Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien 

7. Brugsfase og bortskaffelse

7.1 Brugsfasen
7.1.1 Indeklima og træprodukters påvirkning af indeklimaet
7.1.2 Drift, rengøring og vedligeholdelse
7.2 Bortskaffelse

Miljøpåvirkningerne i råvare- og produktionsfaserne i de fleste produkters livscyklus kan beskrives forholdsvis præcist i det omfang, man kan gå tilbage i leverandørleddene og få præcise produkt- og procesdata. Karakteristisk ved at arbejde med disse faser er, at producenten er direkte involveret og kan have mulighed for og interesse i at skaffe præcise data som grundlag for miljøoptimering af sin produktion.

Hvor data (indsamlede og beregnede) skal anvendes over for 3. mand, vil producenten i højere grad kunne stå inde for data fra egen produktion og forudgående led end for data for efterfølgende anvendelse af produkterne. Producenten kan ikke dokumentere den faktiske anvendelse af sit produkt og den miljøbelastning, dette medfører.

Der vil ofte kunne knyttes vejledninger til anvendelse af produkter samt bortskaffelse, men nogen garanti for den faktiske anvendelse og deraf følgende miljøpåvirkninger kan ikke gives. Det samme gælder for bortskaffelse, hvor udviklingen i krav og metoder til bortskaffelse, herunder genanvendelse, er under konstant udvikling.

Ved at skrive produktpræsentationer og vejledninger gives producenten samtidig en oplagt mulighed for at præsentere en produktorienteret miljøpolitik for sine kunder – og netop sætte brug og bortskaffelse ind i en sammenhæng med produktionsfasen.

I kapitlet her vil der først og fremmest blive præsenteret data for indeklima. Disse data er ikke UMIP-formaterede, men er i en form, som er praktisk anvendelig i forbindelse med separat vurdering af produkternes påvirkning af indeklimaet.

7.1 Brugsfasen

Betydningen af miljøpåvirkningerne fra et produkt i brugsfasen, set i forhold til de samlede påvirkninger, afhænger af en række overordnede faktorer:

• Produktets levetid
• Ressourcebehov (fx el) ved anvendelse af produktet
• Behov for rengøring og vedligeholdelse
• Nedbrydning af produktet (udvaskning og emission)

Træ eller træbaserede produkter har typisk en lang levetid og få eller ingen ressourcebehov ved anvendelse af produktet, fx forbrug af energi eller vand, i modsætning til en radio, et køleskab eller en computer, som alle har store energiforbrug i brugsfasen. Dog er der et varierende behov for rengøring og vedligeholdelse, som afføder forbrug af energi og vand samt rengørings- og vedligeholdsmidler (sæbe og imprægnering / overfladebehandling).

Undtagelsen herfra er produkter, som befinder sig i en bygnings klimaskærm. Her er der et varmetab gennem produktet, som skal tilskrives produktet. Netop energibalancen (programmer til beregning af energiforbrug i bygninger tager også højde for varmeakkumulering i konstruktionerne, solindfald i form af både lys og varme mv.) er for mange produkter i klimaskærmen en vigtig konkurrenceparameter. Dette gælder bl.a. vinduer, som derfor i en ideel miljøvurdering også bør vurderes på denne parameter.

I miljøprojektering og i arbejdet med at skabe ensartet miljøinformation om produkter arbejdes på at skabe grundlag for at relatere bygningens energiforbrug til produkterne. I nærværende sammenhæng har der i produkteksemplet for vinduet (kap. 10) ikke været tilgængelig information om energitabet gennem vinduet og dermed energiforbrug, som direkte kan tilskrives vinduet.

Dette energiforbrug kan enten beregnes pr. produkt, der indgår i en bygning eller pr. bygningsdel/bygning ved at summere energitabene gennem hele klimaskærmen. Disse forhold er i dag godt beskrevne i eksempelvis rapporten "Miljødata for udvalgte bygningsdele" (SBI-rapport 296, 1998).

