Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien
8. Indledning til vurderingerne
8.1 Generelle kommentarer til vurderingerne
8.1.1 Vurderingsparametre
8.1.2 Tidsmæssig afgrænsning
8.1.3 Teknologisk afgrænsning
8.1.4 Allokering
De tre efterfølgende cases er baseret på tre dansk producerede træbaserede produkter:
- En stol
- Et vindue
- Et bord
De efterfølgende produkteksempler er beregnet som illustrationer af, hvorledes livscyklusvurderinger kan bruges i den danske træ- og møbelindustri. De viser desuden, hvordan vurderingerne kan indgå som interne værktøjer til bestemmelse af miljømæssige indsatsområder eller til vurdering af ændringer i produktsystemet.
Ved valg af produkter i de tre cases er der lagt vægt på typiske produkter, og de er således valgt blandt andet med udgangspunkt i brancheprofilerne (kapitel 2). De miljømæssige konsekvenser, som modifikationerne viser sig at have, kan bruges som erfaringsgrundlag for andre produkter med tilsvarende materialer. En nærmere miljøvurdering af andre produkter må dog baseres på konkrete data for netop dette produkt.
Den følgende tekst vil ikke indeholde nogen ordforklaring. For dette henvises til beskrivelsen af LCA-metoden i afsnit 3, ordforklaring i bilag B samt bilag C.
De tre cases er beskrevet i kapitel 9,10 og 11.
8.1 Generelle kommentarer til vurderingerne
Følgende punkter er generelle og gælder for samtlige cases. Punkterne vil derfor ikke fremgå af de enkelte cases, men kun blive nævnt i dette afsnit.
8.1.1 Vurderingsparametre
I vurderingerne vil miljøprofilerne blive udarbejdet på baggrund af følgende parametre:
- Drivhuseffekt
- Forsuring
- Fotokemisk ozondannelse
- Næringssaltbelastning
- Humantoksicitet
- Økotoksicitet
- Persistent toksicitet
- Volumenaffald
- Farligt affald
Bidrag til nedbrydning af ozonlaget er ikke inkluderet, da ingen af de vurderede produkter vil bidrage til denne effekt.
Påvirkninger af arbejdsmiljøet vil ikke blive inkluderet i vurderingerne. Arbejdsmiljø er kommenteret i bilag D.
Bidragene til de forskellige miljøeffektpotentialer dækker dermed alle dem, der er inkluderet i UMIP PC-værktøjet (Miljøstyrelsen, 1997a).
Ressourcer
Afhænger at materialesammensætningen af de enkelte produkter. Træet antages at stamme fra bæredygtig nordisk skovproduktion og defineres derfor at være en uudtømmelig ressource, se kapitel 4.
For en beskrivelse af disse parametre og deres betydning for miljøet henvises til ordlisten i bilag C.
8.1.2 Tidsmæssig afgrænsning
Den tidsmæssige afgrænsning, det vil sige den tidshorisont inden for hvilken, de udarbejdede miljøprofiler er gyldige, styres i høj grad af det anvendte teknologiniveau, se derfor det efterfølgende afsnit om teknologisk afgrænsning. Ud over den anvendte teknologi bestemmes den tidsmæssige afgrænsning af gyldigheden af de anvendte normaliseringsreferencer, forsyningshorisonter og vægtningsfaktorer.
I denne opgave er ikke taget stilling til beregningsfaktorernes betydning på det endelige resultat. Blot skal nævnes, at referenceenhederne for normalisering er ca.10 år gamle, og at vurderingsfaktorerne for miljøeffektpotentialerne er baseret på år 2000.
8.1.3 Teknologisk afgrænsning
Casene er baseret på tre typer af data:
- Eksisterende data fra UMIP PC-værktøjet
- Eksisterende data fra færdiggjorte projekter bearbejdet og indtastet i forbindelse med nærværende projekt.
- Nye data indsamlet i forbindelse med dette brancheprojekt
Hvor de beskrevne processer hos virksomhederne er baseret på de mest anvendte teknologier, der ikke vurderes at ville ændre sig synderligt de næste mange år fremover, vil data fra den eksisterende database være den begrænsende faktor. Der er ikke i de efterfølgende vurderinger taget stilling til eventuelle ændringer i teknologiudviklingen for disse data.
I opbygningen af modellerne i UMIP PC-værktøj er der taget højde for dette ved at indbygge en høj grad af gennemskuelighed således, at profilerne hurtigt kan opdateres, hvis dette er nødvendigt. Opbygningen af modellen opbygget i LCV-systemet er vist i figur 8.1
Figur 8.1
Opbygning af model i LCV-system
8.1.4 Allokering
Efter udgivelsen af UMIP-materialet er der igangsat et større dansk konsensus projekt med det formål at opnå en fælles dansk LCA-metode. Et af de punkter, der er ved at blive ændret, er allokeringsmodellen. På nuværende tidspunkt er der enighed om den eksisterende allokeringsmodel ifølge UMIP, der er baseret på materialers lødighed, og som ikke kan bruges til alle materialetyper.
Da der derfor på nuværende tidspunkt ikke findes nogen generelt accepteret allokeringsmodel i Danmark, er det valgt så vidt muligt at undgå allokering. Hvis allokering bliver benyttet, vil dette blive fremhævet i de enkelte cases.
For at kunne illustrere de miljømæssige fordele ved genanvendelse af brugte materialer er det derfor valgt at godskrive de materialer, der med rette kan forventes at blive genbrugt. Dette gælder for eksempel for metaller, hvorimod plast- og trækomponenter forventes at blive sendt til forbrænding.
Ved en godskrivning af metalfraktionen er der tilføjet en omsmeltningsproces, hvorved metallerne leveres tilbage til den næste bruger i samme stand, som de blev modtaget. Efter en omsmeltning/oparbejdning kan man dernæst fratrække de ressourcer- og energiforbrug samt de deraf følgende påvirkninger af miljøet, som man har besparet den næste bruger for.
Det er valgt at godskrive materialer i de pågældende faser, hvori genanvendelsen sker. Derved viser materialefasen de reelle forbrug af energier, ressourcer og miljøpåvirkninger. Belastningerne fra for eksempel produktionsfasen og bortskaffelsesfasen vil derimod være reduceret idet man godskriver for de materialeforbrug, man sparer på andre materialeforbrugende produktsystemer.
|
|