Håndbog i produktorienteret miljøarbejde 1. Overblik over et produkts livsforløb1.1 Udpegning af produkt Dette værktøj kan bruges til at opnå et overblik over et produkts livscyklus. Det skal ses som første trin i en egentlig miljøvurdering. Ved anvendelse af dette værktøj er hovedresultatet at der opnås
Værktøjet består af 5 trin:
Generelt for dette værktøj gælder det, at I skal tage udgangspunkt i de data, der er lettilgængelige. Brugen af dette værktøj svarer til en arbejdsindsats på 1-2 uger. Vi anbefaler, at I anskaffer "Håndbog i miljøvurdering af produkter" (se referenceliste), hvor I kan få støtte til at gennemføre en egentlig miljøvurdering af produkterne. 1.1 Udpegning af produkt Inden I går i gang er det vigtigt at I får udpeget det eller de produkter I vil arbejde med. Tænkt over spørgsmålene:
Det er vigtigt at få defineret hvad det eller de produkter kan, I vælger at arbejde med. Dette kaldes også produktets ydelse og udtrykkesved fastlæggelse af den funktionelle enhed.
Afløbsrør kan for eksempel være lavet af plast. Ønsker man at sammenligne plastrør af PVC og PP (polypropylen) skal man sikre sig at rørene har samme dimensioner. Mælk leveres i dag i 1-liters papkartoner eller i 2 liters plastdunke. For forbrugerne kan det have betydning at en to-liters dunk er sværere at håndtere. På den anden side har den en bedre lukkemekanisme end papkartonen. Med andre ord vil nogle opfatte kvaliteten af de to produkter ens, mens andre vil opfatte dem forskelligt - selvom de begge leverer 500 liter mælk til familien Petersen om året. Det er således ikke selve produktet man skal fokusere på, men den ydelse man er ude efter. Kan I klart beskrive den samme ydelse for to produkter, I vil arbejde med, kan I også fortage en reel sammenligning. Eksempler på funktionelle enheder er vist i eksempel 1. Eksempel 1Funktionelle enheder for forskellige produkter
1.2 Udarbejdelse af liste over materialer og stoffer Udarbejd en materialespecifikation for at få et systematisk overblik over hvilke materialer og stoffer, som indgår i det færdige produkt. For hvert materiale eller stof angiver I med hvilke mængder (kg eller vægt %), de indgår i produktet. Hvis produktet er forholdsvist simpelt og består af ikke-sammensatte materialer og stoffer, kan I opstille materialespecifikationen direkte som illustreret i eksempel 2. Eksempel 2
Hvis produktet derimod er forholdsvist komplekst med mange delkomponenter, kan det være en hjælp at opstille en såkaldt stykliste for produktet som grundlag for at udarbejde materialespecifikationen. I styklisten opdeler I produktet i forskellige delkomponenter, der yderligere kan underopdeles, hvis delkomponenterne består af flere dele. Ud fra kendskabet til de materialer, der indgår i de enkelte delkomponenter, er det muligt at opsummere det samlede brug af de materialer eller stoffer, som alle delkomponenter består af (se eksempel 3). I bør gøre et ihærdigt forsøg på at fremskaffe oplysninger om de største dele (komponenter/stoffer), der indgår i produktet. Manglende oplysninger om sammensætning af delkomponenter, materialer og/eller stoffer kan I forsøge at fremskaffe enten via leverandører eller ved at vurdere produktet ud fra kendskabet til andre produkter. Hvis ikke leverandørerne kan oplyse i hvilke mængder, de enkelte materialer indgår, kan I finde mængden ved at veje de enkelte delkomponenter. En mulig fremgangsmåde ved indsamling af oplysninger fra leverandører er følgende:
Hvis nogle af jeres leverandører har indført miljøledelse eller anden form for systematisk miljøarbejde, så start der, for der mulighederne for at fremskaffe data størst. En opstillet stykliste og materialespecifikation for en pumpe er illustreret i eksempel 3.Af eksemplet fremgår det, at pumpen består af et kabinet, der igen består af en række delkomponenter - bl.a. en tank, et spændebånd og to stk. spæde/tømmeprop. Tanken er fremstillet af 1143 gram rustfrit stål, spændebåndet er fremstillet af 190 gram rustfrit stål, og de to stk. spæde/tømmeprop er fremstillet af i alt 45 gram fiberforstærket PPE. Sidst i tabellen er alle stoffer og materialer, der er ens, lagt sammen, så man får et overblik over, hvor meget materiale, f.eks. rustfrit stål, der er anvendt i hele pumpen. De samlede data om materialer og indholdsstoffer, der fremkommer ved opstilling af en stykliste/-materialespecifikation tegnes ind i flowdiagrammet med input og output strømme (se eksempel 6), og føres om i matrixskemaet (se eksempel 7). Eksempel 3Stykliste og materialespecifikation for en pumpe
