Håndbog i produktorienteret miljøarbejde 1. Indledning1.1 Hvorfor produktorientere miljøindsatsen? Målgruppen for håndbogen er virksomheder, der ønsker inspiration og praktiske anbefalinger til at produktorientere miljøarbejdet. Dette vil i høj grad berøre samarbejdet i produktkæden, og dermed også virksomhedernes kunder og leverandører. Håndbogen kan således også bruges i dialogen og samarbejdet med dem. Det er ikke nødvendigt at have erfaringer med livscyklusvurderinger eller at have et miljøledelsessystem for at bruge håndbogen, idet de indledende kapitler er skrevet som støtte til at komme i gang med en produktrettet miljøindsats. I hvilket omfang, I vil bruge det som afsæt for en systematisk miljøindsats eller til at videreudvikle den nuværende, er op til jer selv.
De fleste virksomheder har efterhånden en ganske god indsigt i de miljøpåvirkninger, der opstår i forbindelse med deres produktion, samt erfaring med at forebygge og begrænse disse påvirkninger. Til gengæld har de færreste gjort sig klart, hvilke miljøpåvirkninger der er i produkternes samlede livsforløb, fra råvareudvinding over fremstilling til brug og bortskaffelse af produkterne. At arbejde produktorienteret er at udvide det forebyggende miljøarbejde til også at omfatte en vurdering af miljøpåvirkninger og forbedringsmuligheder i relation til både produktionen og produktets livscyklus. Og at handle ud fra denne viden. Det handler med andre ord om at indarbejde en livscyklustankegang.
Samtidig er der kommet større markeds- og myndighedsfokus på produkterne. Stadig flere virksomheder får miljørelaterede henven delser fra deres kunder, ligesom de øgede offentlige, grønne indkøb trækker i samme retning. De officielle miljømærkeordninger (den nordiske Svane og EU's Blomst) og Miljøstyrelsens miljøvejledninger til offentlige indkøbere indeholder f.eks. en række konkrete krav og anbefalinger, som produkterne skal eller bør leve op til. Det overordnede politiske formål med den produktorienterede miljøindsats er at fremme udvikling, efterspørgsel og afsætning af renere produkter. Et renere produkt er et produkt, der forurener mindre i det samlede livsforløb sammenlignet med produkter, der leverer tilsvarende ydelser. Sammenlignet med en miljøindsats, der har fokus på renere teknologi og forbedringer i den enkelte virksomhed, forudsætter den produktorienterede indsats en langt større grad af koordinering og samarbejde. På den internationale scene arbejder flere og flere virksomheder med "Product Chain Management", hvor de enkelte virksomheder i en produktkæde bliver knyttet tættere sammen, og hvor styringen og kontrollen gennem kæden er større. I dag kommer miljøforhold i stadig større grad med i dette samarbejde. En af de helt nødvendige forudsætninger for produktorienteringen er tilstrækkelig viden om produkternes miljøpåvirkninger i livsforløbet, og hvilke muligheder den enkelte aktør – dvs. også jeres kunder og leverandører - har for at nedbringe påvirkningerne. Inden I træffer omfattende beslutninger om, hvordan I vil indarbejde livscyklustankegangen i miljøarbejdet, skal I derfor sikre jer, at I har et tilstrækkeligt videngrundlag. Både om produkternes miljø- og arbejdsmiljø- påvirkninger og om markedets forventninger og muligheder (se kapitel 3). Markedsvinklen er vigtig at få med. Et produkt kan være nok så miljøvenligt, men hvis det ikke bliver købt og dermed erstatter et mere miljøbelastende produkt, er der ingen gevinster.
