Omkostninger og økonomiske sikkerhedsstillelse ved deponering af affald

Bilag 2
Prognose for samlet sikkerhedsstillelse

INDLEDNING 

·        I dette bilag opstilles en prognose for opsparingen i to puljer til henholdsvis forudsigelige omkostninger og uforudsigelige omkostninger. Beregningerne er baseret på en prognose for det samlede deponeringsbehov i Danmark for perioden 2001 til 2050.

PROGNOSE FOR DEPONERINGSBEHOV I PULJEORDNING ÅR 1-50

For at vurdere omfanget af den samlede sikkerhedsstillelse og dermed  størrelsen af to puljer til dækning af henholdsvis uforudsigelige og forudsigelige omkostninger, er der opstillet en prognose over den samlede mængde af affald til deponering i Danmark i perioden fra år 1 til år 50.

Den lange tidsperiode er valgt for at analysere konsekvenserne af såvel drifts- som efterbehandlingsperiode indtil det tidspunkt, hvor nedlukkede deponeringsenheder ifølge de anvendte forudsætninger overgår til passiv drift (efter 30 års efterbehandling).

Affaldet er opdelt på kategorierne inert, mineralsk, blandet og farligt affald, da der er forskellige omkostninger forbundet med etablering, drift, nedlukning og efterbehandling af deponeringsenheder for de nævnte affaldskategorier.

Forudsætninger for prognosen

Deponeringsbehovet i udgangsåret er fastlagt med basis i ”Affaldsmængder deponeret i Danmark i 1998” ISAG /10/. Inden fordelingen på de 4 kategorier af  deponeringsanlæg er mængden af forbrændingsegnet affald, som mellemdeponeres, trukket ud.

Det er forudsat, at deponeringsanlæg omfattet af puljeordningen vil vokse fra 10 % i år 1 til 100 % i år 10, hvorefter alle deponeringsanlæg vil være omfattet af ordningen. Det er endvidere antaget, at deponeringsenhederne nedlukkes efter en driftsperiode på 10 år.

De lukkede deponeringsenheder er som hovedregel i efterbehandling i 30 år, hvorefter de udgår af beregningerne. Dog er efterbehandlingsfasen for deponeringsenheder for inert affald kun 5 år.

Det er indregnet i prognosen, at affaldsmængden til deponeringsenheder for blandet affald vil falde 1 % p.a. i perioden år 1 til år 20. Omvendt er det forudsat, at affaldsmængden til deponeringsenheder for inert affald vil stige med 1 % p.a. i samme periode. Disse ændringer er begrundet i en forventning af bedre sortering af det blandede affald.

Prognosen er vist i tabel 1.

Det ses, at antallet af nedlukkede deponeringsenheder, der er i efterbehandling, vil vokse indtil år 50, hvorefter det stabiliserer sig, da en række nedlukkede deponeringsenheder på dette tidspunkt begynder at overgå fra efterbehandlingsfasen til en passiv fase, hvor de aktive miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere er påkrævet. De pågældende deponeringsenheder forudsættes herefter ikke længere at give anledning til miljømæssige omkostninger.

OMFANGET AF SAMLET SIKKERHEDSSTILLELSE 

Som beskrevet i afsnit 4.4.5 deles sikkerhedsstillelsen op i følgende to puljer:

• Pulje til dækning af forudsigelige omkostninger
• Pulje til dækning af uforudsigelige omkostninger

På baggrund af prognosen præsenteret i tabel 1 er det beregnet, hvordan ind- og udbetalinger til de to puljer vil forløbe. Som konsekvens af dette er også beregnet udviklingen i den samlede opsparing i hver af de to puljer.

Som beskrevet i hovedrapportens afsnit 5.1 vil de to puljer blive opbygget, ved at der indbetales en afgift pr. ton affald, der deponeres på et deponeringsanlæg tilsluttet puljeordningen. Indbetalingens størrelse fremgår af tabel 2.

