Miljøvurdering af råvarer – Livscyklusvurdering og dataindsamling

6. Datasøgning og resultater

6.1 Metodik for dataindsamling og spørgeskemaundersøgelse
6.1.1 Udsendelse af forespørgsler og spørgeskemaer
6.2 Resultater af datasøgning hos leverandører
6.2.1 Plastindustrien – EPDLA
6.2.2 Svar i form af udfyldte spørgeskemaer
6.2.3 Besvarelser i form af miljørapporter
6.3 Kommunikation med leverandører og producenter
6.4 Sammenfatning vedrørende datasøgning

Dette afsnit beskriver overvejelserne omkring tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, samt de konkrete resultater og de indhøstede erfaringer under processen.

Det var projektets målsætning at indsamle producentspecifikke data for råvarer anvendt i lak- og farveindustrien.

Den producentspecifikke indgangsvinkel blev valgt af følgende grunde, efter nøje overvejelser i branchen og i projektgruppen:

• branche/generiske data fra litteraturen giver ikke den detaljering og nuancering mht. produktionsbetingelser og transportafstande mv., der ønskedes, og dækker endvidere langtfra alle råvarer

• de relevante data skal alligevel altid i sidste ende findes hos producenterne selv

• en begrundet forventning om, at de relevante data allerede var tilgængelige internt hos en række producenter

Der blev på denne baggrund iværksat en dataindsamling baseret på udsendelse af spørgeskema til udvalgte råvareleverandører og -producenter. Formålet med dataindsamlingen var at afdække de praktiske muligheder for etablering af en branchedatabase med producentspecifikke miljødata.

6.1 Metodik for dataindsamling og spørgeskemaundersøgelse

Erfarnger fra andre projekter betød, at der måtte forventes betydelige vanskeligheder i forbindelse med datasøgning direkte hos leverandører og producenter. De væsentligste barrierer, der forudsås var bl.a:

• Der vil sjældent foreligge en direkte, forretningsmæssig motivation hos leverandører og producenter for at yde den nødvendige indsats for at tilvejebringe LCA data. Det kan her spille en rolle, at det danske marked er forholdsvis lille.

• Leverandører og producenter, der ikke har en klar politik for miljøinformation vil være tilbøjelige til at prioritere en forespørgsel om LCA data lavt.

• De LCA data der efterspørges vil i nogle tilfælde berøre forhold, der traditionelt opfattes som produktionshemmeligheder, hvorfor nogle producenter eventuelt vil afslå at svare af principielle grunde.

• En skriftlig forespørgsel rummer en betydelig risiko for dels at afskrække modtageren, hvis omfanget af spørgsmål er for stort, dels for misforståelser, hvis den ikke er tilstrækkeligt detaljeret.

De ovennævnte barrierer blev søgt imødegået igennem den valgte fremgangsmåde

"Officiel" forespørgsel

Med henblik på at lægge størst mulig vægt bag henvendelserne blev disse foretaget af FDLF’s sekretariat på vegne af hele brancheforeningen. Samtidig valgtes leverandører, hvor der i forvejen fandtes en forretningsmæssig relation til en eller flere af de større, danske virksomheder. Dette muliggjorde, at der kunne følges op på FDLF’s officielle henvendelse via personlige kontakter.

Så nem besvarelse som muligt

Der blev lagt vægt på at udforme en skriftlig forespørgsel, der var så imødekommende og enkel i sin form som muligt. Udformning og formuleringer i forespørgslen blev nøje drøftet i projektgruppen. Heri indgik virksomhedernes egne erfaringer med besvarelse af tilsvarende forespørgsler. Et koncept for det anvendte følgebrev og spørgeskema er vist i bilag 2.

Det udsendte materiale indeholdt en kort redegørelse for projektet og formålet med henvendelsen, samt en uddybning af hvilke typer af oplysninger, der efterspurgtes. Der blev givet mulighed at benytte producenternes egne, interne LCA studier eller miljørapporter fra produktionsstederne som alternativ til udfyldelse af spørgeskemaet. Muligheden for at svare i form af egne miljørapporter blev givet for at undersøge, om de kunne være et brugbart alternativ til et udfyldt spørgeskema.

