Miljøparametre til miljøindeks for emballageafgifter

3. Beskrivelse af emballagematerialer

3 Beskrivelse af emballagematerialer
3.1 Forbruget af emballage
3.2 Emballagematerialer

Emballagens primære formål er at beskytte produktet under håndtering, lagring og transport, samt at inddele produkterne i afgrænsede mængder til forbrugeren. Emballage opdeles ofte i to grupper: transportemballage og detailemballage.

Transportemballage er emballage anvendt til at transportere produkter fra f.eks. producent til salgssted. Transportemballage er ikke en del af den salgsemballage, som produktet er emballeret i. Transportemballage er f.eks. paller, transportkasser etc.

Detailemballage dækker i dette projekt over følgende typer:

• salgsemballage eller primær emballage
• multipak emballage til samling af et antal salgsenheder

Projektet omhandler udelukkende salgsemballage. Transportemballage og multipak emballage er ikke medtaget.

Der beregnes ikke for specifikke emballager som fx. 33 cl glasflaske, men for 1 kg gennemsnits emballage af et givent materiale.

3.1 Forbruget af emballage

I perioden fra 1994 til 1995 er der tale om en stigning i forbruget af emballage på ca. 16% /3, 4/. Forbruget af emballage er desuden i 1995 over 1990-niveauet.

Det årlige emballageforbrug i Danmark af forskellige materialer til emballage opgøres af Rendan. Rendan's opgørelse er fordelt på 6 forskellige grupper:

• papir og pap
• glas
• plast
• metal
• tekstil
• træ

De 6 grupper er yderligere inddelt i 19 materialetyper. Forbruget af emballage opgøres fordelt på de 19 materialer. Resultatet af opgørelsen er anført i tabel 3.1. Træ er dog udeladt i tabellen, fordi træ stort set kun anvendes til transportemballage.

Tabel 3.1
Forbrug af emballage (inkl. transportemballage) fordelt på materialer i 1995 (kilde: Rendan /4/)

De dominerende materialer til emballage er papir og pap, glas og plast. Dernæst følger metal og sluttelig tekstil. Bølgepap er klart det mest anvendte materiale (vægtmæssigt) til emballage. Indenfor materialegruppen plast er det LDPE, der er dominerende. Emballage i hvidblik er dominerende i materialegruppen metal. Hvidblik benyttes typisk til konservesdåser.

I forbindelse med opfølgningen på aftalen vedrørende transportemballage er mængder for transportemballage angivet i tabel 3.2.

Tabel 3.2
Forbrug af transportemballage fordelt på materialer i 1996 (data for papir og pap og plast er fra 1994 ) (kilde: Statusnotat vedrørende Transportemballageaftalen, maj 1996)

De dominerende mængder til salgsemballage er derfor glas, plast, pap/papir og metal (hvidblik og aluminium). Af tabel 3.1 og 3.2 fremgår det, at bølgepap til salgsemballage kun udgør ca. 15.000 tons. For papirets vedkommende er det 12.000 tons. Indenfor plast er det LDPE med ca. 77.000 tons der er dominerende.

3.2 Emballagematerialer

Nedenfor beskrives de væsentligste materialegrupper anvendt til emballage.

Papir og pap behandles sammen, idet fremstillingsprocesserne er meget lig hinanden. I UMIP’s database findes desuden kun data for fremstilling af liner til produktion af bølgepap.

Forbrug
Denne gruppe omfatter bølgepap til papkasser eller ruller til indpakning, som typisk anvendes til transportemballage. I 1995 var forbruget 285.000 t eller svarende til 70% af totalmængden fra denne gruppe. Transportemballagen udgjorde i 1996 270.000 t (se tabel 3.2). Det antages derfor, at forbruget af bølgepap til salgsemballage er ca. 15.000 t.

Støbepap anvendes til formstøbt emballage som f.eks. ægbakker. Støbepap er i 1995 vurderet til at udgøre ca. 2.200 t.

Fremstilling
Ved fremstilling kan returfibre i en vis udstrækning anvendes. I Danmark skønnes det, at indholdet af genbrugsfibre i bølgepap udgør 70% og i støbepap 100% /6/.

Affaldshåndtering
Bølge- og støbepapemballager fra salgsemballage vil ved affaldshåndtering typisk gå til forbrænding, hvorved energiindholdet kan udnyttes.

Materialegenanvendelse kan finde sted, men der findes generelt ingen returtagnings- og indsamlingsordninger. Materialet kan endvidere være lamineret/lakeret, hvorved materialegenanvendelse udelukkes/vanskeliggøres. I praksis genanvendes emballagerne kun i begrænset udstrækning.