Tabel 2
Indbetaling  til puljer

Puljeordning til dækning af forudsigelige omkostninger

Puljen for forudsigelige omkostninger er baseret på, at de enkelte anlæg foretager en opsparing gennem driftsperioden. Denne opsparing er tilstrækkelig til, at de samlede forudsigelige omkostninger til nedlukning og i efterbehandlingsperioden kan dækkes.

Der skal i overensstemmelse med konklusionerne i hovedrapportens afsnit 5.1 stilles sikkerhed for de i tabel 3 angivne beløb ved nedlukning af en standard deponeringsenhed.

Tabel 3
Opsparingsforpligtelse

Beregningsmodel
Der er opstillet en model til beregning af ind- og udbetalinger til puljen for forudsigelige omkostninger. Modellen beskriver cash-flowet for puljen. Opsparing foregår i en pulje, og indbetalingerne til puljen justeres således, at den akkumulerede puljekapital bliver stabil ved efterbehandlingsperiodens ophør (dette forekommer i år 50, da antallet af deponeringsanlæg tilsluttet puljen stabiliserer sig efter ca. 10 år; at antallet af anlæg, der nedlukkes, stabiliserer sig efter ca.20 år; og at der afslutningsvis er en efterbehandlingsperiode på 30 år).

Modellens enkelte poster

Nedenfor gennemgås indholdet i de enkelte poster, der indgår i beregningerne.

I beregningsudskrifterne er den samlede puljekapital kun repræsenteret ved hver 5. år.

Pulje til forudsigelige omkostninger ses i tabel 4

Puljeordning til dækning af uforudsigelige omkostninger

Puljen til dækning af uforudsigelige omkostninger er baseret på, at de enkelte anlæg tilsluttet puljen foretager en indbetaling gennem driftsperioden. Denne opsparing er på baggrund af de forventede sandsynligheder for forekomsten af uforudsigelige omkostninger tilstrækkelig til, at de samlede uforudsigelige omkostninger for alle anlæg tilsluttet ordningen kan dækkes fra det øjeblik, at første læs affald afleveres på anlægget.

I tabel 5 er vist, hvordan ind- og udbetalinger i puljen til afholdelse af uforudsigelige omkostninger vil forløbe. Det er antaget, at der sker en indbetaling til denne pulje fra alle idriftværende anlæg tilknyttet puljeordningen. Det er i beregningen antaget, at der vil ske en opsparing i puljen, idet det antages, at der ikke forekommer uforudsigelige omkostninger på deponeringsanlæggene i de første 10 driftsår.

Efter de 10 første driftsår er det antaget, at de samlede udbetalinger fra puljeordningen vil vokse til et beløb svarende til indbetalingerne til puljen over yderligere en 10 års periode. Dette er begrundet i, at alle anlæg først antages at ville være tilsluttet puljeordningen efter cirka 10 år.

Tabel 5
Pulje for uforudsigelige omkostninger (opbygning), 1000 kr.

Det ses, at puljen relativt hurtigt får opbygget en kapital, der er tilstrækkelig til at imødegå et typisk uheld, sådan som dette er beskrevet i kapitel 3. Som eksempel på et typisk uheld kan anvendes omfanget af de umiddelbare omkostninger forbundet med afhjælpning af skader på grundvandet, der er fastsat til mellem 1,1 og 4,4 millioner kroner.

Tabel 6
Pulje for uforudsigelige omkostninger (langtidsprognose), 1.000 kr.

Indbetalingen til puljen er fastsat således, at puljekapitalen på længere sigt er tilstrækkelig til at afholde de uforudsigelige omkostninger, der i kapitel 2 er kalkuleret med, statistisk set vil forekomme på landsplan. De renteindtægter, der kan opnås, medgår til yderligere sikring af puljens soliditet. Som anført i tabel 4, er der regnet med, at samtlige administrationsomkostninger til de to puljer afholdes via bidraget til puljen for forudsigelige omkostninger.