Det blev endvidere tilstræbt at forespørge om data for maksimalt 1-3 specifikke varer fra hver leverandør/producent

Tilbud om fortrolighed

I henvendelsen blev der på forhånd tilbudt en aftale om fortrolighed, for ikke at afskære dialogen med de leverandører, der måtte lægge vægt på dette forhold. Hvorledes eventuelt fortrolige data i givet fald skulle håndteres i projektet måtte der efterfølgende tages stilling til.

Der blev endvidere lagt stor vægt på at sikre den interne fortrolighed blandt virksomhederne i projektgruppen med hensyn til valg af råvarer og råvareleverandører. Det blev derfor besluttet at lade EnPro Aps fungere som postadresse og formidler for al information internt i projektet i forbindelse med datasøgningen.

6.1.1 Udsendelse af forespørgsler og spørgeskemaer

Af hensyn til omfanget af den efterfølgende databehandling og opfølgning blev antallet af henvendelser i første omgang begrænset til maks. ca. 20 firmaer.

Der blev udvalgt et antal specifikke råvarer efter to kriterier:

• De væsentligste af råvarekategorierne jf. afsnit 4 skulle gennem besvarelserne repræsenteres i en eventuel database
• Det skulle være muligt at sammensætte en virkelighedstro, teoretisk færdigvare ud fra de udvalgte råvarer, således at der kunne udføres LCA case studier med de indsamlede data

Som resultat af denne udvælgelse blev der i 1. søgerunde udsendt forespørgsler på i alt 43 forskellige stoffer, adresseret til 23 forskellige firmaer.

Der blev efter en frist på ca. 2 måneder udsendt enslydende rykkere til de firmaer, der ikke havde reageret på den første forespørgsel.

Efter yderligere to måneder blev der igangsat søgerunde nr. 2 med forespørgsler rettet til i alt 6 alternative leverandører af de varer, for hvilke der ikke var indkommet svar under 1. søgerunde.

En oversigt over spørgeskemaundersøgelsen og de indkomne resultater er vist i bilag 3. Begrundet i kravene om fortrolighed i projektet er alle firma- og varenavne anonymiseret.

Resultater og konklusioner vil blive gennemgået i det følgende.

6.2 Resultater af datasøgning hos leverandører

Statistik og svarprocenter

Der blev udsendt forespørgsler på 43 forskellige råvarer. For kun 14 af disse (33%) indkom egentlige besvarelser med data. Heraf var kun 3 (<10%) fyldestgørende i relation til LCA bedømmelse.

Der blev udsendt skriftlig forespørgsel til 20 forskellige firmaer. Heraf har 6 overhovedet ikke reageret, og 7 afstod fra at svare med forskellige begrundelser. I det følgende gennemgås indholdet af de resterende 7, mere positive svar nærmere.

Svartiderne i 1. runde lå i intervallet 2 - 14 uger fra udsendelse af første skrivelse, med et middel på ca. 7 uger.

Der indkom ikke svar på nogen af de udsendte skrivelser til de 6 nye firmaer i 2. søgerunde.

6.2.1 Plastindustrien – EPDLA

De europæiske producenter af bindemidler til lak- og farveindustrien er for flertallets vedkommende organiseret i foreningen European Polymer Dispersion and Latex Association, EPDLA.

Flertallet af de adspurgte leverandører af bindemidler har svaret med henvisning til, at der i EPDLA regi var igangsat et LCA studie, der skal tilvejebringe et fælles datagrundlag (inventory) for de mest anvendte polymer dispersioner. De enkelte producenter ville derfor ikke udlevere egne data.

EPDLA’s studie var forventet afsluttet medio 1997, men var primo 1998 endnu ikke afrapporteret. Der blev undervejs i FDLF’s projekt rettet forespørgsel til EPDLA om adgang til eventuelle foreløbige udgaver af rapporten, uden resultat. Som konsekvens heraf var det ikke muligt at tilvejebringe data for bindemidler og polymerdispersioner under projektet.

Hvis erfaringerne fra plastbranchen i øvrigt kan overføre til EPDLA’s områder betyder det , at det ikke i den nærmeste fremtid vil være muligt at få producentspecifikke data for disse råvarekategorier, idet plastbranchen henviser til de brancherapporter om de forskellige plasttyper (APME’s "Eco-profiles"), som er omtalt afsnit 5.3.1.