1.3 Udarbejdelse af flowdiagrammer/procestræ Først er det vigtigt at få overblik over:
Start med at få et overblik ved at tegne livsforløbet for produktet i store træk og detaljer derefter forløbet mere og mere. Ved at følge niveau 1 til 3 nedenfor får I udarbejdet et flowdiagram, som detaljeret viser alle procestrin/aktiviteter og alle input/output strømme i hvert af produktets livsforløbsfaser fra råvarefremstilling til bortskaffelse. 1.3.1 Niveau 1
Produktets livsforløb illustreres ved at tegne de enkelte livscyklusfaser i livsforløbet:
Eksempel 4 viser, hvordan et overordnet flowdiagram for en pumpe ser ud. Eksempel 4Overordnet flowdiagram for en pumpe - niveau 1.
1.3.2 Niveau 2
For hver fase i det overordnede flowdiagram skal der udarbejdes en tegning, som viser, hvilke procestrin der indgår i de enkelte faser. Et godt råd er at starte med at udarbejde tegninger, der dækker procestrinene i jeres egen virksomhed, da kendskabet hertil er størst. Hvis I har indsigt i hvilke processer, der foregår hos f.eks. leverandører af delkomponenter, optegnes disse, ellers må I i første omgang nøjes med at anføre delkomponentens navn. Eksempel 5Detaljeret flowdiagram, som viser de enkelte procestrin for hver fase af livsforløbet for en pumpe - Niveau 2.
1.3.3 Niveau 3
Husk, at de væsentlige strømme ofte kan udpeges uden en stor grad af detaljering, De fleste driftsfolk i virksomheden ved, hvor "skoen trykker". Det samme gælder leverandører. Indgående (input) strømme kan være:
Udgående (output) strømme kan være:
Derudover bør I notere arbejdsmiljømæssige effekter, som f.eks. kemiske påvirkninger, støj- eller støvgener, i procestræet. Husk også at overveje behovet for drift og vedligehold af produktet i brugsfasen samt hvilke materialer og stoffer, der anvendes hertil. I relation til bortskaffelsesfasen er det vigtigt at overveje og notere, om hele produktet bortskaffes på samme måde, eller om visse dele af produktet bortskaffes på anden vis. For eksempel kan man forestille sig, at store metaldele separeres fra og sendes til genbrug, og resten af produktet sendes til forbrænding. Start med at skitsere input og output strømmende på niveau 1 (se eksempel 6). Der er en risiko for at lide datadøden, hvis I bliver for detaljerede, når I skal etablere det første overblik. Hvis I har oplysninger på et mere detaljeret niveau (se eksempel 5), f.eks. via et miljøledelsessystem, er det selvfølgelig oplagt at bruge det. Eksempel 6 illustrerer et procestræ med input og output strømme for produktionsfasen (Niveau 1). Eksempel 6
1.4 Dataindsamling For at vurdere hvilke miljøpåvirkninger, der er væsentlige set i et livscyklusperspektiv, er det nødvendigt at have en fornemmelse af størrelsen og størrelsesforholdene af input og output strømmene. Det er derfor nødvendigt at indsamle data for de optegnede input og output strømme. 1.4.1 Hvor findes data Start med at indsamle de lettilgængelige data:
Hvad det "koster" energimæssigt (energiindholdet pr. kg materiale) at fremstille materialer og stoffer, har man som virksomhed eller som leverandør ofte ikke kendskab til. Der er hjælp at hente i opslagsværker eller databaser, hvis I ikke kan skaffe de nødvendige oplysninger. Hvis I har anskaffet "Håndbog i miljøvurderinger" kan nogle slås op her, og der er nævnt nogle tommelfingerregler, som I kan bruge, hvis I mangler data. Har I adgang til UMIP PC-værktøjet, findes der en enhedsprocesdatabase, som indeholder informationer om, hvad det har "kostet" energimæssigt at fremstille en række stoffer og materialer. 