Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien 2. Brancheprofiler2.1 Indledning 2.1 Indledning Træ- og møbelindustrien hører til de ældste industrier i Danmark. Udviklingen har bevæget sig fra lokalt håndværk til international, specialiseret industri, fra håndarbejde over mekanisering til automatisering, og fra individuel produktion til standardiseret serieproduktion. Træ- og møbelindustri som begreb dækker over såvel byggevarer som møbler, i hele trækæden fra skovbrug til færdigforarbejdede produkter, og involverer foruden træ også en lang række andre materialer, fx stål, aluminium, plast, glas, isolering, polster, tekstil og læder. Udgangspunktet for at betragte brancherne under ét er anvendelsen af træ som det primære grundmateriale. Fælles for dem er den forholdsvis lange levetid, sammenlignet med fx andre konsumprodukter (i størrelsesordenen 20 – 100 år), mens de adskiller sig fra hinanden på andre punkter, fx ved eksportens andel af den samlede produktion: Møbelindustrien eksporterer årligt 80% af produktionen – svarende til ca. 1,5% af verdens samlede møbelproduktion – mens byggevareområdet fortrinsvis er orienteret mod hjemmemarkedet. Især i møbelindustrien er eksporten ud over i håndværkstraditionen også dybt forankret i den danske designtradition, som danner grundlag for ca. 40% af møbeleksporten. Trækædens første led kan i grove træk illustreres af figur 2.1. Kæden deler sig efter savværksindustri i byggevare- og møbelindustri. Produkttyper er angivet som eksempler. Til produktion af de angivne produkttyper hører som nævnt også andre materialer og ressourcer. De øvrige led er de øvrige faser ud over materiale- og produktionsfasen i produkternes livsforløb, brugs- og driftsfasen, nedrivning/fjernelse, bortskaffelse samt transportfasen. Figur 2.1 Træ- og møbelindustrien og dens produkter
Oversigt over produktionsledene i trækæden samt produkttyper. Papirindustri er medtaget på figuren på grund af dens rolle som aftager af cellulose fra savværker, men er i øvrigt ikke medtaget i rapporten. 2.2 Brancheprofilernes formål Med udgangspunkt i, at en stor del af produktionen hører under byggevareområdet, blev træ- og møbelindustrien i 1995 inkluderet i en generel kortlægning af byggevareindustrien. Her blev identificeret de industriprodukter, som anvendes inden for byggeriet, fastsat mængder og værdier af disse produkter samt de ressourcer, som medgår til deres produktion – råvarer, energi og vand. Formålet med kortlægningen var tvedelt: Dels at få et overblik over et produktområde, afgrænset ud fra dets anvendelse – byggeriet – og ikke den materiale- og procesmæssige oprindelse, som man typisk opdeler brancher efter. Dels at kunne pege på de brancher, som set fra en miljømæssig synsvinkel var mest interessante, det vil sige, hvor en miljøindsats vil have størst effekt. Interessen samlede sig om de brancher, hvor der enten bliver produceret meget store mængder, eller hvor materiale- og ressourceforbrug eller processer i sig selv er meget miljøbelastende. Kortlægningen af byggevareområdet førte til udpegning af 13 brancheområder, som vurderedes at være interessante at undersøge nærmere ud fra en miljømæssig synsvinkel. Træ- og møbelindustrien var en af dem. Møbler var inkluderet i den oprindelige undersøgelse på grund af den i indledningen anførte historiske sammenhæng. Brancheprofilerne i det indledende kortlægningsprojekt viste sig at være et nyttigt prioriteringsredskab, og indledningsvist i nærværende projekt er en tilsvarende, men mere detaljeret kortlægning blevet gennemført. Formålet var i princippet det samme som i de først gennemførte brancheanalyser – en kortlægning af:
Kortlægningen har dannet baggrund for en udpegning af typiske produkttyper, materiale- og ressourceforbrug samt produktionsprocesser, som skal danne baggrund for den videre dataindsamling. Formålet med disse dataindsamlinger er beskrevet i indledningen til dette projekt. 2.3 Kortlægningens indhold Kortlægningen baserer sig på data fra Danmarks Statistik. Derved bliver data struktureret efter de internationale branche- og produktnomenklaturer, branchenomenklaturen NACE og produktnomenklaturen CPA (se ordliste i bilag B). Danmarks Statistik har foretaget de nødvendige koblinger mellem de to. 2.3.1 Afgrænsning af brancher Den egentlige kortlægning, som projektet har anvendt i det videre forløb, omhandler:
