Tekniske løsninger ved
renovering og nybyggeri Affald og farligt affald |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Minimering af spild. |
Ved projektering. |
Minimering af affald ved at undgå spild, for eksempel:
 | Krav om indkøb af materialer/produkter så spild undgås (indkøb skal svare helt
overens med forbrug). |
 | Krav om beskyttelse af materialer og produkter under oplagring. |
|
|
Kildesortering af affald. |
Projektering. |
Kildesortering af alt affald, så mindst muligt deponeres og mest muligt
genanvendes, for eksempel ved krav om at alt affald efter kildesortering tilføres til (i
prioriteret rækkefølge):
- Genanvendelse.
- Direkte genbrug (paller, emballage mv.).
- Genvinding.
- Videreudnyttelse.
- Forbrænding.
- Deponering.
|
Kildesortering af materialer på byggepladsen bør ske i minimum
følgende fraktioner:
- Materialer til direkte genbrug.
- Pap/papir.
- Ren jord og stenmaterialer.
- Rent, uglaseret tegl.
- Rent beton.
- Blandinger af rene stenmaterialer, rent uglaseret tegl og rent beton.
- Asfalt.
- Blandinger af asfalt og beton.
- Jern og metal.
 | Træ. |
 | PVC-plast. |
 | Særlige fraktioner for enkelte metaller/plastmaterialer. |
 | Farligt affald. |
 | Restaffald til forbrænding. |
Kildesortering kan for eksempel sikres ved opstilling af krav i udbudsmaterialet om
sortering af affald i fastsatte affaldskategorier. |
Kortlæg farligt affald. |
Projektering. |
Undersøg, hvor i virksomheden der kan være tale om farligt affald og
sørg for at dette håndteres og bortskaffes på den mest optimale måde i forhold til
miljøet. |
Opstil for eksempel særlige affaldsbeholdere på de lokaliteter, hvor
der produceres affald. |
Plads til affalds- bortskaffelse. |
Projektering. |
Etablering af tilstrækkeligt stort område på byggeplads til opstilling
af containere, så optimal kildesortering af affald sikres. |
|
Optimale adgangs- veje og afstande |
Projektering |
 | Etablering af optimale adgangsveje til affaldsplads. |
 | Sikring af mindst mulig afstand fra affalds-bortskaffelsessted til udførelsessted
(arbejdsplads). |
|
|
Undgå materialer til deponering |
Projektering |
Fravalg af materialer, der udelukkende kan bortskaffes ved
deponering (for eksempel gipsplader og isolerings-materialer af mineraluld, hvis der ikke
er etableret indsamlingsordning for disse). |
|
Løsninger Arbejdsmiljø ved
renovering og nybyggeri |
Indsatsområde |
Hvor/Hvem |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Forurenet jord |
På virksomhedens grund |
Det er et krav, at forurenet jord skal bortgraves med maskiner
ikke manuelt |
Sørg for passende indhegning af hensyn til egne ansatte og gæster |
Forurenet jord |
Entreprenør Alle |
Der skal udarbejdes arbejdsprocedurer, sikkerheds-procedurer samt
instruktioner til medarbejdere i håndtering af forurenet jord. Herunder også instruktion
i brug af personlige værnemidler |
Jordforureningens karakter skal være godt undersøgt. Vær opmærksom
på eventuelle konsekvenser for egne ansatte, når der arbejdes i forurenet jord på
virksomhedens grund |
Valg af byggematerialer |
Rådgiver Bygherre |
Stil krav om, at leverandører af byggematerialer har
miljøledelsessystem med arbejdsmiljø som integreret del |
Som minimum skal leverandører kunne godtgøre at de (såfremt de er
danske) har gennemført en arbejdspladsvurdering (APV) |
Valg af byggematerialer |
Rådgiver Bygherre |
Stil krav om, at leverandører og deres underleverandører ikke benytter
sig af børnearbejde |
Børnearbejde skal opfattes i henhold til dansk lovgivning jvf.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse om unges arbejde |
Sikkerheds- organisation |
Entreprenør |
Kontroller, at entreprenørens virksomhed har sikkerhedsorganisation |
Lovpligtig sikkerhedsorganisation med sikkerhedsleder og
sikkerhedsrepræsentant skal være oprettet af entreprenøren jvf. Arbejdsministeriets
bekendtgørelse om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde |
Farlige produkter |
Entreprenør Alle |
Udskift farlige ting og materialer med mindre farlige |
Undgå at bruge maling, der indeholder bly, organiske opløsningsmidler,
epoxy og lignende, såfremt det er teknisk muligt |
Farlige produkter |
Entreprenør |
Ansatte skal have særlig instruktion ved brug af faremærkede produkter |
Forlang at lovpligtige arbejdspladsbrugs-anvisninger findes på
byggepladsen |
Ulykker |
Entreprenør |
Der skal foretages jævnlige sikkerhedsrunder |
Forlang, at entreprenøren eller hans tilsyn jævnligt kontrollerer, om
arbejdsmiljøreglerne overholdes herunder brug af personlige værnemidler. Der bør
være aftalt sanktioner i tilfælde af brud på reglerne |
Nedrivning |
Entreprenør |
Stil krav om, at der bruges fornødne hjælperedskaber til løft og træk |
Med hjælperedskaber menes kraner, hejs, truck, fliselæggere osv. |
Nedrivning |
Entreprenør |
Stil krav om, at der bruges så lidt støjende materiel som muligt |
Ved renovering og tilbygning vil virksomhedens egne ansatte være til
stede, og brug af mindre støjende udstyr vil være en fordel for såvel ansatte som
kunder |
Nedrivning |
Entreprenør |
Stil krav om, at der er ordentligt ryddet op på pladsen |
Oprydning mindsker faren for faldulykker og sikrer effektivitet i
arbejdet |
Nedrivning |
Entreprenør |
Det er et krav, at der bruges punktsugning ved støvende arbejde |
Eksempelvis støver rillefræsning meget |
Nedrivning |
Entreprenør |
Gennemgå bygningen for at finde eventuelle farlige stoffer og forurenede
bygningsmaterialer |
