Håndbog i produktorienteret miljøarbejde Bilag 1. Introduktion til livscyklusvurderingerFormålet med dette bilag er at give en kort introduktion til hvad livscyklusvurderinger er og hvad de kan bruges til. Sidst i værktøjet beskrives danske virksomheders erfaringer med brug af livscyklusvurderinger. 1.1 Hvad er LCA Livscyklusvurdering er den danske oversættelse af det engelske "Life Cycle Assesment", forkortet LCA. En livscyklusvurdering er en opgørelse og vurdering af de miljøbelastninger, herunder ressourceforbrug og emissioner, der er knyttet til et produkts livsforløb. Et produkts livsforløb, også kaldet produktets livscyklus, omfatter de faser et produkt gennemløber fra udvinding af råvarer over fremstilling og brug til den endelige bortskaffelse af produktet. En skitse af livsforløbet for kontorelektronik kan ses i figur 1. 1.1.1 Formål ved produktorienteret miljøarbejde I forbindelse med produktorienteret miljøarbejde er formålet med at foretage en livscyklusvurdering at kunne opgøre, vurdere og dermed få mulighed for at reducere de samlede miljøbelastninger forbundet med et produkts livsforløb. Ved at tage højde for de samlede miljøbelastninger i produktets livsforløb undgås suboptimeringer, dvs. at ændringer, der fører til miljøforbedringer i én fase af produktets liv, f.eks. produktionen, fører til øgede miljøbelastninger i en anden fase af livsforløbet, f.eks. ved bortskaffelsen, og miljøindsatsen kan rettes mod de faser i produktets livsforløb, hvor der kan opnås størst miljøforbedringer. Figur 1 .Se her! 1.1.2 Anvendelse Livscyklusvurderinger af produkter 1 anvendes i dag med forskellige formål og af forskellige aktører. Eksempler på dette er :
Myndighederne har anvendt livscyklusvurderinger som baggrund for samfundsmæssige handlingsplaner. Således bygger den politiske beslutning om at genbruge papir, frem for at forbrænde det, på en livscyklusvurdering af de to bortskaffelsessystemer. Senest har Miljøstyrelsen anvendt en livscyklusvurdering af det danske returflaskesystem kontra indførelsen af dåser som argumentation for, at det nuværende returflaskesystem bør bevares. At livscyklusvurderinger endnu ikke kan baseres på eksakte metoder, og at metoder og tolkning af resultater fortsat kan diskuteres ses bl.a. af den debat, der har efterfulgt offentliggørelsen af den sidstnævnte livscyklusvurdering af drikkevareemballager 2. Det er derfor nødvendigt at være meget opmærksom på, hvad livscyklusvurderinger kan bruges til, og hvordan de bliver brugt. Livscyklusvurderinger udgør den baggrundsviden, der ligger bag udarbejdelsen af de kriterier et produkt skal overholde for at kunnetildeles ét af de officielle miljømærker (det nordiske miljømærke "Svanen" eller EU’s "Blomst").Værktøj 2 i Del B omhandler miljømærker. Miljøstyrelsen har udgivet en række miljøvejledninger til offentlige indkøbere. Miljøvejledningerne har til formål at rådgive indkøbere om miljørigtige indkøb. Miljøvejledningerne er ligeledes baseret på livscyklusvurderinger. Værktøj 3 i Del B omhandler miljøvejledninger. Flere danske virksomheder anvender desuden livscyklusvurderinger eller elementer heraf. LCA-arbejdet anvendes i produktudviklingen på nogle virksomheder, som hjælpemiddel til udvikling af mindre miljøbelastende produkter. LCA-arbejdet anvendes ligeledes til at etablere miljøviden. Den viden, man kan opnå ved at udføre livscyklusvurderinger for ét eller flere af virksomhedens produkter, kan desuden anvendes som miljødokumentation overfor kunder eller andre interessenter, f.eks. i form af en miljøvaredeklaration.Værktøj 4 i Del B omhandler miljøvaredeklarationer. Den opbyggede viden kan ligeledes anvendes til at identificere indsatsområder for virksomhedens miljøarbejde. 