[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Miljøvurdering af råvarer – Livscyklusvurdering og dataindsamling

4. Råvarer i lak- og farveindustrien

I lak- og farveindustrien anvendes en lang række forskellige råvarer, som via de enkelte virksomheders individuelle recepter formuleres til en lang række forskellige produkter med vidt forskellige anvendelsesområder, egenskaber og kvaliteter. Med henblik på udvikling af værktøjer, som kan støtte de enkelte producenter i miljøvurdering af deres egne produkter, planlægges opbygning af en database, som kan rumme oplysninger om de enkelte råvarer til brug ved f.eks. en livscyklusvurdering af det konkrete produkt.

Som udgangspunkt for opbygning af en eventuel database er det vigtigt at have en entydig og systematisk terminologi og gruppering af råvarer. Dette udgangspunkt er forsøgt etableret ved opstilling af en "bruttoliste" over potentielle råvarer anvendt i lak- og farveindustrien. Listen er opstillet med udgangspunkt i Karsten (1992) og Lückert (1994), hvad angår inddeling i grupper. Råvarerne er inddelt på tre niveauer:

  • hovedgrupper baseret på funktion/kemi
  • kemisk opdeling/stofgrupper
  • underopdeling af stofgrupper

Hovedgrupperne, der er opdelt efter følgende funktioner:

  • bindemidler
  • opløsningsmidler mv.
  • additiver
  • pigmenter
  • fyldstoffer

Hovedgrupperne er herefter opdelt på grundlag af kemisk struktur; se tabel 2. De relevante råvarer kan opdeles i 56 hovedgrupper, som videre kan opdeles i ca. 325 undergrupper.

Tabel 1
Råvarer anvendt i lak- og farveindustrien inddelt i hovedgrupper på grundlag af funktion og dernæst kemisk struktur.

Bindemidler
1. Vegetabilske olier og derivater
2. Asfalt, bitumen, beg
3. Naturlig harpiks og derivater
4. Modificeret harpiks
5. Polyestere
6. Phenolharpiks
7. Urea-harpiks
8. Melamin-harpiks
9. Polyvinylacetal
10. Polyvinylacetat (PVAc) og dispersioner
11. Polyvinylchlorid
12. Polyvinylether
13. Acryl- og methacryl-harpiks og copolymerer
14. Cumaron-inden harpiks
15. Hydrocarbon harpiks
16. Keton- og aldehydharpiks
17. Polyamidharpiks
18. Nitrocellulose
19. Cellulose
20. Gummi og gummiderivater
21. Siliconeforbindelser
22. Polyurethaner
23. Epoxyharpiks
24. Kunstharpiks, umættet
25. Assorterede harpikser/bindere

Opløsningsmidler mv.
26. Opløsningsmidler
27. Blødgørere
28. Andre bærestoffer/opløsningsmidler

Additiver
29. Esterficerende stoffer
30. Sikkativer
31. Anti-skind midler (antioxidanter)
32. Katalysatorer
33. UV-absorbenter, lys-stabilisatorer og fotoinitiatorer
34. Fungicider og bactericider
35. Emulgatorer og befugtere
36. Antisedimenttationsmidler
37. Antiskumnings- og afskumningsmiddel
38. Rheologimodifikatorer (viskositetsregulatorer, fortykningsmidler, thixotropiske midler mv.)
39. Vedhæftningsregulerende midler
40. Voks, poleringsmidler, anti-blok-midler, smøremidler, vandafvisende stoffer,
separationsmidler og matteringsmiddel
41. Glansforbedrende midler
42. Antikorrosive stoffer
43. Assorterede additiver

Pigmenter
44. Hvide pigmenter
45. Gule pigmenter
46. Orange pigmenter
47. Røde pigmenter
48. Violette pigmenter
49. Blå pigmenter
50. Grønne pigmenter
51. Brune pigmenter
52. Sorte pigmenter
53. Funktionelle pigmenter
54. Metalpulvere
55. Effektpigmenter

Fyldstoffer
56. Fyldstoffer

Den mere detaljerede opdeling inden for en hovedgruppe kan eksempelvis for pigmenter se ud som følger:

45 Gule pigmenter
45.1 Uorganiske gule pigmenter
45.1.1 Jernoxidgul
45.1.2 Chromgul
45.1.3 Nikkeltitangul
45.1.4 Andre gule uorganiske pigmenter
45.1.5 Gule uorganiske pigmenter; dispersioner, chips mm.
45.2 Organiske gule pigmenter
45.2.1 Acrylamidgul (Hansagul)
45.2.2 Diarylidgul (Benzidingul)
45.2.3 Nikkelazogul
45.2.4 Azo-kondensat-gul
45.2.9 Gule organiske pigmenter; dispersioner, chips og farvestoffer
46. Orange pigmenter

For at undersøge mulighederne for at opbygge en database indeholdende oplysninger om alle de listede råvarer, blev der i første omgang foretaget en screening med henblik på at udpege de mest relevante råvarer.

Screeningen er foretaget på ovennævnte hovedgrupper på grundlag af følgende parametre:

  • indhold i vægt-% af den pågældende råvare i det færdige produkt
  • forbrug af den pågældende råvare hos de adspurgte producenter
  • forbrug af den pågældende råvare inden for branchen som helhed

Jf. forslaget til systemgrænser beskrevet i afsnit 2.2 medtages oplysninger om miljø- og sundhedsmæssige forhold ved produktion af den pågældende råvarer/halvfabrikata (fra "vugge-til-port") i det omfang de indgår med mere end f.eks. 5 vægt-% i den færdige vare. For de enkelte hovedgrupper er indholdet i det færdige produkt angivet som et interval eller som en række intervaller, hvor råvaren kan have forskellige funktioner (f.eks. organiske opløsningsmidler i opløsningsmiddelbaserede produkter eller i vandbaserede produkter). Der er anvendt følgende intervaller: 0-1 vægt-%, 1-5 vægt-%, 5-10 vægt-%, 10-25 vægt-% og mere end 25 vægt-%.

Listen over råvarer er gennemgået af udvalgte danske producenter, som har taget stilling til følgende spørgsmål for hver enkelt råvare:

  • om det er en vigtig råvare for virksomheden
  • om forbruget i branchen generelt
  • om kendskab til at råvaren sjældent benyttes
  • om kendskab til at råvaren er på vej ud
  • om kendskab til at råvaren ikke bruges

Resultaterne af screeningen er sammenfattet i bilag 5 (Prioritering af råvarekategorier), hvor der for hver hovedgruppe er angivet om det bør have høj (H), middel (M) eller lav (L) prioritet at fremskaffe miljødata for den pågældende hovedgruppe. I en række af de hovedgrupper, der er givet høj prioritet, kan der forekomme råvarer, der ikke indgår i det færdige produkt i en mængde, der ud fra de nævnte koncentrationsgrænser gør, at der skal fremskaffes miljødata.

Det fremgår af bilag 5, at en del bindemidler, opløsningsmidler og blødgørere samt hvide pigmenter (titandioxid) på grund af stor udbredelse/anvendelse hos de adspurgte virksomheder og i branchen generelt samtidig med, at de indgår med høj andel i produkter, bør tillægges høj prioritet i en systematisk dataindsamling. Additiverne indgår typisk i lav koncentration, hvorfor de med de foreslåede systemgrænser ikke bør prioriteres i en dataindsamling i første omgang. Inden for de enkelte hovedgrupper findes i visse tilfælde specifikke råvaretyper, som ikke har udbredt anvendelse.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]