Eksempelvis bør asbest- og blyholdige materialer registreres. Der kan
også være tale om olie- og kemikalierester, svampebefængte byggematerialer mv. |
Tekniske løsninger ved renovering og
nybyggeri Elforbrug til køl og frys |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Placering af kompressorer og kondensatorer |
Køkken
Restaurant
bar |
Placér kompressorer og kondensatorer i kolde rum eller udendørs
Undgå at placere kompressorer i samme rum som køleanlæg |
|
Energieffektive motorer og anlæg |
Køkken
Restaurant
bar |
Brug mere moderne motorer med høj virkningsgrad
Skrot gamle køle- og fryseskabe til fordel for færre større rum med separate
køleanlæg |
|
Kombineret køle- og fryserum |
Køkken
Restaurant
bar |
Ved etablering af køle- og fryserum placeres fryserummet således at
adgang til dette sker gennem kølerummet |
|
Varmegenvinding |
Køkken
Restaurant
bar |
Udnyt muligheden for at genvinde overskudsvarme fra kølemotorerne |
|
Energirigtig projektering |
Ved projektering |
Energirigtig projektering kan sikre, at anlæg til køl og frys
projekteres optimalt i forhold til de konkrete behov |
|
Tekniske løsninger ved renovering og
nybyggeri Elforbrug til ventilation |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Ventilatorer med variabel hastighed |
Alle steder |
Opsæt ventilatorer med variabel hastighed (flerhastighedsmotorer) Opsæt
ventilatorer med omdrejningsregulering |
|
Automatisk styring |
Alle steder |
Anvend automatisk urstyring af ventilationsanlæg Etablér styring af
ventilationsanlæg via CTS-anlægget (Central Tilstandskontrol og Styring) |
|
Udskift ældre ventilatorer |
Alle steder |
Udskift ældre ventilatorer med "fremadkrumme" skovle (F-hjul)
med moderne, højeffektive enheder Udskift ældre ventilator med moderne ventilator med
sparemotor og energieffektive remtræk
Gamle anlæg er generelt dimensioneret til for stor luftmængde, udskift derfor
løbehjulet i ventilatoren til korrekt luftmængde |
Få leverandøren eller en rådgiver til at vurdere ventilationsbehov og
dimensionering af anlæg mv. |
Kontrollys for ventilation |
Alle steder |
Etablér kontrollys ved ventilationens afbryder (kontakt), så det kan
ses, om ventilation er i drift |
Særlig relevant i områder hvor behovet for ventilation er varierende,
eksempelvis i køkken, konferencelokaler, festsale, restaurant |
Energirigtig projektering |
Ved projektering |
Energirigtig projektering kan sikre, at ventilationsanlægget projekteres
optimalt i forhold til de konkrete behov |
|
Tekniske løsninger ved renovering og
nybyggeri Elforbrug til belysning |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkninger |
Opdel belysning |
Alle steder |
Opdel belysningen således, at lyset kan tændes og slukkes i små
grupper, så der altid kun er tændt lys, hvor det er nødvendigt |
Eksempelvis i restaurant, og konferencelokaler |
Udnyt dagslys |
Alle steder |
Optimér anvendelse af dagslys ved at anvende reflekterende persienner Optimér
anvendelse af dagslys ved at give vindueskarm, vinduesramme og eventuelle gardiner lyse
farver |
|
Lyskontakter |
Alle steder |
Placér kontakten på et logisk sted, så det er nemt for personale og
gæster at slukke og tænde for lyset |
|
Styring af lysforbruget |
Alle steder |
Installér manuel lysdæmper på belysningsarmaturer Installér
bevægelsesfølere til aktivering af belysning i rum, der kun skal være belyst så længe
der er personer i rummet
Installér lysfølere (fotocellestyring) også kaldet skumringsrelæer, der tænder
lyset, når det bliver mørkt
Installér urstyring af udendørsbelysning |
En lysdæmpning på 10 pct. giver en energibesparelse på ca. 19 pct. F.eks
lager, kølerum, gangarealer mv. |
Belysningsbehov |
Alle steder |
Etablér 2-trins-belysning |
F.eks:
 | I restaurationslokaler: Et højt niveau til borddækning og rengøring og et lavt niveau
til arrangementer |
 | På gangarealer: Et højt niveau i perioder med megen trafik eller ved rengøring og et
lavt niveau i perioder med lidt trafik |
|
Lysstofrør |
Alle steder |
Anvend spændingsregulering af større lysrørsanlæg hvorved energitab
minimeres |
Tal med leverandør eller rådgiver om mulighederne |
Registrering af elforbrug |
Alle steder |
Opsæt bimålere for energiforbruget, således at det er muligt at følge
forbruget i delområder |
Opsæt f.eks. separate målere i køkken, restaurant, bar, reception,
værelser, fitnessrum mv. Overblik er en forudsætning for at sænke forbruget |
Styring af lys mv. |
Alle steder |
Installér styring af lys efter behov via CTS-anlægget (Central
Tilstandskontrol og Styring) |
Tal med leverandør eller rådgiver om mulighederne |
Alternativ energi |
Alle steder |
Brug vindenergi |
Etabler eller få andel i vindmølle |
Energirigtig projektering |
Ved projektering |
Energirigtig projektering kan sikre, at anlæg til belysning projekteres
optimalt i forhold til de konkrete behov |
|
Tekniske løsninger ved renovering og
nybyggeri Miljø- og sundhedsbelastende stoffer |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Maling |
Ved projektering |
Undgå brug af maling baseret på organiske opløsningsmidler |
|
Byggematerialer |
Ved projektering |
Undgå brug af byggematerialer produceret af PVC |
|
Inventar |
Ved projektering |
Undgå ved indkøb inventar (møbler), der er lakeret med syrehærdende
lak, vælg UV-hærdende lak Vælg inventar der er Air-mix lakeret i stedet for
traditionelt lav- eller højtrykssprøjtet |
|
Generelle forholdsregler |
Ved projektering |
Undgå brug af materialer og produkter der indeholder miljøbelastende