I det omfang, brugsfasen i øvrigt ønskes inddraget i miljøvurdering af et givet produkt, skal der foretages et skøn over de ressourceforbrug, som i hele produktets levetid er knyttet hertil:

• Vandforbrug (evt. varmt vand og hertil knyttede energiforbrug til opvarmning af vandet)
• Rengøringsmidler
• Reservedele til udskiftning
• Imprægnering og overfladebehandling til genbehandling af træværk samt eventuelt overfladebehandling af andre dele af produktet

Der er her tale om materiale- og ressourceforbrug helt på linie med forbrugene i produktionsfasen, og disse kan miljøvurderes på tilsvarende måde. I UMIP-sammenhæng vil der blot skulle lægges de ekstra forbrug ind i modellen. Eneste forskel er, at man også bør gøre sig nogle overvejelser om de forhold, hvorunder fx imprægnering og overfladebehandling foregår (arbejdsmiljø og lokale miljøpåvirkninger) samt bortskaffelsen af eventuelle restprodukter.

Ét forhold bør yderligere overvejes: Produkternes påvirkning af indeklimaet. I sine nuværende former tager ingen LCA-værktøjer særskilt højde for indeklima, hverken den del af emissionerne fra produkter, som sker til indeklimaet, eller andre indeklimaparametre.

De totale emissioner fra produkterne er tilskrevet produktionsfasen, men den forholdsvis lille del, som sker til indeklimaet i brugsfasens første del, er ikke kvantificeret i UMIP på en måde, der gør værktøjet anvendeligt til vurdering af produkterne i indeklimamæssig sammenhæng. Dertil kan anvendes andre metoder, som bl.a. Dansk Indeklima Mærkning bygger på (Dansk Selskab for Indeklima, 1999).

7.1.1  Indeklima og træprodukters påvirkning af indeklimaet

Indeklima er en kombination af alle de faktorer, der har indflydelse på menneskers ophold og komfort indendørs. Nogle indeklimapåvirkninger kan direkte tilskrives enkeltprodukter (fx emissioner), mens andre udspringer af sammensætningen af produkterne og byggeriets udformning og placering.

En række af indeklimaforhold kan kvantificeres – mens andre er kvalitative forhold, som opleves af det enkelte menneske. De kvantitative faktorer er først og fremmest (SBI, 1995):

• Termiske forhold beskrevet ved lufttemperatur, lufthastighed, luftfugtighed, luftbevægelse, træk mv.
• Luftkvalitet beskrevet ved indholdet af forureninger som støv, luftfugtighed, gasser og dampe og derved også lugt
• Statisk elektricitet beskrevet ved opladningen af personer
• Lysforhold beskrevet ved lysstyrke, lysfarve, kontraster og reflekser
• Lydforhold beskrevet ved lydstyrke og frekvensfordeling
• Ioniserende stråling beskrevet ved radonkoncentration

De kvalitative forhold kan beskrives som den enkelte persons oplevelse af indeklimaet, fx kvaliteten af friskluft, lys, farveholdning, efterklang, indretning og funktion. Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem de kvalitative og de kvantitative forhold, sådan at de fleste af ovennævnte faktorer kan beskrives på begge måder. De senere års forskning har eksempelvis vist, at oplevelsen af lysforhold også afhænger af udsyn fra rummet: Det er ikke ligegyldigt, om lyset kommer som kunstlys, ovenlys eller fra et facadevindue, eller om udsigten fra vinduet opleves positivt.

Tilsvarende forhold gælder for træprodukter i relation til indeklimaet. Træ opleves af de fleste positivt – de fleste mennesker føler trang til at røre ved træværk og reagerer positivt på lugten af træ. Træ signalerer natur (vækst og sundhed) og håndværk (tradition og tid) og bidrager på denne måde kvalitativt til velvære. Men selv om lugten, selv i forholdsvis stærke koncentrationer, bedømmes positivt, vil kvantitative bedømmelser af træprodukter ud fra lugtneutrale kriterier ofte give et andet billede af træets påvirkning af indeklimaet.

Her skal først og fremmest fokuseres på træprodukternes emissioner til indeklimaet af organiske opløsningsmidler, herunder formaldehyd, og syrer. Emissionerne fra træprodukter kan stamme fra træet selv eller de øvrige komponenter eller materialer, der indgår i det samlede produkt, fx lim og overfladebehandling. Jo mere diffusionstæt overfladen er, jo mindre emission vil stamme fra selve træet og anvendt lim.

