Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien 

Sammenfatning og konklusioner

Denne brancheanalyse for træ- og møbelindustrien har følgende formål:

• At kortlægge den samlede industris størrelse og sammensætning med udgangspunkt i de produkter, den producerer
• at identificere og gøre status over branchens miljøpåvirkninger – fra vugge til grav i produkternes livscyklus
• at anbefale handlinger, der kan forbedre branchens samlede miljøindsats gennem udvikling af mere miljøvenlige industriprodukter og samtidig med, at konkurrenceevnen på hjemme- og eksportmarkederne bevares
• at vise mulighederne for konkret at integrere miljøhensyn i produktudviklingsprocessen ved anvendelse af edb-baserede værktøjer til miljøvurdering.

Resultaterne er fremkommet ved dataindsamling, primært hos en række danske leverandører og producenter, sekundært fra relevant viden fra tidligere gennemførte projekter inden for brancheområdet. De indsamlede data er efterfølgende anvendt til en livscyklusvurdering af tre typiske industriprodukter med tilhørende konklusioner og anbefalinger. Ved at vælge disse typiske produkter er det muligt dels at anvende konklusioner og anbefalinger i en bredere sammenhæng, dels at illustrere miljøvurderingsredskabets anvendelighed i produktudviklingen. De tre produkter er:

• En stol med metalstel og sæde og ryg af lamineret træ
• Et bord af massivt løvtræ
• Et vindue af fyrretræ

For hver af produkterne er der desuden simuleret produktvarianter for at vise det miljømæssige potentiale i forbindelse med produktudvikling. Livscyklusvurderingerne er udført ved anvendelse af UMIP-metoden (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter) og det dertil hørende PC-baserede beregningsværktøj.

I projektforløbet har der været afholdt en work- shop samt gennemført koordinerende møder med øvrige igangværende renere teknologiprojekter inden for træ- og møbelbranchen. Udveksling af data og erfaringer med brug af UMIP- metoden er udvekslet med Institut for Produkt Udvikling, IPU, samt med RAMBØLL fra Miljøprojekt nr. 376/1998 "Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem". Dette projekt har sammen med brancheanalysen indsamlet relevante data for begge projekter og supplerer brancheanalysen med miljøvurdering af et reolsystem af MDF-plader.

Indsamlede data bliver tilgængelige i databasen til Miljøstyrelsens UMIP PC-værktøj og vil kunne udnyttes af branchens virksomheder ved produktvurdering af egne produkter - som del af en produktorienteret miljøindsats. Den indledende kortlægning af branchen er baseret på 1995-data fra Danmarks Statistik og er afrapporteret særskilt.

Branchen i tal

Den danske træ- og møbelindustri inklusive skovbrug omsatte i 1995 samlet for kr. 25 mia. og beskæftigede i alt ca. 50.000 mennesker inkl. virksomhedsejere. Branchen er sammensat af mange små og mellemstore virksomheder med 15-16 ansatte i gennemsnit pr. virksomhed, undtaget skovbrug, hvor den gennemsnitlige beskæftigelse pr. driftsenhed er 1,6 person.

Den samlede produktionsværdi på kr. 25 mia. fordeler sig med kr. 1,4 mia. på skovbrug (6 %), kr. 8,9 mia. på savværk og byggevarer (35 %) og kr. 14,8 mia. på møbler og inventar (59 %).

Møbelindustrien eksporterede i 1995 for kr.11 mia, svarende til 76% af den samlede møbelproduktion (senere tal viser, at eksportandelen af møbelproduktionen er svagt stigende). Værdien af dansk møbelproduktion udgør 1,5% af verdens møbelproduktion. Skovbruget er meget naturligt den største producent, regnet efter produktionsmængde: 1,9 mio. tons i 1995 svarende til 55% af branchens samlede produktion.

Hele branchens (eksklusiv skovbrug) registrerede energiforbrug var 10.322.000 GJ i 1995, fordelt med 62% til savværk og byggevareindustri og 38% til møbelindustrien. I 1997 er det samlede energiforbrug i branchen registreret som svarende til 8% af Danmarks samlede forbrug.