For at sikre data omfattende hele trækæden &; og fordi materialeflowet fra råvarer til affaldsprodukter også breder sig over disse brancher – er skovbrug og papirindustri medtaget i statistikbearbejdningen. Papirindustrien er dog ikke medtaget i rapporten men findes bearbejdet på samme niveau som de øvrige data i bilagsrapporten Brancheprofiler (Fox, 1997). Ud fra den indledende brancheoversigt i figur 2.1 er følgende NACE-brancher udvalgt:
I en del tilfælde har det været nødvendigt at gå et skridt videre i detaljeringsgrad for at udskille de produkter, der reelt har med træindustri at gøre, fx 191320 Træskofabrikker under 1930 Sko- og træskofabrikker. Sideløbende med brancheopdelingen er identificeret de relevante produktgrupper i CPA, således af produkter, som hører ind under en branche, men som ikke har med træindustrien at gøre, er blevet sorteret fra i datakørslerne. I (Fox, 1997) findes en samlet oversigt over de udvalgte brancher og produkter, som Danmarks Statistik har lagt til grund for datakørslerne. 2.3.2 Valg af datatyper Produktionstal er valgt til den grundlæggende størrelse i dataindsamlingen. De kan fås på et meget detaljeret niveau (ca. 10.000 varenumre, hvorimod CPA arbejder med 3900 varekategorier). Produktionstallene angives i såvel værdi som mængde, hvor mængdeangivelsen kan variere fra produkt til produkt, fx kilo, meter, kubikmeter eller styk. Så vidt muligt er mængderne omregnet til kilo, så summation er mulig. Produktionstal fås fra Forsyningsstatistikken og udenrigshandelsopgørelser. Virksomhedsopgørelser er et andet sæt grunddata, som er anvendt til gennemsnitsbetragtninger over virksomhedsstørrelser og –struktur. Strukturen i en delbranche kan være afgørende for teknologianvendelsen og mulighederne for at implementere renere teknologi løsninger i den enkelte virksomhed. Virksomhedsopgørelser fås via momsstatistikken, som i tilgift oplyser kvartalsomsætning. Beskæftigelsen i brancherne kan ved kobling med virksomhedsopgørelserne dels bruges som et mål for virksomhedsstørrelsen, ved kobling med produktionsdata som mål for mekaniseringsgrad og selvstændige data som mål for størrelsesorden af arbejdsulykker og arbejdsmiljø (arbejdsmiljø er i øvrigt omtalt selvstændigt i bilag D). Beskæftigelsen oplyses via ATP-indberetninger. Energidata er traditionelt en vigtig miljøparameter samtidig med, at energiforbrug er en vigtig omkostning for virksomhederne, som derfor ofte er stærkt motiverede til at reducere energiforbrug. Energidata fås via Industritællingen samt som bearbejdede data fra Energistyrelsen. Råvaredata, dvs. forbrug af råvarer og halvfabrikata til produktion af færdige produkter har der som nævnt også været ønske om at medtage som prioriteringsfaktor. Af tekniske grunde kan dette ikke lade sig gøre, da denne type oplysninger ikke er en del af de traditionelle forespørgsler til Danmarks Statistik, som derfor ikke gennemfører råvaretællinger jævnligt. Dette afspejler meget godt den status miljørelevante informationer har haft indtil nu: Forbrug af råvarer er i sig selv ikke anset som værende interessant ud over, at det kommer til udtryk i prisen for det færdige produkt. Men i miljøsammenhæng er bl.a. typen og mængden af råvarer interessant og måske derfor en kommende standardoplysning fra Danmarks Statistik. Alle indhentede data er fra 1995. 2.4 Produktionsdata Der er stor forskel på branchernes størrelse, om man betragter værdien af de producerede varer eller mængden af dem. Groft sagt: Jo tidligere i trækæden, jo mindre værdi er der lagt i produktet via forarbejdning – omvendt er produkterne i de tidlige led i kæden store i volumen og små i værdi. De store mængder af relativt uforarbejdede produkter kan give anledning til nogle typer miljøproblemer, fx af volumenkarakter, mens et mindre produktionsvolumen af mere forarbejdede produkter ofte kan være årsag til store energiforbrug. Da begge faktorer kan være afgørende for miljøbelastningerne, er nedenfor angivet både opgørelser i værdi og mængde. Statistikoplysningerne giver informationer om såvel den danske produktion samt eksportandelen heraf og import af de samme varer til det danske marked. Import og eksport kan have betydning for overvejelser om en eventuel renere teknologiindsats. Tabel 2.1 og 2.2 angiver produktionsdata i henholdsvis værdi og mængder. Tabel 2.1 Se