7.1.1.1 Lovregulering af emissioner fra byggeprodukter

I Danmark er formaldehyd det eneste stof, der er lovregulerede emissionsgrænser for, når de anvendes i træplader i byggeri: I Bygningsreglementet fra 1995 (BR95) er kravet, at indholdet af formaldehyd i rumluft ikke må overstige 0,15 mg/m³ rumluft. Dette krav, som af Træpladekontrollen er omsat til et krav om, at indholdet af formaldehyd i træpladen ikke må overstige 8,0 mg pr. 100 g plade, overholdes af alle danskproducerede plader, herunder de, som er anvendt i produkterne beskrevet her i rapporten. I vejledningen til BR95 anføres, at denne grænse sikrer, at med almindelig anvendelse af pladematerialer i byggeri vil kravet til rumluften være overholdt. Ud over træbaserede plader afgiver fx mineraluldsplader også formaldehyd.

Formaldehyd kan under normale omstændigheder ikke lugtes og derved umiddelbart spores i indeklimaet. Men selv i koncentrationer lavere end lugtgrænsen giver formaldehyd irritation i øjne og slimhinder, hovedpine og allergiske reaktioner. Formaldehydafgivelse fra bygningsplader var før lovreguleringen et problem i let byggeri, som bl.a. blev benyttet i stort omfang til institutionsbyggeri i 60-erne og 70-erne.

I dag gælder kravet stadig kun plader til anvendelse i byggeri og ikke til møbler og inventar, som ikke er omfattet af bygningsreglementet. Som forbruger bør man derfor sikre sig, at pladebaserede møbler er produceret med danske plader eller andre plader, som overholder grænseværdierne. Møbler produceret med Svanemærkede spånplader eller MDF-plader eller Svanemærkede møbler overholder også kravene til formaldehydafgivelse.

7.1.1.2 Indeklimamærkning

Generelt ved man, at afgasning af flygtige organiske opløsningsmidler følger en eksponentielt aftagende kurve, som gengivet i figur 7.1, det vil sige, at afgasningen er størst i starten, men falder hurtigt for derefter at flade langsomt ud. For nogle stoffers vedkommende kan der være en forsinkelse i dette forløb, som skyldes eksempelvis molekylestørrelsen således, at den største afgasning først sker efter et stykke tid.

For de fleste af stofferne foreligger tærskelværdier, der oplyser grænsen for irritation af slimhinder i næse, øjne og øvre luftveje, eller hvornår stoffet ikke kan lugtes i indeklimaet mere. Disse tærskelværdier er samlet i VOCBASE (AMI, 1996), Arbejdsmiljøinstituttets database over lugt- og irritationstærskler for flygtige organiske opløsningsmidler (VOC = Volatile Organic Compounds = flygtige organiske opløsningsmidler).

I tabel 7.1 er angivet en række lugt- og irritationstærskler, som er relevante for træbaserede produkter. Ved vurdering af et produkts afgasning af enkeltstoffer er det i praksis vigtigt at tage stilling til, hvilken vægtning man vil give de to tærskelværdier. For stoffer med høj irritationstærskel og lav lugttærskel spiller bedømmelsen af lugten også ind: En lugt, der opfattes positivt, accepteres alt andet lige oftere i højere koncentrationer end "dårlig lugt".

Tærskelværdierne fra VOCBASE benyttes som grundlag for Dansk Indeklima Mærkning ved indeklimamærkning af byggevarer og inventar. Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning for byggevarer og inventar.

Der kan på nuværende tidspunkt indeklimamærkes produkter inden for følgende produktområder: Loft- og vægsystemer, gulve (gulvtæpper og halvhårde gulve, herunder trægulve), trægulvolier, indvendige døre og mobilvægge, vinduer og yderdøre, indvendige døre og mobilvægge samt køkken-, bad og garderobeskabe. Flere produktområder forventes at komme i løbet af kort tid.

VOCBASE anvendes på følgende måde: Ved laboratorieprøvninger måles emissionen af VOC’er. Det tidspunkt, hvor afgasningen af alle enkeltstoffer i et produkt er under den halve tærskelværdi for både lugt og irritation, bruges som udgangspunkt for den indeklimarelevante tidsværdi, som produkterne må mærkes med (Dansk Selskab for Indeklima, 1999). Der er lagt en ekstra sikkerhedsmargin ind i indeklimamærkningen ud fra den betragtning, at der kan forekomme produktvariationer, og at samme enkeltstof i praksis kan komme fra flere produkter på én gang. Det skal bemærkes, at "den gode lugt" ikke accepteres i forbindelse med indeklimamærkning, da den ikke kan defineres entydigt.

