1: Dette tal har ingen umiddelbar effekt på resultatet, og den eventuelle fejl ved at inkludere den er derfor minimal.

11.3.2 Beregnede opgørelser

Efter modellering i PC-værktøj kan de terminerede opgørelser for det totale livsforløb vises i figur 11.6.

Figur 11.6 Se her!
Termineret opgørelse af udvalgte ressourceforbrug og affaldsfraktioner

11.4 Vurdering

Det beregnede energiforbrug er beregnet som primær energi. Med primær energi ses der ikke kun på det energiforbrug, der for eksempel kan måles ved den enkelte maskine, men der tages også hensyn til ledningstab, nyttevirkningsgrad ved energifremstilling og energiforbruget ved udvinding og forarbejdning af energiressourcer. Til produktion af 1 kg kul bruges ca. 600 g til selve udvindingen. Hvis man ligeledes regner med en nyttevirkningsgrad på kulkraftværket på 75% og et ledningstab på 10%, kan man groft sagt sige, at 1 kWh forbrugt strøm fra ledningsnettet svarer til 2 kWh primær energi ~ 7,2 MJ primær energi.

Ved beregning af energiforbrug fokuseres på to typer af energi: Primær energi, materiale og Primær energi, proces. Hvor primær energi proces svarer til det energiforbrug til produktionsprocesser og transportprocesser, viser primær energi, materiale den energi, der er bundet i selve materialet, som vil kunne udnyttes ved forbrænding på et affaldsforbrændingsanlæg. Figur 11.7 viser de primære energiforbrug opdelt på de forskellige faser.

Figur 11.7  Se her!
Primære energiforbrug for samlet produktsystem

Figur 11.7 viser, at de største procesenergiforbrug er knyttet til materiale- og produktionsfasen. I grafen ser det ud til, at produktionsfasen hos virksomheden har det største energiforbrug, men da forskellen mellem materialefasen og produktionsfasen er så lille, er det ikke muligt entydigt at konkludere dette.

Grundet afgrænsningen er der ingen data for energitab gennem vinduet i brugsfasen. Det lille energiforbrug, der ses på grafen, stammer derfor udelukkende fra produktion af maling.

Den energiproduktion, der ses i bortskaffelsesfasen, stammer fra godskrivning af omsmeltet stål og glas samt forbrændingen af træ og gummi. Omsmeltet stål og glas kan genbruges i andre produktsystemer og derved reducere brugen af primære materialer, mens forbrænding af træ og gummi kan substituere fossile brændsler i fjernvarmeanlæg.

I transportfasen stammer energiforbruget udelukkende fra forbruget af diesel til lastbil og skib.

Materialeenergien i materialefasen stammer fra den energi, der er bundet i træet, og som frigøres i produktionsfasen og bortskaffelsesfasen.

Ud over at have et rimeligt energiforbrug karakteriseres produktionsfasen også ved at have en rimeligt stor produktion af materialebunden energi. Dette stammer fra affaldstræet, der sælges som brænde til andre virksomheder, der dermed kan reducere deres forbrug af fossile brændsler.

11.4.2 Normalisering

Ved normaliseringen vurderes de miljømæssige bidrag i forhold til, hvad en gennemsnitsborger udleder eller forbruger i løbet af et år. Resultatet opgøres derfor i personækvivalenter (PE), hvor 1 PE svarer til gennemsnitsbelastning pr. borger pr. år. Tallene i de følgende figurer er opgjort som milliPE (mPE), hvor 1 mPE svarer til 0,001 PE.

Da de normaliserede figurer udelukkende viser miljøpåvirkningernes størrelse i forhold til "baggrundsbelastningen", kan normaliseringen ikke bruges til at vise, hvilke effekter der er mest væsentlige. Derimod kan de bruges til at illustrere produktets miljømæssige performance i forhold til denne "baggrundsbelastning". I den nedenstående gennemgang vil de specifikke grafer ikke blive underlagt en gennemgribende analyse, da denne er valgt foretaget i sammenhæng med præsentationen af de vægtede bidrag/forbrug, der præsenteres i det efterfølgende afsnit.

Figur 11.8 viser de normaliserede potentielle bidrag til de ydre miljøeffekter. Den største enkeltemission kommer fra produktionsfasens bidrag til persistent toksicitet. Denne udledning stammer næsten udelukkende fra den antagede emission af naphta fra overfladebehandling med VAC-væske.

Ser man bort fra VAC-væsken, er der også betydelige bidrag til fotokemisk ozondannelse og humantoksicitet knyttet til vedligehold af vinduet ved maling i brugsfasen.

Produktionen af farligt affald fra produktionsfasen. Hvis man ser bort fra det farlige affald er det også materialefasen, der dominerer disse undtagen bidrag til fotokemisk ozon samt persistent toksicitet samt slagge og aske. De store bidrag til fotokemisk ozon og persistent toksicitet stammer begge fra produktionsfasen, hvorimod produktionen af slagge og aske stammer fra bortskaffelsesfasen.

Figur 11.8 viser bidragenes relative størrelse. Som nævnt tidligere vil væsentligheden af disse bidrag blive diskuteret i vægtningen.

Figur  11.8
Miljøeffekter udtrykt i mPE-Produktsystem

Der er til produktions-, brugs-, bortskaffelses- og transportfasen næsten udelukkende knyttet energiforbrug. Dette afspejles også af den normaliserede ressourceprofil vist i figur 11.9, hvor de fleste forbrug kan karakteriseres som energiressourcer (brunkul, naturgas, råolie og stenkul).

I materialefasen ses også forbrug af jern og mangan, der knytter sig til metaldelene i vinduet.

Figur 11.9
Ressourceforbrug udtrykt i mPE - Produktsystem

Da materialerne til ruden hovedsageligt består af ressourcer med "uendelig" forsyningshorisont, fremgår disse ikke af profilen.

11.4.3 Vægtning

I det følgende vil de vægtede miljøprofiler for henholdsvis ressourceforbruget og miljøeffekterne blive gennemgået. For en beskrivelse af disse effekter, og hvorledes de beregnes og fortolkes, henvises til kapitel 3.

Figur  11.10
Samlet miljøprofil for vægtede miljøeffektpotentialer

Med udgangspunkt i den samlede miljøprofil for de vægtede miljøeffektpotentialer vurderes den væsentligste miljøeffekt at være bidraget til persistent toksicitet fra overfladebehandling med VAC-væske i produktionsfasen.

Bidrag til humantoksicitet i produktionsfasen stammer hovedsageligt fra overfladebehandlingen af træet med VAC-væske og maling.

Produktionen af farligt affald fra materialefasen stammer fra produktionen af stål, der sammen med produktionen af ruden er den største bidragsyder til de samlede effekter i denne fase. Dog har produktion af maling også et væsentligt bidrag til farligt affald fra produktionsfasen.

Fotokemisk ozon, humantoksicitet og produktion af farligt affald stammer fra produktion og brug af maling i brugsfasen.

I bortskaffelsesfasen er alle de vægtede bidrag negative fra godskrivningen bortset fra bidragene til humantoksicitet, der stammer fra omsmeltningen af glas.

Ved transportfasen viser grafen kun bidrag til drivhuseffekt, næringssaltbelastning og nogle få andre. Dette skyldes, at denne fasen udelukkende tilskrives transportprocesser, der karakteriseres ved forbrænding af raffinerede olieprodukter.

Figur 11.11
Samlet miljøprofil for vægtede ressourceforbrug

Figur 11.11 viser den vægtede ressourceprofil. De fleste faser har en væsentlig påvirkning på den samlede profil, bortset fra brugsfasen.

Men hvor produktionsfasen, brugsfasen og transportfasen udelukkende har ressourceforbrug tilknyttet produktion af energi også kaldet energiressourcer, har materialefasen også en del forbrug knyttet til metalliske ressourcer.

I materialefasen kan forbruget af jern og mangan 100% allokeres til produktionen af det stål, der indgår i vinduet. Energiressourcerne derimod knytter sig hovedsageligt til produktionen af glas til ruden. De resterende materialer har ingen påvirkning af det vægtede ressourceforbrug i materialefasen.

I produktionsfasen stammer forbruget af naturgas hovedsageligt fra termiske processer ved produktion af varme, hvorimod forbruget af råolie og kul hovedsageligt stammer fra forbruget af elektricitet.

I bortskaffelsesfasen er 90% af metalressourcerne blevet godskrevet, således at det reelle forbrug i hele produktsystemet kun svarer til tabet, der er sat til 10%. Det mest interessante er dog det relativt store negative forbrug af råolie, der næsten udelukkende stammer fra forbrænding af træet i rammen og de øvrige trækomponenter.

Godskrivning af glasset i ruden samt stålet medfører også visse negative forbrug af energiressourcer, men disse ophæves dog af selve omsmeltningen af de brugte komponenter.

Forbrændingen af gummilisten har ingen effekt på profilen.

11.4.4 Delkonklusioner

Det væsentligste forbrug af materialer stammer fra produktionen af stål, hvor det er valgt at bruge 90% primære materialer. Dette forbrug kan reduceres ved at finde andre materialer til erstatning af stålet eller ved at sikre sig, at stålkomponenterne efter brug kan demonteres og sendes til genbrug. Ansvaret for korrekt bortskaffelse skal ikke kun overlades til genanvendelsesindustrien, men skal sikres gennem dialog mellem de enkelte producenter og/eller branchen og genanvendelsesindustrien. Bortskaffelsesvejene skal optimeres, således at de ikke-fornybare ressourcer sikres en længere forsyningshorisont. Ud over dette kan man ved demontering, sortering og genbrug undgå at betale affaldsafgifter, der ikke forventes at blive reduceret i den nærmeste fremtid.

Grundet den uendelige forsyningshorisont for kvarts (til glasproduktion) vurderes denne ikke at have nogen effekt på de vægtede profiler. Energiforbruget til produktion af glas til ruden har derimod betydelige energiforbrug og dermed følgende forbrug af ressourcer og belastninger af miljøet til følge.

I produktionsfasen er det især overfladebehandlingsprocesserne, der medfører store belastninger. Dette kunne tænkes reduceret ved ændrede produktionsprocesser eller brug af andre produkter, der er mindre belastende. I det ovenstående er der dog ikke taget hensyn til, hvordan andre behandlingstyper vil kunne forandre levetiden for det samlede vindue.

Som nævnt ovenfor er udvekslingerne i brugsfasen udelukkende knyttet til vedligehold ved påføring af maling.

I bortskaffelsesprocessen har det betydning, at alle dele af vinduet kan genanvendes, enten ved direkte genbrug eller ved udnyttelse af bunden energi. Dette sikres ved at bruge så få materialer som mulige og ved at forberede materialer og komponenter for genanvendelse gennem design.

11.4.5 Alternative modelleringer

Med udgangspunkt i ovenstående modellering af livsforløbet af vinduet, fremover kaldet referenceproduktet, er opstillet relevante produktalternativer. Effekten af ændringer i livsforløbet i forhold til referenceproduktet er i dette afsnit synliggjort gennem simuleringer. I det efterfølgende vil følgende simuleringer blive gennemført og sammenlignet med referencen:

• Substitution af VAC-væske med kernetræ fra samme leverandør eller træ med større naturlig holdbarhed fra andre lande, hvilket igen vil medføre ændrede transportafstande
• Betydningen af energitab i brugsfasen
• Ændret bortskaffelsesscenarie

11.4.5.1 Substitution af VAC-væske med kernetræ fra samme leverandør eller træ med større naturlig holdbarhed fra andre lande end Norden

En af de store "syndere" i referenceproduktet viste sig at være VAC-væsken. I det efterfølgende er det valgt at sammenligne med to alternativer:

1. substitution af VAC-behandlet træ med kernetræ uden vaccumimprægnering. Træet antages at stamme fra samme træleverandør.
2. Substitution af VAC-behandlet træ med træ med større naturlig holdbarhed fra anden leverandør. I dette tænkte eksempel er valgt at basere eksemplet på sibirisk lærk, der har en stor naturlig holdbarhed. Det antages, at styrkeegenskaberne i sibirisk lærk svarer til fyrretræets.

For begge de alternative modelleringer gælder, at den øvrige overfladebehandling bevares.

For alternativ 1 er den eneste ændring i forhold til referenceproduktet produktion og påføring af VAC-væske. Kernetræets lidt større densitet medfører ikke nogen mærkbare ændringer i profilerne.

For alternativ 2 er både produktion og brug af VAC-væske fjernet, samtidig med at træets transportafstand fra skov over opskæring og tørring til producent er ændret fra 800 km med skib til 2000 km med lastbil eller dieseldrevet tog. Afstanden på 2000 km er sat lavt for at vise, hvor meget afstanden påvirker resultatet.

Da produktionen af VAC-væske ikke har nogen mærkbar effekt på den samlede profil i materialefasen, er derfor valgt kun at vise resultatet af de vægtede miljøeffektpotentialer for produktionsfasen, se figur 11.12. Her ses det at belastningerne til persistent toksicitet falder drastisk ved fjernelse af emissioner forbundet med overfladebehandling med VAC-væske. Altså vil en substitution af VAC-væsken ændre profilens udseende væsentligt under forudsætning af antagelsen om, at 100% af de oplyste stoffer emitteres til luft.

Figur 11.12
Miljøeffekter udtrykt i mPEM - Produktionsfasen

Ved en forøgelse af transportlængden er det udelukkende transportfasen, der vil blive berørt. Karakteristisk for denne er et stort energiforbrug, og der er nedenfor udelukkende vist energiprofilen for alternativ 2 og referenceproduktet, se figur 11.13.

Figur  11.13
Primær energi - Produktsystem

Figur 11.13 viser, at transportafstandens betydning for det samlede energiforbrug er stærkt afhængigt af den valgte transportform (figurens 3 nederste bjælker). Hvis træet vælges at blive transporteret 2000 km med lastbil til Danmark, vil energiprofilen ændres markant. Hvis træet derimod transporteres med dieseltog, vil belastningen svare til referenceproduktets (træ fra Norden).

11.4.5.2  Varmetab i brugsfasen

Vinduet bevirker et vist varmetab ud af bygningen, afhængig af lokale klimaforhold, bygningens brug og vinduets aktuelle orientering i forhold til verdenshjørner, samtidigt med at vinduet reducerer forbruget af energi til belysning indendørs.

Fra producenten er der ikke oplyst noget energitab gennem vinduet i løbet af brugsfasen. Figur 11.14 viser, at selv ved et lavt energitab på 10 kWh p.a. i 30 år medfører det, at brugsfasen energimæssigt vil blive den mest belastende fase.

Beregningen er baseret på Energistyrelsens Energistatistik for 1998, hvor det endelige energiforbrug til rumopvarmning i husholdninger i 1998 er fordelt som følger:

Olie: 26%
Naturgas: 19%
Vedvarende energi: 8%
El: 5%
Fjernvarme: 41%

Produktion af fjernvarme er regnet som dansk elektricitet med en nyttevirkningsgrad, der er 33% lavere. Altså skal der produceres 1,6 kWh el for 1 kWh fjernvarme.

Figur  11.14
Energitab gennem vindue

Baseret på figur 11.14 kan det dermed konkluderes, at energitabet gennem vinduet i brugsfasen er en faktor, der ikke må negligeres.

11.4.5.3 Ændret bortskaffelsesscenarie

I modelleringen er det antaget, at alt rudeglas sendes til genbrug i bortskaffelsesfasen. Ifølge oplysninger er det i dag langt den største fraktion af rudeglas, der ender som terminalt volumenaffald i deponi.

I figur 11.15 og 11.16, der viser henholdsvis de vægtede potentielle miljøeffekter og de vægtede ressourceforbrug for de to alternativer i bortskaffelsesfasen, ses, at man ved at sende ruden til deponi i stedet for genanvendelse opnår en væsentlig reduktion af bidragene til humantoksicitet, hvorimod produktionen af volumenaffald er kraftigt forøget.

For resten af affekterne og samtlige af ressourceforbrugene er profilerne uændrede eller lidt værre.

På baggrund af datamaterialet og UMIP-systemet kan man altså konkludere, at ruden helst skal sendes til genbrug. Det skal dog pointeres, at modellen er stærkt forsimplet, og datamaterialet er begrænset, hvilket medfører, at usikkerhederne ved denne konklusion ikke er uvæsentlige.

Figur 11.15
Sammenligning af vægtede miljøeffekter i bortskaffelsesfasen ved ændret bortskaffelsesvej for rude

Figur 11.16
Sammenligning af vægtede ressourceforbrug i bortskaffelsesfasen ved ændret bortskaffelsesvej for rude

11.4.5.4 Delkonklusion

Opstilling og beregning af alternativer viser, at emissionerne fra VAC-væsken vil kunne reduceres, hvis man alternativt kunne bruge kernetræ uden brug af imprægnering. Samtidigt er det vigtigt, at man overvejer, hvordan man vælger at transportere sin råvare. Hvis et alternativ til almindeligt træ skal findes, og dette alternativ kræver en fordobling af transportafstanden, vil valget af transportform kunne have stor indflydelse på den samlede miljøprofil.

Ved at inkludere et lavt energitab (10 kWh p.a.) gennem vinduet i brugsfasen er det også vist, at denne fase er en af de mest betydningsfulde i hele vinduets livsforløb. Det er derfor vigtigt, at denne holdes så lav som muligt. Lave energitab vil dog medføre andre ulemper i brugssituationen, hvilket ikke vil blive gennemgået yderligere i denne rapport.

Samtidigt viser alternativerne, at de miljømæssige belastninger til humantoksicitet ved omsmeltning af ruden i bortskaffelsesfasen kan reduceres ved deponi efter endt brug, men at produktionen af volumenaffald dermed forøges voldsomt, hvorfor genbrug må være at foretrække.