Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien 12. Konklusioner og anbefalinger12.1 Brancheprofil - grundlag for brancheanalysen Nedenfor er samlet konklusioner og anbefalinger, som udspringer af det samlede projekt. Anbefalingerne retter sig mod såvel branchen som dens underleverandører, kunder, samarbejdspartnere og myndigheder - og miljøeksperter, herunder udviklere af LCA-værktøjer. Konklusioner og anbefalinger er samlet efter temaer, der ikke slavisk følger rapportens kapitelopbygning. 12.1 Brancheprofil - grundlag for brancheanalysen 12.1.1 Konklusioner, brancheprofil Træ- og møbelindustrien hører til de ældste industrier i Danmark. Udviklingen har bevæget sig fra lokalt håndværk til international, specialiseret industri, fra håndarbejde over mekanisering til automatisering, og fra individuel produktion til standardiseret serieproduktion. Spredningen er stadig stor mellem håndværk og industri. Træ- og møbelindustrien i denne brancheanalyse dækker over såvel byggevarer som møbler, over hele trækæden fra skovbrug til forarbejdede produkter og involverer foruden træ også en lang række andre materialer. Møbelindustrien eksporterer årligt ca. 77% - mens byggevareområdet fortrinsvis er
orienteret mod hjemmemarkedet, dog med en stigende eksportandel på ca. 55%. Værdien af den samlede produktion i hele træ- og møbelindustrien i 1995 var på i alt kr. 25.164.000. Heraf udgjorde værdien af skovbrug kr.1.409.000 (6%), byggevarer i alt kr. 8.863.000 (35%) og møbelindustrien kr. 14.891.000 (59%). Beskæftigelsen er samlet på i alt 50.000 personer inklusive ejer og eksklusive bygge- og anlægsvirksomhed. Heraf beskæftiger møbelindustrien ca. 31.000 personer (61%). Hele træ- og møbelindustrien er præget af små virksomheder. Inden for skovbrug er der i gennemsnit 1,6 ansatte pr. virksomhed, i byggevarer 16 og i møbelindustrien 13 ansatte. Omsætning pr. medarbejder i delbrancherne udgjorde i 1995:
Energiforbrug for den samlede træ- og møbelindustri i 1995 eksklusive skovbrug er opgjort til 10,3 x 106 GJ fordelt med 6.3 x 106 GJ (62%) til træindustrien inklusive byggevarer og 3,9 x 106 GJ (38%) til møbelindustrien. Dette svarede i 1996 til 8% af det samlede energiforbrug i fremstillingsvirksomheder i Danmark (Energistatistik, 1998). Kombineret med Trætekniks branchekendskab til materialer og processer er branchekortlægningen anvendt til at udpege et antal produkter, som ved deres materialer og processer er typiske for industrien som en helhed dog eksklusive polstermøbelproduktion og bærende konstruktioner af træ. De valgte produkter er en stol med sæde og ryg af formspændt finér samt metalstel, et bord af massivt bøgetræ og et vindue af vacuumimprægneret fyrretræ. 12.1.2 Anbefaling, brancheprofil Data i Danmarks Statistik er ikke automatisk sammensat således, at det er muligt statistisk at kortlægge miljørelevante forhold i hele trækæden i træ- og møbelindustrien uden omkostningstunge særkørsler. Det ville være ønskeligt for branchen, at fremtidige brancheprofiler kan tilvejebringes enklere - for eksempel efterspurgt af træ- og møbelindustriens brancheorganisationer i fællesskab. 12.2 Ressourcer anvendt i træ- og møbelindustrien 12.2.1 Træ og træbaserede materialer 12.2.1.1 Konklusioner, træ og træbaserede materialer Danske skove leverer ca. 20% af Danmarks træforbrug. Mindre end 3% kommer fra tropeskove. 