6.2.2 Svar i form af udfyldte spørgeskemaer

To råvareproducenter returnerede udfyldte spørgeskemaer. Producenterne er omtalt vd et internt nummer af hensyn til anonymiteten. De to besvarelser var af forskellig kvalitet, som det fremgår af nedesntåend.:

Lev. nr. 18 har returneret et komplet udfyldt spørgeskema vedr. et fyldstof. Besvarelsen vedr. råvarens fremstilling og bestanddele er summarisk, men giver trods dette en væsentlige kvalitativ information. Besvarelsen tyder på, at det anvendte spørgeskema kan forstås og besvares umiddelbart, og give et tilfredsstillende dataudbytte.

Lev. nr 1 har ligeledes returneret et komplet udfyldt spørgeskema. Der er dog uklarheder i besvarelsen idet de angivne massestrømme ikke stemmer overens (afvigelse på 10%), ligesom %- angivelserne på varens sammensætning heller ikke stemmer. Sidstnævnte forhold er dog mindre væsentligt, idet der er vedlagt et produktdatablad, som angiver en ca. sammensætning inden for intervaller, hvilket er tilstrækkeligt. Der er opfølgende rettet henvendelse om afklaring af de nævnte forhold, uden svar. Besvarelsen fra lev. nr. 1 illustrerer hermed svagheden ved spørgeskemaformen: Der er ingen mulighed for at tjekke de angivne oplysninger, og modtageren kan stort set kun bedømme troværdigheden ud fra den omhu, der er lagt i udfyldelsen.

6.2.3 Besvarelser i form af miljørapporter

Flertallet svarerne har benyttet sig af den mulighed at fremsende en officiel miljørapport om de basale emissioner og andre miljøforhold på de fabrikker, der fremstiller de pågældende råvarer, frem for at udfylde det fremsendte spørgeskema.

Rapporterne er typisk særdeles omfattende, og tydeligvis udarbejdet med både faktuel information og PR for øje. Typisk opgives kvantitative data for alle de emissioner, der efterspørges i spørgeskemaet, men i de fleste tilfælde er alle oplysninger om produktionens størrelse og produktsammensætningen udeladt af rapporten, hvilket gør de detaljerede emissionsdata uanvendelige i relation til LCA. Endvidere er basisdata om energiforbruget ligeledes oftest udeladt, idet kun de afledte emissioner fra egen energiproduktion er opgivet.

Der er næppe tvivl om, at produktions- og energidata betragtes som forrretningsfølsomme af mange virksomheder og derfor er udeladt af miljørapporterne. Billedet er imidlertid ikke helt entydigt:

Producent nr. 16 angiver den samlede årlige produktion i sin miljørapport. Det er dog ikke muligt at aflæse hvilken andel det specifikke produkt udgør, og derfor er de oplyste data stadig uanvendelige i LCA sammenhæng (jf. "allokeringsproblematikken"omtalt i afsnit 2.2). At producent. nr. 16 overhovedet oplyser den samlede produktion kunne dog antyde, at det eventuelt ville være muligt at få oplyst det manglende nøgletal, hvorefter der vil kunne foretages en allokering.

Producent nr. 11 præsenterer både produktionstal og energiforbrug i sin miljørapport. Idet emissionerne samtidig er ganske detaljeret opgivet, er det muligt ud fra miljørapporten alene at uddrage et komplet sæt af miljødata for den pågældende råvaretype i uspecificeret gennemsnitskvalitet.

Det er bemærkelsesværdigt, at producent nr. 11 som den eneste af de svarende åbent opgiver nøgletal for produktionsstørrelse og energiforbrug. Det er ikke umiddelbart indlysende, at disse nøgletal skulle være mindre forretningsfølsomme for den pågældende producent end for andre.

6.3 Kommunikation med leverandører og producenter

Fortolket bredt tyder de indkomne svar på, at leverandørerne opfatter henvendelsen fra FDLF seriøst, og har forstået såvel baggrunden for undersøgelsen som indholdet i spørgeskemaet. Der er foreløbig intet der tyder på, at det ringe udbytte mht. datakvalitet skyldes basale mangler i det udsendte materiale.