At arbejde produktorienteret betyder også, at de forskellige dele af jeres organisation sandsynligvis bliver inddraget i miljøarbejdet på en anden måde end tidligere. F.eks. har indkøbsfunktionen direkte kontakt til leverandørerne, salgs- og marketingafdelingen har kontakt til kunderne og udviklingsafdelingen skal ligeledes inddrage livscyklusbaserede miljø- og arbejdsmiljøhensyn ved udvikling eller tilpasning af nye produkter. Det er vigtigt at afklare, hvordan alle disse funktioner bedst støtter op om den produktorienterede miljøindsats. 1.1 Hvorfor produktorientere miljøindsatsen? Der er en række forhold, der trækker i retning af at tænke på miljø-belastningerne i produkternes samlede livscyklus. Men for den enkelte virksomhed er der altid særlige ønsker og fordele. Håndbogen giver en lang række eksempler på danske virksomheders erfaringer, ønsker, forudsætninger m.m. I kapitel 2 "Virksomhederne" er der et overblik over hvilke virksomheder, der er eksempler fra, inklusiv en kort beskrivelse og henvisninger til deres hjemmesider. Eksemplerne i dette kapitel illustrerer nogle af de grunde, der kan være til at produktorientere miljøindsatsen:
Livscyklustankegangen kan også være med til at fremme medarbejdernes motivation for at gøre en miljøindsats, f.eks. hvis der ikke er de store miljøbelastninger at komme efter hos jer selv, mens der er mange forbedringsmuligheder hos leverandørerne eller andre.
1.2 Livscyklustankegangen Alle produkter har et livsforløb (en livscyklus) fra produktion af råvarer og halvfabrikata over produktion af selve produktet og til brug, eventuel genanvendelse og endelig bortskaffelse. Men der er store forskelle fra produkt til produkt på, hvor i livscyklus de største miljøpåvirkninger er, og hvor det er muligt og/eller mest effektivt at gøre en indsats for at nedbringe påvirkningerne. Enhver virksomhed, der ønsker at arbejde produktorienteret, bør starte med at etablere et indledende overblik over produktets samlede livsforløb - uanset hvilken type produktindsats, ledelsen beslutter sig for. Et indledende overblik kan struktureres i form af et flowdiagram som vist i eksemplet i figur 1.1. Overblikket vil gøre det lettere at fokusere indsatsen på væsentlige miljøpåvirkninger i relation til de specifikke livscyklusfaser. Ud fra den viden I umiddelbart har eller let kan skaffe, kan overblikket udbygges med oplysninger om ressourceforbrug og miljøpåvirkninger i de enkelte faser og om transport, som indgår i større eller mindre grad i tilknytning til de enkelte faser. Dermed er det første g rundlag for at gennemføre en livscyklusvurdering blevet etableret. Figur 1.1Overordnet livscyklusflow for en plastkop
I forbindelse med produktindsatsen er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem det beslutningsgrundlag, som I etablerer via det produkt/ livscyklusbaserede miljøarbejde, og de beslutninger, som I træffer. Mange forhold - både miljømæssige, markedsmæssige og forretningsmæssige - skal med i overvejelserne, når I skal i gang med at arbejde produktorienteret. Det er derfor vigtigt at skabe et godt beslutningsgrundlag, men dette er ikke nødvendigvis det samme som at gennemføre meget grundige livscyklusvurderinger. Til en start kan et overblik over de vigtigste miljøpåvirkninger i produktets livscyklus evt. kombineret med specifikke forhold i miljømærkekriterier, miljøvejledninger, kundekrav eller andet være tilstrækkeligt. Hvad der er de væsentligste miljøpåvirkninger afhænger i sagens natur af produktets sammensætning og brug. For pumper og andre strømforbrugende apparater vil energiforbruget i brugsfasen være vigtigt, mens udledning til spildevand med tilhørende miljøeffekter er væsentligt for rengøringsmidler. Bilag 1 indeholder en introduktion til livscyklusvurderinger, mens Bilag 2 giver et fingerpeg om de muligheder og indsatsområder, man typisk undersøger i forbindelse med livscyklusarbejdet.
