Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien

10. Stol til undervisningsbrug til kontraktmarkedet

10.1 Formål
10.2 Afgrænsning
10.2.1 Vurderingens objekt
10.2.2 Afgrænsning af livsforløbet
10.3 Opgørelse
10.3.1 Præsentation af datakilder og deres repræsentativitet
10.3.2 Beregnede opgørelser
10.4 Vurdering
10.4.1 Beregnede energiforbrug
10.4.2 Normalisering
10.4.3 Vægtning
10.4.4 Delkonklusioner
10.5 Alternative modelleringer
10.5.1 Renere teknologiløsninger i produktionsfasen
10.5.2 Varierende levetider
10.5.3 Alternative bortskaffelsesveje
10.5.4 Substitution af bøg med alternativ træart
10.5.5 Substitution af syrehærdende lak med vandbaseret lak
10.5.6 Delkonklusion

10.1 Formål

Formålet med denne vurdering er at vise, hvorledes miljøprofilerne for en stol kan bruges til at påpege, hvor i stolens livsforløb eventuelle miljømæssige forbedringspotentialer er placeret. Udover at se på hele livsforløbet vil det også være muligt at fremhæve, hvilke komponenter/materialer eller faser i stolens livsforløb der er behæftet med de største miljømæssige belastninger.

Vurderingen er også målrettet mod branchen med det formål at illustrere mulighederne ved aktivt at udnytte den produktorienterede miljøtankegang fx som input til et miljøledelsessystem og i særdeleshed livscyklusvurderinger i det daglige arbejde. Eksempelvis kan resulaterne af dette arbejde anvendes til dokumentation af produkternes miljømæssige egenskaber ved udarbejdelse af kundeinformation (miljøvaredeklarationer) eller op mod kriterier i miljømærkeordninger.

Målgruppen for denne vurdering er producenter og andre interessenter i den danske møbelindustri.

10.2 Afgrænsning

Stolens primære ydelse er at være egnet som stol til undervisningsbrug. I denne udførelse er:

• stolen ikke polstret
• stolen uden armlæn

Som en del af stolens funktion forudsættes det, at den overholder gældende EN- og ISO produktstandarder for styrke, holdbarhed og stabilitet ISO 7173 og EN 1022. Ifølge standarderne er kravene til levetiden 10 års offentligt brug.

På baggrund af ovenstående er den funktionelle enhed defineret i tabel 10.1

Tabel  10.1
Funktionel enhed for stol

10.2.2 Afgrænsning af livsforløbet

En simpel illustration af livsforløbet er vist i figur 10.1

Figur 10.1  Se her!
Generelt livsforløb for stol

10.2.2.1 Materialefasen

I materialefasen er følgende processer inkluderet:

Materialer:

• Limning og faconspænding af finer hos dansk underleverandør

Herunder

• Skovning af dansk bøgetræ
• Produktion af finer hos dansk underleverandør
• Produktion af lim

• Produktion af stål

• Produktion af plast

Hjælpematerialer

• Produktion af lak
• Produktion af epoxy

Figur 10.2
Materialefase for vurderet stol

Figur10.2 viser de enhedsprocesser, der er inkluderet i materialefasen. For produktionen af for eksempel plast viser de bagvedliggende kasser, at produktionen af plast er bygget op af en lang række processer. For plast vil nogen af disse være:

• Udvinding af olie
• Raffinering af olie
• Udvinding af naturgas
• Crackning af olie og naturgas
• Produktion af energi (el og termisk)
• Polymerisering af plast

De resterende processer er bygget op på samme måde.

For en grundigere beskrivelse af de enkelte materialer henvises til relevante afsnit vist i tabel 10.2.

Tabel 10.2
Henvisning til generelle afsnit

Forbruget af materialer ved produktion af stol er vist i tabel 10.3.