Figur 7.1
Indeklimamærke og Svanemærke

Ved at efterspørge indeklimamærkede byggevarer eller møbler sikrer man, at der er taget indeklimahensyn ved udformning og produktion af produkterne. Svanemærket og Indeklimamærket supplerer hinanden – men kan ikke erstatte hinanden: Svanemærket stiller ikke de detaljerede krav til emissioner, mens Indeklimamærket ikke stiller krav til andre faser i produktets livscyklus end brugsfasen.

Figur 7.2 viser teoretiske afgasningsforløb for flygtige, organiske opløsningsmidler ved indeklimamærkning. I Dansk Indeklima Mærkning anvendes den halve tærskelværdi for længst afgassende enkeltstof – i dette tilfælde 28 døgn. Dette tidspunkt kaldes IRTV – den indeklimarelevante tidsværdi. Det er tilfældigt, at de to kurver begge når den halve tærskelværdi på samme tid. Som en ekstra sikkerhedsmargin rundes tidsværdien videre op til 30 døgn, når produkterne skal deklareres af Dansk Indeklima Mærkning.

I begge tilfælde er angivet en lugttærskel lavere end irritationstærsklen, men det modsatte kan (sjældent) forekomme, fx for formaldehyds vedkommende.

Figur 7.2 Se her!
Afgasningskurve samt tidsværdi for et produkt

Da Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning, er det alene forbrugernes efterspørgsel efter mærkede produkter samt producenternes egen interesse i at inddrage indeklima i produktudviklingen, der kan føre udviklingen af lavemitterende produkter videre. Det har vist sig, at ved at få præsenteret dokumentation for emission fra produkterne, er flere producenter gået ind i systematisk arbejde med at reducere disse – enten ved at fokusere på kritiske enkeltstoffer (som fx formaldehyd) eller ved at bringe tidsværdien ned. Dansk Indeklima Mærkning udgiver opdaterede oversigter over mærkede produkter.

7.1.1.3 Emissioner fra træprodukter til indeklimaet

I projekt "Emission fra træ og træbaserede produkter" (Miljøstyrelsen, 1999c) er der gennemført målinger i klimakammer fra forskellige træarter, træbaserede pladematerialer og overfladebehandlede, træbaserede produkter. Projektet har desuden – på baggrund af resulaterne af ovennævnte målinger – foretaget vurderinger af mulige produktmodifikationer/substitution af delkomponenter. Substitutionerne er foreslået under hensyntagen til teknisk ydeevne, herunder funktionsklasse, økonomi/teknologianvendelse produktion samt et bredt miljømæssigt perspektiv, men hovedvægten har ligget på at reducere påvirkningerne af indeklimaet.

Projektet har naturligt også omhandlet formaldehyd, som selv i koncentrationer under de lovregulerede grænseværdier kan give gener og derfor under alle omstændigheder bør minimeres.

I figur 7.3 er gengivet en oversigt over, hvilke materialer og produkter der er målt på i projektet, mens figur 7.8 viser, for hvilke produkteksempler der er lavet eksempler på produktmodifikationer.

Træ optræder sjældent massivt og ubehandlet i store mængder i byggeri eller inventar. Det er derfor vigtigt at kende emissionerne fra de træbaserede produkter / overfladebehandlede produkter. De udvalgte materialer i fig. 7.2 repræsenterer typiske materialer anvendt i byggeri og til inventar.

Figur 7.3
Oversigt over undersøgte materialer

I figur 7.4 – 7.7 er vist søjlediagrammer for målte emissioner af aldehyder og terpener, udtrykt i emissionshastighed på 3 måletidspunkter: 4, 11 og 27 døgn (tid "0" er det tidspunkt, hvor materialet/produktet ville være klar til brug i indeklimaet). Det er disse stoffer, som giver den lugt, man typisk forbinder med træ, og som selv i relativt høje koncentrationer opfattes positivt. De målte koncentrationer er omregnet til koncentrationer, som personer ville blive udsat for i indeklimaet. Vedrørende øvrige målte emissioner henvises til Miljøstyrelsens arbejdsrapport 501/2000 eller den mere detaljerede engelsksprogede version på internettet (www.mst.dk, Working Reports 15-16/1999)

Figur 7.4  Se her!
Emission fra massivt hårdt træ

Figur 7.4 viser det samlede afgasningsforløb for 3 almindeligt anvendte hårde træarter. Aldehyderne er samlet dominerende for alle 3 træarter, og alle 3 forløb er tydeligt faldende over tid.