1.1.3 Begrænsninger Der er en række begrænsninger forbundet med udarbejdelse og anvendelse af livscyklusvurderinger som metode. LCA 3 som metode befinder sig i et tidligt stadie af udviklingsforløbet. Der er derfor stadig stor brug for metodeudvikling og erfaring med anvendelse af eksisterende metoder. En anden væsentlig begrænsning er, at valg og forudsætninger ofte bygger på subjektive vurderinger. Det betyder, at det kan være vanskeligt og i mange tilfælde direkte umuligt at sammenligne resultaterne af forskellige LCA’er. En tredje væsentlig begrænsning er, at de tilgængelige data i mange tilfælde er behæftet med store og varierende usikkerheder, der vanskeliggør fortolkningen af resultaterne. Endelig er indsamling af data for de livscyklusfaser, der ligger udenfor egen virksomhed, mange gange forbundet med store vanskeligheder. Dette skyldes, at de fleste virksomheder endnu ikke har foretaget opgørelser af de enkelte produkters miljøpåvirkninger og derfor ikke kan give disse informationer videre. På trods af disse begrænsninger og barrierer for arbejdet, kan en livscyklusvurdering give værdifulde oplysninger til brug for prioriteringaf miljøindsatsen. 1.2 Standardisering af arbejdet Der er i de senere år udarbejdet en række standarder for udførelsen af livscyklusvurderinger. Internationalt foregår standardiseringsarbejdet i ISO-regi. Standardiseringen af livscyklusarbejdet er opdelt i fire standarder (ISO 14040-14043). Standarderne ISO 14040 samt ISO 14041 foreligger som godkendte standarder. ISO 14042 og 14043 er endnu ikke udkommet officielt, men der foreligger udkast på engelsk meddet formelt vedtagne indhold. I modsætning til ISO 14001 (med krav til miljøledelsessystemer) er det ikke muligt at blive certificeret i henhold til ISO standarderne. Det anbefales dog, at man får foretaget en kritisk gennemgang (critical review) af en uafhængig ekspert eller af en gruppe af interessenter anført af en ekspert. Den kritiske gennemgang skal tjene til at lette forståelsen og øge troværdigheden af LCA’en. 1.2.1 ISO 14040 ISO 14040 standarden omhandler ‘Principles and guidelines’, dvs. de overordnede principper og strukturen af arbejdet. Standarden beskriver blandt andet de grundlæggende arbejdstrin og elementer i en livscyklusvurdering samt anvendelsesmuligheder og begrænsninger ved metoden. Arbejdstrinene fremgår af figur 2. Figur 2
Som det ses er LCA en iterativ proces, hvor det tit er nødvendigt at gå tilbage og ændre formål og afgrænsning ud fra erfaringer og fortolkninger undervejs, f.eks. pga. datatilgængeligheden eller behov for ændret fokus som følge af miljømæssige erkendelser. 1.2.2 ISO 14041 ISO 14041 standarden omhandler ‘Goal and scope definition and inventory analysis’, dvs. retningslinier for de to faser ‘formål og afgrænsning’samt ‘opgørelse’. 1.2.3 ISO 14042 14042 omhandler ‘Life cycle impact assessment, LCIA’ dvs. retningslinier for hvordan vurderingen af de indsamlede data skal foretages. 1.2.4 ISO 14043 14043 omhandler ‘Life cycle interpretation’ dvs. fortolkning. Standarden giver en ramme for, hvordan en systematisk fortolkning af de indsamlede data bør udføres. 1.2.5 ISO standarderne beskriver de overordnede rammer for, hvordan en LCA bør udføres, men standarderne indeholder ingen metode til udførelsen og kun ganske få eksempler på, hvordan de enkelte trin i LCA’en kan udføres i overensstemmelse med standarderne. En teknisk rapport, med eksempler på hvordan en dataindsamling (life cycle inventory, LCI) kan udføres, i overensstemmelse med ISO 14041, er dog under udarbejdelse. 1.3 Trinene i LCA Vurderingstrinet, se figur 2, er nok det mest omdiskuterede i forbindelse med LCA-metodeudvikling og i forbindelse med standardiseringsarbejdet i ISO. Det er således ikke tilfældigt, at det har været svært at vedtage en standard på området og at den nu vedtagne standard ikke udpeger hvilken metode, der skal anvendes ved vurdering. I det følgende vil de forskellige trin i en LCA (jvf. figur 2) kort blive gennemgået. 