Tabel  10.3
Forbrug af materialer

10.2.2.2 Produktionsfasen

Møbelproducenten fremstiller og sælger møbler til kontraktmarkedet herunder skoler, institutioner, kontorer, kantiner og konferencecentrer både i Danmark og til eksport.

I 1997 omsatte virksomheden for 80. mio. kr og beskæftigede ca. 106 medarbejdere på to fabrikker.

Virksomheden har indført formaliseret miljø- og kvalitetsledelse uden at være certificeret efter miljøledelse- og kvalitetsstandarderne ISO 14001/9001. Energianalyser gennemføres med mellemrum. Der udarbejdes løbende "grønne regnskaber". Produktudviklingen tager udgangspunkt i virksomhedens produktorienterede miljø- og kvalitetspolitik, hvor bedst mulig anvendelse af menneskelige og materalemæssige ressourcer herunder sundhed og ergonomi spiller en afgørende rolle.

I virksomhedseksemplet indkøbes råvarer og hjælpematerialer fra forskellige leverandører. Indkøbte træmaterialer kommer fra danske leverandører herunder faconspænd til stole, spånplader og finér til borde. Stålrør og stålplader indkøbes fra europæisk leverandør. Plastkomponenter og øvrige hjælpematerialer som lim, lak og epoxypulver m.m. indkøbes fra dansk leverandør, hvor flere råvarer kan være fremstillet i andre europæiske lande.

På fabrikken bearbejdes metalmaterialer ved hjælp af både traditionel- og computerstyret teknologi. Fra metalforarbejdning affedtes stålstellet i et jernfosfateringsanlæg med efterfølgende tørring og automatisk påføring af pulverepoxy. Afhærdede stålstel tranporteres til lager og montageafdeling.

Indkøbte faconspændte emner til sæde og ryg overfladebehandles med lak i sprøjteboks inkl. mellemslibning.

Afhærdede stålstel og faconspændte emner tranporteres til lager og montage, hvor stolen samles og transporteres til kunde

Produktionsfasen er illustreret i figur 10.4.

Figur  10.4  Se her!
Produktionsfase for stol

Hovedparten af datagrundlaget benyttet til denne fase stammer fra dataindsamlinger og målinger foretaget hos producent i 1996 og bearbejdet af Teknologisk Institut, Træteknik i samarbejde med Instituttet for Produktudvikling, IPU. Data vedrørende emissioner fra overfladebehandling stammer fra udleverede leverandørbrugsanvisninger.

Tabel  10.4 Se her!
Komponentliste for stol

På baggrund af ovenstående tabel 10.4 er den primære materialefordelingen af stolen som følger:

• 6466 g stål
• 1077 g træ
• 76 g plast

Ifølge informationer fra producenten bliver der i forbindelse med produktionen ikke produceret nævneværdige mængder af træ-, plastaffald eller affald fra overfladebehandlingen af stoledelene. Derfor er disse ikke opgjorte for denne fase.

Ved lakerings- og maleprocesserne er 100% af emissionerne tilskrevet denne fase.

Ved lakering af træ er miljøpåvirkningerne dels beregnet på baggrund af informationer fra producenten og dels på baggrund af indholdsstoffer indhentet via sikkerhedsdatablade fra producenterne af lak.

Emissioner forbundet med overfladebehandling med epoxypulver er ikke inkluderet i opgørelsen.

Da indholdet af mærkningspligtige farlige stoffer som regel er angivet i intervaller, er der i dette arbejde valgt at anføre de maksimale værdier. Dette medfører uundgåeligt, at indholdet af stoffer ofte vil overstige 100%, men denne fejl vurderes at være i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, hvor stofferne vurderes efter et "worst-case"-scenarie.

På baggrund af ovenstående er emissionen af farlige stoffer fra overfladebehandlingsprocesserne opstillet i nedenstående tabel, idet det antages, at samtlige nævnte stoffer udledes til delmiljøet luft.

