Miljøvurdering af råvarer – Livscyklusvurdering og dataindsamling

5. Datakilder

5.1 Virksomhedsspecifikke data
5.2 Miljørapporter
5.3 Branche-/gennemsnitsdata
5.3.1 APME/PWMI/CEFIC
5.3.2 BUWAL 232
5.4 Eksempler på andre datakilder
5.5 Datakvalitet

Ved livscyklusvurdering/miljøvurdering af produkter kan de nødvendige data søges forskellige steder. Der kan være tale om:

• Producentspecifikke/stedspecifikke data
  
• Branche/gennemsnitsdata
  
• Andre data (generiske data)

I det følgende afsnit gives eksempler på, hvilke typer af data, det typisk er muligt at fremskaffe om brancherelevante råvarers miljøbelastning.

5.1 Virksomhedsspecifikke data

Modtages LCA- eller andre miljødata direkte fra en leverandør bør man være forberedt på især to forhold:

• Leverandøren kan forlange formalia omkring fortrolighed overholdt
• Der er kun ringe mulighed for at kvalitetstjekke de modtagne data

Krav om fortrolighed

LCA oplysninger indeholder i princippet information om fremstillingsprocessen med hensyn til effektivitet og udbytte mv., der for nogle produktioners vedkommende kan være konkurrencefølsom. Nogle virksomheder behandler af denne grund konsekvent alle data af denne art som fortrolige, og forlanger en standarderklæring underskrevet af modtageren, der typisk forbyder videregivelse til tredje part.

I praksis betyder det oftest, at de modtagne data kan indgå i en beskrivelse af en specifik færdigvares miljøbelastning, blot navnet på den pågældende leverandør ikke offentliggøres. Idet oplysninger om råvareleverandørers identitet traditionelt behandles fortroligt i lak- og farveindustrien vil dette forhold antagelig ikke udgøre noget større problem i praksis.

Derimod vil fortrolighedsspørgsmålet kunne vanskeliggøre anvendelse af sådanne data i en bredere kreds, eksempelvis i en branchedatabase, med mindre der tilrettelægges en anonymiseret form, der kan imødekomme leverandørens formelle krav til fortrolighed.

Kvalitetstjek af modtagne data

Det er sjældent, at råvareleverandørerne kan tilbyde gennemarbejdede LCA rapporter for deres produkter. Oftest vil leverandørerne kunne tilbydedata i skematisk form, f.eks. som et udfyldt spørgeskema jf. afsnit 5.2.

Nedenfor i figur 5 er vist et eksempel på en sådan håndskrevet besvarelse fra en råvareproducent, der fremstiller et additiv.

Se her!

Som det ses ved sammentælling i den markerede kolonne angives input af materialer pr. ton færdigvare til ca. 1.114 kg. Samtidig oplyses andetsteds i det aktuelle eksempel, at output i form af emissioner og fast affald udgør i alt ca. 1,5 kg pr. ton – dvs. vi har en afvigelse i input/output massebalancen på ca. 112 kg, eller ca. 10 %.

Figur 6: Emissionsdata fra udfyldt spørgeskema

En afvigelse af denne størrelsesorden vil ikke nødvendigvis have nogen væsentlig indflydelse på resultatet af en LCA, men den svækker uundgåeligt tilliden til de fremsendte data som sådan: - Er der fejl i tallene for input, eller er emissioner og affald underestimeret?

Eksemplet viser, at data modtaget direkte fra leverandører bør vurderes nøje, og åbenbare afvigelser som i eksemplet bør opklares ved fornyet henvendelse til leverandøren.

5.2 Miljørapporter

For de råvarer, der fremstilles af de større multinationale virksomheder vil det ofte være muligt at rekvirere en Miljørapport, hvori der redegøres for emissioner og andre miljøpåvirkninger fra fremstillingsprocessen.

Miljørapporterne er oftest udarbejdet som et led i selskabets generelle information til offentligheden, enten som frivilligt initiativ eller som et led i EMAS ordningen. Som informations- og PR materiale betragtet har rapporterne typisk høj kvalitet, men detaljeringsgraden er oftest lav når det gælder data om sammenhængen imellem emissionerne og fremstillingsprocessen. Dette er problematisk, idet der i LCA sammenhæng kræves betydelig detaljeringsgrad og præcision, jf. afsnit 5. I det følgende vises to eksempler på, hvad der kan uddrages af relevante data fra typiske miljørapporter.

Figur 7:    Se her!
Uddrag af koncern miljørapport

Figur 7 viser et uddrag af miljørapport 1996 fra en større kemisk industrivirksomhed, hvor der detaljeret og kvantitativt redegøres for hele koncernens luftforurening. Der er ingen grund til at drage opgørelsen i tvivl, men den kan ikke anvendes til at uddrage oplysninger om luftforurening pr. produceret enhed af en given råvare. Dertil kræves yderligere oplysning om dels den samlede produktion, dels om de enkelte varetypers relative andel af den opgjorte luftforurening (jf. afsnit 5.1 "allokering"), og disse oplysninger er ikke indeholdt i miljørapporten.