stoffer som:
|
Tal med entreprenøren om at anvende miljøvenlige byggematerialer |
Trykimprægneret træ |
Ved projektering |
Kernetræ eller tuja indeholder selv-imprægnerende stoffer, og kan
derfor i nogle tilfælde erstatte brugen af trykimprægneret træ |
Trykimprægneret træ kan bl.a. indeholde krom og kobber |
Løsninger ved renovering og nybyggeri
støj |
Indsatsområde |
Hvem |
Løsningsmulighed |
Bemærkninger |
Undgå at naboer og gæster generes af støj |
Projekterende/ entreprenør |
Vejene til og fra byggeplads udføres og anlægges så støjgener
begrænses |
|
Undgå at naturen generes af støj |
Projekterende |
Sikring af omkringliggende natur mod støj ved støjvolde, krav til
støjniveau for materiel |
|
Undgå at naboer og gæster generes af støj |
Projekterende |
Indbyggelse af støjkrav i udbudsmaterialet |
|
Undgå at naboer og gæster generes af støj |
Projekterende |
Undgå brug af betonhammer og boring, hvor det er teknisk muligt |
|
Undgå at naboer og gæster generes af støj |
Projekterende |
Undgå arbejde uden for arbejdstid |
Spørg kommunen om regler for støj fra arbejdspladser |
Undgå at naboer og gæster generes af støj |
Projekterende |
Miljøstyrelsens vejledende krav for støj overholdes beskrevet i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. |
|
Undgå at naboer og gæster generes af støj |
Projekterende/ entreprenør |
Det skal tilstræbes at reducere støjpåvirkning ved kilden. |
Stil støjkrav til materiel Brug maskiner/værktøj der støjer mindst
muligt. |
Undgå at naboer og gæster generes af støj |
Projekterende/ entreprenør |
Etablering af støj- volde/skærme hvor det er nødvendigt for at opfylde
vejledende krav. |
|
Undgå at naboer og gæster generes af støj |
Projekterende/ entreprenør |
Anvend Københavner spuns fremfor fuld spuns for at minimere
støjbelastning samt skader på omkringliggende bygværker |
|
Undgå at naboer og gæster generes af støj |
Projekterende/ entreprenør |
Dæmpning af kompressor ved brug af trykluftmateriel. |
|
Tekniske løsninger ved renovering og
nybyggeri - Vand |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkninger |
Måling af forbrug. |
Hele virksomheden. |
Opsæt separate målere for f.eks. køkken, vaskeri,
toiletter og værelser. |
|
Brug af regnvand. |
Hele virksomheden. |
Etablér opsamling af regnvand til brug for f.eks. toiletter,
vaskeri, plante- og havevanding, bilvask. |
Kræver kontakt til kommunale myndigheder m.h.t. regler og
muligheder. |
Reduktion af vandforbrug fra vandhaner. |
Hele virksomheden. |
Installér perlatorer på vandhaner. |
|
Reduktion af vandforbrug fra toiletter |
Hele virksomheden. |
Installér vandbesparende indsatser i cisterner. |
|
Reduktion af vandforbrug fra toiletter. |
Hele virksomheden. |
Opsæt vandfri urinaler. |
Snak med leverandør. |
Reduktion af vandforbrug fra toiletter. |
Hele virksomheden. |
Installér trykknapper eller bevægelsesfølere på urinaler. |
|
Reduktion af vandforbrug fra toiletter. |
Hele virksomheden. |
Udskift toiletter med vandbesparende toiletter. Ved successiv
udskiftning skal vandforbruget kunne justeres. |
Bør kun udføres, når de gamle er udtjente. Kontakt fagmand
så den reducerede vandmængde ikke giver afløbsproblemer. |
Reduktion af vandforbrug fra toiletter. |
Hele virksomheden. |
Udskift toiletter med separationstoiletter. |
|
Reduktion af vandforbrug fra toiletter. |
Hele virksomheden. |
Udskift toiletter med miniflush-toiletter. |
|
Reduktion af vandforbrug fra bade. |
Hele virksomheden. |
Installér vandbesparende brusere. |
|
Tekniske løsninger ved
renovering og nybyggeri Rumopvarmning |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Kortlæg behov for ventilation |
Alle steder |
Kortlæg behov for ventilation og indstil styring af
ventilationsanlæg efter dette |
Eksempelvis sluk for ventilation i køkken en time efter
lukning af køkken og opstart først ventilation når behov opstår |
Etabler gulvvarme |
Hotelværelser |
Ved etablering af gulvvarme i et hotelværelse kan
temperaturen i lokalet normalt nedsættes ca. 2-3 grader uden af der opleves en
forringelse af komfort |
Temperatur i rum kan ændres næsten lige så hurtigt som ved
anvendelse af traditionel opvarmning med radiatorer |
Isoler varmerør |
Alle steder |
Isoler varmerør, ventilationskanaler og varmevekselere |
|
Anvend automatisk styring |
Alle rum |
Etablering af termostater på varmeapparater
Anvend automatisk urstyring af ventilationsanlæg og på cirkulationspumpe til
varmeanlæg (herunder natsænkning)Etabler styring af varme og ventilationsanlæg ved CTS-styring
(Central tilstandskontrol og styring)
Styring af varme efter vejrforhold gennem eksempelvis CTS-anlæg
Fremløbstemperatur til radiatorkreds bør tilpasses udetemperatur |
Ved termostat, kontroler at termoføleren ikke er placeret
så den bliver tildækket, at temostaten fungerer når der drejes på håndtag, at der kun
er en termostat pr. rum) |
Reducer luftskifte |
Ventilationsanlæg |
Gamle anlæg er generelt dimensioneret til for stor
luftmængde, udskift derfor løbehjul i ventilator til korrekt luftmængde |
|
Kontrollys for ventilation |
Alle rum |
Etabler kontrollys for ventilation i drift ved
betjeningsafbryder |
|
Genvind varme fra ventilationsluft |
Ventilationsanlæg |
Etabler genvinding af varme fra ventilationsluft, ved
varmeveksler (FTX-systemer), væskekoblet eller glasrørsveksler mellem udsugningskanal og
indblæsningskanalen |
|
Genvinding af restvarme i røggassen |
Varmeanlæg |
Udnyt restvarmen i røggassen på naturgasfyrede kedler, til
