen, 1996).

Den komplette livscyklus for et lak- eller farveprodukt indeholder naturligvis også elementerne "brug" og "bortskaffelse", men disse faser vil ikke blive berørt i denne sammenhæng.

2.2.1 Systemafgrænsning

Fastlæggelse af systemgrænser er en del af første trin af en livscyklusvurdering "Definition af formål og omfang", og denne aktivitet har som formål at sætte klare grænser for, hvad der medtages, og hvad der udelades af vurderingen. Systemgrænserne bestemmes primært af formålet med undersøgelsen sekundært af f.eks. datatilgængelighed, sammenholdt med, hvilke ressourcer, der er til rådighed til gennemførelse af undersøgelsen. Systemgrænserne kan fastsættes ud fra to principper (prioriteret rækkefølge):

1. Gennemførelse af en detaljeret LCA, hvor alle råvarer/halvfabrikata føres "tilbage til jord".
   
2. Gennemførelse af en LCA, hvor de væsentligste råvarer/halvfabrikata føres "tilbage til jord". I denne sammenhæng vurderes væsentligheden ud fra andelen af råvaren i det færdige produkt, og skæringsværdien fastsættes i det aktuelle tilfælde. Som udgangspunkt vælges at inddrage råvarer, der indgår med mere end en given vægt-%:

• Råmaterialer/halvfabrikata, der indgår med mere end f.eks. 5 vægt-% i slutproduktet føres tilbage til jord, dvs. potentielle miljøbelastninger ved alle processer tilbage til udvinding af råvarer medtages i den samlede vurdering.
• Alle materialer/halvfabrikata, der indgår i slutproduktet, indgår i vurdering af lokale effekter (humantoksikologiske, økotoksikologiske og arbejdsmiljø) i fremstillings-, brugs- og bortskaffelsesfasen.

For begge valg gælder, at fremstilling af bygninger og maskiner udelades.

Problematikken omkring udeladelse ("cut-off") af visse råvarer/halvfabrikata i opgørelsen er bl.a. diskuteret i det nordiske LCA-projekt (Lindfors et al., 1995c), hvor der skitseres tre metoder:

• udeladelse af delsystemer, der ligger mere end ét, to eller tre trin bagud
• udeladelse af delsystemer, der udgør mindre end f.eks. 2 vægt-%
• udeladelse af delsystemer, der udgør mindre end x vægt-%, hvor x fastsættes efter, at summen udeladte råvarer/halvfabrikata er mindre end en fastsat vægt-%

Anvendelsen af forskellige "cut-off" metoder er nærmere belyst i Linfors et al. (1995a), hvor bl.a. malingproduktion er anvendt som case. Fælles for de nævnte metoder er, at de baserer sig på antagelsen om korrelation mellem emissioner og massestrømme. Den antagelse holder så længe, der er tale om energirelaterede emissioner, mens produktion af visse råvarer kan give anledning til særlige emissioner, som kan påvirke det samlede resultat af en LCA.

Den foreslåede afskæringsværdi er vejledende og bør f.eks. sænkes, hvis den medfører, at i alt mere end given vægt-% af råvarerne udelades af opgørelsen. Ved f.eks. følsomhedsanalyser kan det dog ofte vises, at det samme resultat kan opnås ved kun at inddrage de mængdemæssigt væsentligste råvarer, når der skal skaffes data for fremstillingen af råvarer. Problemstillingen omkring afgrænsning ved en given vægt-% er belyst nærmere i eksemplerne, kapitel 7.

Figur 2    Se her!
Malings livscyklus illustreret ved et forenklet flowdiagram (a). Den fremhævede box viser den danske producent. Eksempler på andre råvarer (b) og produktion af MMA monomer (methylmethacrylat) (c) fra Nordsøgas og Nordsøolie er ligeledes vist. T angiver transport.

2.2.2 Produktudvikling/-optimering

Ved produktudvikling/-optimering kan der være tale om, at der gennemføres en detaljeret vurdering af ét produkt eller en sammenlignende vurdering af flere produkter. Ved vurdering af ét produkt kan formålet være at reducere den samlede miljøbelastning. Det kan gøres ved at identificere de råmaterialer/halvfabrikata eller processer, der giver anledning til væsentlige miljøbelastninger. De identificerede råmaterialer/halvfabrikata eller processer kan således danne grundlaget for det videre miljøoptimeringsarbejde. I udviklings-/optimeringsfasen vil det være hensigtsmæssigt at lave en sammenlignende vurdering, hvor det optimerede produkt sammenlignes med det oprindelige produkt.

Produktudvikling/-optimering inden for lak- og farveindustrien kan f.eks. omhandle:

• substitution/reduktion af pigmenter eller andre additiver mhp. at reducere den samlede miljøbelastning
• substitution/reduktion af opløsningsmidler
• substitution/reduktion af bindemidler

Gennemsnitsdata kan være tilstrækkelige

Ved de indledende vurderinger kan generiske data/branchegennemsnit bruges for råvarer, mens specifikke data bør bruges for egne processer. Systemgrænserne bør ved en indledende vurdering sættes så bredt som muligt, mens systemgrænserne ved en sammenlignende vurderinger kan indsnævres til at omfatte de dele af livscyklus, der er forskellige for de produkter der sammenlignes.

2.2.3 Valg mellem alternative råvareleverandører

Valg mellem alternative råvareleverandører kan være en central del i miljøoptimering af de enkelte produkter, idet forskellige fremstillingsprocesser eller forskellige transportafstande kan være afgørende for den samlede miljøbelastning. Det kan f.eks. dreje sig om at vælge den bindemiddelproducent, der producerer med den laveste miljøbelastning. Som eksempel kan nævnes de europæiske PVC-producenter, som producerer med forskellige teknologier, forskellige oprindelsessteder for råvarer og dermed forskelligt samlet energiforbrug, miljøbelastninger i øvrigt, eller producenter af f.eks. titandioxidpigmenter, som kan basere deres produktion på forskellige råvarer og/eller forskellige produktionsprocesser.

Producentspecifikke data nødvendige

Ved valg mellem alternative råvareleverandører er det således nødvendigt at indhente specifikke miljødata fra de potentielle leverandører.