Et lidt mere detaljeret billede kan fås via miljørapporter fra enkelte fabriksanlæg. I figur 8 er vist uddrag af miljørapporten fra et produktionsanlæg inden for samme koncern, der bl.a. fremstiller farvepigmenter.

Figur 8:
Nøgletal fra Miljørapport 1996, enkelt produktionssted

I denne miljørapport opgives nøgletal for den samlede emission i forhold til fabrikkens samlede produktion på 8,1 mill ton. Andetsteds i rapporten angives data fra 1994 for enkelte emissionstyper, og man kan herudfra aflæse en relativ sammensætning af den samlede luftemission. Ved at sammenholde disse oplysninger med nøgletallene i figur 8 kan man i teorien skønne en gennemsnitsværdi for f.eks. emission af kvælstofoxider pr. ton produkt, eller andre input-output oplysninger til brug for LCA.

Man skal imidlertid igen være opmærksom på, at en således estimeret gennemsnitsværdi for den samlede fabrik kan give et stærkt fortegnet billede, såfremt fabrikken leverer et varieret produktmix, hvilket er tilfældet i det viste eksempel. Under alle omstændigheder bør man ved en henvendelse til leverandøren verificere de data, der på denne måde udledes af miljørapporten. Det er sandsynligt, at virksomheden fra ovennævnte eksempel ville tage afstand fra en anvendelse af miljørapportens data til LCA formål, netop med henvisning til allokeringsproblematikken ved et varieret produkt- og procesmix.

Som et eksempel på en næsten komplet datafangst er vist uddrag af miljørapport fra et fabriksanlæg, der fremstiller titandioxid.

Figur 9:    Se her!
Uddrag af Umweltbereich 1996, fabriksanlæg for fremstilling af titandioxid

En væsentlig forskel imellem den ovenfor viste miljørapport og det tidligere viste eksempel i fig. 8 er, at der her oplyses om den producerede mængde af det relevante produkt og derudover også oplyses om de specifikke forbrug og emissioner pr. ton produkt. I praksis kan der af denne rapport uddrages et komplet sæt af miljødata for input- output ved fremstilling af den aktuelle råvare, titandioxid. Det må dog anbefales også i dette tilfælde at verificere de data, der uddrages af miljørapporten, via en henvendelse til leverandøren.

Det skal dog nævnes, at man som hovedregel ikke kan uddrage samtlige relevante miljødata af en selskabs- eller fabriksrelateret miljørapport. Miljørapporterne kan dog som illustreret ovenfor fungere som et første gæt på miljøbelastningen i den pågældende fase af livscyklus, og som udgangspunkt for videre dialog med leverandøren.

Generelt skal man endvidere være opmærksom på, at miljørapporter -som de her viste - alene beskriver miljøbelastningen ved de aktuelle fabriksanlæg, og derfor ikke medregner fremstillingen af de udgangsstoffer, der anvendes, jf. "tilbage til jord" begrebet omtalt i afsnit 4.

5.3 Branche-/gennemsnitsdata

I det følgende gives et resume af de vigtigste kilder til gennemsnitsdata for råvarer til lak- og farveindustrien. Der er tale om data for råvarer som direkte anvendes i lak- og farveindustrien såvel som generiske data. Beskrivelse af de enkelte datakilder omfatter ligeledes en liste over alle relevante råvarer.

5.3.1 APME/PWMI/CEFIC

Dr. I. Boustead har på foranledning af APME (Association of Plastics Manufacturers in Europe), PWMI (European Centre for Plastics in the Environment), ISOPA (European Isocyanate Producers Association) og CEFIC (European Chemical Industry Council) indsamlet informationer om energi- og ressourceforbrug samt emissioner ved fremstilling af råvarer (polymerer: polystyren (PS), polymethylmethacrylat (PMMA) m.fl.), som anvendes til fremstilling af plastprodukter (Boustead, 1993a;b; 1994; 1996; 1997a;b). Data findes ligeledes for en række mellemprodukter f.eks. acetone, ammoniak m.fl., som bruges inden for lak- og farvebranchen. De indsamlede informationer er præsenteret som aggregerede data og dækker livscyklus fra vugge til port; se figur 10. De præsenterede data (såvel mellemprodukter, monomerer og polymerer) er baseret på gennemsnit af informationer fra en række europæiske producenter; antallet af producenter, der har bidraget med oplysninger, er angivet for hvert enkelt datasæt.

Figur 10:
Forenklet flowdiagram for produktion af methylmethacrylat (MMA) (Boustead, 1997b).