Figur 7.5  Se her!
Aldehydemission fra nåletræ

Måleresultaterne i figur 7.5 viser, at de fire fyrretræsprøver varierer i afgasning afhængigt af indhold af henholdsvis kerne- og splinttræ samt grosted, her eksemplificeret ved grosted enten i det nordlige Finland eller sydlige Sverige: Der er stor variation i emissionerne, som kan skyldes grosted, jordbund, andel af kerne- og splinttræ mv. Et tilsvarende billede tegner sig for emission af terpener – dog er emissionerne fra gran her forsvindende.

Bemærk den forskellige skalaangivelse på emissionsraterne fra hårdt træ og nåletræ.

Figur 7.6  Se her!
Aldehydemission fra bøg og oliebehandlet bøg

Alle tre afgasningsforløb i figur 7.6 følger det forventede afgasningsforløb. Sammenlignet med ubehandlet bøg er emissionerne kraftige fra de oliebehandlede produkter. Men også inden for olieprodukter er der store variationer i størrelsesordenen af emissionerne.

Figur 7.7  Se her!
Aldehydemissioner fra lakeret bøgefineret spånplade

Figur 7.8  Se her!
Emission af estre, glycolethre og –estre fra lakeret bøgefineret spåpnplade

Figur 7.7 – 7.8 viser emissionerne fra lakerede produkter, dog med bøgefineret spånplade som underlag.

Figur 7.7 viser aldehydafgivelse fra den ulakerede finerede spånplade, og her ses tydeligt bidraget fra ureaformaldehydlimen. En umiddelbar sammenligning med fx ubehandlet nåletræ viser, at den samlede emission ligger på samme niveau for de to produkter. Forskellen ligger i, at der emitteres formaldehyd fra spånpladen og stoffer med lave lugttærskler fra nåletræet.

Figur 7.8 viser emission af estre, glycolethre og -estre (stoffer, der ikke forekommer i det ubehandlede træ) fra de samme produkter. Der er ganske store emissioner fra den vandbaserede lak og polyurethanlakken (bemærk skalaen). Disse lakker er eksempler på, at produkter, som tager hensyn til det ydre miljø, samtidig kan give nye problemer i indeklimaet i form af afgasning af lugtstoffer.

Lim er også en væsentlig bidragsyder til emissionerne. Af de lakerede produkter giver den syrehærdende lak langt de største emissioner. Produktudviklingen inden for området betyder dog, at der i dag kan findes syrehærdende lakker med lavere emissionshastigheder på markedet. Set ud fra et indeklimasynspunkt er UV-hærdende lak at foretrække. Bemærk også, at lakkerne blokerer emissionerne fra underlaget ved at forsegle overfladen.

Resultater fra Dansk Indeklima Mærkning viser dog, at bøgeparket fabrikslakeret med vandbaseret lak har væsentligt lavere indeklimarelevante tidsværdi end færdig-olierede gulve.

Sammenligner man de forskellige målinger, tegner der sig følgende billede:

• Emissionerne fra nåletræ er langt kraftigere end fra hårdt træ
• Emissionerne fra nåletræ varierer bl.a. med andelen af kerne- og splinttræ og voksested
• Lak forsejler overfladen og bremser emissionerne fra underlaget – olie tillader bidraget fra underlaget at slippe igennem
• Lak kan til gengæld bidrage med nye emissioner
• Selv med store variationer inden for de forskellige laktyper giver syrehærdende lakker i de undersøgte eksempler generelt de største emissioner. Til gengæld er behovet for genlakering meget lille på grund af den store slidstyrke

I tillæg til de kemiske målinger blev der udført sensoriske bedømmelser (forsøgspersoner lugter til og bedømmer lugtindtrykket fra materialet under kontrollerede forhold i laboratorium) af gran, bøgefineret spånplade uden lak samt bøgefineret spånplade med UV-lak. Alle prøver blev godkendt af forsøgspersonerne allerede ved tidspunktet 1 døgn, hvor de kemiske prøver kunne omregnes til tidsværdier på 3-4 døgn. Dette bekræfter, at lugte knyttet til træ accepteres som mærkbare men positive.