her! Tabel 2.1 viser værdi af produktion i træ- og møbelindustrien 1995 samt import, eksport og forsyning af det danske marked. Tre områder skiller sig ud: "Bygningstømmer og snedkeriartikler" (herunder vinduer og døre), "Stole/siddemøbler" samt "Andre møbler til boliger". I alle tre tilfælde er eksportandelen desuden stor. På nogle områder ses det, at importen væsentligt overstiger den danske produktion, fx på savværksområdet, hvor en stor del af det træ som anvendes på det danske marked som råvare til andre træprodukter, er importeret fra det øvrige Norden. Tabel 2.2 Se
her! Tabel 2.2 viser mængder af produktion i træ- og møbelindustrien 1995 samt import, eksport og forsyning af det danske marked. Skovbruget er her den altdominerende branche. Den store andel af skovbrugets produkter, som ikke går igen i de øvrige brancher, er det træ, som anvendes til papir. Bortset fra skovbruget er det savværker, bygningstømmer og andre møbler til boliger, som er de dominerende brancher. Sammenholder man de to tabellers produktionskolonner, kan man alene på baggrund af disse data pege på de vigtigste delbrancher i træ- og møbelindustrien. Figur 2.2 gengiver produktionsværdi og –mængder i diagramform. Her er billedet domineret af følgende brancher:
Figur 2.2 Se her! Møbler er den dominerende delbranche målt på værdi i kroner. Skovproduktion og skovning er den dominerende delbranche målt på produktionsmængde i tons. For yderligere at pege på typiske produkter og produktionsprocesser må man enten støtte sig til de detaljerede opgørelser på produktniveau eller til branchekendskab. De underliggende produktdata, som er summeret til branchedata i ovenstående figurer, kan give en indikation af disse typiske produkter. I figur 2.3 og 2.4 er gengivet træindustriens (dvs. savværker samt byggevareindustri) produkter og deres størrelse i henholdsvis værdi og mængder. Målt i værdi er det vinduer og døre, som er den altdominerende produktgruppe, svarende til tidligere antagelser om, at de mest forarbejdede produkter vejer relativt tungt i værdiopgørelserne. Dette bekræftes af mængdeopgørelserne, hvor de let forarbejdede produkter savet træ, flis og spåner samt pladematerialer dominerer. Dog har bygningsartiklerne stadig en pæn størrelse. Det skal erindres, at pladematerialerne videreforarbejdes i såvel byggevare- som møbelindustri. Figur 2.3 Se her! Figur 2.4 Se
her! I figur 2.4 og 2.5 er de tilsvarende data gengivet for møbelindustrien. Anvendelse af CPA-koder giver et detaljeret billede af industrien, herunder opsplitning af produkttyper efter primær materialeanvendelse. "i.a.n." betyder "ikke andetsteds nævnt" og er en restgruppe. Figur 2.5 Se her! Figur 2.6 Se
her! Møbelindustriens produktion er primært domineret af produkter hovedsageligt eller fuldstændigt af træ. Dette indikerer et stort behov for at kortlægge de træbearbejdende processer samt overfladebehandling af træ. Produktionsprocesserne i træbearbejdningen adskiller sig ikke væsentligt, om der er tale om siddemøbler eller andre møbler af træ, og det er i høj grad det samme produktionsapparat, der står rundt omkring i virksomhederne. Siddemøblerne adskiller sig først og fremmest ved ofte at omfatte polstring. Dette område er svært at skaffe data på, da det – sammen med imprægnering på bygningssiden og overfladebehandling – ikke regnes som producerende virksomheder men som servicevirksomheder på linie med håndværksvirksomheder. Der er således ikke data for, hvor stor en del af siddemøblerne, der polstres. I modsætning til byggevarerne er de to diagrammer for møbler meget ens i forløb. De store produktgrupper er derfor de samme, uanset om man betragter værdien eller mængden af produkterne. Det statistiske materiale giver dog ikke mulighed for at sige noget om spredningen inden for den enkelte produktgruppe. 