[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien

12. Konklusioner og anbefalinger

12.1 Brancheprofil - grundlag for brancheanalysen
12.1.1 Konklusioner, brancheprofil
12.1.2 Anbefaling, brancheprofil

12.2 Ressourcer anvendt i træ- og møbelindustrien
12.2.1 Træ og træbaserede materialer
12.2.2 Metal, glas og plast
12.2.3 Lime og overfladebehandlings- og imprægneringsmidler
12.2.4 Anbefalinger, lim, overflade- og imprægneringsmidler

12.3 Brugsfase og bortskaffelse
12.3.1 Konklusioner, brugsfase
12.3.2 Konklusioner, bortskaffelse
12.3.3 Anbefalinger, brug og bortskaffelse

12.4 Den produktorienterede miljøindsats og UMIP-metoden
12.4.1 Konklusioner, den produktorienterede miljøindsats og UMIP-metoden
12.4.2 Anbefalinger, den produktorienterede miljøindsats og UMIP-metoden

12.5 Produktvurderinger af udvalgte produkter
12.5.1 Konklusioner, produktvurderinger af udvalgte produkter
12.5.2 Anbefalinger, produktvurdering af udvalgte produkter

Nedenfor er samlet konklusioner og anbefalinger, som udspringer af det samlede projekt. Anbefalingerne retter sig mod såvel branchen som dens underleverandører, kunder, samarbejdspartnere og myndigheder - og miljøeksperter, herunder udviklere af LCA-værktøjer.

Konklusioner og anbefalinger er samlet efter temaer, der ikke slavisk følger rapportens kapitelopbygning.

12.1 Brancheprofil - grundlag for brancheanalysen

12.1.1 Konklusioner, brancheprofil

Træ- og møbelindustrien hører til de ældste industrier i Danmark. Udviklingen har bevæget sig fra lokalt håndværk til international, specialiseret industri, fra håndarbejde over mekanisering til automatisering, og fra individuel produktion til standardiseret serieproduktion. Spredningen er stadig stor mellem håndværk og industri.

Træ- og møbelindustrien i denne brancheanalyse dækker over såvel byggevarer som møbler, over hele trækæden fra skovbrug til forarbejdede produkter og involverer foruden træ også en lang række andre materialer.

Møbelindustrien eksporterer årligt ca. 77% - mens byggevareområdet fortrinsvis er orienteret mod hjemmemarkedet, dog med en stigende eksportandel på ca. 55%.
Danmark står for 1,5% af verdens møbelproduktion (Danske Møbler, 1997).

Værdien af den samlede produktion i hele træ- og møbelindustrien i 1995 var på i alt kr. 25.164.000. Heraf udgjorde værdien af skovbrug kr.1.409.000 (6%), byggevarer i alt kr. 8.863.000 (35%) og møbelindustrien kr. 14.891.000 (59%).

Beskæftigelsen er samlet på i alt 50.000 personer inklusive ejer og eksklusive bygge- og anlægsvirksomhed. Heraf beskæftiger møbelindustrien ca. 31.000 personer (61%).

Hele træ- og møbelindustrien er præget af små virksomheder. Inden for skovbrug er der i gennemsnit 1,6 ansatte pr. virksomhed, i byggevarer 16 og i møbelindustrien 13 ansatte.

Omsætning pr. medarbejder i delbrancherne udgjorde i 1995:

Skovbrug inkl. service kr. 248.000
Savværker og byggevareindustri m.m. kr. 850.000
Møbelindustrien kr. 793.000

Energiforbrug for den samlede træ- og møbelindustri i 1995 eksklusive skovbrug er opgjort til 10,3 x 106 GJ fordelt med 6.3 x 106 GJ (62%) til træindustrien inklusive byggevarer og 3,9 x 106 GJ (38%) til møbelindustrien. Dette svarede i 1996 til 8% af det samlede energiforbrug i fremstillingsvirksomheder i Danmark (Energistatistik, 1998).

Kombineret med Trætekniks branchekendskab til materialer og processer er branchekortlægningen anvendt til at udpege et antal produkter, som ved deres materialer og processer er typiske for industrien som en helhed dog eksklusive polstermøbelproduktion og bærende konstruktioner af træ.

De valgte produkter er en stol med sæde og ryg af formspændt finér samt metalstel, et bord af massivt bøgetræ og et vindue af vacuumimprægneret fyrretræ.

12.1.2 Anbefaling, brancheprofil

Data i Danmarks Statistik er ikke automatisk sammensat således, at det er muligt statistisk at kortlægge miljørelevante forhold i hele trækæden i træ- og møbelindustrien uden omkostningstunge særkørsler. Det ville være ønskeligt for branchen, at fremtidige brancheprofiler kan tilvejebringes enklere - for eksempel efterspurgt af træ- og møbelindustriens brancheorganisationer i fællesskab.

12.2 Ressourcer anvendt i træ- og møbelindustrien

12.2.1 Træ og træbaserede materialer

12.2.1.1 Konklusioner, træ og træbaserede materialer

Danske skove leverer ca. 20% af Danmarks træforbrug. Mindre end 3% kommer fra tropeskove. 77% af det importerede træ kommer fra vore nabolande - primært nåletræ i andre nordiske lande.

Det danske skovareal udgjorde 445.000 ha i 1990. Det svarer til 10,3 % af Danmarks areal. Den stående vedmasse, træ på rod, er på 55 mio. m3.

Den samlede tilvækst af træ på rod er i hele Norden større end den årlige hugst. Den årlige nettotilvækst over de sidste 10 år har i Danmark været 3,2 mio. m3 , svarende til en vækstrate på ca. 6%. Bruttotilvæksten i den stående vedmasse i Norge, Sverige og Finland er årligt 70%, svarende til en nettotilvækst på 30% eller 81,38 mio. m3.

Skovbruget i de nordiske lande reguleres efter nationale love, som er under indflydelse af de enkelte landes tiltrædelse af internationale aftaler og konventioner f.eks. om bæredygtigt skovbrug. Flere og flere nordiske skovbrug lader sig certificere efter rammer fastlagt af enten FSC, Forest Stewardship Counsil eller PEFC, Pan European Forest Certification. Der findes ikke danske, certificerede skovbrug (februar 2000).

Når træ fældes og anvendes som materiale i industrielle produkter, er CO2 lagret i træet som cellulose. Dette lager frigøres ved forbrænding eller biologisk nedbrydning og svarer til den mængde CO2, der blev optaget i træet under væksten. Træ er således betragtet som en CO2 -neutral ressource.

Behovet for at tilføre træet nye brugsegenskaber, fx forlænget levetid eller øget styrke, betyder anvendelse af en lang række andre materialer og indholdsstoffer samt energi under oparbejdning af produkterne. Som eksempler på dette kan nævnes lim i pladematerialer og træimprægneringsmidler. Dette påfører det eksterne og interne miljø med en lang række miljøpåvirkninger af jord vand og luft ud over udledninger af CO2. Dette kan give anledning til lokale miljøeffekter som giftighed mod mennesker (humantoksicitet), volumenaffald og farligt affald, regionale effekter som forsuring og næringssaltbelastning eller globale effekter som drivhuseffekten.

Hos mange leverandører af materialer og hjælpematerialer (lim- og lakleverandører) er der allerede et stort arbejde i gang med at udvikle mindre miljøbelastende produkter. Flere større danske materiale- og komponentleverandører af fx pladematerialer er i dag langt fremme med kvalificeret dokumentation af produkternes miljøegenskaber.

12.2.1.2 Anbefalinger, træ og træbaserede produkter

  • Kræv dokumentation for, at råvaren træ kommer fra bæredygtigt skovbrug, eventuelt dokumenteret ved certifikater fra internationalt anerkendte organisationer som FSC eller PEFC.
  • Efterspørg dokumentation for produkters og materialers miljøegenskaber herunder dokumentation for indholdsstoffer, energiindhold og anvendte energikilder samt håndtering af problematiske stoffer.
  • Brug træet rigtigt i forhold til anvendelsesformål – fx kan konstruktiv træbeskyttelse erstatte eller reducere behov for imprægnering og/eller overfladebehandling af træet.
  • Forøg mængden af træmaterialer i det færdige produkt på bekostning af begrænsede råvarereserver (fx stål), hvor det ikke er begrænset af design- eller konstruktionsmæssige grunde.
  • Benyt resttræ fra produktion til energiformål eller som "nyt" materiale i nye produkter.
  • Påvirk leverandører til at reducere eventuelle miljøbelastende indholdsstoffer i materialerne.
  • Fortsæt udvikling af træprodukters materialeegenskaber som formstabilitet og længere levetid uden brug af kemiske stoffer - fx udvikling af varmebehandling af træ, konstruktiv træbeskyttelse og nye kompositmaterialer.

12.2.2 Metal, glas og plast

12.2.2.1 Konklusioner, metal, glas og plast

Data for udvinding og produktion af metaller, glas og plast er hentet fra UMIP PC-værktøjet. Der findes ikke tilgængelige data for videreforarbejdning af materialerne til færdige produkter, der kan indgå i branchens produkter, fx termoruder eller plastkomponenter. Der er indsamlet produktspecifikke data for metalforarbejdende processer samt materialer og overfladebehandling af metaldele til møbler.

Udvinding og fremstilling af metaller og glas er generelt energitunge og bidrager til udledning af drivhusgasser samt udledning af tungmetaller via røggas og slagger. Der er tale om meget varierende forsyningshorisonter.

I henhold til PVC- aftalen skal 77% af alt PVC i byggekomponenter genbruges i år 2000. Meget PVC-affald bliver på nuværende tidspunkt ikke indsamlet og ender derfor på forbrændingsanlæg.

Mangan og zink findes i begrænsede mængder. Jern (jernmalm) og aluminium (bauxit) betragtes sjældent som begrænsede ressourcer, med forsyningshorisonter på hhv. 120 og 200 år (ved konstant forbrug pr. person på 1990-niveau).

Energiforbruget ved produktion af sekundært aluminium (genbrugsaluminium) er ca. 95% lavere end for produktion af primært aluminium.

Danske erfaringer med oparbejdning af stål fra skrot viser, at energiforbruget hertil udgør ca. 25-50% af energifremstilling af råjern. Tilgængeligheden af genbrugsstål til produktion af svejste præcisionsrør til den danske møbelindustri er ikke umiddelbart til stede i dag.

I selve møbelindustrien stammer de energirelaterede miljøpåvirkninger i forbindelse med stålanvendelse fra metalforarbejdende processer og fra overfladebehandlingsprocesserne. Sidstnævnte bidrager desuden med miljøpåvirkninger fra de anvendte affedtnings- og lakeringsmidler.

For at opnå en mindre miljøbelastning har mange virksomheder i møbelindustrien i halvfemserne erstattet affedtning baseret på chlorerede opløsningsmidler med vandbaseret affedtning. Energiforbrug og forbrug af hjælpematerialer er yderligere blevet reduceret.

Data for forkromning af metaldele er ikke kortlagt, men findes i begrænset omfang i UMIP PC-værktøjet.

12.2.2.2 Anbefalinger, metal, glas- og plastmaterialer

  • Efterspørg genanvendelige ressourcer ved materialevalg - eller overvej substitution af materialet med et genanvendeligt/fornyeligt materiale.
  • Påvirk materialeleverandører ved at efterspørge genbrugsmaterialer (stålrør) i størst muligt omfang.
  • Efterspørg miljømæssig dokumentation for produkter og hjælpematerialers miljøegenskaber herunder indholdsstoffer, energiindhold og anvendte energikilder, begrænsninger i tilgængeligheden samt håndtering af problematiske stoffer.
  • Overvåg løbende lønsomhed i investering i renere teknologianvendelse i overfladebehandlingsafsnit.
  • Reducer omkostninger til bortskaffelse af affald gennem minimering af spild og farligt affald.
  • Fremstil produkter, der kan adskilles mest muligt i rene materialefraktioner og enten kan genbruges eller forbrændes, således at behovet for deponering minimeres.

12.2.3 Lime og overfladebehandlings- og imprægneringsmidler

12.2.3.1 Konklusioner, lime og overfladebehandlings- og imprægneringsmidler

Overfladebehandling af træbaserede produkter samt af metalstel til møbler herunder lakering og imprægnering udføres for at forøge produkternes levetid, forbedre brugsegenskaberne, rengørings- og vedligeholdelsesvenlighed samt af designmæssige årsager.

Træet får tilført nye egenskaber, der samlet tilfredsstiller ønsker og behov for en større brugsværdi, men samtidigt tilføres træet en række nye miljøpåvirkninger.

En væsentlig miljøpåvirkning kommer fra indholdsstoffernes emission af flygtige organiske forbindelser (VOC'er - Volatile Organic Compounds). Træ- og møbelindustrien har indgået en frivillig aftale med Miljø- og Energiministeriet om at reducere emission af VOC med 45% i 2000 i forhold til 1988.

Udviklingen i forbruget af laktyper har siden 1997 ændret sig til mindre brug af syrehærdende lakker til andre laktyper, fx vandbaserede lakker. Desuden sker der produktudvikling inden for de enkelte laktyper således, at såvel brugsmæssige som miljømæssige egenskaber løbende forbedres.

De gennemgåede litteraturkilder har udelukkende haft fokus rettet mod reduktion af VOC-emissioner ved overgang fra syrehærdende til UV-hærdende overfladebehandlinger. Der er p.t. ingen kendte kilder, der har fokuseret på ændringer i energiforbruget mellem de to overfladebehandlingstyper. Der mangler derfor vurderinger af den samlede miljøbelastning - ressourceforbrug og emissioner fordelt på livscyklusfaser.

Sammen med en tilsvarende udvikling inden for lime samt investeringer i nye anlægstyper i produktionen har udviklingen dog bidraget betydeligt til at nærme sig det aftalte reduktionsmål for emissioner (status er ikke specifikt opgjort i forbindelse med brancheanalysen).

Siden 1992 har producenter af imprægneringsmidler specielt til trykimprægnering i samarbejde med Miljøstyrelsen bidraget til samme udvikling med udvikling af nye og mindre miljøbelastende trykimprægneringsmidler med samme holdbarhed og færre tungmetaller. Parallelt hermed er en lang række indholdstoffer blevet forbudt og efterfølgende udfaset for eksempel arsen, chrom., kreosot og chlorphenoler.

Dataindsamlingen har kortlagt 47 opløsningsmidler, der finder anvendelse i de relevante lim- og lakprodukter og som kan fordampe ved hærdning af lim og lak hos træ- og møbelproducenterne. Af disse er identificeret 20 stoffer, som dækker ca. 95% af de i dag (1998) anvendte stoffer samt en væsentlig del af de stoffer, som vil blive anvendt ved en overgang til vandbaserede lakker.

Kortlægningen af indholdsstoffer i imprægneringsmidler har omfattet i alt 76 stoffer svarende til ca. 80% af forbruget i Danmark i 1998 eksklusive salg i detailhandel. 11 af disse stoffer er i dag godkendt efter gældende lovgivning og er også omfattet af miljøvurderingen.

Den relativt største miljøbelastning for at øge træs brugsegenskaber kommer fra overfladebehandling i forbindelse med energiforbrug til påførings- og hærdeprocesserne samt emission til det interne og eksterne miljø.

I hele branchen pågår et stort arbejde med udvikling af mindre miljøbelastende hjælpematerialer samt investeringer i renere teknologi i produktionsprocesserne.

Projekter om konstruktiv træbeskyttelse, alternative anvendelsesformer for træ og modifikation af træs egenskaber øger også mulighederne for at minimere miljøpåvirkningen fra imprægnerings- eller overfladebehandlingsmidler.

Pulverlak er den mest udbredte metode til lakering af møbeldele af metal. Denne laktype indeholder ikke organiske opløsningsmidler, men derimod tungmetalholdige pigmenter.

12.2.4 Anbefalinger, lim, overflade- og imprægneringsmidler

  • Efterspørg miljømæssig dokumentation for produkter og hjælpematerialers miljøegenskaber herunder indholdsstoffer, energiindhold og energikilder samt håndtering af problematiske stoffer.
  • Sæt løbende mål for forbedring af arbejdsmiljøet ved materialesubstitution og procedurer for håndtering af problematiske stoffer.
  • Påvirk leverandører til at reducere evt. miljøbelastende indholdsstoffer i hjælpematerialer uden reduktion af brugsegenskaber (holdbarhed).
  • Undgå anprisning af "grønne produkter", hvis det ikke kan dokumenteres (træolier, lud, bejdser, voks m.m.).
  • Vær åben for deltagelse i udviklingsprojekter, der har til formål at nedbringe miljøbelastningen i det færdige produkt.

12.3 Brugsfase og bortskaffelse

12.3.1 Konklusioner, brugsfase

I brugsfasen er påvirkning af indeklimaet den væsentligste miljøpåvirkning fra produkterne. Projektet har især beskæftiget sig med indeklimapåvirkningerne som følge af emission af flygtige organiske stoffer (VOC'er) fra de indgående materialer. Data for indeklimapåvirkning fra træbaserede produkter med forskellig overfladebehandling er i brancheprojektet hentet fra andre projekter.

Rengøring/vedligehold giver i hovedreglen forsvindende små påvirkninger. Dog kan der være tale om direkte gentagelse af påvirkninger i produktionsfasen, fx ved genbehandling af overflader eller genimprægnering.

Emission af VOC'er fra de indgående materialer er størst i starten af et produkts levetid men følger herefter en eksponentielt faldende kurve. Emissionerne påvirker mennesker ved irritation af slimhinder i næse, øjne og øvre luftveje og/eller ved deres lugt. I de fleste tilfælde ligger grænsen for irritation langt over grænsen for lugt. Den naturlige emission af aldehyder og terpener fra træ giver den duft, man typisk forbinder med træ, og opfattes selv i relativt høje koncentrationer positivt.

I Danmark er formaldehyd det eneste stof, der er lovregulerede emissionsgrænser for, når de anvendes i træplader til byggeri. I Bygningsreglementet fra 1995 (BR95) er kravet, at indholdet af formaldehyd i rumluft ikke må overstige 0,15 mg/m3. Kravet gælder ikke plader til anvendelse i møbler og inventar. Svanemærkede træplader eller møbler overholder kravene til formaldehydafgivelse. Formaldehyd har en lavere irritations- end lugttærskel.

Betydningen af miljøpåvirkningerne i brugsfasen, set i forhold til de samlede påvirkninger, afhænger af bl.a. produktets levetid, ressourcebehov (f.eks. el) ved anvendelse af produktet, behov for rengøring og vedligeholdelse samt nedbrydning af produktet (udvaskning og emission). I sine nuværende former tager UMIP- metoden ikke særskilt højde for belastninger af indeklimaet. Hertil kan anvendes andre metoder som for eksempel dem specificeret af Dansk Selskab for Indeklima og brugt i Dansk Indeklima Mærknings kriterier.

Ved lakering af limede produkter reduceres emissioner fra limen ofte, men samtidigt bidrager overfladebehandlingen emission med fra andre stoffer. Der er stor variation i emissionerne fra de forskellige laktyper og også inden for den enkelte type lak. Færrest emissioner kommer fra UV-lakker. Det er derfor vigtigt at lade indeklima indgå i produktudviklingen sammen med de øvrige miljøspørgsmål, økonomi, levetid og andre kvalitetsparametre.

12.3.2  Konklusioner, bortskaffelse

Træ med lim- og lakindhold på op til 1% må anvendes direkte til energiformål i godkendte forbrændningsanlæg. Flere træforarbejdende virksomheder kan med fordel enten selv anvende biomasseaffald (rent træ) til energiformål og derved reducere brug/indkøb af fossile brændstoffer som olie, naturgas og kul eller sælge træaffaldet til genbrug/forbrænding.

Træaffald må ikke bortskaffes som biomasseaffald i eget fyringsanlæg, hvis lim- og lakindhold overstiger 1% målt som vægtprocent af tørstof.

Meget rudeglas bliver hovedsageligt deponeret fremfor genanvendt. Dette illustrerer problemet med at separere affaldsfraktioner i genanvendelige materialer (glas, aluminium) og brændbare materialer (træ, fugebånd).

Lim- og lakrester er klassificeret som farligt affald og skal sammen med metal og plastaffald bortskaffes efter regler i henhold til erhvervsregulativet i virksomhedernes hjemstedskommune samt i særlige vilkår i en evt. miljøgodkendelse.

Indtil 0,010 m3 trykimprægneret træ må bortskaffes som husholdningsaffald p.a. Større mængder skal opsamles på godkendte affaldsstationer/modtagestationer og sendes efterfølgende til forbrænding i særlige godkendte forbrændingsanlæg.

12.3.3  Anbefalinger, brug og bortskaffelse

  • Efterspørg miljømæssig dokumentation for produkter og hjælpematerialer, der indkøbes fra underleverandører og indgår i det færdige produkt
  • Anvend produkter med lavest mulige emissioner til luft (P25B træplader overholder formaldehydkrav)
  • Dokumentér holdbarhed hvor det er muligt med grundlag i anerkendte produktstandarder (DS,CEN, ISO m.m.)
  • Fremstil produkter med lang levetid, der er nemme at vedligeholde både med rengøring, genbehandling og udskiftning af defekte dele
  • Dokumentér miljøegenskaber enten ved en miljødeklaration eller ved offentligt anerkendte miljømærker som Svanen
  • Dokumentér indeklimaegenskaber med Dansk Indeklima Mærkning eller tilsvarende
  • Udarbejd forbrugerorienterede brugsvejledninger, fx med anbefalinger vedrørende rengøring og vedligehold samt behov for ventilation
  • Gør produktet nemt at bortskaffe ved at mærke enkelte komponenter i affaldsfraktioner, samt vejledning i at skille det ad
  • Brug få materialer. Sørg for, at de er nemme at adskille. Mærk dele i affaldsfraktioner – dette øger sandsynligheden for, at materialerne bortskaffes korrekt efter brug
  • Tilbyd evt. at afhente udtjente produkter hos brugeren - også konkurrenternes
  • Inddrag indeklima (og arbejdsmiljø) i produktudviklingen sammen med øvrige miljøspørgsmål og efterspørg miljøvurderingsværktøjer, der tager højde for disse emner

12.4  Den produktorienterede miljøindsats og UMIP-metoden

12.4.1 Konklusioner, den produktorienterede miljøindsats og UMIP-metoden

Brancheanalysens resultater baserer sig på den model for brancheanalyser, der er udviklet i renere teknologiprojekter for byggevareindustrien samt UMIP-metoden (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter).

Beskrivelse af træ- og møbelbranchens miljøforhold har taget udgangspunkt i tidligere beskrivelser af branchens miljøforhold sammenholdt med indsamling af nye miljødata, der beskriver miljøbelastningen for typiske materialer og processer anvendt i branchens produkter. I alt ca. 80 data er indsamlet og bearbejdet til UMIP-dataformat. Disse data supplerer den eksisterende UMIP-database.

Dataindsamlingen i dette projekt er meget omfattende. Alligevel er der materialer og processer, der ikke er inkluderet. Dette kan skyldes, at materialerne er opfattet som værende marginale, eller at data tilgængeligheden har været lav. Data er i enkelte tilfælde produktspecifikke (data for MDF-plade), hvor andre data er udtryk for et "gennemsnitsprodukt" (data for et kg lak produceret hos dansk lakproducent).

Indsamlede data har ikke omfattet nøgletal for eksempelvis træarter uden for Norden, polstermøbelproduktion, specifikke trætørringsmetoder, varianter af træ- og metalbearbejdsningsprocesser og overfladebehandlingsmetoder, "grønne overfladebehandlingsmidler", der ikke indeholder oplysningspligtige stoffer, samt arbejdsmiljø og indeklima.

For at lave miljøvurderinger af sammensatte produkter som fx termovinduer, tagkassetter, polstermøbler eller lædermøbler savnes der data for andre materialer, der indgår i disse produkter, fx termoruder, tagpap, tekstiler og læder.

Mulighederne for vejledende miljøvurdering som støtte ved udvikling af nye produktidéer eller ved ændring af eksisterende industriprodukter med tilhørende produktionsprocesser, herunder anvendelse af BAT (Best Available Technology), er med de indsamlede data generelt gode. Ved "vejledende" forstås, at de generelle data ikke er virksomhedsspecifikke og derfor ikke kan bruges som dokumentation for specifikke produkters miljøprofil. Anvendelse af UMIP- metoden samt indsamling af de data, der knytter sig til anvendelse af pc-værktøjet, kræver dog detaljeret indsigt i livscyklustankegangen og redskaber til livscyklusvurderinger. Denne viden er p.t. ikke almindelig tilgængelig i branchens mindre og mellemstore virksomheder.

Incitamentet til at inddrage miljø i sin virksomhedsstrategi kommer dels fra begyndende efterspørgsel efter "miljøvenlige" produkter, dels fra offentlig regulering i form af fx miljøafgifter og udfasning af farlige stoffer. Antallet af virksomheder, der indfører miljøledelse til styring af miljøindsatsen efter ISO 14001 eller den europæiske forordning om miljøledelse EMAS, er i stigning. Dermed følger også øget dokumentation af miljørelaterede data i de enkelte virksomheder. Samtidig retter flere og flere virksomheder opmærksomheden mod LCA-tankegangen og den produktorienterede miljøindsats.

Kombinationen af disse to udviklingstendenser peger på, at branchen fremover vil kunne anvende resultaterne af LCA i produkt- og procesudvikling, uanset der ikke umiddelbart er brugervenlige værktøjer til rådighed. Forhåbningerne ved dette projekts start - at den enkelte virksomhed skulle kunne foretage LCA-vurderinger på baggrund af egne data - er derfor blevet erstattet af anbefalinger til branchen på baggrund af den generelle dataindsamling og vurderingerne af udvalgte produkter.

12.4.2 Anbefalinger, den produktorienterede miljøindsats og UMIP-metoden

  • Der er behov for en yderligere indsats i branchen for at implementere den produktorienterede miljøindsats f.eks. gennem offentlige og brancherettede kampagner og undervisning.
  • UMIP-værktøjet bør gøres mere brugervenligt.
  • Indtil dette er realiseret, bør branchen og dens underleverandører i fællesskab sørge for vedligeholdelse af fælles data og miljøvurderinger foretaget på baggrund heraf - som udgangspunkt for anbefalinger af miljøforbedringer.
  • Data bør ajourføres løbende i takt med at nye teknologier og materialer udvikles således, at de enkelte virksomheders behov for specifik dataindsamling minimeres.
  • UMIP bør udvikles til at omfatte arbejdsmiljø og indeklima - ikke til erstatning af andre, specialiserede metoder til vurdering af disse, men for at sikre, at de integreres i den samlede miljøvurdering
  • Ved markedsføring af produkters miljøbelastning skal forbrugerombudsmandens vejledning om miljømarkedsføring efterleves. Brancheprojektets miljøvurderinger kan ikke anvendes til miljødeklarering af enkeltvirksomheders produkter - hertil kan alene anvendes vurderinger baseret på virksomhedens egne data

12.5 Produktvurderinger af udvalgte produkter

12.5.1 Konklusioner, produktvurderinger af udvalgte produkter

Ved gennemgangen af de tre produkteksempler er draget en række generelle konklusioner, som i det følgende er struktureret og gengivet i forhold til produkternes faser i livsforløbet:

Materialefasen

  • Miljøpåvirkningen ved skovning af træ er minimal – dog forudsat, at træet stammer fra bæredygtig skovdrift.
  • Energiindholdet i træ som råvare er stort, og træ har dermed et stort bundet energiindhold, der kan genvindes senere i livsforløbet, forudsat produkterne kan adskilles og ikke indeholder farlige stoffer.
  • Selv små forbrug af metal og glas kan påvirke den samlede profil af et produkt, da begge råvarer er meget energitunge at fremstille. Energiforbrug til produktion af lim, lak og imprægnering har sjældent mærkbar effekt på den samlede miljøbelastning.
  • I de vurderede eksempler har mængden af plast og gummi været begrænset og har dermed ikke haft nogen effekt på den samlede miljøprofil.

Produktionsfasen

  • Oparbejdning af træ kræver et relativt lille energiforbrug (sammenlignet med fx metaller og glas). Tørring af træ samt overfladebehandling af såvel træ som metaldele er de væsentligste bidragydere til den energirelaterede miljøbelastning.
  • Ved produktion af "rene" træmøbler er udsugning energimæssigt den største enkeltbelastning.
  • Overfladebehandlingsprocesserne medfører væsentlige punktbelastninger. Det er i projektet forudsat, at samtlige oplysningspligtige opløsningsmidler fordamper til luft ved selve påføringen og den efterfølgende afhærdning. I praksis vil en lille del først fordampe i brugsfasen og dermed eventuelt belaste indeklimaet.
  • Forbrug af emballage har i eksemplerne ikke vist sig at have nogen indflydelse på produktets belastninger
  • Korrekt bortskaffelse af produktionsaffald (genbrug og/eller forbrænding) kan reducere miljøbelastningerne væsentligt.

Brugsfasen

  • Overholdelse af brugskrav til produkterne er en forudsætning for miljøorienteret produktudvikling. Brugskrav til byggevarer er lovregulerede, mens krav til møbler og inventar er et ureguleret område.
  • Da møbler og andre træprodukter ofte ikke medfører nogen væsentlige materiale- eller energiforbrug i brugsfasen, vil disse ofte ikke spille nogen miljømæssig rolle.
  • Rent træ giver primært anledning til emission af VOC'er, som i normale koncentrationer vurderes positivt. Anvendelse af lim og lak bidrager til emissionerne med andre stoffer, som kan give såvel lugt- som irritationsgener
  • Hvis vedligehold af produktet i brugsfasen kræver fornyet overfladebehandling eller imprægnering, kan denne påvirke den samlede miljøprofil.
  • Byggevarer med placering i klimaskærmen har - hvadenten de er af træ eller alternative materialer - betydning for bygningens energiforbrug.

Bortskaffelsesfasen

  • Bortskaffelsesmåden er meget vigtig for produkternes samlede miljøbelastning. Dette gælder både for forbruget af ressourcer og miljøeffekter.
  • Ved at forberede produkterne for adskillelse i materialefraktioner, kan relevante materialer til genbruges (især metaller) og efterspørgslen af primære ressourcer reduceres.
  • Træ indeholder væsentlige energireserver, der kan udnyttes ved afbrænding med energiindvinding og eventuelt reducere forbruget af fossile brændsler. Da træet ofte indeholder lime og er overfladebehandlet, må det ikke brændes af i almindeligt fastbrændselsfyr, men skal forbrændes på godkendt anlæg.

Transportfasen

  • Grundet de relativt korte afstande vil transport af lokalt produceret træ ikke påvirke miljøprofilerne væsentligt.
  • Hvis "eksotiske" træarter fra fjernere egne vinder indpas i den danske industri, er det vigtigt, at transportformen vælges med omtanke, da lange transportafstande med lastbil har relativt store forbrug af brændstof med efterfølgende udledninger til miljøet. Ved at transportere med godstog eller skib vil denne belastning kunne reduceres radikalt.

12.5.2 Anbefalinger, produktvurdering af udvalgte produkter

  • Inddrag miljøhensyn i produktudviklingen og markedsføringen på lige fod med andre kvalitetskrav til produkterne - funktion, æstetik, levetid, brugervenlighed, økonomi etc.
  • Maksimér brugen af bæredygtigt dyrket træ frem for andre materialer med korte forsyningshorisonter
  • Anvend affaldstræ til energiformål – hvis ikke virksomheden selv må eller kan udnytte energien. Sørg for korrekt bortskaffelse således, at andre får gavn af træet.
  • Minimér affald til deponi – dette beskytter det ydre miljø og reducerer omkostningerne til bortskaffelse
  • Benyt lim, lak og imprægnering med få og lavest mulige emissioner til jord, vand og luft. Efterspørg dokumentation fra deres miljøpåvirkninger
  • Forbered produkterne til separering i materialefraktioner ved bortskaffelse, fx ved mekaniske samlinger mellem materialerne frem for lim eller fugemasse
  • Brug genbrugsmaterialer – hvis det er muligt
  • Anvend træet rigtigt (!) - konstruktiv træbeskyttelse frem for kemisk træbeskyttelse, rigtig træsort til det konkrete formål etc.
  • Sørg til stadighed for, at produktionen foregår mest miljøvenlig og invester i renere teknologi, når det er økonomisk holdbart (ud fra helhedsbetragtninger). Hold øje med udviklingen i ressourceforbrug fx ved miljøstyring
  • Dokumentér produkternes holdbarhed/levetid efter offentligt anerkendte produktstandarder (DS, CEN, ISO m.m.)
  • Udarbejd miljødeklarationer med 3. parts overvågning eller benyt anerkendte miljømærker
  • Undgå anprisning af "grønne produkter", hvis det ikke kan dokumenteres. Overhold forbrugerombudsmandens vejledning om miljømarkedsføring
  • Indfør formaliseret miljøledelse til at holde styr på miljødata og økonomi
  • Udarbejd brugervejledninger om rengøring og vedligeholdelse, korrekt anvendelse og korrekt bortskaffelse - helst som en del af den generelle vejledning, så chancen for, at oplysningerne læses og gemmes, er størst
  • Fortæl altid sandheden - tænk over, hvad der loves
  • Følg med i udviklingen på området - benyt internetinformation fra myndigheder og egen brancheorganisation.

 


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]