7.1.1.4 Produktvariationer over temaet "forbedring af indeklimaet"

Selv om indeklima ikke er operationaliseret i UMIP og derved indgår i en samlet miljøvurdering af produkterne, kan indeklima godt inddrages i miljøvenlig produktudvikling baseret på livscyklusværktøjer. Kendskab til emissionsforløb samt lugt- og irritationstærskler kan danne baggrund for kvalitative vurderinger af produkterne. Gøres dette i sammenhæng med de øvrige vurderinger, er det op til produktudvikleren / producenten / brugeren at afgøre, hvilken miljøparameter der i sidste ende skal veje tungest – sammen med de øvrige kvalitetskrav, der stilles til produkterne.

Nedenfor er gengivet eksempler på en række kvalitative vurderinger af produkter og deres varianter, baseret på ovennævnte emissionsmålinger. Produktvarianterne ved modifikation/substitution belyser forskellige temaer, som også vil kunne overføres til andre produkter. Oversigten giver derfor et fingerpeg om, i hvilke tilfælde man direkte kan hente inspiration til produktudvikling med fokus på indeklimaspørgsmål. I kapitlerne 9 – 11 er modelleret 3 produkter med produktvarianter, hvor konklusionerne fra den nævnte undersøgelse er inddraget.

Figur 7.9
Produktvarianter og temaer ved modifikation eller substitution

Følgende konklusioner skal her fremdrages:

• De anførte olier og lakker vil sædvanligvis kunne substituere hinanden – dog skal der foretages en vurdering af det aktuelle brugsmiljø og dermed funktionsklasse. Samtlige lakker regnes at være på samme anvendelsestekniske niveau. For lakkernes vedkommende skal der skelnes mellem prælakering fra fabrik og genbehandling på brugsstedet: UV-lakering er kun relevant ved prælakering.
• Genbehandling skal typisk ske hyppigere for olie end for lak (2 – 12 måneder henholdsvis 3 – 15 år).
• Fra Dansk Indeklima Mærkning vides, at mens der kan mærkes prælakerede gulve med en tidsværdi på 10 døgn, kan præolierede gulve p.t. ikke opnå mærkning, da de overskrider den maximalt tilladte tidsværdi). Ved genbehandling vil tidsværdierne kunne bruges som fingerpeg for den fornyede afgasning, der vil finde sted.
• Olie vælges ofte af æstetiske hensyn, mens især de vandige lakker har begrænsede anvendelsesmuligheder, da de ændrer træets udseende.

• Massive borde (ubehandlede, lud/sæbebehandlede eller oliebehandlede) er mere modtagelige over for slitage end finerede borde med syrehærdende lak eller polyurethanlak. Til gengæld er mulighederne for reparation (slibning) og genbehandling større for et massivt, oliebehandlet bord. Vandbaseret lak er mindre modstandsdygtig over for varme og væsker. Bordtyperne kan derfor ikke umiddelbart erstatte hinanden.
• Emissionerne fra massive ubehandlede borde af hårdt træ og finerede borde med UV-lak er på samme lave niveau, mens et massivt nåletræsbord har større emissioner. Da belastningen i form af overfladeareal oftest er meget lille, er belastningen under alle omstændigheder også lille. Valg af bordtype bør derfor ske alene ud fra funktionelle og æstetiske betragtninger – herunder ønske om vedligeholdsmuligheder.

Kontorbord

• De anvendte lakker, her alle anvendt på en bøgefineret spånplade, kan på nær den vandbaserede substituere hinanden funktionelt (ens med hensyn til slidstyrke og påvirkning af væsker mv.). De tekniske og faktiske levetider for kontorborde er sædvanligvis større end 10 år.
• Emissionerne vil i størrelsesorden variere som angivet i figur 7.7 og 7.8 (med de variationer, der kan være inden for de enkelte laktyper). Emissionerne vil derfor – set i forhold til bordets forventede levetid – ske i et begrænset tidsrum.
• Teknisk stiller UV-lakering større krav til lakanlæg end de fysisk tørrende laktyper og kræver forholdsregler af arbejdsmiljøhensyn. Til gengæld er de efterfølgende emissioner minimale.