Støbepap medtages ikke i miljøvurderingen, idet det samlet set anvendes i en forholdsvis beskeden mængde. Derudover vurderes miljøbelastningerne fra støbepap ikke umiddelbart at være afgørende forskellige fra pap og papir.

Forbrug
Papir, karton og andet pap anvendes til kasser og æsker til emballering af dagligvarer til slutforbrugeren. Papir anvendes endvidere til poser m.m. I 1995 var forbruget ca. 124.000 t inkl. afgiftsbelagte bæreposer af papir. Forbruget til transportemballager var ca. 42.000 tons (NB. i 1996). Det skønnes, at salgsemballageforbruget er ca. 80.000 tons.

Fremstilling
Ved fremstilling kan returfibre i en vis udstrækning anvendes. I Danmark skønnes det, at indholdet af genbrugsfibre i papir og karton udgør ca. 16% /6/.

Affaldshåndtering
Papir anvendt til emballage vil efter brug typisk gå til forbrænding, hvorved energiindholdet kan udnyttes. Pap anvendt til kartoner og æsker kan gå til forbrænding eller genanvendelse. Hovedparten vurderes dog at gå til forbrænding.

Materialegenanvendelse vurderes at finde sted i begrænset omfang. Materialet kan endvidere være lamineret/lakeret, hvorved materialegenanvendelse udelukkes/vanskeliggøres.

Ved forbrænding af både papir og karton kan energiindholdet udnyttes.

Forbrug
Glasemballage anvendes til engangs- og returflasker til forskellige formål og til konserverede produkter indenfor nærings- og nydelsesmidler. I 1995 var forbruget ca. 176.000 tons.

Fremstilling
Glas fremstilles ofte med en andel af genanvendt materiale (skår).

Affaldshåndtering
Der findes indsamlingsordninger for glas. Genanvendelsesprocenten for glas er i 1995 opgjort til 61% /5, 7/. Resten bortskaffes med dagrenovation til forbrænding. Der er ingen energigevinst ved forbrænding af glas. Smeltningen af glasset medfører et energitab på ca. 1 MJ/kg.

Plast anvendes til flasker, dunke, kasser, folier, film, poser og sække. Den dominerende mængde går til poser, sække, film og folier. Den mest anvendte plasttype er polyethylen - PE, som i 1995 udgjorde ca. 74% af den samlede mængde indenfor denne materialegruppe. Dernæst følger polypropylen - PP med ca. 14%. Polystyren - PS og ekspanderet polystyren - EPS udgjorde henholdsvis ca. 0,6% og ca. 3,5%. PET udgjorde ca. 3% og PVC kun ca. 0,5%.

Forbrug
Det totale forbrug af plast til salgsemballage udgjorde i 1995 ca. 118.000 tons. Forbruget til transportemballage udgjorde ca. 33.000 tons.

Fremstilling
Plastemballager fremstilles stort set kun af primært materiale. Materialer til direkte kontakt med fødevarer må efter Veterinær- og Fødevaredirektoratets nuværende vurdering ikke fremstilles af genbrugsmaterialer. I miljøvurderingen regnes med et gennemsnits scenarie for fremstilling af de enkelte materialer til emballage med undtagelse af EPS, hvor der regnes med den faktiske produktion og opskumning af materialet.

Affaldshåndtering
Materialet fra salgsemballage vil ved affaldshåndtering gå til forbrænding. Materialegenanvendelse kan finde sted, men vurderes kun i ringe omfang at foregå i praksis.

For alle plastmaterialer vil der være tale om udnyttelse af energiindholdet i materialet ved forbrænding.

Forbrug
Low density polyethylen anvendes typisk til folier og poser. Den mest anvendte plasttype er LDPE, som i 1995 udgjorde ca. 100.000 tons, hvilket indeholder mængden til afgiftsbelagte bæreposer. Forbruget til transportemballager var ca. 22.000 tons (NB i 1994), hvilket giver et niveau for salgsemballageforbruget på 80.000 tons.

Forbrug
High density polyethylen anvendes især til kasser/æsker og dunke. Forbruget af HDPE udgjorde i 1995 ca. 18.000 tons. Forbruget til transportemballager var ca. 4.500 tons (NB i 1994), hvilket giver et niveau for salgsemballageforbruget på 13.500 tons.

Forbrug
Polypropylen anvendes især til folier, flasker og dunke. Forbruget af PP udgjorde i 1995 ca. 21.000 tons. Forbruget til transportemballager var ca. 3.000 tons (NB i 1994), hvilket giver et niveau for salgsemballageforbruget på 18.000 tons.