5.3.2 BUWAL 232

Ökoscience AG, Zürich ved von Däniken & Chudacoff har sammen med et projektteam bestående af medarbejdere fra en lang række schweiziske råvareproducenter, lak- og farveproducenter samt medarbejdere fra BUWAL (Bundesamt für Umwelt, Wald und Landschaft) indsamlet informationer om energi- og ressourceforbrug samt emis-sioner ved fremstilling af mellemprodukter og råvarer til lak- og farveindustrien samt lak- og farveprodukter (von Däniken & Chudacoff, 1995; Habersatter 1991). Informationerne stammer dels fra schweiziske producenter dels fra åben litteratur (f.eks. Boustead). De indsamlede informationer er præsenteret som aggregerede data og dækker livscyklus fra vugge til port. Energiforbruget til produktion er opgivet som damp (produceret med følgende brændselsfordeling: 31,1 % kul, 4,1 % gasolie, 18,3 % fuelolie og 46,5 % naturgas) samt el (UCPTE: "Union pour la coordination de la production et du transport de l’électricité" produceret med følgende brændselsfordeling: 16,6 % stenkul, 9 % brunkul, 9,3 % fuelolie, 8 % naturgas, 36,9 % kernekraft og 20,2 % vandkraft).

5.4 Eksempler på andre datakilder

I det omfang det ikke er muligt at finde oplysninger om de relevante stoffer i de tidligere nævnte samlinger af gennemsnitsdata fra f.eks. plastindustrien eller de schweiziske producenter af råvarer til lak- og farveindustrien, er det nødvendigt at søge lidt bredere. Der vil ofte være generiske data, dvs. data der kan relateres til de råvarer, der faktisk anvendes i lak- og farveindustrien, eller det kan være data om de samme råvarer anvendt i en helt anden forbindelse. Eksempler på første gruppe kan være råvarer som f.eks. er beregnet for plastbranchen, men som med mindre modifikationer kan anvendes i lak- og farveindustrien (plastpolymerer, der anvendes som bindemidler eller pigmenter til plast). Eksempler på den anden gruppe er f.eks. opløsningsmidler, som er identiske for mange forskellige anvendelsesområder.

Herunder gives en række eksempler på andre datakilder:

LCA på basiskemikalier (Stig Irving Olsen, phd projekt - afsluttet men endnu ikke publiceret).

LCA of cleaning products in the metal industry - a comparison between solvent products and vegetable oil based fatty acid ester (Terwort et al., 1996).

Livscyklusvurdering af produkter baseret på fornybare råvarer (Mortensen et al., 1997) (Rapsolie og mineralsk olie).

5.5 Datakvalitet

Beskrivelse af datakvalitet og håndtering af usikkerheder er en relativ ny disciplin inden for LCA, og den er derfor stadig under udvikling. Det betyder, at f.eks. ISO-standarderne siger, at datakvaliteten skal beskrives, men de giver ikke præcise retningslinier herfor. Herunder gives et bud på en metodisk ramme, der er baseret på et dansk projekt (Hoffmann et al., 1997). Den beskrevne metode er endnu under udvikling.

I en livscyklusvurdering anvendes en lang række data (Hoffmann et al., 1997):

• miljødata vedrørende de undersøgte processer
• systemdata vedrørende flowet af råstoffer
• ydelsesdata vedrørende den funktionelle enhed
• karakteriseringsdata
• vurderingsdata

Datakvaliteten udtrykker de specifikke egenskaber ved de pågældende data. Det drejer sig om f.eks. data-usikkerhed (spredning og fordelingsmønster), data-pålidelighed (som afhænger af de anvendte målemetoder, beregningsmetoder, skøn og pålidelighed af data), grad af fuldstændighed (antal dataindsamlingssteder og -perioder og deres repræsentativitet for hele populationen), data-alder (år for den oprindelige måling), det geografiske område, for hvilket data er repræsentative, samt den procesteknologi eller det teknologiske niveau, for hvilket data er repræsentative.

Datakvaliteten kan beskrives ved en række indikatorer, som hver især kan gives en score, der kvalitativt beskriver de pågældendedatas kvalitet. De anvendte indikatorer kan være:

• pålidelighed
• fuldstændighed
• tidsmæssig korrelation
• geografisk korrelation
• teknologisk korrelation

Anvendelse af de forudbestemte datakvalitetsindikatorer er med til at sikre en systematisk beskrivelse af datakvaliteten. Mange af de oplysninger, der indgår i vurdering af datakvaliteten overvejes normalt i forbindelse med LCA. Det betyder, at der skal ikke samles særsskilte, nye data når data indsamles til f.eks. en livscyklusvurdering.

Data indsamlet fra råvareproducenter burde i teorien være af højeste kvalitet. Imidlertid gør ønsket om ikke at udlevere data, der kan bruges af konkurrenter til at analysere den pågældende virksomheds processer, at det ofte ikke er muligt at få de tilstrækkelige informationer om data til at kunne beskrive datakvaliteten præcist. Anvendelse af f.eks. LCV-systemet til databehandling i en LCA gør det muligt at beskrive datakvaliteten efter et princip, der i store træk svarer til ovennævnte.