7.1.2 Drift, rengøring og vedligeholdelse

Ovenstående afsnit har koncentreret sig om nye produkters påvirkning af indeklimaet – den tidsmæssige variation af emissionerne fra nye træbaserede produkter med og uden lim og overfladebehandling. I praksis vil disse emissioner i de fleste tilfælde være forsvundet efter et stykke tid, som afgasningskurverne antyder. Store mængder af træ kan dog give næsten konstante emissioner over lang tid (måneder eller år).

Men de fleste træbaserede produkter forventes at have en lang levetid, og det er derfor relevant at se på langtidseffekterne fra produkterne på indeklimaet således, at disse forhold også bliver inddraget i produktudviklingen og den produktorienterede miljøpolitik på linie med de øvrige miljøeffekter.

Over tid kan der ske andre ting af betydning for indeklimaet:

• Der kan komme varierende langvarige emissioner fra produkterne som følge af ældning, ydre påvirkninger, reaktion med andre stoffer mv.
• Der kommer emissioner fra de rengørings- og vedligeholdelsesmidler (plejemidler, ny overfladebehandling), som over tid anvendes på produkterne
• Der kan samles støv og andre urenheder på overfladerne, som giver anledning til gener og allergi.

Varierende langvarige emissioner

Mængden af emissioner kan variere over tid, hvis der sker ændringer i produktet: Ældning eller nedslidning af overflade, påvirkninger fra lys eller fugt (herunder direkte vandpåvirkning) eller reaktion mellem stoffer i produktet, der giver anledning til nye emissioner. Korrekt anvendelse og vedligeholdelse bør minimere disse emissioner.

Emissioner fra rengørings- og vedligeholdsmidler

I de fleste tilfælde angiver producenten af et produkt, hvordan produktet skal vedligeholdes for at bevare sit udseende og holde længst muligt. Tendensen i disse vejledninger går i retning af at anbefale så milde rengøringsmidler som muligt – i mange tilfælde støvsugning og en fugtig klud til den daglige rengøring. Jo mildere midler, der tages i anvendelse, og jo hyppigere rengøring, jo mindre påvirkning af indeklimaet og ydre miljø fra disse produkter. Miljømærkede rengøringsprodukter er en god rettesnor i dette tilfælde.

Dog skal rengøring/vedligeholdelse være tilstrækkelig til at undgå støv og urenheder, der kan give grobund for fx husstøvmider og lugtgener (se nedenfor).

Fornyet overfladebehandling giver anledning til nye emissioner på linie med dem fra nye produkter – i visse tilfælde værre, da man her udsættes for emissionerne fra "dag 0". Der bør tages forholdsregler som ved nye produkter.

Støv og urenheder

Støv, urenheder og lugt er man som bruger delvist selv herre over at begrænse. Samlet kan disse forhold give anledning til indeklimasyge = Sick Building Syndrome = SBS samt allergiske reaktioner.

Men produkterne og deres anvendelse har som udgangspunkt stor indflydelse på mulighederne for at begrænse snavs. Loddenfaktoren er et mål for overfladens ruhed i et rum (areal af tekstile flader divideret med rumvolumen), mens Hyldefaktoren er et mål for areal af svært tilgængelige overflader (areal af åbne hylder divideret med rumvolumen). Desuden må man konkret vurdere tilgængeligheden af vandrette flader i øvrigt.

Træbaserede produkter pånær polstermøbler bidrager ikke til loddenfaktoren, hvilket har betydning fx ved valg af gulvbelægning. Hyldefaktoren og tilgængelighed af vandrette flader er imidlertid parametre, der bør indgå ved produktdesign og ved anvendelse af produkterne.

Brug af imprægneret træ

Imprægneret træ bør ikke efterbearbejdes. Det vil normalt være den bedst beskyttede del som fjernes. Hvor bearbejdning ikke kan undgås (hulboring), skal de blottede flader efterbehandles med en godkendt grundingsolie. Træfugtigheden skal være under 18%.