2.5 Energidata, beskæftigelse og fordeling af virksomheder Energiforbrug, beskæftigelse og fordeling af virksomheder vil blive anvendt som supplerende faktorer, når væsentlige brancher og produkttyper skal udpeges. Data skal derfor kobles med de eksisterende produktionsdata for at give en uddybende information. 2.5.1 Energidata Forskellige energikilder giver anledning til forskellige miljøeffekter og i forskelligt omfang. Fx regnes træ som en CO2-neutral energikilde, da den mængde CO2, som frigives ved afbrænding, svarer til den mængde, som er blevet bundet i træet under dets vækst ved omdannelse til O2. Vand- og vindkraft har tilsvarende mindre miljøeffekter end fossile energikilder. I bilagsrapport Brancheprofiler er gengivet de rå data fra Danmarks Statistik, Industritællingen 1995. Data er opgivet på 6-cifret brancheniveau (Dansk Branchekode 1993 = DB93), som er et niveau mere detaljeret end NACE, men ikke så detaljeret som produktopdelingen CPA. Alle data i bilagsrapporten (samme som ovenfor) for energiforbrug er fra Danmarks Statistiks side angivet i volumenenheder (tons, m3 etc.) og er af Energistyrelsen omregnet til Gigajoule (GJ = 109 J). Omregningsfaktoren er angivet øverst i diagrammet. For træaffaldets vedkommende er der i dette projekt regnet med forskellige brændværdier alt efter branchen, idet træet har forskelligt fugtindhold og dermed forskellig brændværdi, hvilket skulle give et mere reelt billede af energiforbruget/energiproduktionen i brancherne. Det fremgår af bilagsrapporten, at der anvendes et meget stort antal forskellige energiformer, samt at der fra visse brancher også sker et salg af energi (spildvarme mv.). Desuden sælger en del virksomheder affaldstræ enten til videreforarbejdning (spånplader) eller til energifremstilling. Dette findes der ikke statistiske data for. Fra branchens side fremhæves det ofte, at forbruget af fossile brændsler (enten direkte eller i form af købt elektricitet) er minimeret ved at udnytte affaldstræ til energiproduktion. De mindre virksomheder udnytter det fortrinsvis til varmeproduktion, mens enkelte større virksomheder er i stand til at producere elektricitet og fjernvarme – ikke blot til eget forbrug men til salg til nettet. Dette bekræftes af figur 2.7, hvor træindustriens henholdsvis møbelindustriens samlede energiforbrug fordelt på energiformer er angivet. Det ses, at træaffald i begge tilfælde er langt den dominerende energikilde, suppleret med købt elektricitet. I træindustrien tegner træaffaldet sig for 49% af det samlede energiforbrug, mens det tilsvarende tal i møbelindustrien er 38%. Omregning til energiforbrug i GJ giver mulighed for, at energiforbrugene kan summeres branchevis. Derved går man som ovenfor nævnt glip af indikationen af miljøeffekten af de anvendte energiformer, men får mulighed for at koble energi og produktionsmængder. Figur 2.7 Se her! Tabel 2.3 viser en tabel over energiforbrugene for de enkelte brancher. Disse er sammenholdt med produktionsmængder henholdsvis –værdi. Træaffald ses at være klart den største enkeltkilde til energiforbrug i begge brancher. Set ud fra en marginalbetragtning (dvs. betragtet fra den enkelte energiforbrugers side) er det mindre problematisk at anvende en CO2-neutral energiressource. Set fra en samfundsmæssig synsvinkel er det imidlertid vigtigt at minimere samtlige energiforbrug, således at en større andel af det samlede energiforbrug kan leveres fra miljørigtige energikilder. Hvis en producent reducerer sit forbrug af flis til opvarmning og dampproduktion, vil denne flis kunne anvendes i et kraftvarmeværk i stedet og erstatte fossile brændsler. En anden illustration af samme problematik er, at det fra en miljømæssig synsvinkel er lige godt, om en producent selv anvender sit affaldstræ eller sælger det som energikilde til anvendelse et andet sted. Men det kan skabe et incitament til at tænke miljøvenligt, at synliggøre den enkelte producents eller branches anvendelse af energikilder. Tabel 2.3 Se her! Overordnet er energiforbruget størst pr. mængdeenhed i møbelindustrien. Det skal erindres, at tallene repræsenterer branchens energiforbrug og ikke produkternes. I det omfang, at dele af produkterne eller råvarer tildannes i andre brancher (fx fremstilling af stålrør, tekstiler, plast), er dette