opvarmning af vand eller forbrændingsluft ved at etablere røggaskølere |
|
Iltstyring |
Varmeanlæg |
Etabler iltstyring på olie- og naturgasfyrede anlæg |
Iltstyring sikre optimal udnyttelse af brændsel |
Behovsstyring af rumvarme |
Alle rum |
Behovsstyring af rumvarme i lokaliteter af forskellig art Etablering
af individuel lokaleopdelt behovsstyring af rumvarme (vandbåret/radiator eller elvarme)
via pc-styring |
|
Udformning af bygningen med henblik på minimering af
varmetab, fx: |
Ved projektering |
Anvendelse af bygningsform med minimal overflade mod nord Begrænsning
af spildarealer i planløsningen fx ved gunstigt overfladeareal/volumenforhold
dette kan fx opnås ved mådeholden anvendelse af fremspring og forsætninger |
|
Udnyt passiv solvarme |
Ved projektering |
Udnyttelse af solindfald som passiv solvarme, fx ved: Udnyttelse
af passiv solvarme ved orientering af bygningen
Zoneopdel byggeri så brugen af rummene svarer til de muligheder for opvarmning, passiv
solvarme giver
Orientering af vinduer for optimalt solindfald
Anvendelse af bevægelig solafskærmning. Brug af tunge materialer (sten, beton,
mursten) til absorption af solvarme til vægge, overflader etagedæk |
|
Begrænsning af varmetab |
Ved projektering |
Der opnås begrænsning af varmetab (forbedring af
klimaskærm) ved:
 | Anvendelse af små glasarealer |
 | Anvendelse af energiruder med lav U-værdi |
 | Øget isoleringstykkelse i konstruktioner (ydervægge, kælderdæk, tagdæk, og
yderdøre) |
 | Forbedring af dør- og portkonstruktiobner i bygninger eksempelvis varmesluser,
svingdøre særligt i reception |
 | Brug af skodder for vinduer |
 | Tætning af fuger |
 | Etablering af styret friskluftventilation |
 | Undgåelse af kuldebroer i ydrevægge, kælderdæk, tagdæk samt ved døre og vinduer |
 | Indbygning af solvarmeanlæg |
|
Udform varmtvandsanlæg, så det kan anvendes til solvarme |
Lav varmeenergi- tabsvurdering |
Ved projektering |
Udfør af samlet varmetabsvurdering |
|
Termografisk registrering |
Ved projektering af renovering |
Termografisk registrering er et foto af "bygningens
temperatur" |
Termografisk registrering kan afgøre hvor bygningen har
"huller" i klimaskærm der giver stort varmetab |
Brug af alternative energikilder, fx: |
Ved projektering |
Indbygning af solvarmeanlæg (alt. Udformning af
varmtvandsanlæg, så det er forberedt til solvarmeanlæg) Forvarmning af
ventilationsluft ved solvarme
Jordvarme/varmepumper |
|
Konverter til energimæssig bedre varmekilde |
Ved projektering |
Konvertering af opvarmningsanlæg til mindre
emissionsbelastende opvarmningsform herunder brug af biobrændsler og solenergi |
Typisk skiftes fra elvarme og olie til naturgas og
fjernvarme, men også brug af biobrændselsanlæg kan anbefales Ved konvertering til
naturgas eller fortsat naturgasfyring er det særligt godt at vælge kondenserende
naturgasfyret kedelanlæg |
Brug energibevidst projektering |
Ved projektering |
Energibevidst projektering kan sikre, at energianlæg
projekteres optimalt i forhold til de konkrete behov og reduktion af energiforbrug |
|
Tekniske løsninger ved
renovering og nybyggeri - Energiforbrug varmt vand |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Isolér rør mv. |
Alle steder |
Isolering af varmtvandsrør og kedler. |
|
Etabler dødemandsknap |
Køkken |
Etabler dødemandsknapper på fx. spulehoveder i køkken |
|
Brug vandsparearmaturer |
Toilet, bad og køkken |
Brug vandsparearmaturer/trykdysser til brusere og armaturer i
håndvaske og i køkken så der anvendes mindre mængde varmt vand |
|
Brug termostatblandere |
Toilet, bad og køkken |
Brug termostatblendere der reducerer forbruget af varmt vand |
|
Brug sparebrusere |
Badeværelse |
Brug sparebrusere (snak med leverandør) |
|
Opsæt målere |
Varmtvandsanlæg |
Opsæt målere på varmtvandsforbruget så der kan holdes
øje med evt. øget forbrug, lækager, samt måles om miljøtiltag virker efter hensigten |
|
Brug eltracing |
Varmtvandsanlæg |
Undersøg om eltracing kan betale sig ved nyetablering af
rør til varmt vand |
Eltracing betyder, at rør til forbrugssteder kun behøver at
være et-strengede, samt at vand i rør opvarmes ved el, helt frem til forbrugssted |
Optimér opvaskemaskine |
Opvask, køkken |
Etablér vand og energibesparende opvaskemaskine. Optimér
fyldningsgrad |
Ved tunnelopvaskemaskiner saml opvask sammen og vask i store
portioner af gangen Vask kun når maskinen er helt fyldt op |
Undgå brug af el-varme, brug alterna-tive energikilder |
Ved projektering |
Brug alternative energikilder efter følgende prioriterede
rækkefølge:
 | Sol (til varmt vand) |
 | Jordvarme |
 | Biobrændsler |
 | Fjernvarme |
 | Gas |
Indbygning af solvarmeanlæg (solvægge). Hvor solvarme fanges i tunge byggematerialer
bag gennemskinneligt materiale eksempelvis glas. |
Udform varmtvandsanlæg, så det kan anvendes til solvarme |
Brug energibevidst projektering |
Ved projektering |
Energibevidst projektering kan sikre, at energianlæg
projekteres optimalt i forhold til de konkrete behov. |
|
Adfærdsmæssige løsninger
Møbler og inventar |
Indsatsområde |
Hvem |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Vedligeholdelse |
Driftsansvarlig |
Udarbejd en plan for eftersyn af alle møbler med fastlagte
mellemrum, så det bl.a. sikres:
 | At overflader, der skal behandles med voks, olie eller lignende, får den nødvendige
behandling og beskyttelse |
 | At skruer, møtrikker mv. efterspændes, så møblet ikke bliver ødelagt |
 | At betrækket er slidstærkt og udskiftes efter behov, så polsteret ikke tager skade |