Tabel  10.5
Emission til luft af stoffer fra overfladebehandlingsprocesser ifølge sikkerhedsdatablade pr. funktionel enhed

Følgende affaldsmængder pr. funktionel enhed er opgjort:
1,410 kg stålaffald - tilskrevet bearbejdning af stål
0,025 kg tungmetalholdigt slam - tilskrevet overfladebehandling af stålelementer
0,520 kg tungmetalholdigt støv - tilskrevet overfladebehandling af stålelementer

10.2.2.3 Brugsfasen

Ved almindelig brug af stolen antages det, at stolen gøres rent med varmt vand. Ligeledes er det totale forbrug af vand gennem hele brugsfasen til aftørring sat til 100 liter. Der bruges alm. vandværksvand tappet ved 10° C og opvarmet til 40° C. Vandet er opvarmet ved brug af naturgas.

Ud over den daglige/ugentlige rengøring er det også oplyst, at man kan regne med at fodens dubsko skal udskiftes én gang under livsforløbet. Dette medfører, at brugsfasen tilskrives 55 g PA til ekstra dubsko.

Når stolen bortskaffes om 10 år, forudsættes, at stolen demonteres således, at trædelen forbrændes med energiindvinding, dvs. produktion af fjernvarme. Denne producerede energi vil således substituere energi produceret ved afbrænding af fossile brændsler i et almindeligt oliefyr.

Det antages, at 50% af stålet sendes til genbrug og derfor vil kunne substituere brugen af primært stål. De resterende 50% ryger med trædelen til forbrænding, hvor det ender som terminalt affald sammen med slaggen. I de alternative modelleringer vil en forøgelse af genbrugsandelen blive vurderet.

Demontage at stol er ikke inkluderet. Grundet stolens enkle design vurderes en demontage ikke at være af nogen betydning for den samlede vurdering.

10.2.2.5 Transportfasen

I livsforløbet er der en lang række transportfaser. Nogle af disse er:

• transport af skovet træ til produktion af finer
• transport af materialer og halvfabrikata til producent af stole
• transport af færdigt produkt til kunde
• transport af udtjent produkt til affaldsbehandling

Disse enkelte transportled vises samlet i transportfasen for at kunne vurdere transportens betydning for stolens miljøprofil.
Alle materialer forudsættes at blive transporteret med lastbil.

De fastsatte transportafstande er vist i tabel 10.6.

Tabel  10.6
Fastsatte transportafstande pr. funktionel enhed (afrundede værdier)

10.3 Opgørelse

Opgørelse af materialeflow er vist i figur 10.5 og er baseret på produktinformationer fra producent og baseret på ovenstående afgrænsning.

Figur 10.5 Se her!
Opgørelse af materialeflow

Opgørelsen for transportfasen er vist i tabel 10.6 under afgrænsning.

10.3.1 Præsentation af datakilder og deres repræsentativitet

Nedenstående tabel præsenterer de i modelleringen benyttede data og deres repræsentativitet for det egentlige produktsystem.

10.3.2 Beregnede opgørelser

På baggrund af afgrænsningen er opgørelsen for det totale livsforløb vist i figur 10.6.

Figur 10.6 Se her!
Termineret opgørelse af udvalgte ressourceforbrug og affaldsfraktioner

10.4 Vurdering

Det beregnede energiforbrug er beregnet som primær energi. Med primær energi ses der ikke kun på det energiforbrug, der for eksempel kan måles ved den enkelte maskine, men der tages også hensyn til ledningstab, nyttevirkningsgrad ved energifremstilling og energiforbruget ved udvinding og forarbejdning af energiressourcer. Til produktion af 1 kg kul bruges ca. 600 g til selve udvindingen. Hvis man ligeledes regner med en nyttevirkningsgrad på kulkraftværket på 75% og et ledningstab på 10%, kan man groft sagt sige, at 1 kWh forbrugt strøm fra ledningsnettet svarer til 2 kWh primær energi ~ 7,2 MJ primær energi.