Branchens forbrug af materialer og ressourcer

Danske skove leverer ca. 20% af branchens forbrug af træbaserede råvarer, fortrinsvis løvtræ. Den årlige nettotilvækst af vedmasse i danske skove er 5% før det sidste stormfald ultimo 1999. Forbruget af træ fra regnskovsområder er mindre end 3% af det samlede forbrug. Disse træarter er ikke omfattet af brancheanalysen. Resten af forbruget (77%), primært nåletræ, importeres hovedsageligt fra vore nordiske naboer, hvor den årlige nettotilvækst af vedmassen er ca. 25%. Træet kommer i stigende grad fra skovbrug, der lader sig certificere efter regler om bæredygtig drift fastsat enten af FSC, Forest Stewardship Council, eller PEFC, Pan European Forest Certification. En skovgeneration fra vore vigtigste forsyningskilder fornyr sig ca. pr. 80 år.

Træ er en fornybar ressource, der samtidigt er CO₂–neutral. Det kulstof, der optages under træets vækst lagres efter skovning i det færdige produkt. Den samme mængde CO₂ frigøres først enten ved biologisk nedbrydning eller, hvis produktet efter end levetid bortskaffes ved forbrænding til energiformål. Træaffald fra træ- og møbelindustrien anvendes til at erstatte brændstof fra fossile energikilder (olie, naturgas og kul), der ikke er fornyelige og er væsentlige bidragsydere til den samlede forøgelse af drivhusgasser. Træaffald som energikilde tegner sig således for 40-50% af det samlede energiforbrug i branchen. Potentialet for øget anvendelse af træaffald enten til oparbejdning af nye træbaserede materialer eller som energi til varme og el- produktion er til stede.

Danske byggevarer, møbler og inventar forbruger yderligere en lang række andre råvarer end træ. Stål, aluminium, glas, plast, lime, lakker, malinger og træimprægneringsmidler m.m. indgår i de færdige produkter i forskellig mængde afhængigt af de behov, det færdige produkt skal opfylde i brugsfasen hos kunden/forbrugeren.

Fælles for metallerne gælder det, at de ikke er fornybare, at der er meget varierende forsyningshorisonter og miljøbelastninger. Jernmalm og bauxit (aluminium) har eksempelvis relativt lange forsyningshorisont på henholdsvis ca. 120 og 200 år, zink vurderes kun at have en forsyningshorisont på ca. 20 år.

Et af resultaterne i vurderingerne peger på at stål i stålmøbler udgør en væsentlig miljøbelastning i forhold til de andre materialer i møblet. Den samlede miljøbelastning fra disse møbeltyper vil derfor kunne reduceres væsentligt ved at sikre en korrekt bortskaffelse af stålkomponenterne efter endt brug således, at de kan demonteres og sendes til genbrug. Der er derfor behov for en yderligere dialog mellem branchens producenter og genanvendelsesindustrien for at optimere bortskaffelsesvejene, således at de ikke fornybare ressourcer sikres en længere forsyningshorisont.

Lim, overfladebehandling af træ og metaller samt træimprægnering anvendes for at tilføre de færdige produkter flere egenskaber som holdbarhed, styrke og dekorative effekter i designøjemed samt øget levetid – funktionskrav, som de naturlige materialeegenskaber ikke kan leve op til. Dette uanset om produkterne skal anvendes i udemiljø eller i indemiljø.

Denne nødvendige værditilvækst tilfører produkterne miljøbelastninger fra især påføring af lime, lakker og imprægneringsmidler, der ud over energiforbrug ved deres fremstilling kan afgive flygtige organiske stoffer, VOC’er, fra indholdsstofferne primært til luft. Disse emissioner påvirker på denne måde både arbejdsmiljøet i branchens virksomheder og atmosfæren, men for lime og lakkers vedkommende også indeklimaet i brugsmiljøet.

I dag er kun emission af formaldehyd fra bygningsplader reguleret ved lov, mens øvrige emissioner kun oplyses frivilligt, for eksempel via Dansk Indeklima Mærkning. For produkter med indhold af kemiske stoffer gælder desuden særlige regler for bortskaffelse af farligt affald.

