Dampoprensning med vacuumekstraktion

7. Monitering af tryk og temperatur

7.1 Moniteringsboringer
7.2 Ekstraktionsboringer

7.1 Moniteringsboringer

Til beskrivelse af dampfrontens horisontale udbredelse i hver af de 3 jordlag er der foretaget kontinuerte målinger af tryk og temperatur i fra forskellige dybder (3, 7 og 12 m under terræn) i M1-M3.

Målingerne er udført ved dataopsamling fra tryktransmittere og thermofølere i moniteringsboringerne M1-M3. Datalogningen er startet ved opstart af vaccumekstraktionsanlægget og fortsat til 6 måneder efter ophør af vacuumekstraktionen. Boring M1-M3 er placeret henholdsvis ca. 1, ca. 3 og ca. 6 m fra dampboring D4.

Tryk- og temperaturudviklingsforløbet i hver af boringerne fra opstart til dag 36 er optegnet som funktion af tiden på kurverne, som fremgår af figur 7.1 på modsatte side.

Som det fremgår af figur 7.1 har temperaturen i boring M1 nået 100°C i alle jordlag nogle timer efter påtrykning af damp. I M2 når temperaturen i det øvre og nedre sandlag 100°C i løbet af et døgn, mens siltlaget først når 100°C efter 2-3 døgn. I M3 ses tydeligt, at dampfronten udbreder sig hurtigst i det højperemable dybtliggende sandlag og lidt langsommere i det øvre sandlag, hvor 100°C nås efter ca. 9 døgn. Opvarmningen af siltlaget i midten sker betydeligt langsommere end i sandlagene.

I nedenstående tabel 7.1 er de teoretiske beregnede værdier og de faktisk målte værdier opstillet.

Tabel 7.1
Sammenligning af beregnede og målte værdier

Som det fremgår af tabel 7.1, er de målte resultater i rimelig overensstemmelse med de teoretiske beregninger i kapitel 5. Det vurderes, at grunden til, at temperaturstigningen foregår langsommere end teoretisk beregnet er, at der i beregningerne ikke er medregnet varmetab til omgivelserne.

Temperaturstigningen i siltlaget fortsætter efter, at dampen er slukket. Dette viser, at opvarmningen sker ved varmeledning fra sandlagene over og under siltlaget, som teoretisk beskrevet i afsnit 5.6.1.

Det fremgår af de teoretiske beregninger, at det tager 7 døgn at opvarme midten af siltlaget til fra 40 til 60°C ved varmeledning fra omkringliggende 100°C varme sandlag. Dette stemmer rimeligt overens med de faktiske målte data der, som det fremgår af graferne M3 på figur 7.1, viser at der er opnået en temperaturstigning fra ca. 40 til 60 °C i siltlaget på 14 dage. Årsagen til at temperaturstigningen i boring M3 har foregået lidt langsommere end teoretisk beregnet er, at temperaturen i de omkringliggende sandlag har været mindre end 100°C efter, at dampen er slukket og at der i praksis sker varmetab til omgivelserne.

Det fremgår endvidere af figuren, at der før dampinjektionen har været et vacuum i forsøgsområdet på 25-35 mbar, og at trykket er steget til overtryk i dampfronten. Efter at dampfronten er passeret, har trykket stabiliseret sig til samme niveau som før dampinjektionen.

Måleresultaterne er i god overensstemmelse med de tidligere teoretiske overvejelser. Temperaturmålingerne viser endvidere, at varmeafgivelsen i jorden - som forventet - sker i dampfronten. Langt hovedparten af den energi, som afsættes i jordlagene, afsættes ved fortætning af dampen i dampfronten. Dette fremgår endvidere ved aflæsning på en damp-tabel, hvoraf det ses, at i 120°C varm damp er ca. 80 % af det totale varmeindhold fordampningsvarme og kun 20 % væskevarme.

7.2 Ekstraktionsboringer

Der er dagligt i perioden med dampinjektion aflæst vacuum og temperatur på alle ekstraktionsboringerne. Undertrykket i boringerne har varieret mellem 5 og 220 mbar, og temperaturene har varieret mellem 10 og 100°C.

De aflæste temperaturer i ekstraktionsboringerne stemmer godt overens med den teoretiske beregning, som viser en gennemsnitlig temperatur på 74°C i jordlagene.

Figur 8.1
Sum af TCE- og PCE-koncentrationer i boring M1-M3.