Ved beregning af energiforbrug fokuseres på to typer af energi: Primær energi, materiale og Primær energi, proces. Hvor primær energi, proces svarer til det energiforbrug til produktionsprocesser og transportprocesser, viser primær energi, materiale den energi, der er bundet i selve materialet, som vil kunne udnyttes ved forbrænding på et affaldsforbrændningsanlæg.

Figur 10.7  Se her!
Primære energiforbrug for samlet produktsystem

Af figur 10.7, der viser de primære energiforbrug opdelt på de forskellige faser, ses det ikke overraskende, at de største energiforbrug er knyttet til materialefasen. Her er det især produktionen af stål, der står for langt den overvejende del af forbruget (ca. 90%). Det primære energiforbrug bundet i materialer stammer næsten udelukkende fra trækomponenterne.

Energiforbruget i produktionsfasen stammer hovedsageligt fra overfladebehandlingen af metaldelene. Det reelle samlede energiforbrug i denne fase er egentligt en del større, men grundet godskrivningen af stålfraktionen, der sendes til genbrug, godskrives ca. 30 MJ primær energi i denne fase.

Grundet usikkerheder er det ikke muligt at differentiere mellem energiforbruget i brugsfasen og transportfasen, men hvor transportfasen udelukkende bruger energi til forbrænding i dieselmotorer (procesenergi), stammer energiforbruget i brugsfasen både fra dubskoene (materialeenergi) og opvarmning af vand i naturgasfyr (procesenergi).

Det negative energiforbrug i bortskaffelsesfasen stammer fra godskrivning af omsmeltet stål, der kan genbruges i andre produktsystemer og derved reducere brugen af primære materialer og forbrændingen af træ- og plastdelene, der gennem genvinding af den producerede varme kan substituere naturgas i almindelige fyr placeret i danske ejendomme, der ikke er tilknyttet fjernvarmeanlæg.

I denne modellering er det forudsat, at 50% af metalkomponenterne i stolen genbruges. Altså ender 3,2 kg af stålet i terminalt deponi. Hvis alt stålet kunne genbruges, ville man kunne godskrive ca. 90 MJ primær energi yderligere ved substitution af primære ressourcer.

 10.4.2 Normalisering

Ved normaliseringen vurderes de miljømæssige bidrag i forhold til, hvad en gennemsnitsborger udleder eller forbruger i løbet af et år. Resultatet bliver derfor opgjort i personækvivalenter (PE), hvor 1 PE svarer til gennemsnitsbelastning pr. borger pr. år. Tallene i de følgende figurer er opgjort som milliPE (mPE), hvor 1 mPE svarer til 0,001 PE.

Da de normaliserede figurer udelukkende viser miljøpåvirkningernes størrelse i forhold til "baggrundsbelastningen", kan normaliseringen ikke bruges til at vise, hvilke effekter der er mest væsentlige. Derimod kan de bruges til at illustrere produktets miljømæssige performance i forhold til denne "baggrundsbelastning". I den nedenstående gennemgang vil de specifikke grafer ikke blive underlagt en gennemgribende analyse, da denne er valgt foretaget i sammenhæng med præsentationen af de vægtede bidrag/forbrug, der præsenteres i det efterfølgende afsnit.

I figur 10.8, der viser de normaliserede potentielle bidrag til de ydre miljøeffekter, ses det, at det største enkeltbidrag kommer fra produktionen af farligt affald fra produktionsfasen. Hvis man ser bort fra det farlige affald, er det også materialefasen, der dominerer disse undtagen bidrag til fotokemisk ozon samt persistent toksicitet samt slagge og aske. De store bidrag til fotokemisk ozon og persistent toksicitet stammer begge fra produktionsfasen, hvor produktionen af slagge og aske stammer fra bortskaffelsesfasen.

Selv om figur 10.8 viser et relativt stort bidrag til produktionen af farligt affald, repræsenterer dette kun et bidrag, der svarer til ca. 6 mPE, hvilket kan oversættes til 6 ? af en gennemsnitsborgers årlige bidrag. Som nævnt tidligere vil væsentligheden af dette bidrag blive diskuteret i vægtningen.

