Pesticidanvendelser i forskellige brancher

5. Metode

5.1 Registreringen
5.2 Definitioner
5.2.1 Maskinstationer
5.2.2 Bejdsemidler i korn- og foderstofbranchen
5.2.3 Gartnerier
5.2.4 Frugtavl
5.2.5 Materielgårde/anlægsgartnere
5.2.6 Planteskoler

5.1 Registreringen

Pesticider anvendt i perioden ca. 1950-1999 registreres. Registreringen omfatter følgende brancher:
Gartnerier
Anlægsgartnere
Frugtavl
Planteskoler
Frøproducenter (bejdsemidler)
Maskinstationer og sprøjtecentraler (landbrug)
Materialepladser

Registreringen består i en listning af anvendte pesticider inden for de respektive brancher.

Der er tidligere udarbejdet 2 branchebeskrivelser om anvendelse af pesticider for Amternes Videncenter for Jordforurening: Branchebeskrivelse for skovbruget (nr. 4, 1998) og Branchebeskrivelse for aktiviteter med pesticidhåndtering og -anvendelse (nr. 5, 1998).

For skovbruget er der i forbindelse med branchebeskrivelsen udarbejdet lister over anvendte pesticider, men for de øvrige brancher mangler der en brancheopdelt registrering, som kan anvendes som grundlag for udarbejdelse af analysepakker.

Registreringen af, hvilke pesticider der er anvendt i de forskellige brancher/branchegrene, er gennemført ved hjælp af følgende hovedkilder:
Tilgængelige branchebeskrivelser, sprøjtevejledninger og produkthåndbøger af både nyere og ældre dato.
Brancheforeningernes standardsprøjteplaner.
Nøglepersoner med historisk kendskab til anvendelsen af pesticider inden for de enkelte brancher.

Kildematerialet er sammensat ud fra følgende kriterier:
Dækning af hele perioden, ca. 5-års intervaller
Diversitet med hensyn til repræsentation af flest mulige producenter/distributører
Tilgængelighed

Følgende oplysninger er udtaget, hvor de fremgår:
Anvendelsesperiode
Produktinformation (indhold af aktivstoffer)
Udbringningsmetode
Hvad der bekæmpes
I hvilke plantekulturer stoffet anvendes
Anbefalet dosering
Behandlingsfrekvens

De indsamlede oplysninger om produkter og anbefalinger om brug og doseringsanvisninger er efterfølgende revideret af fagkonsulenter.

Følgende fagkonsulenter har bidraget ved revisionen:

Frugtavl: Jørgen Wind-Hansen, Frugt- og Bærrådgivningen, Odense
Gartneri: Henrik Sivertsen, Dansk Erhvervsgartnerforening
Bejdsemidler: Ole Johansen, DanAgro
Planteskoler: Bent Leonhardt, Dansk planteskoleejerforening
Georg Noyé, Statens planteavlsforsøg - afd. for ukrudtsbekæmpelse og pesticidøkologi (forsket i behandlingshyppighed på planteskoler)
Bent Lylof, Beder Jordbrugsskole (tidl. planteskoleejer/frugtavler)
Materielgårde: Wallin Fedder, KVK Agro
Jørgen Jørgensen, Cyanamid Danmark A/S (tidl. Shell)
Bent Lylof, Beder Jordbrugsskole (tidl. planteskoleejer/
frugtavler)


Følgende har bidraget med anden information:

Ernst Nødegaard, tidligere seniorforsker (Pesticidafprøvningen) Danmarks Jordbrugsforskning
Bent Nielsen, afdelingsleder Danmarks Jordbrugsforskning

5.2 Definitioner

5.2.1 Maskinstationer

Maskinstationer er her defineret som entreprenørvirksomheder, der udfører serviceopgaver for landbruget, herunder marksprøjtning. Med i registreringen er alene stoffer, der anvendes i agerbrug, eksklusiv specialafgrøder, der er indeholdt i øvrige brancher (frugtavl og frilandsgartneri). Registrering af anvendte pesticider er sket på grundlag af Farmstat for perioden 1992-1999. Farmstat er et program for indsamling af data vedrørende landbrugets forbrug af pesticider. Programmet har kørt i en længere årrække, hvoraf data fra 1992-1999 er tilgængeligt. Programmet forestås af A.C. Nielsen, AIM A/S, der også har rettighederne til data.

Der er ikke benyttet fagkonsulent til vurdering af data for maskinstationer.

5.2.2 Bejdsemidler i korn- og foderstofbranchen

I undersøgelsen indgår bejdsemidler anvendt på udsæd af de store landbrugsafgrøder, byg, hvede, rug, havre, ærter, hestebønner, raps, roer og kartofler. Som kildemateriale er anvendt produktlister fra producenter/leverandører.

5.2.3 Gartnerier

Gartnerier er her defineret som frilandsgartnerier og væksthuse. I undersøgelsen indgår alle pesticider anvendt i gartnerier, herunder pesticider anvendt til dyrkning af blomster og grønt mv. I undersøgelsen indgår ikke pesticider, som udelukkende er anvendt i forbindelse med frugt- og bæravl.

5.2.4 Frugtavl

Frugtavlsbranchen er her defineret som lokaliteter med al form for frugt- og bæravl. I undersøgelsen indgår alle pesticider anvendt i branchen, herunder pesticider anvendt direkte i forbindelse med avlen samt på omkringliggende areal.

Der er ikke medtaget stoffer, der kan være anvendt på såkaldte mellemkulturer, dvs. udsåning/tilplantning i 1-3 år med henblik på jordforbedring før nyplantninger af frugttræer eller -buske. Typisk anvendes raps og lucerne som mellemkulturer.

5.2.5 Materielgårde/anlægsgartnere

Materielgårde/anlægsgartnere er i denne sammenhæng defineret som lokaliteter, som har været hjemsted for offentlige vedligeholdelsesopgaver, herunder sprøjtevirksomhed på vejarealer og rekreative områder.

Kortlægningen af anvendte pesticider omfatter perioden 1950 til i dag. Anvendte pesticider er kortlagt for sprøjteaktiviteter på følgende områder:
Grønne områder: Parker, sportspladser, græsplæner samt områder med hække og læhegn. Blomsterbeplantninger er ikke omfattet (der henvises til gartnerier).
Udyrkede arealer: Veje, stier og jernbanestrækninger samt andre udyrkede arealer.

5.2.6 Planteskoler

Betegnelsen "planteskoler" omfatter i nærværende sammenhæng lokaliteter, hvor der foregår en planteproduktion. Ud over egentlige planteskoler vil diverse have- og plantecentre m.m. ligeledes indgå, såfremt der ikke kun foregår salg af planter.

Midler, der er anvendt i forbindelse med frugtavl og behandling af frø, er ikke medtaget inden for branchen "planteskoler", da disse aktiviteter er behandlet i særskilte afsnit.

I hovedtræk er der for planteskoler medtaget midler til behandling inden for følgende områder:
Frø- og priklebede
Kar- og containerkulturer
Udskolede planter, træer og buske
Roser og rosengrundstammer
Udyrkede arealer (gårdspladser, gangarealer mv.)
Hække og læhegn