77% af det importerede træ kommer fra vore nabolande - primært nåletræ i andre nordiske lande. Det danske skovareal udgjorde 445.000 ha i 1990. Det svarer til 10,3 % af Danmarks areal. Den stående vedmasse, træ på rod, er på 55 mio. m3. Den samlede tilvækst af træ på rod er i hele Norden større end den årlige hugst. Den årlige nettotilvækst over de sidste 10 år har i Danmark været 3,2 mio. m3 , svarende til en vækstrate på ca. 6%. Bruttotilvæksten i den stående vedmasse i Norge, Sverige og Finland er årligt 70%, svarende til en nettotilvækst på 30% eller 81,38 mio. m3. Skovbruget i de nordiske lande reguleres efter nationale love, som er under indflydelse af de enkelte landes tiltrædelse af internationale aftaler og konventioner f.eks. om bæredygtigt skovbrug. Flere og flere nordiske skovbrug lader sig certificere efter rammer fastlagt af enten FSC, Forest Stewardship Counsil eller PEFC, Pan European Forest Certification. Der findes ikke danske, certificerede skovbrug (februar 2000). Når træ fældes og anvendes som materiale i industrielle produkter, er CO2 lagret i træet som cellulose. Dette lager frigøres ved forbrænding eller biologisk nedbrydning og svarer til den mængde CO2, der blev optaget i træet under væksten. Træ er således betragtet som en CO2 -neutral ressource. Behovet for at tilføre træet nye brugsegenskaber, fx forlænget levetid eller øget styrke, betyder anvendelse af en lang række andre materialer og indholdsstoffer samt energi under oparbejdning af produkterne. Som eksempler på dette kan nævnes lim i pladematerialer og træimprægneringsmidler. Dette påfører det eksterne og interne miljø med en lang række miljøpåvirkninger af jord vand og luft ud over udledninger af CO2. Dette kan give anledning til lokale miljøeffekter som giftighed mod mennesker (humantoksicitet), volumenaffald og farligt affald, regionale effekter som forsuring og næringssaltbelastning eller globale effekter som drivhuseffekten. Hos mange leverandører af materialer og hjælpematerialer (lim- og lakleverandører) er der allerede et stort arbejde i gang med at udvikle mindre miljøbelastende produkter. Flere større danske materiale- og komponentleverandører af fx pladematerialer er i dag langt fremme med kvalificeret dokumentation af produkternes miljøegenskaber. 12.2.1.2 Anbefalinger, træ og træbaserede produkter
12.2.2 Metal, glas og plast 12.2.2.1 Konklusioner, metal, glas og plast Data for udvinding og produktion af metaller, glas og plast er hentet fra UMIP PC-værktøjet. Der findes ikke tilgængelige data for videreforarbejdning af materialerne til færdige produkter, der kan indgå i branchens produkter, fx termoruder eller plastkomponenter. Der er indsamlet produktspecifikke data for metalforarbejdende processer samt materialer og overfladebehandling af metaldele til møbler. Udvinding og fremstilling af metaller og glas er generelt energitunge og bidrager til udledning af drivhusgasser samt udledning af tungmetaller via røggas og slagger. Der er tale om meget varierende forsyningshorisonter. I henhold til PVC- aftalen skal 77% af alt PVC i byggekomponenter genbruges i år 2000. Meget PVC-affald bliver på nuværende tidspunkt ikke indsamlet og ender derfor på forbrændingsanlæg. Mangan og zink findes i begrænsede mængder. Jern (jernmalm) og aluminium (bauxit) betragtes sjældent som begrænsede ressourcer, med forsyningshorisonter på hhv. 120 og 200 år (ved konstant forbrug pr. person på 1990-niveau). Energiforbruget ved produktion af sekundært aluminium (genbrugsaluminium) er ca. 95% lavere end for produktion af primært aluminium. Danske erfaringer med oparbejdning af stål fra skrot viser, at energiforbruget hertil udgør ca. 25-50% af energifremstilling af råjern. Tilgængeligheden af genbrugsstål til produktion af svejste præcisionsrør til den danske møbelindustri er ikke umiddelbart til stede i dag. I selve møbelindustrien stammer de energirelaterede miljøpåvirkninger i forbindelse med stålanvendelse fra metalforarbejdende processer og fra overfladebehandlingsprocesserne. Sidstnævnte bidrager desuden med miljøpåvirkninger fra de anvendte affedtnings- og lakeringsmidler. For at opnå en mindre miljøbelastning har mange virksomheder i møbelindustrien i halvfemserne erstattet affedtning baseret på chlorerede opløsningsmidler med vandbaseret affedtning. Energiforbrug og forbrug af hjælpematerialer er yderligere blevet reduceret. Data for forkromning af metaldele er ikke kortlagt, men findes i begrænset omfang i UMIP PC-værktøjet. 12.2.2.2 Anbefalinger, metal, glas- og plastmaterialer