Forbrug
Ekspanderet polystyren anvendes især til kasser og bakker. Forbruget af EPS udgjorde i 1995 ca. 5.300 tons. Forbruget til transportemballager var ca. 3.300 tons (NB i 1994). En stor del af dette går til indpakning af emballager med volumen over 20 liter (radio, tv, hårde hvidevare, edb, møbler m.m). Antages det, at halvdelen anvendes til salgsemballage til kødbakker og mindre stødabsorberende indlæg, fås et forbrug på 1.000 tons.

Fremstilling Data anvendt i miljøvurderingen indeholder opskumningen af EPS, og der er ikke indlagt yderligere fremstillingsprocesser.

Forbrug
Forbruget af polyethylen terephthalat - PET, polycarbonat - PC, polystyren - PS og polyvinylchlorid - PVC udgjorde i 1995 ca. 7.000 tons. PET udgjorde ca. 5.000 tons. Forbruget til transportemballager var forsvindende, hvilket giver et niveau for salgsemballageforbruget på 7.000 tons. Hertil skal lægges en mindre mængde polyamid (PA mm.) til barrierefolier. Forbruget til detailemballage af PS, polystyren udgjorde 979 tons i 1994.

Polycarbonat (PC) medtages ikke på grund af den begrænsede anvendelse til salgsemballage. PVC er medtaget på trods af den begrænsede anvendelse. Det skal bemærkes, at der er foretaget beregninger, hvor det antages at PVC emballage bortskaffes til genvinding, selv om dette ikke forekommer i dag. Bortskaffelse til genvinding er medtaget, som et hypotetisk eksempel, til at belyse forskellen ved valg af fremtidig bortskaffelse for PVC emballagen.

Affaldshåndtering
Der er ikke etableret egentlige returtagningsordninger med undtagelse af emballage til øl og sodavand. Brugt emballage af plast går derfor typisk til forbrænding. Forbrænding af PVC giver anledning til deponering af farligt affald fra røggasrensningen.

De væsentligste metaller til emballage er stål, hvidblik (fortinnet stål) og aluminium. Metallerne anvendes primært til dåser, folier og bakker.

Forbrug
Stål anvendes til konservesdåser, hvor dåsen indvendigt er belagt med 0,1 - 1 m m tin. I 1995 var forbruget af hvidblik ca. 44.000 tons. Forbruget til transportemballager er ikke registreret. Det vurderes dog overvejende sandsynligt, at hvidblik anvendes til salgsemballage. Antages det, at 75% anvendes i salgsemballage, giver det et forbrug på 33.000 tons. Hvidblik er medtaget i miljøvurderingen, dog uden hensyntagen til indholdet af tin. I miljøvurderingen er hvidblik regnet som værende rent stål.

Fremstilling
Hvidblik fremstilles på samme måde som stål, blot med et ekstra procestrin hvor stålet pålægges det tynde tinlag. Denne proces er ikke medtaget i miljøvurderingen. I miljøvurderingen er fremstillingen af øldåser anvendt som produktionsproces.

Affaldshåndtering
Hvidblik bortskaffes med almindelig dagrenovation og forbrændes på forbrændingsanlæg. Her frasorteres jernskrot fra slaggen og sendes til genanvendelse på tyske stålværker.

Forbrug
Aluminium anvendes til typisk til folie og bakker. I 1995 var forbruget af aluminium ca. 10.000 tons. Aluminium er ikke registreret i Transportemballageaftalen. Det antages derfor indtil videre, at hele forbruget går til salgsemballage.

Fremstilling
Aluminium fremstilles hovedsageligt udfra primær aluminium. I miljøvurderingen anvendes data for fremstilling af en øldåse til at beskrive produktionsfasen. Energiforbruget herfra vurderes væsentlig højere sammenlignet med produktion af f.eks. Al-folie bakker, men det har ikke været muligt at fremskaffe data for produktionen af Al-folie bakker.

Affaldshåndtering
Materialet fra salgsemballage vil ved affaldshåndtering typisk gå til forbrændingsanlæg. I miljøvurderingen antages det, at aluminium forbrændes i forbrændingsanlægget og bidrager til energiudnyttelsen fra anlægget.

Materialegenanvendelse kan finde sted. I Danmark er der ikke etableret returtagningsordninger, og i praksis genanvendes emballagerne ikke.

Vurderede emballagematerialer

De vurderede emballager består således af følgende materialer: