Afprøvning af zoneringsmetoder

6. Stokastiske metoder

6.1 Metodik
6.2 Vurdering

Stokastiske metoder muliggør en kvantificering af usikkerheden på afgrænsningen af zoner med udgangspunkt i usikkerheder på inddata og finder anvendelse i risiko- og beslutningsanalyse (Bengtsson, 1996). I stedet for en absolut zoneafgrænsning vurderes sandsynligheden for en given afgrænsning.

6.1 Metodik

Stokastiske metoder kan anvendes jf. Figur 3.2 fra Grundfør områder ved såvel vurdering af arealdistribueret grundvandsdannelse og perkolationstid som ved afgrænsning af et indvindingsopland (Kinzelbach og Vassolo, 1996; Evers og Lerner, 1995).

Disse metoder omfatter en vurdering af såvel middelværdi som spredning på de vigtige indgående parametre ved en vurdering af f.eks. perkolationstiden ved en simple metode. En sådan vurdering vil omfatte vurdering af middelværdi, spredning og fordelingsfunktion for de indgående parametre (f.eks. tykkelse af umættet zone, placering af geologiske lag, nedsivningens størrelse, porøsitet mm.). Ved vurderingen genereres et stort antal datasæt med parameterværdier for de indgående størrelser i f.eks. beregning af perkolationstid (som følger de fastlagte sandsynlighedsfordelinger). Med disse parameterværdier gennemføres herefter beregningen af perkolationstid jf. tidligere beskrevne metoder for hvert enkelt datasæt. Sandsynligheden for at perkolationstiden fra et givent areal er mindre end f.eks. 25 år kan nu beregnes ud fra samtlige realisationer (f.eks. N=100). Metoden er relativ let at anvende sammen med f.eks. et GIS system og/eller et regneark (Bengtsson, 1996).

6.2 Vurdering

Fordelen ved stokastiske metoder er at man opnår en usikkerhedsvurdering af de fastlagte beskyttelseszoner eller indvindingsoplande. Dataindsamling kan derved placeres hvor der er størst usikkerhed. Selvom indsamling af yderligere data er bekostelig, kan det let vise sig 'i det lange løb' at være økonomisk fordelagtigt (Henriksen et. al, 1996).

Generelt kan form og størrelse af indvindingsoplande, herunder infiltrationsområder, ikke bestemmes eksakt på grund af den iboende usikkerhed med hensyn til hydrauliske parametre for magasinsystemet og størrelse af grundvandsdannelsen. I de tilfælde hvor datagrundlaget er begrænset, kan det derfor være en fordel at anvende stokastiske metoder til vurdering af infiltrationsområdernes variationsramme. Herved kan der enten afgrænses et infiltrationsområde som dækker samtlige realisationer eller iværksættes yderligere dataindsamling, med henblik på nærmere at afgrænse infiltrationsområdet (Kinzelbach og Vassolo, 1996; Evers og Lerner, 1995).

Stokastiske metoder muliggør en kvantificering af usikkerheden på afgrænsningen af zoner, f.eks. sårbarhedszone eller indvindingszone. Det kan herudfra vurderes om der bør indsamles flere data eller om beskyttelsesområdet skal udvides så det omfatter samtlige realisationer.