Håndbog i produktorienteret miljøarbejde 2. Miljømærker2.1 Kriteriedokumentet er grundlaget På det danske marked findes to offentligt kontrollerede miljømærker,
Udover disse findes en række udenlandske mærkningsordninger, som kan være relevante, hvis I eksporterer. Som eksempler kan nævnes det statskontrollerede tyske miljømærke "Der blaue Engel" og det svenske "Bra Miljöval". Grøn Informations hjemmeside ( www.greeninfo.dk ) indeholder en gennemgang af de forskellige mærker og symboler, der kan anvendes på produkter. Dette værktøj indeholder en introduktion til Svanen og Blomsten samt en række gode råd, hvis I overvejer at ansøge om et miljømærke. 2.1 Kriteriedokumentet er grundlaget Tildeling af et miljømærke til et produkt kræver, at dette overholder en række fastsatte kriterier. Disse kriterier udarbejdes for en produktgruppe og samles i det såkaldte kriteriedokument. En produktgruppe er baseret på produkternes funktion. Produkter, som betragtes som analoge af forbrugerne (dvs. produkter som disse vælger mellem i en købssituation), findes derfor i samme produktgruppe. Kun de miljømæssigt bedste produkter indenfor en produktgruppe skal kunne opnå mærket. Eksempler på produktkategorier er : køleskabe og frysere, bilplejemidler, tryksager, tekstiler, samt toiletpapir og køkkenruller. Miljømærkeordningerne gælder ikke for levnedsmidler, drikkevarer og lægemidler. De forskellige miljømærker har forskellige mål for, hvor stor en del afproduktgruppen, der skal kunne få mærket - en typisk andel er 30%. I praksis vil alle de produkter, der kan opfylde kriterierne få mærket, - også selv om der allerede er mere end 30%, der har fået mærket. Miljømærkekriterierne bliver løbende revideret og opstrammet (ca. hvert 3. år). Hvis man har fået tildelt miljømærket én gang, er det derfor nødvendigt løbende at forbedre sin miljøpræstation for at kunne opretholde mærket. Der udvikles løbende kriterier for nye produktgrupper. Hold derfor øje med, om der er kriterier på vej for jeres produkter. Der er forskellige kriterier indenfor de forskellige ordninger. Som udgangspunkt gælder, at produkterne skal være egnede til at opfylde den pågældende funktion. Samtidig skal en række betingelser for produkterne og de processer, hvorunder de er fremstillet, være opfyldt. Det kan f.eks. være betingelser for maksimalt indhold af bestemte stoffer i det færdige produkt, eller betingelser for maksimal tilladelig emission af skadelige stoffer i en bestemt del af produktionsprocessen. I visse dokumenter anvendes scoringssystemer til en samlet vurdering af kritiske parametre (f.eks. toksicitet af indholdsstoffer i sæbe og shampoo). Endelig kan der være tale om anvendelse af positiv- eller negativlister for en række indholdsstoffer. Dette er tilfældet i kriteriedokumentet for PC’ere, hvor der er listet en række flammehæmmere, der ikke må anvendes til plastikdele på over 25 gram. 2.2 Miljømærkesekretariatet administrerer ordningen Det er Miljømærkesekretariatet, der står for den daglige administration, herunder tildeling af miljømærkerne. Sekretariatets adresse er: Miljømærkesekretariatet: dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ Sekretariatet har oprettet en hjemmeside på: Hjemmesiden indeholder bl.a. en oversigt over, hvilke produktgrupper der er udarbejdet kriterier for. En sådan liste kan også fås ved henvendelse til miljømærkesekretariatet. På Grøn Informations hjemmeside (www.greeninfo.dk) kan ses en liste over de produkter, forhandlet i Danmark, der er tildelt en miljømærkelicens til Svanen eller Blomsten. 