|
Skruer, møtrikker mv. skal efterspændes mindst en gang om året
|
Vedligeholdelse |
Driftsansvarlig
Alle |
Sæt en opslagstavle op, hvor medarbejderne kan skrive,
hvilke møbler der trænger til eftersyn |
|
Tekniske løsninger Møbler og
inventar |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Nyanskaffelser |
Alle steder |
Afdæk behovet grundigt, og overvej investeringen fra alle
personale- og brugergruppers synsvinkel Tænk langsigtet. God kvalitet i tidløst
design kan afskrives over mange år, og vil derfor være billigere på lang sigt
Få garanti for, at leverandøren i flere år fremover kan levere de nødvendige
reservedele og supplere med samme eller tilsvarende møbler
Overvej om møblerne kan vedligeholdes.
Vælg møbler af træ og betræk af naturprodukter, eventuelt i kombination med
genanvendelige materialer som jern, aluminium, mv.
Undgå møbler af tropiske træsorter
Vælg møbler, der er nemme at holde rene. Det kan være møbler med glatte overflader,
få eller ingen skjulte støvdepoter, betræk, der kan afmonteres og vaskes, mv. Undgå
stole med plastflet, der har en tendens til at samle snavs i hullerne
Sørg for at hele møblet kvalitetsmæssigt passer sammen. Det er ikke hensigtsmæssigt
at investere i et slidstærkt betræk på en stol, der kun kan leve i et par år
Hvor stole og borde skal kunne stables, vælges modeller, der er lette at håndtere, og
som er særligt holdbare, eksempelvis stabelstole med pulverlakerede ben. Undgå malede
stole, der bliver ridsede ved stabling |
Eksempelvis kan finérmøbler ikke slibes ned og lakeres eller males igen
Undgå bl.a. PVC, som er miljøskadeligt og ikke kan genanvendes
Produktionen af tropisk træ foregår ofte på et ikke bæredygtigt grundlag, hvor
regnskoven ryddes og ikke genplantes. Vælges møbler af tropisk træ bør det derfor
være FSC-mærket, hvilket er en garanti for, at produktionen er foregået bæredygtigt

|
Renovering af møbler |
Alle steder |
Stole, borde og andre møbler af god kvalitet kan slibes,
lakeres og betrækkes, så de fremstår som nye for mindre end det halve af nyprisen. |
|
Overflader af træ |
Alle steder |
Vælg ved indkøb glatte overflader, der er lette et holde
rene og vedligeholde. Tal med leverandøren om det bedste valg af overfladebehandling for
det aktuelle møbel Lakerede eller malede overflader
Vælg overfladebehandling efter følgende prioritering:
Til møbler, der ikke udsættes for stort slid, kan anbefales vandbaseret lak eller
farve
Vælg produkter med UV-hærdende lak eller farve, hvis det er muligt
Til møbler, der udsættes for stort slid og som ikke findes med UV-hærdende lak eller
farve, kan det være nødvendigt at anvende syrehærdende lak eller farve
Oliebehandlede overflader
Oliebehandlede overflader er lette at vedligeholde med olie, men ikke så lette at
rengøre som lakerede eller malede overflader (se også emnehæfte om rengøring)
Sæbe eller ludbehandlede overflader
Sæbe- eller ludbehandlet træ er vanskeligere at rengøre end lakerede eller malede
overflader. Ludbehandlingen kan kombineres med en efterfølgende oliebehandling, hvorved
overfladen bliver mere smudsafvisende (se emnehæfte om rengøring)
Voksede eller polerede overflader
Anvendes hovedsageligt på ældre møbler. Varme ting kan afsætte mærker, ligesom
vand, vin, kaffe mv. kan give skjolder (se emnehæfte om rengøring)
Ubehandlet træ
Ubehandlet træ er vanskeligt at holde rent, men er enkelt at vedligeholde med
sandpapir (se emnehæfte om rengøring.) |
Til møbler med lang levetid, der udsættes for daglig slid, kan syrehærdende
overfladebehandling være det bedste valg. Få dokumentation fra leverandøren på at
produktionen foregår under miljø- og arbejdsmiljømæssigt betryggende forhold
|
Finér |
Alle steder |
Finér er ikke så slidstærkt som massivt træ. Finér
overfladebehandles som træ (se "overflader af træ" ovenfor) |
|
Plastlaminater |
Alle steder |
Plastlaminater er slidstærke og lette at rengøre, men
ridsede overflader kan ikke repareres, hvorved møblets levetid reduceres |
Plastlaminater er lavet af ikke-fornybare ressourcer og kan
ikke genanvendes |
Glasplader |
Alle steder |
Glasplader til beskyttelse af bordplade og duge giver en god
beskyttelse og er lette at rengøre |
Glas er en genanvendelig ressource. Knækket eller ridset
glas kan afleveres på genbrugsstationen i fraktionen planglas |
Metaldele |
Alle steder |
Produktion af aluminium og andre metaller er meget
energikrævende. Vælg derfor træmøbler frem for møbler af metal eller aluminium Stil
krav om at forkromede dele er fremstillet under betryggende forhold. Fremstillingen af
forkromede dele kan være stærkt belastende for miljø og arbejdsmiljø. |
|
Stolebetræk |
Alle steder |
Vælg om muligt miljømærket betræk Vælg betræk fra
leverandør med dokumenteret miljøledelsessystem
Stolebetræk skal generelt være behageligt at sidde på, slidstærkt og nemt at
rengøre
Tekstiler
Vaskbart betræk bør let kunne afmonteres. Derved lettes også udskiftning af
betrækket
Betræk skal vælges, så det kan tåle vask eller damprens. Undgå kemisk rens (se
emnehæfte om rengøring)
Syntetiske tekstiler bliver statisk elektriske og tiltrækker derfor smuds
Læder
Læderbetræk har normalt lang levetid (20-25 år), men kræver løbende
vedligeholdelse (se emnehæfte om rengøring)
Nappa og anden kunstlæder
Kunstlæder har ofte lang levetid, og er nemt at renholde (se emnehæfte om
rengøring)
Flettede sæder og ryg
Flettede sæder i naturgarn har normalt lang levetid, og sædet kan udskiftes.