energiforbrug ikke indregnet i tabel 2.3. I træindustrien er der stor spredning i energiforbruget. Det største ligger i gruppen "Dele af træ til bygninger", som inkluderer døre og vinduer - når der ses bort fra "Andre træprodukter", som er den lille gruppe produkter af strå, flet og kork. Her er der dels tale om en del træforarbejdning, dels imprægnering og overfladebehandling. Gruppen omfatter desuden vinduer af plast og metal. Forarbejdningsgraden er generelt større i møbelindustrien, og overfladebehandling af relativt store arealer i forhold til volumen er typisk. Inden for møbelindustrien er energiforbruget størst til stole, selv om dette ikke kommer til udtryk i energiforbruget pr. værdienhed, dvs. energiforbrugets andel i produktets salgsværdi. Enkeltdele til stole kan være fx formpresset finér og bukning af metaldele, som begge er energikrævende at producere/bearbejde. Tilsvarende gælder også for pulverlakering af metaldel. De øvrige produkttyper – brancherne 3612 – 3614 – er næsten ens i deres energiforbrug, energi pr. produceret ton, hvilket de også er i deres overordnede materialeanvendelse (massivt træ, plader mv.). 2.5.2 Beskæftigelse og virksomhedsstørrelse Et andet udtryk for branchens størrelse og sammensætning er antallet og størrelsen af virksomhederne, målt i antal beskæftigede og omsætning. Denne viden kan ikke umiddelbart anvendes til miljømæssige tolkninger, men kan sige noget om branchens evne til at implementere ny teknologi, fx af miljøhensyn. Små virksomheder har typisk sværere end store virksomheder ved at foretage investeringer eller gå ind i udviklingsprojekter. Oplysningerne om beskæftigelse og virksomhedsstørrelse/-antal stammer fra moms- og ATP-indberetningerne. Disse kan desværre ikke kobles til Forsyningsstatistikken, da datagrundlaget er forskelligt: Hvor moms- og ATP-indberetninger er lovpligtige for alle virksomheder uanset størrelse, er indberetninger til Forsyningsstatistikken kun pligtig for virksomheder med mere end 10 beskæftigede. Derfor er anvendt momsstatistikkens egne tal for værdi af produktion, som i modsætning til Forsyningsstatistikken også indregner videresalg (salg af indkøbte produkter fremstillet af anden producent), altså samlet omsætning i virksomheden. Der kan dermed heller ikke af denne grund foretages sammenligninger mellem nedenstående økonomiske tal og Forsyningsstatistikkens. Forskellen kan selv i brancher med store virksomheder være 50%. Indberetningsgrundlaget giver til gengæld mulighed for at medtage handel og service samt bygge- og anlægsvirksomheder. Tabel 2.4 viser indberetninger om antal beskæftigede inklusive ejer af virksomheden, antal virksomheder i branchen samt den samlede omsætning samkøringer af disse data. Tabel 2.4 Se her! Målt på beskæftigede pr. virksomhed ses hele træ- og møbelindustrien tydeligt at være en branche med gennemsnitligt meget små virksomheder - i mange tilfælde enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Størst er gennemsnittet inden for køkkeninventar og bygningstømmer/snedkeriartikler. Begge steder dækker gennemsnittet over en meget stor spredning – altså meget blandede brancher. En "tommelfingerregel" i 1995 var, at indtjeningen pr. beskæftiget i træ- og møbelindustrien skulle ligge omkring kr. 800.000, hvilket knapt holder stik ifølge tallene. Den sidste kolonne kan tages som udtryk for mekaniseringsgraden i branchen: Stor omsætning pr. beskæftiget betyder stor mekaniseringsgrad, omvendt betyder lille omsætning pr. beskæftiget en udpræget håndværksmæssig produktion. Fremstilling af pladematerialer er en stærkt mekaniseret/automatiseret produktion, hvilket bekræfter dette. 2.6 Væsentlige produkter og processer 2.6.1 Væsentlige produkter og processer Branchekortlægningen kombineret med Trætekniks kendskab til materialer og processer anvendes i det følgende til at udpege et antal produkter, som er mest typiske for industrien som helhed. Indsamling og analyse af miljørelevante data for disse produkter vil kunne give et generelt indtryk af lønsomheden – set fra en miljømæssig synsvinkel – ved miljømæssige forbedringer. Der, hvor produktionsmængden er stor, hvor forarbejdningen af produkterne er intensiv, eller beskæftigelsen er koncentreret, må det forventes, at effekten ved at indføre en renere teknologiindsats vil være størst. De indsamlede data belyser træ- og møbelindustriens miljøforhold og muligheder på tre måder:
2.6.1.1 Typiske produktionsprocesser og materialer i træ- og møbelindustrien De produktområder, som branchekortlægningen dækker, repræsenterer en række produktionsprocesser og forbrug af materialer/råstoffer. Ved at kortlægge miljøeffekter for disse processer og materialer med udgangspunkt i få produkter vil data også kunne anvendes for andre produkter, som fremstilles ved de samme processer og af de samme materialer. Produktionsprocesserne falder i 4 kategorier:
Typiske materialer er tilsvarende:
Inden for kategorierne er der forskellige enkeltprocesser, som enten kan erstatte hinanden eller ligger i forlængelse af hinanden. For at sikre en stor grad af dækning af ovennævnte proces- og materialekategorier, er der set på følgende produkttyper:
2.6.1.2 Største produktgrupper, målt på mængde og værdi Både mængden og værdien af produkter er af betydning for såvel de potentielle miljøeffekter som for branchens motivation til at arbejde med at reducere dem. Tabel 2.5 viser derfor en sammenstilling af tidligere tabeller af produktionsmængder i henholdsvis værdi og mængder. Det er antaget, at de produktgrupper, som er størst målt på begge parametre eller har særlig stor værdi på én af parametrene, er mest relevante at bruge som grundlag for dataindsamlingen – forudsat de samtidigt dækker ovennævnte produkttyper. I tabel 2.5 er ikke medtaget skovbrugsprodukter. Der er dog fremskaffet data for skovbrugsprodukter, idet disse indgår som råvarer for industriprodukter. På samme måde vil der under alle omstændigheder blive samlet data for træ profileret i længderetningen, træfiberplader og finér. Disse er medtaget i tabel 2.5. Tabel 2.5 Se her! I tabellens højre kolonne er angivet fællesnævnerne for de største produktgrupper inklusiv de produkter, som er "råvarer" for de efterfølgende, fx "Træ profileret i hele længden". Af prioriteringslisten fremgår følgende produktgrupper:
2.6.2 Udvælgelse af produkter til belysning af træ- og møbelindustriens miljøforhold På baggrund af opgørelserne over produktionsmængder sammenholdt med kendskabet til produktionsprocesser og indgående materialer i de enkelte produkttyper besluttede projektets styregruppe at udvælge følgende produkter til nærmere dataindsamling:
Reolen af MDF-plade er behandlet indgående i et parallelt projekt (Miljøstyrelsen, 1998), hvorfra der er udvekslet data og samarbejdet om indsamling af fælles data, specielt vedrørende overfladebehandling. Ved at vælge disse produkter er følgende processer og materialer blevet belyst: Ad. 1 Vindue: Ad. 2 Stol med metalstel: Ad. 3 Bord af massivt træ Ad. 4 Reol af MDF-plade Det sammenfald, der umiddelbart ser ud til at være i data for visse af produkterne, er ikke reelt, idet der er tale om væsentlige variationer af de samme proces- eller materialetyper. Fx betyder forskelle i overfladebehandling (syrehærdende lak, u/v-lak eller vandbaseret lak) tilsvarende forskelle i påføringsmetode (håndsprøjteanlæg eller fladbaneanlæg), som nødvendiggør dataindsamling for begge procestyper. Ved at foretage miljøvurderinger af produktvarianter af produkterne vil yderligere processer blive belyst, herunder produktion og anvendelse af træbaserede plader som spånplader og krydsfinér. Desuden er bortskaffelse af træ belyst med data for miljøpåvirkninger fra træ anvendt til energiformål. De indsamlede data dækker ikke branchens forhold fuldstændigt, men kan finde anvendelse på væsentlige områder, hvor en miljøindsats kan vise sig lønsom. I afsnittene med miljøvurdering af produkter samt produktvarianter er der desuden inddraget de erfaringer udsprunget af et indgående branchekendskab, som kan bruges til at drage paralleller mellem indsamlede data for processer og materialer til andre processer og materialer, hvor data er mangelfulde eller ikke eksisterer. På denne måde er det søgt på en kvalitativ måde at dække hele branchen, hvor kvantitative data ikke er tilgængelige. De valgte brancher i papirindustrien er:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||