Figur  10.8
Normaliserede miljøeffektpotentialer for samlet produktsystem

I figur 10.9 er forbruget af ressourcer i produktsystemet blevet relateret til en gennemsnitsborgers årlige forbrug. Her ses det ikke overraskende, at det igen er materialefasen, der er den mest belastende fase. Dette skyldes, at det som regel er her, at det meste af selve ressourceforbruget foregår, samt at disse processer som regel også er de mest energitunge og dermed medfører store forbrug af energiressourcerne: kul, olie og gas.

Figuren viser også, at produktsystemet, ved at gøre de brugte materialer tilgængelige for andre produkter (genbrug), opnår en samlet besparelse af ressourcerne. Hovedtanken bag dette er, at man ved sørge for korrekt bortskaffelse af materialer o.a. leverer de materialer tilbage i samme stand, som man modtog dem i. For produkter samt materialer, som sendes til forbrænding med indvinding af den frigivne energi, kan denne udnyttes til almindelig opvarmning, hvorved kan spares et forbrug af fossile brændsler til opvarmning.

Figur 10.9
Normaliserede ressourceforbrug for samlet produktsystem

10.4.3 Vægtning

I det følgende vil de vægtede miljøprofiler for henholdsvis ressourceforbruget og miljøeffekterne blive gennemgået. For en beskrivelse af disse effekter, og hvorledes de beregnes og fortolkes, henvises til afsnit 3.

Figur 10.10
Samlet miljøprofil for vægtede miljøeffektpotentialer

Den samlede miljøprofil for de vægtede miljøeffektpotentialer viser, at den mest væsentlige miljøeffekt vurderes at være produktionen af farligt affald. Fra materialefasen stammer denne fra produktionen af stål, der også er den største bidragsyder til de samlede effekter i denne fase.

I profilen ses det også, at bidragene fra brugsfasen og transportfasen er så små, at de ikke kan ses af profilen. At disse to faser ikke viser nogen bidrag, er altså ikke ensbetydende med, at der ikke er nogen miljøpåvirkning blot, at bidragene er så små, at de ikke fremtræder.

Som tilfældet var med det primære energiforbrug, har bortskaffelsesfasen negative bidrag til de fleste miljøeffekter. Dette gælder dog ikke for produktionen af slagge og aske, der stammer fra forbrændingen af plast, træ og stål.

Figur 10.11
Samlet miljøprofil for vægtede ressourceforbrug

Som for energiforbruget og miljøeffekterne ses af figur 10.11, der viser de vægtede ressourceforbrug for det samlede produktsystem, at det er materialefasen, der karakteriserer ressourceforbrugene. Her er det især forbruget af jern og mangan til produktionen af stål, der dominerer. Tilsvarende ses negative forbrug af begge disse ressourcer ved godskrivningen af stål fra produktionen af affald i produktionsfasen og bortskaffelsesfasen.

Forbruget af stenkul i materialefasen knytter sig udelukkende til produktionen af energi, hvorimod forbruget af naturgas og råolie for ca. 3-4% vedkommende knytter sig til materialer (plast).

Forbruget af naturgas i produktionsfasen og brugsfasen stammer begge fra produktionen af termisk energi (varme), hvor forbruget af råolie i transportfasen udelukkende stammer fra dieselolie forbrændt i lastbil.

De negative forbrug af energiressourcer (naturgas, råolie og stenkul) i bortskaffelsesfasen stammer alle fra godskrivningen af energiforbrug ved forbrænding af træ og plast samt godskrivning af stål.

10.4.4 Delkonklusioner

Det væsentligste forbrug af materialer stammer fra produktionen af stål, hvor det er valgt at bruge 90% primære materialer. En reduktion af dette forbrug ville derfor kræve, at der findes alternative materialer til at udfylde stålets funktioner. Alternativt må det sikres, at stålkomponenterne efter brug kan demonteres og sendes til genbrug. Ansvaret for korrekt bortskaffelse kan derefter overlades til genanvendelsesindustrien, men en dialog med de enkelte producenter af møbler eller branchen vil kunne sikre, at bortskaffelsesvejene optimeres således, at de ikke fornybare ressourcer sikres en længere forsyningshorisont. Ud over dette kan man ved demontering, sortering og genbrug undgå at betale eventuelle affaldsafgifter, der ikke forventes at blive reduceret i den nærmeste fremtid.

Som med ressourceforbrugene er de største energiforbrug knyttet til stål. Igen henvises til demontering af det udtjente produkt. Med hensyn til produktionsfasen er det især overfladebehandlingen af metaldelene, der dominerer profilen.

Rent toksikologisk ser kemikalieforbruget i produktionsfasen ud til at influere på den opstillede miljøprofil. I produktionsfasen er der en ikke uvæsentlig produktion af farligt affald fra overfladebehandlingen af ståldelene, som producenten kunne rette sit fokus mod.

10.5 Alternative modelleringer

Ovenstående modellering af livsforløbet for stolen, fremover kaldet referenceproduktet, medfører, at man kan opstille nogle relevante alternativer, hvor effekten af ændringer i livsforløbet i forhold til referenceproduktet kan synliggøres gennem simuleringer. I det efterfølgende vil følgende simuleringer blive gennemført og sammenlignet med referencen:

• Indførelse af en renere teknologiløsning i produktionsfasen (baseret på faktiske investeringer)
• Varierende levetider
• Alternative bortskaffelsesveje
• Substitution af bøg med alternativ træart
• Substitution af syrehærdende lak med vandbaseret lak

10.5.1 Renere teknologiløsninger i produktionsfasen

Efterfølgende den indledende dataindsamling har stoleproducenten indført en renere teknologiløsning i processen "Overfladebehandling af ståldele". Resultaterne af denne investering er vist i tabel 10.8.

I eksemplet er forbruget af elektricitet pr. emne forøget med 10%. Resten af ændringerne er negative.

Tabel 10.8
Resultat af renere teknologiinvesteringer

Hvis man udelukkende sammenligner det primære energiforbrug ved overfladebehandling, viser figur 10.11, at man ved indførelse af den pågældende renere teknologi løsning opnår en samlet besparelse på ca. 10 MJ primær energi. Hvis man sætter prisen på 1 kWh til 1,7 DKK (Hillerød kommune, 1999), vil de 10 MJ primær energi svare til en omtrentlig besparelse på ca. 2,40 kr. pr. stol (se omregningsfaktorer afsnit 9.4.1). Det forudsættes, at de 10 MJ kan bespares som elektricitet.

Yderligere eksempler på lønsomhed af renere teknologiinvesteringer er kortlagt i projekt om "Indsatslister, Rapport om træ- og møbelbranchen – praktisk anvendelse af renere teknologi, miljøledelse" (Træets Arbejdsgiverforening, 1997).

Figur 10.12
Reduktion af forbruget af primær energi ved indførelse af renere teknologiløsning ved overfladebehandling af ståldele

10.5.2 Varierende levetider

For at illustrere effekterne ved ændrede levetider, er der i figur 10.13 gennemført modelleringer for levetider på henholdsvis 5, 10 og 20 år, hvor de 10 år svarer til vores referenceprodukt.

De opstillede profiler i figur 10.13 viser ikke overraskende, at ved en halvering af levetiden fordobler vores belastning pr. produkt. Argumentationen for dette skal findes i vores funktionelle enhed, der definerer stolens ydelse til at være 10 år. Hvis en stol har en levetid på 5 år, skal der altså bruges to stole for at opfylde denne ydelse. Ligeledes skal der kun bruges ½ stol, hvis levetiden fordobles i forhold til referencen.

Ændring af levetiden for stolen vil ikke influere på brugefasen. Dette skyldes, at selve vurderingens objekt er defineret at være brugen af en stol i 10 år. Derfor vil forbruget af varmt vand til rengøring og forbruget af dubsko forblive uændret.

Denne udvikling vil være identisk for ressourceforbrugene, hvorfor disse ikke vises.

Figur 10.13
Vægtet miljøprofil for miljøeffektpotentialer ved varierende levetid

10.5.3 Alternative bortskaffelsesveje

For referenceproduktet er det antaget, at 50% af stålet genbruges efter endt brug. Dette er dog ikke et særligt realistisk scenarie. Derfor er der i figur 10.14 vist en sammenligning af det originale scenarie i forhold til et nyt scenarie, hvor 100% af stålet fra stolen genbruges.

Figur 10.14
Miljøprofil for vægtede miljøeffektpotentialer i bortskaffelsesfasen for to alternative bortskaffelsesscenarier

Miljøprofilen for de vægtede miljøeffektpotentialer i bortskaffelsesfasen for de to alternative bortskaffelsesscenarier viser, at samtlige negative bidrag (besparelser) bliver væsentligt forøget.

Produktionen af volumenaffald er den eneste faktor, der bliver forøget. Dette skyldes den forøgede produktion af genbrugsstål, hvor der produceres en del slagge og aske.

De to mest interessante ændringer i profilen fra 50% genbrug af stål til 100% genbrug af stål er bidragene til drivhuseffekt, økotoksicitet, persistent toksicitet og produktionen af slagge og aske. Men hvor de negative bidrag til drivhuseffekt og økotoksicitet bliver fordoblet, er det negative bidrag til persistent toksicitet ca. 75%.

Ud over disse væsentlige forbedringer er også produktionen af slagge og aske blevet reduceret i et sådant omfang, at den ikke længere er interessant i den samlede profil.

10.5.4  Substitution af bøg med alternativ træart

Som alternativt træmateriale til produktionen af faconspændte finerede træplader bliver der i Sverige i stort omfang brugt birk (Træteknik, 1999). Forskellen mellem de to materialer i produktsystemet vil hovedsageligt komme til udtryk på baggrund af forskelle i densiteten og brændværdien. Ved at sammenligne disse (se tabel 10.9) ses det dog, at den umiddelbare forskel ligger i densiteten og ikke i brændværdien.

Tabel 10.9
densiteter og brændværdier for bøg og birk

Forskellen i densiteter mellem de to træarter, der kan beregnes til ca. 10%, vil få indflydelse på følgende faser i livsforløbet,:

• Materialefasen
  - Skovning – lavere densitet medfører mindre forbrug af brændstof

• Transportfasen
  - Transport af trækomponenter medfører reduceret forbrug af brændstof

Da transporten af trævarer udgør en meget lille del af den samlede transportfase, vil denne sammenligning kun fokusere på selve materialefasen.

Forbruget af træ i stolen svarer til 1,0077 kg faconspændt plade. Dette svarer til, at pladen indeholder 0,0017 m³ bøg. Da birks massefylde er 10% lavere end den for bøgetræ, vil en faconspændt plade med samme rumfang veje 0,89 kg.

Tabel  10.10
Primær energi for to alternative træarter

Tabel 10.10 viser, at vi ved brug af en alternativ trætype (birk) i forhold til bøgetræ vil kunne reducere forbruget af procesenergi fra 0,14 MJ til 0,13 MJ pr. stol. Ligeledes vil energiindeholdet i materialet blive reduceret fra 21,5 til 19 MJ.

I forhold til resten af livsforløbet vurderes det derfor ikke, at en udskiftning af træsorten vil kunne forbedre miljøprofilen i nogen væsentlig grad.

10.5.5 Substitution af syrehærdende lak med vandbaseret lak

Ved substitutuion af syrehærdende lak med en vandbaseret lak opnås en væsentlig reduktion af emissioner fra selve processen, idet det antages, at alle emissioner kan tilskrives denne proces. Hermed menes, at lakken er færdig med at afdampe, når den forlader virksomheden.

I tabel 10.11 er vist de mærkningspligtige stoffer fremskaffet gennem produktsikkerhedsdatablade, leveret af lakproducenten.

Tabel 10.11
Emission af mærkningspligtige farlige stoffer fra de to alternative laktyper

Ved at indføre ovenstående værdier i LCV-modellen kan miljøprofilen for lakeringsprocessen af trædelene hos stoleproducenten beregnes og illustreres som vist i figur 10.15. Det skal bemærkes, at sammenligningen udelukkende er baseret på en sammenligning af emissionerne ved brug af 1 kg overfladebehandling, hvad enten der er tale om en syrehærdende lak eller en vandbaseret lak.

Figur 10.15
Syrehærdende lak contra vandbaseret pr. kg påført

En forudsætning for denne simulering er, at produktionsfasen for den vandbaserede lak er identisk med produktionsfasen for den syrehærdende lak. Dette underbygges af enhedsprocesdata fra producenten af lak, der er baseret på gennemsnitsdata fra hele produktionen – både produktion af syrehærdende og vandbaseret lak.

Konklusionen er altså, at selv om en overgang fra syrehærdende lak til vandbaseret lak ikke vil have den store effekt for den samlede miljøprofil, vil belastningen fra den enkelte proces blive væsentligt forbedret. Ud over dette vil en reduktion af udledningen af VOC’ere i produktionsfasen være med til at opfylde branchens frivillige reduktionsaftale omtalt i afsnit 7.

10.5. 6 Delkonklusion

Hvis man sammenligner de tre simuleringer gennemgået i det ovenstående (indførelse af renere teknologi i produktionen, ændring af levetid og ændring af bortskaffelsesveje), kan det klart konkluderes, at de største forbedringer vil kunne blive opnået ved en forøgelse af levetiden. Da stålet er langt den mest belastende faktor, vil det være muligt at opnå væsentlige miljømæssige forbedringer ved blot at udskifte sæde og ryg samt de plastdele, der måtte blive slidt.

En anden ikke uvæsentlig faktor er behandlingen af stolen efter endt brug. Her har simuleringerne vist, at genbrug af metaldelene er meget vigtigt for stolens profil. Bortset fra at kunne reducere det samlede forbrug af ressourcer, er det også muligt at reducere bidraget til de potentielle miljøeffekter.

Med hensyn til selve produktionen af stolen er det meget vigtigt ikke at nedtone denne fase. Selv om den ikke ser ud af meget i den samlede profil, er denne fase langt fra uvæsentlig. Bortset fra mulige påvirkninger af arbejdsmiljøet, fra påføring af lak og maling og svejseprocesserne, er der også den rent holdningsmæssige, idet man ikke kan forvente, at en virksomhed, der er ligeglad med sit eget nærmiljø, vil have den store interesse i at tage hensyn til de andre faser i produktets livsforløb.

En anden grund til, hvorfor produktionen er en væsentlig fase, er, at det ofte er her, virksomheden har nemmest ved at foretage forbedringer. Det er også her, at virksomheden gennem disponeringer i fx design, produktudvikling, indkøb, transport o. a. har mulighed for at disponere mange af produktets miljømæssige egenskaber under hele livsforløbet.

For yderligere ideer til indførelse af renere teknologiløsninger henvises der til:

"Energibesparelser og succeshistorier i træindustrien", Træets Arbejdsgiverforening og Energistyrelsen, 1998

"Indsatslister, Rapport om "Træ- og møbelbranchen – praktisk anvendelse af renere teknologi/miljøledelse" ", Træets Arbejdsgiverforening, Teknologisk Institut, COWI, MTC, 1997

"Reduktion af energiforbrug til udsugning i træindustrien – gennem demonstration af tilpasset punktudsug" Teknologisk Institut, Energistyrelsen, 1998