Flettede sæder kan være svære at renholde |
Læder er en fornybar ressource, men garveprocessen kan være skadelig for miljø og
arbejdsmiljø. Da læder har en lang levetid, anbefales det ud fra en samlet miljømæssig
betragtning
Nappa og andet kunstlæder
Kunstlæder er ikke en fornybar eller genanvendelig ressource |
Reoler, skabe mv. |
Alle steder |
Valg af overfladebehandling se afsnittene om
overflader af træ, finér og plastlaminat |
|
Bardiske |
Alle steder |
For at undgå unødig udskiftning og vedligehold, der giver
miljøpåvirkninger både ved produktion og bortskaffelse, vælges bardiske og lignende
med glatte, slidstærke overflader, der er lette at renholde. Tal med leverandøren om
valg af materiale Rustfrit stål
Bardiske mv. med overflade af rustfrit stål er nemme at rengøre og tåler spild
af drikkevarer
Glasplade
Glas er nemt at renholde og tåler spild af drikkevarer men bliver let ridset. Vær
opmærksom på, at væske kan trænge ind under en glasplade, der ligger på en trædisk
Marmor og andre stenplader
Polerede stenplader er nemme at renholde men skal holdes ved lige. Ridser er
vanskelige at fjerne (se emnehæfte om rengøring)
Lakerede overflader
Lakerede overflader er lette at renholde, men væske kan sive ned gennem ridser og
løsne lakken nedefra. Se afsnittet om "overflader af træ".
Plastlaminater
Plastlaminater er slidstærke og lette at rengøre, men ridsede overflader kan ikke
repareres
Oliebehandlet massivt træ
Oliebehandlede overflader er lette at vedligeholde med olie, men ikke så lette at
rengøre som lakerede eller malede overflader (se også emnehæfte om rengøring).
Oliebehandlet træ tåler spild, når det tørres hurtigt op |
Rustfrit stål
Produktion af rustfrit stål er meget energikrævende, men rustfrit stål har lang
levetid
Glas
Glas er en genanvendelig ressource
Marmor og andre stenplader
Marmor og andre stenplader er ikke en fornybar ressource, men fremstillingen
kræver normalt væsentlig mindre energi end bl.a. rustfrit stål. Stenplader tåler ikke
syre |
Emballage |
Alle steder |
Ved køb af store partier møbler kan man bede om at få
møblerne leveret uemballeret men beskyttet af flyttemandens tæpper |
|
Løsninger Tekstiler |
Indsatsområde |
Hvor og hvem |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Tekstiler behandlet med kemikalier |
Restaurant
Driftsleder |
Køb økologiske tekstiler |
En fjerdedel af verdens forbrug af sprøjtegift bruges til produktion af
bomuld, dyrket på konventionel vis |
Sarte stolebetræk |
Restaurant
Driftsleder |
Vælg stolebetræk i praktiske farver og smudsafvisende materiale |
Som alternativ til vask kan rensning med damp anvendes. En maskine
presser damp ind i tekstilet hvorefter det suges ud. Metoden kan benyttes på ikke
vaskbare tekstiler når de sidder fast, så de ikke kan krympe |
Levetid for møbler |
Restaurant
Driftsleder |
Vælg slidstærke tekstiler |
|
Rengørings- og vaskemidler |
Rengøring, vaskeri Driftsleder |
Køb miljømærkede rengørings- og vaskemidler |
Miljømærkede produkter indeholder bl.a. ikke optisk hvidt, EDTA og LAS.