1.4.2 Levetid Udover at bestemme størrelsen af de enkelte input og output strømme er det, som nævnt under forklaringen af den funktionelle enhed, også vigtigt at bestemme, hvor lang en levetid (f.eks. antal driftstimer eller år) produktet har. Produktets levetid har stor betydning - ikke mindst når man ser på miljøbelastningen fra to forskellige produkter med samme funktion. Hvis man udvikler et nyt produkt eller ændrer et eksisterende produkt, f.eks. ved substitution af materialer, er det vigtigt at undersøge, om det har indflydelse på levetiden af produktet. En kortere levetid er en miljømæssig for ringelse. 1.4.3 Opdeling af strømme I kan komme ud for situationer, hvor data omfatter produktion af flere produkter. F.eks. hvis I producerer mange typer produkter, men kun registrerer det samlede energiforbrug til lys og varme. Eller opgør det samlede forbrug af kølevand til to proceslinier, hvor der fremstilles forskellige emner. I sådanne tilfælde er der behov for at fordele disse materiale- energi-, emissions- eller affaldsstrømme i forhold til det produkt, som I er i gang med at undersøge, og andre produkter. Den mest naturlige opdeling er at se på mængden af produktet i forhold til de øvrige. En anden opdeling kan være at tage udgangspunkt i produkternes værdi.Vælg den opdeling, der falder mest naturligt for jer, og som I har data til. 1.5 Udfyldelse af MEKA-skema Når input og output data er indsamlet og indtegnet i flowdiagrammerne, skal dataene sammenfattes i et MEKA-skema. Dette gøres for at skabe et overblik over de indsamlede data. Forkortelsen MEKA står for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet. Et MEKA-skema ser ud som vist:
Materialer, M: Under materialer anføres for hver livscyklusfase, hvilke:
Årsagen til, at affaldsmængder anføres under materialer er, at affaldet betragtes som en potentiel ressource. Hvis f.eks. der er metalspåner fra rotorfremstilling, og det opsamles fordi det kan sendes til genbrug, betragtes metallet som en ressource, der kan anvendes i et andet produkt. Metallet skal derfor godskrives pumpen, dvs. at det trækkes fra det samlede materialeforbrug. Energi,E: Under energi anføres de energiformer og mængder, der anvendes i de forskellige livscyklusfaser. Dvs. det anføres, om der anvendes el, olie, naturgas eller anden energiform og i hvilke mængder (kWh eller MJ). Hvis I omregner de enkelte energiforbrug til samme enhed, er det lettere at få et overblik over forbrugets størrelse i de enkelte faser. Husk at der udvikles energi ved affaldsforbrænding, og denne energi skal godskrives. Det gør I ved at trække det fra det samlede energiforbrug, og altså anføre det som et negativt energiforbrug i MEKA-skemaet under bortskaffelsesfase. Kemikalier, K: Kemikalier dækker over:
Andet,A: Under Andet anføres bl.a. arbejdsmiljøfaktorer f.eks. støj. Derudover kan arealanvendelse være en parameter, f.eks. ved inddæmning til energiproduktion eller landbrugsproduktion, hvor der beslaglægges store arealer. Eksempel 7 illustrerer et udfyldt skema med input og output data for en pumpe. Eksempel 7
1.6 Videre arbejde I MEKA-skemaet er virksomhedens data samlet på en overskuelig form relateret til de enkelte livscyklusfaser og typer af data (materialer, energi etc.) MEKA-skemaet giver et første fingerpeg om, hvor de væsentligste miljøbelastninger findes og afdækker, hvor der mangler data. MEKA-skemaet kan også bruges til en første vurdering af produktet eller anvendes til en første sammenligning af produkter. Næste trin er at inddrage viden om den miljømæssige betydning ved at bruge råstoffer og energi samt ved at udlede stoffer til vand og luft. Dette kræver at man at omsætter sine data om ind- og udgående strømme til effekter på miljøet og dernæst vurderer betydningen af disse. Denne omsætning og vurdering ligger uden for denne håndbogs rammer. Det anbefales at gå videre med "Håndbog i miljøvurdering af produkter" (se referenceliste). Heri er der anvisninger på vurderinger foretaget ud fra et MEKA-skema, og hvordan I går videre, hvis I ønsker at anvende et PC-værktøj.
|
|||