1.3.1 Formål og afgrænsning Det er uhyre vigtigt, at der bliver lavet en grundig formålsbeskrivelse (hvem er målgruppen og hvad skal resultatet bruges til?), samt en grundig afgrænsning af det videre arbejde inden dette sættes i gang. Det skal bl.a. afklares og beskrives: Hvordan produktets livscyklus afgrænses (det er normalt ikke muligt at gå ud i alle detaljer), hvordan dataindsamlingen skal foregå, hvilken vurderingsmetode, der skal anvendes (herunder hvilke parametre, der skal vurderes, bl.a. om arbejdsmiljø skal inddrages), samt hvordan resultatet i sidste ende skal gennemgå et ‘critical review’/kvalitetssikres. En meget vigtig del af dette trin er fastlæggelse af produktets funktionelle enhed, der beskriver, hvilken funktion et produkt opfylder. Dette er nødvendigt som basis for en sammenligning. F.eks. nytter det ikke at sammenligne et kg glas med et kg pap eller plastic, hvis man betragter mælkelevering. Her ville en passende funktionel enhed være levering af en liter mælk ved en given temperatur. En anden vigtig del af det indledende arbejde er at lave et procestræ eller et flowdiagram med beskrivelse af input til og output fra de enkelte processer. Figur 3 viser en forenklet skitse over de input og output, der skal kortlægges ved udførelsen af en livscyklusvurdering. Figur 3
1.3.2 Opgørelse Opgørelsen bestående af en kortlægning af de data, som er tilknyttet produktets livscyklus er det trin i en LCA, der kræver den største arbejdsindsats. Erfaringer viser, at det ofte kan være svært at skaffe data om ressourceforbrug og emissioner fra underleverandører, eller viden om hvordan brug og bortskaffelse af produktet foregår. Derudover opstår der ofte erkendelser undervejs i forløbet, som gør det nødvendigt at ændre dataindsamlingsstrategien. F.eks. kan det vise sig, at nogle data er svære at fremskaffe eller at nogle processer er væsentlig mere miljøbelastende end andre. En måde at reducere tidsforbruget på, er ved at anvende allerede eksisterende data fra databaser eller tidligere udførte LCA’er. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kvaliteten af disse er meget varierende. Samtidigt er det væsentligt at være opmærksom på, at der kan være store forskelle mellem data for den samme proces, afhængig bl.a. af den teknologi, der er anvendt, den geografiske placering og afgrænsningen af hvilke parametre, der er medtaget. Nogle data vil være specifikke for en bestemt proces på en bestemt lokalitet, mens andre vil være gennemsnitsdata for f.eks. en branche. Det er således nødvendigt altid at forholde sig kritisk til indsamlede data. 1.3.3 Vurdering Vurderingstrinnet er som beskrevet et af de mest omdiskuterede ved en LCA. I den danske LCA-metode, UMIP (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter) vurderes ressourcer, emissioner og arbejdsmiljø. Nedenfor gives en overordnet præsentation af metoden. Der henvises til UMIP for en nærmere beskrivelse (se referenceliste). Ressourcer omfatter fossile brændsler, metaller, andre mineraler, biomasse, vand samt kategorien "andet", der udgør en samlebetegnelse for alle de ressourcer, der ikke kan kategoriseres i de andre kategorier. Ressourcer vurderes ved at sammenholde forbruget per funktionel enhed med det årlige forbrug af den givne ressource, samt med kendte reserver. Emissioner vurderes i forhold til deres potentiale for at bidrage til følgende miljøeffekter: drivhuseffekt, ozonnedbrydning, fotokemisk ozondannelse, forsuring, næringssaltsbelastning, persistent toksicitet, økotoksicitet, toksicitet for mennesker og en række affaldsparametre. Den videre vurdering sammenholder de opgjorte miljøpotentialer med den totale miljøbelastning inden for de beskrevne kategorier, samt en vægtning baseret på de politiske reduktionsmål for de beskrevne miljøpåvirkninger. Arbejdsmiljøvurderingen inddrager vurdering af potentialet for at:
UMIP, herunder PC-værktøjet indeholder vurderingsparametre for, hvordan en lang række af de mest udbredte ressourcer og emissioner kan vurderes ud fra ovennævnte principper. Der vil dog ofte være en række forskellige ressourcer og emissioner, der ikke er opstillet vurderingsparametre for. Vurderingen af en ‘ny’ ressource eller emission, i forhold til de retningslinier der er opstillet i metoden, kræver normalt ekspertbistand. I mange tilfælde kan man dog lave en første vurdering/følsomhedsvurdering ved at antage ‘worst case’ for at se, om den givne ressource eller emission kan formodes at påvirke det endelige resultat. 1.3.4 Fortolkning På dette trin opsummeres, diskuteres og fortolkes resultat e rne fra de øvrige trin i relation til det opstillede form å l . Undervejs kan disse overvejelser give anledning til ændringer i afgrænsningen og dataindsamlingen . Fo rtolkningsdelen skal desuden levere det endelige output til parter , der skal bruge resultat erne fra LCA’en. Endelig omfatter fortolkningen usikkerheds- og følsomhedsvurderinger på de opnåede resultater, samt et critical review foretaget af interne eller eksterne parter. 1.4 PC-værktøjer Mange ønsker at anvende et PC-værktøj i forbindelse med arbejdet med LCA. Det letter beregningsarbejdet og er med til at ’holde styr’ på de mange data og det er med til at gøre arbejdet mere systematisk. Der er stor forskel på de enkelte PC-værktøjer. Ud over hvorledes det rent EDB-mæssigt er at bruge, skal man være opmærksom på, at vurderingsdelen er forskellig ligesom de eventuelle data, der følger med PC-værktøjet er af varierende kvalitet. 1.4.1 Miljøstyrelsens LCV-værktøj Et af de mest almindeligt anvendte PC-værktøjer i Danmark er Miljøstyrelsens LCV-værktøj, der er baseret på og udviklet i forbindelse med UMIP-projektet.Værktøjet består af to dele, - en beregnings-enhed samt en database. Beregningsdelen følger meget nøje UMIP-metoden. Brugen af værktøjet er beskrevet i en særlig publikation ogmetoden i en række bøger. Databasen rummer primært data fra 5 eksempler på industriprodukter, der blev arbejdet med under UMIP-projektet. Miljøstyrelsen har igangsat et projekt, der skal opdatere databasen i løbet af 2000. Det er naturligvis også muligt at indlægge egne indsamlede data. For emissioner resulterer vurderingen (se metodebeskrivelse i 1.3) i en miljøprofil, som den i figur 4. Figur 4
Det skal understreges, at værktøjet i sin nuværende form foreligger som en betaversion, der har visse mangler. Det kræver således et indgående kendskab til værktøjet for at kunne bruge det korrekt. Miljøstyrelsen overvejer p.t. den videre skæbne af værktøjet. 1.4.2 øvrige værktøjer Af andre værktøjer, der har en vis udbredelse i Danmark, kan nævnes Simapro, der er et hollandsk PC-værktøj. Dette foretrækkes af en del virksomheder, fordi det indeholder en stor database, samt en bedre brugerflade end LCV-værktøjet.Til gengæld bygger vurderingsdelen ikke på UMIP-principperne, men på en hollandsk metode. UMIP’s vurderingsmetode kan dog lægges ind i Simapro. Der findes en række andre PC-værktøjer på markedet, som er velegnet i forskellige sammenhænge. Det kan anbefales at søge oplysninger på internettet, da udviklingen går meget stærkt. 1 I forbindelse med livscyklusvurderinger anvendes
betegnelsen produkter som en fælles betegnelse for produkter og serviceydelser. 2"Miljøet er gidsel i dåsekrig",
Dagbladet Ingeniøren, uge 2/99. "Svend Auken taber krig mod øldåser",
Dagbladet Ingeniøren, uge 2/99. "Skarpe fronter i dåsesag", Dagbladet
Ingeniøren, uge 3/99. 3 Hvis der er tale om en sammenlignende LCA, der skal bruges
til markedsføring, eller på anden måde fremhæve et produkt frem for et andet overfor
offentligheden, skal der foretages en kritisk gennemgang,
|
|||