2.3 Processen for at opnå et miljømærke For at opnå et miljømærke skal I gennem en række overvejelser og beslutninger. Disse er skitseret nedenfor. 2.3.1 Kriteriedokument og ansøgningsvejledning Miljømærkesekretariatet har udarbejdet en vejledning i ansøgning om Blomsten "Vejledning til ansøgning om tildeling af EU miljømærke". Sekretariatet har ligeledes en vejledning i ansøgning om det nordiske miljømærke "Regler för nordisk miljömärkning av produkter". Henvend jer til Miljømærkesekretariatet og få vejledningerne og kriteriedokumentet for jeres produkt. 2.3.2 Er produktet omfattet? Ofte vil der ikke være tvivl om jeres produkt er omfattet, men i specielle tilfælde skal man være varsom. F.eks. skal et gulvbehandlingsmiddel, der både er gulvplejende og har en rengørende effekt, vurderes efter kriterierne for filmdannende gulvplejemidler fremfor kriterierne for rengøringsmidler. Kontakt Miljømærkesekretariatet i tvivlstilfælde. 2.3.3 Hvilke kriterier skal opfyldes? Kriteriedokumenterne er opdelt i produktkrav og systemkrav. Produktkravene er de krav, som produktet og de tilhørende processer i livscyklus skal leve op til ifølge kriterierne. Systemkravene vedrører f.eks. lovkrav, miljø- og/eller kvalitetsstyring. Processen i arbejdet hen imod miljømærket vil være en trinvis proces. Ofte vil det være uhensigtsmæssigt at gå i krig med at opfylde alle krav på en gang, dels af ressourcemæssige årsager og dels fordi en række krav er afhængige af hinanden. Et eksempel på sidstnævnte er miljømærkning af lim. Her stilles der en række krav til indholdsstoffer og et krav til afdampning af organiske forbindelser. I den situation giver det ingen mening at teste produktet for afdampning, før man er sikker på, at indholdsstofferne lever op til kriterierne. Det kan være en hjælp at inddele kravene i A, B og C-krav som beskrevet i håndbogens del A, kapitel 3.4.2 for at skabe overblik over hvor stort arbejdet er. "Dokumentationskrav" omfatter naturligvis dokumentation for produktkravene ,men også krav til - f.eks. - overholdelse af lovgivning og til kvalitets- og/eller miljøstyring. Som tidligere beskrevet revideres kriterierne ca. hvert 3. år. Det er derfor en god idé at undersøge, hvornår den næste revision finder sted og vurdere, om man skal arbejde mod opfyldelse af nuværende eller fremtidige krav. 2.3.4 Vurder kravene I forbindelse med den indledende gennemgang af produktet (se håndbogens del B, kapitel 1), har I dannet jer et overblik over de væsentligste miljøpåvirkninger i produktets livsforløb. I bør vurdere, om der er overensstemmelse mellem de opstillede kriterier og jeres vurdering af, hvilke miljøpåvirkninger der er de væsentligste. Hvis der er identificeret væsentlige miljøpåvirkninger ved produktet, der ikke er omfattet af kriterierne, er det vigtigt stadig at undersøge om det er muligt at gøre noget ved disse. Hvis der er uoverensstemmelser mellem de opstillede kriterier og produktets miljøpåvirkninger, kan det være en god idé at kontakte Miljømærkesekretariatet, der vil kunne begrunde de opstillede krav nærmere. Det kan ligeledes være stor hjælp at hente hos andre virksomheder i branchen eller hos brancheforeningen. 2.3.5 Målsætning og handlingsplan Ved fastlæggelsen af en dato for indsendelse af ansøgningen er det vigtigt at tage højde for:
At virksomheden arbejder mod at opnå en miljømærkelicens for ét eller flere produkter kan med fordel integreres som et mål i jeres miljøhandlingsplan. De identificerede produktkrav med deadline for, hvornår dokumentation til miljømærkeansøgningen skal foreligge, skal opstilles i en handlingsplan. Hvis der er tale om store opgaver, kan disse med fordel integreres i miljøledelsessystemet. 2.3.6 Produkttilpasning I mange tilfælde vil det være nødvendigt at foretage en tilpasning af produktet, for at det kan leve op til kriterierne.Tilpasninger af et produkt til kriterierne kan være et større eller mindre projekt. Der bør dog altid udarbejdes en handlingsplan for projektet, så forhold omkring ansvarsfordeling og ressourcer er afklaret. 2.3.7 Dokumentation De enkelte kriteriedokumenter indeholder oplysninger om, hvilken type dokumentation der kræves for overholdelse af de enkelte krav. Kravene til dokumentation er meget varierende - fra krav om en underskrevet erklæring, f.eks. at produktet ikke indeholder visse kemiske stoffer, til krav om en fuldstændig analyserapport, f.eks. for indholdet af et kemisk stof. Kravene til dokumentation fremgår af kriteriedokumenterne. I de nyeste dokumenter fremgår det ved hvert enkelt krav, hvordan dette skal dokumenteres. I de ældre kriteriedokumenter kan der i nogle tilfælde være tvivl om, hvilken type dokumentation der kræves. I tvivlstilfælde kontakt Miljømærkesekretariatet på telefon 3969 3536. 2.3.8 Ansøgning Selve ansøgningen skal indsendes på en standardkontrakt for hhv. Svanen eller Blomsten. Den udarbejdede dokumentation skal vedlægges som bilag til ansøgningen. 2.3.9 Indsendelse Det koster 3.500 kroner at ansøge om at få et produkt Svanemærket i Danmark. Deudover opkræves et gebyr på 0,4% af licenshaverens omsætning (excl. moms) i Danmark.Anvendelsesgebyret for Svanen kan dog ikke overstige 250.000 kr. om året per licens. Hvis man tillige ønsker at markedsføre det svanemærkede produkt i andre nordiske lande, skal det registreres i hvert enkelt land. I disse lande skal der betales et gebyr svarende til 0,4% af omsætningen i landet, dog med følgende minimums- hhv. maksimumsgrænser:
Gebyret for at ansøge om Blomsten er 3500 kr. Der opkræves ligeledes et anvendelsesgebyr på 0,15% (dog minimum 3500 kr. per år) af licenshaverens omsætning (excl. moms) indenfor EU af det produkt, som har fået tildelt miljømærket. Det er kun nødvendigt at søge om EU-mærket i ét medlemsland. 2.3.10 Markedets reaktion Efter tildeling af miljømærket vil det være naturligt, at I undersøger markedets reaktion. Derudover er der for nogle produkters vedkommende krav om at forespørgsler/klager vedr. miljømærkede produkter løbende registreres. I forbindelse med miljøledelse er det et krav, at miljømæssige forespørgsler registreres (se endvidere kap. 5). 2.3.11 Løbende udvikling Miljømærkekriterierne skal opfattes som minimumskriterier for et produkts miljøegenskaber. Det er vigtigt at virksomheden løbende sætter krav til forbedringer og ikke stopper udviklingen, når miljø-191 mærket er opnået. Dels sker der en løbende opstramning af kriterierne, og dels er der som bekendt krav om dokumentation af løbende forbedringer ved arbejde indenfor rammerne af et certificeret miljøledelsessystem. 2.4 Det videre arbejde Arbejdet med miljømærkning kan danne basis for, og give inspiration til det videre arbejde med den produktorienterede tankegang. Arbejdet med miljømærkekriterierne har givet jer en indsigt i, hvilke miljøpåvirkninger der er væsentlige for jeres produkter. Denne indsigt kan være et godt grundlag for at arbejde videre med livscyklusvurderinger eller dele heraf. Håndbogens del B, kapitel 1 samt Bilag 1 indeholder inspiration til dette arbejde.
|
|||||||||||||||||||