Miljømærkerne "Svanen" og "Blomsten" er troværdige |
Vask |
Vaskeri
Driftsleder |
Vask ved max. 60 °C |
Tøjet bliver ikke renere ved højere temperaturer, og bakterier dræbes
ved 60 °C. Der kan spares 25 40 pct. energi pr. vask |
Holdbare tekstiler |
Restauranter
Driftsleder |
Køb holdbare tekstiler |
|
Skyllemiddel |
Vaskeri
Driftsleder |
Brug ikke skyllemiddel |
Tekstiler bliver bløde ved tørretumbling. Skyllemiddel er oprindeligt
beregnet til syntetiske stoffer, da midlet modvirker statisk elektricitet. Skyllemiddel
indeholder stoffer, der belaster vandmiljøet |
Håndklædeskift |
Toiletter og værelser Driftsleder |
Giv gæsterne mulighed for at beholde håndklæderne i flere døgn ved
længere ophold |
Indebærer mindre forbrug af vand, vaskemiddel og energi som følge af
mindre vask |
Linnedskift |
Værelser
Driftsleder |
Giv gæsterne mulighed for at beholde linned i flere døgn ved længere
ophold |
Indebærer mindre forbrug af vand, vaskemiddel og energi som følge af
mindre vask |
Skift af duge |
Restaurant
Driftsleder |
Brug glasplader eller placemats ovenpå dugen |
Mindsker behovet for vask af stofduge |
Dyner og puder |
Værelser
Driftsleder |
Ryst puder og dyner og luft dem engang imellem. De har ikke godt af at
blive banket eller støvsuget Vask dyner og puder. Undgå rensning med mindre dynerne er
af uld |
Ved rensning af dyner affedtes dun og fjer, så de lettere knækker og
smuldrer. Det er meget sundhedsskadeligt at sove med en dyne med overskydende rensevæske |
Valg af tekstiler |
Alle steder
Driftsleder |
Vælg tekstiler mærket med svanemærket eller med EU´s miljømærke,
Blomsten Vælg tekstiler der kommer fra producent med dokumenteret miljøledelsessystem
Ved valg af de rette tekstiler kan følgende følgende inddrages i overvejelserne:
Bomuld har god fugtabsorberende evne. Det tåler vask og strygning ved høje
temperaturer, men krymper let i vask
Hør er et glansfuldt materiale, der let krøller. Tåler vask ved 60 °C. Brug
vaskemiddel uden blegemiddel
Ramie minder meget om hør og krøller let. Vask ved lav eller middel
temperatur. Brug vaskemiddel uden blegemiddel
Uld er en meget fugtsugende fiber med god varmeisoleringsevne
Viskose har egenskaber meget lig bomuld. God til at absorbere fugt, krøller
meget og krymper i vask
Lycocell er en forholdsvis ny fiber, der giver meget blødt og behageligt stof.
Overfladen kan blive ru og lidt lodden. Krøller meget og vaskes skånsomt ved lave
temperaturer
Dralon/orlon (akryl) er meget lysbestandigt og hverken mørner eller falmer. Nem
at renholde men tåler kun lave vasketemperaturer. Kan blive ødelagt af for varm
strygning. Kraftig tendens til at nulre - også i blandingsprodukter
Nylon/polyamid er en stærk syntetisk fiber, der suger mere fugt end de øvrige
syntetiske stoffer. Nem at renholde, tørrer hurtigt, men er meget lysfølsom og mørner
hurtigt
Diolen (polyester) er en stærk syntetisk fiber, der er modstandsdygtig overfor
kemikalier, lys og slid. Nem at vedligeholde og krøller ikke |
Syntetiske tekstiler er i større grad end naturlige tekstiler udsatte
for statisk elektricitet, som tiltrækker støv. Syntetiske tekstiler skal derfor vaskes
oftere end naturlige tekstiler Fremstilling af tekstiler kan være meget
miljøbelastende. Som eksempel kan nævnes, at der anvendes meget store mængder
kunstgødning og pesticider til konventionelt dyrket bomuld
Søg oplysninger om de enkelte tekstilers miljøpåvirkninger hos leverandøren, Grøn
Information eller konsulenter |
Adfærdsmæssige løsninger
Kontormaskiner |
Indsatsområde |
Hvem |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Kopimaskiner og printere |
Kontorpersonale |
Placér kopimaskiner og printere i et selvstændigt rum med god
ventilation Etablér et effektivt indsamlings- og retursystem for toner- og
blækkassetter |
|
Kopimaskiner |
Kontorpersonale og lign. |
Begræns kopiforbruget, hvor det er muligt. Derved spares både papir og
energi Kopiér på begge sider af papiret
Nedfotografer når det er hensigtsmæssigt
Lad maskinen være slukket, indtil der er brug for den
Indstil energisparefunktionen efter behov
Sluk maskinen på vægkontakten ved arbejdets ophør, eller når der ikke er brug for
den. Brug evt. slukur |
Den væsentligste miljøpåvirkning ved kopiering kommer fra
kopimaskinens energiforbrug Ofte startes dagen med at tænde kopimaskinen |
Printere |
Kontorpersonale |
Skriv ud på begge sider af papiret Læs korrektur på skærmen en
ekstra gang før print
Genbrug papir. Kasseret papir med tryk på den ene side kan anvendes igen til kladde-
eller notatpapir
Udskriv i sparekvalitet, når det er muligt
Sluk printeren ved arbejdstids ophør |
|
Computere |
Kontorpersonale og lign. |
Indstil computerens energisparefunktion så den slukker skærmen ved
korte pauser (f.eks. 2 min.) og harddisken ved lidt længere pauser (f.eks. 5 min.) |
Korrekt indstillet energisparefunktion kan medføre store
enrgibesparelser. Tal med leverandør om valg af energisparefunktion og tilpas efter
brugerens konkrete behov |
Tekniske løsninger
Kontormaskiner |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Kopimaskiner |
Alle steder |
Vurdér det reelle behov for antal maskiner. Flere små maskiner bruger
mere energi end en eller få store Vælg kopimaskiner, der har duplex-funktion
(kopiering på begge sider af papiret) og som kan nedfotografere.
Vælg kopimaskine med lavt energiforbrug og få dokumentation for energiforbruget ved
henholdsvis kopi, standby og "plug in"
Vælg kopimaskine med energisparefunktion og eventuelt automatisk slukfunktion
få den indstillet efter behov. Ved print bør energiforbruget ikke overstige 1Wh pr A4
side inklusiv energiforbruget ved standby i 90 pct. af tiden
Vælg kopimaskiner, der støjer mindst muligt ved kopiering og standby
Vælg kopimaskiner, der afgiver mindst muligt støv, og som ikke afgiver ozon og andre
miljøbelastende stoffer. Maskinen kan evt. være udstyret med ozonfilter
Vælg kopimaskiner der er fremstillet med brug af færrest muligt miljøbelastende
stoffer (se under bemærkninger i afsnittet om computere) |
Energiforbruget kan varierer over 200 pct. mellem kopimaskiner med samme
ydeevne Kopimaskiner med lille energiforbrug udvikler mindre varme, og er derfor mindre
belastende for indeklimaet
Ozon og støv fra papir og toner giver arbejdsmiljøproblemer som hovedpine og
luftvejsirritationer. Ozonfiltre holder ofte kun få uger og aldrig over 6 måneder |
Kopitromle og toner |
Alle steder |
Forlang dokumentation for indholdsstofferne i kopitromlen.
