Afprøvning af zoneringsmetoder

9. Konklusion

Kortlægning af infiltrations- og udstrømningsområder kan ske rimeligt præcist, såfremt der indsamles forholdsvis detaljerede synkronpejlinger i et stort antal boringer filtersat i både øvre og dybere magasin. Ved brug af en hydrologisk model (incl. en 3D grundvandsmodel) vil den samme afgrænsning kunne opnås ved et færre antal pejlinger, ligesom at konsekvenser af ændringer i indvinding, nettonedbør og arealanvendelse for gradientforholdene vil kunne vurderes med en sådan model.

Den arealdistribuerede grundvandsdannelse kan ikke vurderes med simple metoder, men forudsætter brug af hydrologisk model incl. 3D-grundvandsmodel.

Vurdering af perkolationstid ved simpel stempelstrømning kan primært anbefales til vurderinger for det øverste grundvandsmagasin, hvor usikkerheden på den arealdistribuerede grundvandsdannelse (vurderet ud fra f.eks. nettonedbøren) er væsentlig mindre end for dybe magasiner, hvor grundvandsdannelsens fordeling ikke kendes ved simple metoder. Ved mere komplekse magasinforhold forudsætter en vurdering af perkolationstiden gennem dæklag til det primære magasin brug af 3D-partikel-banemodul, idet de horisontale strømninger og præferentielle strømningsveje er helt centrale.

Afgrænsning af indvindingsoplande ved simple metoder er meget usikkert idet den arealdistribuerede grundvandsdannelse ikke er kendt men må baseres på et skøn. Såfremt man ønsker at afgrænse indvindingsoplandet og det tilhørende infiltrationsområde til et vandværk, er en 3D grundvandsmodel med tilhørende partikelbanesimulering den eneste brugbare mulighed, idet samtlige påvirkninger af vandbalance i et områder, øvrige indvindinger, randbetingelser (bl.a. udveksling med vandløb) og heterogeniteter i magasinsystemet skal indgå i en samlet vurdering af infiltrationsområderne. Ved komplekse magasinforhold vil der dog selv med en grundvandsmodel fortsat være stor usikkerhed på den præcise placering af infiltrationsområderne til vandværkerne.

Det er vurderet, at en zonering alene baseret på en kortlægning af lertykkelser over grundvandsmagasinet ikke er tilstrækkelig. Selv i områder med tykke lerlag (eller akkumulerede lerlag) viser modelresultater at der forekommer områder med væsentlig grundvandsdannelse (som følge af præferentielle strømningsveje bl.a. horisontalt gennem sandlag eller øvre opsprækkede lerlag).

Stofspecifikke forhold i dæklag og grundvandsmagasiner kan inddrages i zoneringen og når det gælder nitrat og tungmetaller er det vurderet at videngrundlaget er til stede for en afgrænsning. Når det gælder miljøfremmede stoffer (bl.a. pesticider), vurderes det at et tilstrækkeligt vindengrundlag ikke vil være tilstede før tidligst om ca. 5 år for en nærmere stofspecifik vurdering i et konkret område.  Den stofspecifikke vurdering er ikke gennemført i større omfang i forbindelse  med afgrænsningen af drikkevandsområder (Regionplan 97). Indtil der foreligger et videngrundlag for f.eks. pesticider er den eneste mulighed at anvende hydrauliske metoder til en foreløbig afgrænsning af pesticidfølsomme områder, bl.a. ved en afgrænsning af infiltrations- og udstrømningsområder eller infiltrationsområder til vandværker f.eks. beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. En vurdering af muligheden for præferentiel strømning gennem lerlag, bl.a. gennem sprækker, er dog formentlig en nøgleparameter.

En væsentlig andel af Danmarks nuværende vandforsyning er i dag baseret på dybe magasiner. Rapporten viser at zonering af såvel øvre som dybe grundvandsmagasiner ved hjælp af simple metoder vil medføre meget store usikkerheder og dermed arealkrav når det gælder de afgrænsede sårbare områder. Kun ved meget simple magasinforhold er simple metoder anvendelige.

Hydrologiske modeller eller grundvandsmodeller er derfor nødvendige med henblik på at forstå grundvandsmagasinsystemerne og deres beskyttelse samt med henblik på at give input til yderligere kortlægning og monitering.