Imprægneret træ må ikke komme i kontakt med levnedsmidler, foderstoffer, syrer, surbundsplanter, m.m.

Imprægneret træ kan stort set altid erstattes af træarter med længere naturlig varighed, når der ikke er jordkontakt, fx lærk, douglas, thuja og wets red cedar.

Kernetræ har længere holdbarhed end splinttræ.

Vend træets marvside ud mod vejrliget.
Undgå så vidt muligt, at træet får kontakt med jord eller vand, fx ved en tæt konstruktion med overdækning eller tagudhæng.

Sørg for ordentlig ventilation af træværket.

Konstruktioner med uimprægneret træ skal efterses oftere end konstruktioner med imprægneret træ.

Alle stolper og bærende konstruktioner skal kontrolleres mindst en gang årligt uanset imprægnering.

Vær opmærksom på, at nogle af de uønskede imprægneringsmidler kreosot og krom stadigt kan findes i udenlandsk produceret træ. Se efter NTR og DK- mærket, der giver garanti for, at træet er imprægneret med midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Yderligere regler på området herunder arbejdsmiljø kan fås i Arbejdstilsynets meddelelser bl.a. nr. 3.01.7, Trykimprægneret træ, 1990 eller cirkulæreskrivelse nr. 2/1990. Trykimprægneret træ eller senere udgaver. Sidstnævnte er p.t. under revision.

7.2  Bortskaffelse

Bortskaffelse af resttræ, lim, lak, metal og plast

Træbaserede restprodukter fx fra træpladeproduktion (MDF- spån- og krydsfinérplader) kan bortskaffes i henhold til hjemstedskommunens regulativ for erhvervsaffald. Bortskaffes primært ved forbrænding i affaldsforbrændingsanlæg, der sikrer fuldstændig forbrænding og røggasrensning. Der er typisk tale om kraftvarmeanlæg som led i energiproduktion.

Træandelen i pladerne er CO₂-neutrale. Limandelen er baseret på petrokemisk industri og bidrager som sådan til mértilførsel af CO₂ til atmosfæren.

Udtjente plader med indholdsdeklaration for eventuel overfladebehandling kan i begrænset omfang indgå i produktion af nye MDF og spånplader. Sammen med krydsfinér kan de også genanvendes eller oparbejdes som del af nye eller renoverede produkter eller i bygningsdele.

Limindhold i træ har ud over limens hæftende funktion betydning for bortskaffelse for udtjente træbaserede produkter f.eks. som brændstof til energiformål.

Bortskaffelse af træaffald indeholdende lim og/eller lak skal bl.a. efterleve retningslinierne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997, "Bekendtgørelse om biomasseaffald".

Dette betyder, at biomasseaffald kan være træ fra produktion og bearbejdet af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenolresorcinol-lim, polyvinylacatat-lim, urea-formaldehyd-lim, polyrethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1% målt som vægtprocent af tørstof.

Træaffald fra fx fineret spånplade skal ved bortskaffelse efter denne bekendtgørelse klassificeres som almindeligt affald, som skal bortskaffes til forbrændingsanlæg, godkendt af den kommunale tilsynsmyndighed.

Samme træaffald kan ikke bortskaffes som biomasseaffald afbrændt i eget fyringsanlæg, da træaffaldet har et limindhold, der overstiger 1% målt som vægtprocent af tørstof.

Bortskaffelse af lim- og lakrester er klassificeret som farligt affald og skal sammen med metal og plastaffald bortskaffes efter regler i henhold til erhvervsaffaldsregulativet i virksomhedernes hjemstedskommune samt i særlige vilkår i en evt. miljøgodkendelse. Affaldet opsamles på godkendte affaldsstationer/modtagestationer og sendes efterfølgende til deponi eller til forbrænding i særlige godkendte forbrændingsanlæg afhængig af affaldstype.

Bortskaffelse af imprægneret træ

Meget små mængder trykimprægneret træ inklusiv savsmuld og høvlspåner - indtil 10 liter - må bortskaffes som husholdningsaffald. Større mængder skal efter anvisning i virksomhedens hjemstedskommunes miljøkontor afleveres på godkendt losseplads eller forbrændingsanlæg.

Afbrænding må kun forekomme i særlige forbrændingsanlæg godkendt af amtet.