Det at opbygge viden om produkternes miljøbelastning medfører ikke af sig selv, at I kommer til at arbejde produktorienteret. For at sikre dette skal I gennem en proces, som vel at mærke er løbende lige som i traditionel miljøledelse og ikke afsluttet som et projekt. Processen handler om at implementere livscyklustankegangen i form af at:
1.3 Sådan bruger I håndbogen Håndbogen er struktureret, så det er muligt at "hoppe ind" i de dele, der er mest relevante for jer. I behøver således ikke at læse den fra A til Z, men hvis I gør det, vil I få et samlet indtryk af processen fra afklaring af muligheder over udarbejdelse af retningslinjer til de forskellige medarbejdergrupper og til indarbejdelse af produkttankegangen i et miljøledelsessystem. Håndbogen er opdelt i 3 dele: Del A, som er selve håndbogen, indeholder kapitel 1-6 og sætter fokus på processen med at produktorientere miljøarbejdet ud fra en livscyklustankegang. Del B indeholder værktøjer, der som navnet siger, indeholder anbefalinger til, hvordan I kan arbejde med diverse analyser og konkrete typer af produktindsats, f.eks. miljømærker og miljøvaredeklarationer. Hvor i processen de enkelte værktøjer kan bruges, fremgår af kapitel 3. Endelig indeholder Del C diverse bilag. De enkelte dele af håndbogen og sammenhængen mellem dem er vist i nedenstående oversigt. Håndbogen er skrevet, så den kan bruges af virksomheder, der ikke har nogen erfaringer med produktorienteret miljøarbejde, men som ønsker at komme i gang. Kapitel 3: Status og overblik har derfor fokus på at vurdere markedsfor ventninger og egne ønsker og forudsætninger for miljøindsatsen samt at opbygge basal viden om produkternes potentielle miljøpåvirkninger, så I får et godt beslutningsgrundlag for det videre arbejde. Desuden er der idéer til fastlæggelse af strategi for det produktorienterede arbejde. Håndbogen kan også bruges af virksomheder, som allerede har produkterfaringer, f.eks. ved at have gennemført en livscyklusvurdering eller opnået et miljømærke, og som nu ønsker at sikre en god sammenhæng med det øvrige miljøarbejde. Her er det især kapitel 4 og 5, der er anvendelige.
Håndbogens kapitel 4: Produktorientering i praksis har to overordnede emner. For det første hvordan I kan få gang i et samarbejde i produktkæden, især med jeres leverandører og kunder. For det andet hvordan organisationen kan geares til at arbejde produktorienteret ud fra livscyklustankegangen. Det er ikke nødvendigt at have et miljøledelsessystem for at bruge de anbefalinger, der er i kapitel 4. Men produktorientering af miljøarbejdet griber ind i så mange funktioner i virksomheden, at en velfungerende ledelse, hvor kommunikation, beslutningsveje og ansvar er på plads, er en forudsætning for succes. Håndbogens kapitel 5: Produktorientering i miljøledelsessystemet er en gennemgang af, hvor det vil være relevant at inddrage produktrelaterede emner i et "traditionelt" miljøledelsessystem eksemplificeret via ISO 14001. Der er lagt vægt på de vigtigste forskelle mere end på at udarbejde en facitliste, fordi enhver virksomheds miljøledelsessystem er tilpasset egne forudsætninger og ønsker. Kapitel 5 er primær t skrevet til virksomheder, der har et miljøledelsessystem. Men virksomheder, der vil i gang med at opbygge et miljøledelsessystem, og som ønsker at inddrage produktorienteringen fra starten, kan bruge håndbogen som supplement til anden vejledning om miljøledelsessystemer - f.eks. branchehåndbøger eller konsulentbistand. Projektet "Produktorienteret miljøledelse" (se referencelisten) indeholder yderligere vejledning i at produktorientere miljøledelsessystemets procedurer m.m., og om inddragelse af medarbejderne. Hvert af kapitlerne 3-5 starter med en indledning, hvor I kan få et mere uddybet overblik over, hvad kapitlet indeholder. For de fleste virksomheder er det naturligt at koble miljø- og arbejdsmiljøindsatsen sammen, og det kan også være fornuftigt at tænke på arbejdsmiljøforholdene i andre faser af et produkts livsforløb. Men arbejdsmiljøet er direkte relateret til den enkelte virksomhed, og det er derfor vanskeligt at inddrage andre virksomheders arbejdsmiljøforhold i sine egne livscyklusvurderinger. I håndbogen er arbejdsmiljø derfor kun behandlet konkret i forbindelse med indkøb og samarbejde med leverandører.
|
|||||||||