Man kan dog pege på enkelte eksempler og iagttagelser fra svarene, som bør tages i betragtning ved fremtidige henvendelser til leverandører og producenter:

I svarskrivelsen fra producent nr. 11 siges det, at "vi kan desværre ikke hjælpe med projektet ..... idet vi ikke registrerer data relateret til specifikke pigment typer ..". Dette svarer man på trods af, at den fremsendte miljørapport faktisk indeholder alle data for hvidt pigment generelt, jf. 1.2.2. Svaret kunne tyde på, at leverandøren tager helt bogstaveligt, at der blev forespurgt om data på en helt specifik pigmentkvalitet, og derfor afstår fra besvare henvendelsen mere bredt.

Eksemplet viser, at man ved at forespørge meget præcist til en bestemt råvare kan risikere at gå glip af værdifulde, mere generelle data. For at imødegå dette kunne man uddybe forespørgslen og præcisere, at såfremt de ønskede data ikke foreligger, ønskes meget gerne data for lignende eller beslægtede produkter.

I kommunikationen med producent nr. 16 er der skriftligt fulgt op med en anmodning om supplerende oplysninger for dels produktionstal, dels allokering til de enkelte produkter. Svaret på dette var en ny miljørapport (på hollandsk), med henvisning til hvor i rapporten de ønskede produktionstal angiveligt skulle findes. Desværre var de pågældende data ikke de efterspurgte produktionstal, men blot emissionstal for spildevand.

Ligeledes blev producent nr. 1 skriftligt kontaktet for at opklare et par relativt simple forhold omkring afvigelser på de oplyste mængder. Der er aldrig indkommet svar på den supplerende forespørgsel.

Disse to eksempler viser, at selv store firmaer med en betydelig teknisk stab ikke altid formår at indgå i en nærmere diskussion om miljødata. Den skriftlige kommunikationsform kan være medvirkende hertil

Krav om konfidentialitet

To leverandører besvarede forespørgslen med en standardskrivelse, hvor man udbad sig FDLF’s underskrift på en omfattende formular om fortrolighed.

I de konkrete tilfælde forekom anmodningen ikke teknisk velbegrundet, idet der var tale om relativt simple basiskemikalier med en velkendt sammensætning og fremstillingsmetode. Anmodningen har derfor antagelig været begrundet i en overordnet firmapolitik hos producenten.

FDLF underskrev og returnerede den fremsendte fortrolighedserklæring med det formål at opretholde dialogen med de pågældende producenter, men disse vendte dog aldrig senere tilbage.

6.4 Sammenfatning vedrørende datasøgning

Som konkret resultat af datasøgningen blev der tilvejebragt et brugbart datasæt for kun 3 råvaretyper. Det må umiddelbart anses for at være for lidt som udgangspunkt for en branche database.

Det var forudset, at processen med indsamling af producentspecifikke miljødata ville være både træg og vanskelig. Selv på denne baggrund må det aktuelle resultat dog betegnes som særdeles magert. Det er især skuffende, at ca. 30 % af de adspurgte slet ikke har svaret på henvendelsen.

Projektgruppen har nøje gransket resultatet i sammenhæng med den anvendte metode, men der er intet der tyder på, at den ringe svarprocent skyldes fejl og mangler i det udsendte materiale eller i udsendelses- og rykkerproceduren som sådan.

Hensynet til en så simpel, skriftlig kommunikationsform som muligt sætter imidlertid ofte grænser for, hvor fyldestgørende de positive svar kan blive. Der er gjort flere iagtagelser der tyder på, at kvaliteten af de positive svar ville kunne forbedres såfremt der afsættes tid og ressourcer til at følge op på svarene via personlige kontakter med personer med indsigt i LCA, hvor mangler og uklarheder kan drøftes uformelt via telefon og e-mail - eller igennem eventuelt besøg og møder.

En sådan fremgangsmåde vil dog være særdeles ressourcekrævende, og harmonere dårligt med ønsket om at udføre indsamling og behandling af miljødata som en rutinefunktion i brancheforeningens sekretariat.

Det kan generelt forventes, at råvareproducenterne i stigende grad vil blive bedt om at dokumentere miljøforholdende ved deres produktion. Det kan konstateres, at en betydende del af råvareproducenterne, EPDLA, fremover satser på at fremlægge fælles branchedata som alternativ til producentspecifikke data. Såfremt denne holdning udbredes blandt de øvrige råvareleverandører vil det forventeligt få konsekvenser for brugen af LCA studier i lak- og farveindustrien. Det falder dog uden for nærværende projekt gå ind i en nærmere diskussion heraf.