I brancheprojektet har der været særlig fokus på indsamling af data for indholdsstoffer på lim, lak og træimprægneringsmidler. Der er foretaget miljøvurdering af indholdsstoffer, der svarer til ca. 95% af branchens forbrug af disse midler.

Sammen med myndighederne yder branchens organisationer, materiale- og udstyrsleverandører, producenter og industrielle designere en stor indsats for at reducere de samlede miljøpåvirkninger fra branchens produkter og virksomheder.

Udviklingen inden for lim, overfladebehandling- og træimprægneringsmidler har ført til udvikling af lime og lakker med færre emissioner af VOC’er, bl.a. reduceret formaldehydemission, vandbaserede træimprægneringsmidler samt forbud mod og udfasning af bl.a. arsen, chrom. Investering i renere teknologi i produktionsfasen samt stigende interesse for indførelse af miljøledelsessystemer har samlet ført til, at træ- og møbelindustrien nærmer sig de reduktionsmål for emission af VOC, som branchen har aftalt med Miljø- og Energiministeriet.

Resultatet fra de tre produktvurderinger peger yderligere på, at øget anvendelse af UV- og vandige lakker kan reducere miljøbelastningen fra produkterne væsentligt i produktionsfasen og i særdeleshed i indeklimaet i brugsfasen. Øget anvendelse af nye vandbaserede træimprægneringmidler samt øget fokus på konstruktiv træbeskyttelse ved anvendelse af træs naturlige egenskaber vil også væsentligt forbedre produkternes miljøprofil.

Design af produkter med anvendelse af hjælpematerialer med mindre miljøbelastning ved samme niveau af brugskrav samt øget mulighed for demontering, sortering og genbrug vil ud over at nedbringe produktets samlede miljøbelastning også bidrage til reduktion af eventuelle affaldsafgifter, der ikke forventes at blive reduceret i den nærmeste fremtid.

Der er behov for på brancheniveau at øge indsatsen for at udbrede både viden og værktøjer til LCA-produktvurderinger og den produktorienterede miljøindsats. Brancheanalysens resultater kan anvendes direkte i produktudviklingen ved hjælp af UMIP-metoden. Konklusionerne kan desuden gøres anvendelige i en bredere sammenhæng ved enklere virkemidler som eksempelvis "6 x R" -filosofien.

6 x R baserer sig på, at der i den miljøorienterede produktudvikling er (mindst) 6 overordnede måder at indarbejde miljøtankegangen i produktudviklingen på. Her anvendes den i projektets efterfølgende formidlingsfase til at strukturere projektets konklusioner fra de udvalgte produkter således, at de er anvendelige for producenter af andre, tilsvarende produkter.

Dataindsamlingen i dette projekt er meget omfattende, alligevel vil der være materialer og processer, der ikke er inkluderet. Dette kan skyldes at anvendelsen af materialerne er marginal, at datatilgængeligheden har været lav eller økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Se derfor ikke denne rapport som "de vises sten", men brug den som inspiration til det videre arbejde med dokumentation og indførelse af produkttankegangen i branchen og i den enkelte virksomheder.

Brugen af UMIP-metoden og det dertil hørende PC-værktøj har været essentiel for at kunne påpege branchens indsatsområder. For at øge tilgængeligheden af værktøjet og tankegangen har Miljøstyrelsen igangsat en lang række initiativer, der skal hjælpe brancherne med at indarbejde den produktorienterede tankegang.

I takt med den udvikling, branchen og dens omverden har været igennem de sidste par år, er der blandt andet på baggrund af den produktorienterede miljøindsats et øget fokus på dokumentation af dette arbejde.

Kravet om lødig dokumentation, hvad enten det er som officielle mærknings- og verificeringsordninger, (FSC, DVC, Svanen, Blomsten, Indeklimamærket, ISO, EMAS) eller ved udarbejdede miljøvaredeklarationer, er stadigt stigende. Dette ses også blandt branchens medlemmer, der i stigende grad bruger miljømæssig dokumentation i deres markedsføringsmateriale. Det er dernæst op til de implicerede at vælge dokumentationsformen således, at den er afpasset formålet.

Livscyklusværktøjer vil ikke altid være optimale eller nødvendige til denne dokumentation, men tankegangen vil altid være en god indgangsvinkel.