12.2.3 Lime og overfladebehandlings- og imprægneringsmidler 12.2.3.1 Konklusioner, lime og overfladebehandlings- og imprægneringsmidler Overfladebehandling af træbaserede produkter samt af metalstel til møbler herunder lakering og imprægnering udføres for at forøge produkternes levetid, forbedre brugsegenskaberne, rengørings- og vedligeholdelsesvenlighed samt af designmæssige årsager. Træet får tilført nye egenskaber, der samlet tilfredsstiller ønsker og behov for en større brugsværdi, men samtidigt tilføres træet en række nye miljøpåvirkninger. En væsentlig miljøpåvirkning kommer fra indholdsstoffernes emission af flygtige organiske forbindelser (VOC'er - Volatile Organic Compounds). Træ- og møbelindustrien har indgået en frivillig aftale med Miljø- og Energiministeriet om at reducere emission af VOC med 45% i 2000 i forhold til 1988. Udviklingen i forbruget af laktyper har siden 1997 ændret sig til mindre brug af syrehærdende lakker til andre laktyper, fx vandbaserede lakker. Desuden sker der produktudvikling inden for de enkelte laktyper således, at såvel brugsmæssige som miljømæssige egenskaber løbende forbedres. De gennemgåede litteraturkilder har udelukkende haft fokus rettet mod reduktion af VOC-emissioner ved overgang fra syrehærdende til UV-hærdende overfladebehandlinger. Der er p.t. ingen kendte kilder, der har fokuseret på ændringer i energiforbruget mellem de to overfladebehandlingstyper. Der mangler derfor vurderinger af den samlede miljøbelastning - ressourceforbrug og emissioner fordelt på livscyklusfaser. Sammen med en tilsvarende udvikling inden for lime samt investeringer i nye anlægstyper i produktionen har udviklingen dog bidraget betydeligt til at nærme sig det aftalte reduktionsmål for emissioner (status er ikke specifikt opgjort i forbindelse med brancheanalysen). Siden 1992 har producenter af imprægneringsmidler specielt til trykimprægnering i samarbejde med Miljøstyrelsen bidraget til samme udvikling med udvikling af nye og mindre miljøbelastende trykimprægneringsmidler med samme holdbarhed og færre tungmetaller. Parallelt hermed er en lang række indholdstoffer blevet forbudt og efterfølgende udfaset for eksempel arsen, chrom., kreosot og chlorphenoler. Dataindsamlingen har kortlagt 47 opløsningsmidler, der finder anvendelse i de relevante lim- og lakprodukter og som kan fordampe ved hærdning af lim og lak hos træ- og møbelproducenterne. Af disse er identificeret 20 stoffer, som dækker ca. 95% af de i dag (1998) anvendte stoffer samt en væsentlig del af de stoffer, som vil blive anvendt ved en overgang til vandbaserede lakker. Kortlægningen af indholdsstoffer i imprægneringsmidler har omfattet i alt 76 stoffer svarende til ca. 80% af forbruget i Danmark i 1998 eksklusive salg i detailhandel. 11 af disse stoffer er i dag godkendt efter gældende lovgivning og er også omfattet af miljøvurderingen. Den relativt største miljøbelastning for at øge træs brugsegenskaber kommer fra overfladebehandling i forbindelse med energiforbrug til påførings- og hærdeprocesserne samt emission til det interne og eksterne miljø. I hele branchen pågår et stort arbejde med udvikling af mindre miljøbelastende hjælpematerialer samt investeringer i renere teknologi i produktionsprocesserne. Projekter om konstruktiv træbeskyttelse, alternative anvendelsesformer for træ og modifikation af træs egenskaber øger også mulighederne for at minimere miljøpåvirkningen fra imprægnerings- eller overfladebehandlingsmidler. Pulverlak er den mest udbredte metode til lakering af møbeldele af metal. Denne laktype indeholder ikke organiske opløsningsmidler, men derimod tungmetalholdige pigmenter. 12.2.4 Anbefalinger, lim, overflade- og imprægneringsmidler
12.3 Brugsfase og bortskaffelse 12.3.1 Konklusioner, brugsfase I brugsfasen er påvirkning af indeklimaet den væsentligste miljøpåvirkning fra produkterne. Projektet har især beskæftiget sig med indeklimapåvirkningerne som følge af emission af flygtige organiske stoffer (VOC'er) fra de indgående materialer. Data for indeklimapåvirkning fra træbaserede produkter med forskellig overfladebehandling er i brancheprojektet hentet fra andre projekter. Rengøring/vedligehold giver i hovedreglen forsvindende små påvirkninger. Dog kan der være tale om direkte gentagelse af påvirkninger i produktionsfasen, fx ved genbehandling af overflader eller genimprægnering. Emission af VOC'er fra de indgående materialer er størst i starten af et produkts levetid men følger herefter en eksponentielt faldende kurve. Emissionerne påvirker mennesker ved irritation af slimhinder i næse, øjne og øvre luftveje og/eller ved deres lugt. I de fleste tilfælde ligger grænsen for irritation langt over grænsen for lugt. Den naturlige emission af aldehyder og terpener fra træ giver den duft, man typisk forbinder med træ, og opfattes selv i relativt høje koncentrationer positivt. I Danmark er formaldehyd det eneste stof, der er lovregulerede emissionsgrænser for, når de anvendes i træplader til byggeri. I Bygningsreglementet fra 1995 (BR95) er kravet, at indholdet af formaldehyd i rumluft ikke må overstige 0,15 mg/m3. Kravet gælder ikke plader til anvendelse i møbler og inventar. Svanemærkede træplader eller møbler overholder kravene til formaldehydafgivelse. Formaldehyd har en lavere irritations- end lugttærskel. Betydningen af miljøpåvirkningerne i brugsfasen, set i forhold til de samlede påvirkninger, afhænger af bl.a. produktets levetid, ressourcebehov (f.eks. el) ved anvendelse af produktet, behov for rengøring og vedligeholdelse samt nedbrydning af produktet (udvaskning og emission). I sine nuværende former tager UMIP- metoden ikke særskilt højde for belastninger af indeklimaet. Hertil kan anvendes andre metoder som for eksempel dem specificeret af Dansk Selskab for Indeklima og brugt i Dansk Indeklima Mærknings kriterier. Ved lakering af limede produkter reduceres emissioner fra limen ofte, men samtidigt bidrager overfladebehandlingen emission med fra andre stoffer. Der er stor variation i emissionerne fra de forskellige laktyper og også inden for den enkelte type lak. Færrest emissioner kommer fra UV-lakker. Det er derfor vigtigt at lade indeklima indgå i produktudviklingen sammen med de øvrige miljøspørgsmål, økonomi, levetid og andre kvalitetsparametre. 12.3.2 Konklusioner, bortskaffelse Træ med lim- og lakindhold på op til 1% må anvendes direkte til energiformål i godkendte forbrændningsanlæg. Flere træforarbejdende virksomheder kan med fordel enten selv anvende biomasseaffald (rent træ) til energiformål og derved reducere brug/indkøb af fossile brændstoffer som olie, naturgas og kul eller sælge træaffaldet til genbrug/forbrænding. Træaffald må ikke bortskaffes som biomasseaffald i eget fyringsanlæg, hvis lim- og lakindhold overstiger 1% målt som vægtprocent af tørstof. Meget rudeglas bliver hovedsageligt deponeret fremfor genanvendt. Dette illustrerer problemet med at separere affaldsfraktioner i genanvendelige materialer (glas, aluminium) og brændbare materialer (træ, fugebånd). Lim- og lakrester er klassificeret som farligt affald og skal sammen med metal og plastaffald bortskaffes efter regler i henhold til erhvervsregulativet i virksomhedernes hjemstedskommune samt i særlige vilkår i en evt. miljøgodkendelse. Indtil 0,010 m3 trykimprægneret træ må bortskaffes som husholdningsaffald p.a. Større mængder skal opsamles på godkendte affaldsstationer/modtagestationer og sendes efterfølgende til forbrænding i særlige godkendte forbrændingsanlæg. 12.3.3 Anbefalinger, brug og bortskaffelse
12.4 Den produktorienterede miljøindsats og UMIP-metoden 12.4.1 Konklusioner, den produktorienterede miljøindsats og UMIP-metoden Brancheanalysens resultater baserer sig på den model for brancheanalyser, der er udviklet i renere teknologiprojekter for byggevareindustrien samt UMIP-metoden (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter). Beskrivelse af træ- og møbelbranchens miljøforhold har taget udgangspunkt i tidligere beskrivelser af branchens miljøforhold sammenholdt med indsamling af nye miljødata, der beskriver miljøbelastningen for typiske materialer og processer anvendt i branchens produkter. I alt ca. 80 data er indsamlet og bearbejdet til UMIP-dataformat. Disse data supplerer den eksisterende UMIP-database. Dataindsamlingen i dette projekt er meget omfattende. Alligevel er der materialer og processer, der ikke er inkluderet. Dette kan skyldes, at materialerne er opfattet som værende marginale, eller at data tilgængeligheden har været lav. Data er i enkelte tilfælde produktspecifikke (data for MDF-plade), hvor andre data er udtryk for et "gennemsnitsprodukt" (data for et kg lak produceret hos dansk lakproducent). Indsamlede data har ikke omfattet nøgletal for eksempelvis træarter uden for Norden, polstermøbelproduktion, specifikke trætørringsmetoder, varianter af træ- og metalbearbejdsningsprocesser og overfladebehandlingsmetoder, "grønne overfladebehandlingsmidler", der ikke indeholder oplysningspligtige stoffer, samt arbejdsmiljø og indeklima. For at lave miljøvurderinger af sammensatte produkter som fx termovinduer, tagkassetter, polstermøbler eller lædermøbler savnes der data for andre materialer, der indgår i disse produkter, fx termoruder, tagpap, tekstiler og læder. Mulighederne for vejledende miljøvurdering som støtte ved udvikling af nye produktidéer eller ved ændring af eksisterende industriprodukter med tilhørende produktionsprocesser, herunder anvendelse af BAT (Best Available Technology), er med de indsamlede data generelt gode. Ved "vejledende" forstås, at de generelle data ikke er virksomhedsspecifikke og derfor ikke kan bruges som dokumentation for specifikke produkters miljøprofil. Anvendelse af UMIP- metoden samt indsamling af de data, der knytter sig til anvendelse af pc-værktøjet, kræver dog detaljeret indsigt i livscyklustankegangen og redskaber til livscyklusvurderinger. Denne viden er p.t. ikke almindelig tilgængelig i branchens mindre og mellemstore virksomheder. Incitamentet til at inddrage miljø i sin virksomhedsstrategi kommer dels fra begyndende efterspørgsel efter "miljøvenlige" produkter, dels fra offentlig regulering i form af fx miljøafgifter og udfasning af farlige stoffer. Antallet af virksomheder, der indfører miljøledelse til styring af miljøindsatsen efter ISO 14001 eller den europæiske forordning om miljøledelse EMAS, er i stigning. Dermed følger også øget dokumentation af miljørelaterede data i de enkelte virksomheder. Samtidig retter flere og flere virksomheder opmærksomheden mod LCA-tankegangen og den produktorienterede miljøindsats. Kombinationen af disse to udviklingstendenser peger på, at branchen fremover vil kunne anvende resultaterne af LCA i produkt- og procesudvikling, uanset der ikke umiddelbart er brugervenlige værktøjer til rådighed. Forhåbningerne ved dette projekts start - at den enkelte virksomhed skulle kunne foretage LCA-vurderinger på baggrund af egne data - er derfor blevet erstattet af anbefalinger til branchen på baggrund af den generelle dataindsamling og vurderingerne af udvalgte produkter. 12.4.2 Anbefalinger, den produktorienterede miljøindsats og UMIP-metoden
12.5 Produktvurderinger af udvalgte produkter 12.5.1 Konklusioner, produktvurderinger af udvalgte produkter Ved gennemgangen af de tre produkteksempler er draget en række generelle konklusioner, som i det følgende er struktureret og gengivet i forhold til produkternes faser i livsforløbet: Materialefasen
Produktionsfasen
Brugsfasen
Bortskaffelsesfasen
Transportfasen
12.5.2 Anbefalinger, produktvurdering af udvalgte produkter
|
|||||||||