Hvis den indeholder selen, skal det sikres, at leverandøren tager den retur og
dokumenterer, at bortskaffelsen foregår miljømæssigt forsvarligt Vælg genopfyldelige
tonerkassetter til mindre kopimaskiner, som har toner og kopitromle i ét, og forlang at
kassetten lever op til kravene i det nordiske miljømærke, Svanen |
Kopitromler kan indeholde selen, der er giftigt og kan
ophobes i kroppen
Tonerpulver kan ved opvarmning frigive stoffer, der er allergi- eller
kræftfremkaldende. Arbejdsmiljølovgivningen kræver, at indholdet af farlige stoffer
oplyses |
Printere |
Alle steder |
Overvej om det kan betale sig at udskifte flere individuelle
printere med en eller nogle få centralt placerede, større printere Vælg printere med
lavt energiforbrug og få dokumentation for energiforbrug ved print og standby
Vælg printere med energisparefunktion samt eventuelt automatisk slukfunktion. Få
printeren indstillet efter behov. Ved print bør elforbruget ikke overstige 1Wh pr. A4
side inklusiv elforbruget ved standby i 90 pct. af tiden
Vælg printere der har eller kan udstyres med duplex-funktion (kan printe på begge
sider af papiret)
Inkjetprintere bruger normalt mindre energi end laserprintere, men opbruger ofte
hurtigere farvepatronen
Vælg printere der kan benytte papir af 100 pct. genbrugsfibre
Vælg printere der støjer mindst muligt ved printning og standby
Vælg printere som afgiver mindst muligt støv, og som ikke afgiver ozon og andre
miljøbelastende stoffer
Vælg printere der er fremstillet med brug af færrest muligt miljøbelastende stoffer
(se under bemærkninger i afsnittet om computere) |
Flere mindre printere bruger mere energi end én stor
Energiforbruget kan på sammenlignelige printere varierer med op til 1000 pct.
Printere med lavt energiforbrug udvikler mindre varme og er derfor mindre belastende
for indeklimaet
Laserprintere kan sædvanligvis anvende genbrugspapir, mens inkjetprintere ofte kræver
specialpapir
Ozon og støv fra papir og toner i luften giver arbejdsmiljøproblemer som hovedpine og
luftvejsirritationer
|
Toner og blæk |
Alle steder |
Forlang dokumentation for at toner og blæk ikke indeholder
skadelige stoffer, samt at tonerkassetter lever op til kravene i Svanemærket Vælg
genbrugstonerkassetter og brug kassetter med stor kapacitet, hvor det er muligt. Forlang
dokumentation for at der findes et retursystem for tonerkassetterne |
Tonerpulver kan ved opvarmning frigive stoffer, der er
allergi- eller kræftfremkaldende. Arbejdsmiljølovgivningen kræver, at indholdet af
farlige stoffer oplyses |
Kopipapir |
Alle steder |
Vælg kopimaskiner og printere, der kan anvende papir
fremstillet af 100 pct. genbrugsfibre Brug genbrugspapir eller Svanemærket papir |
Fremstillingen af papir er vand- og energikrævende og giver
forurenet spildevand. Der anvendes ofte klorforbindelser til blegningen af papir.
Fremstillingen af genbrugspapir er mindre miljøbelastende end fremstillingen af nyt
papir. |
Computere |
Alle steder |
Vælg computere der har energisparefunktion på skærm og
harddisk Vælg computere der har temperaturstyret og støjsvag køling samt støjsvag
harddisk
Vælg computere med gode udbygningsmuligheder og mulighed for at udskifte kort og andre
dele for at sikre længst mulig levetid
Computeren skal kunne skilles ad, og de enkelte dele genanvendes. Leverandøren skal
kunne dokumentere dette
Få dokumentation for at computeren indeholder færrest muligt miljøbelastende stoffer
(se bemærkninger)
Computeren skal have litiumbatteri, som er mindre giftigt end nikkel/cadium- eller
kviksølvbatterier
Vælg leverandører af hardware med dokumenteret miljøledelsessystem
Vælg hardware, der har et af de anerkendte miljømærker (Blaue Engel, EUs
Blomst eller Svanemærket). Kig endvidere efter energimærkerne Energy Star eller Energie
2000
Vælg leverandører der tager imod brugt udstyr til genbrug eller på anden måde
sikrer miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse |
Til fremstilling af computerens plastmaterialer må ikke
anvendes blødgørere, stabilisatorer, farvestoffer med indhold af tungmetaller eller
bromerede flammenhæmmere Eksempelvis findes apparater produceret med fosfatbaserede
flammehæmmere, som miljømæssigt er at foretrække frem for bromerede flammehæmmere
(tal med leverandør)
Ledningskapper må ikke indeholde PVC
Ledninger og kabler skal være miljøvenlige og må ikke indeholde bly, cadmium eller
krom |
Adfærdsmæssige løsninger
Kontorartikler |
Indsatsområde |
Hvem |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Ringbind |
Ledelse
administration |
Vælg ringbind der ikke indeholder PVC. Der findes mange alternativer til
PVC, bl.a. pap, PE- eller PP-plast Skift ikke ringbind af æstetiske grunde
Smid ikke gamle anvendelige ringbind ud, men tøm dem for indhold, og genbrug dem |
|
Plastchartek |
Ledelse
administration |
Arkivér ikke gamle sager i plastchartek, men fold et papir rundt om, og
genbrug chartekket |
|
Affaldssortering |
Ledelse
administration |
Opstil beholdere, kasser eller lignende til genbrugspapir i kontorer,
konferencelokaler mv. |
Smid aldrig ringbind, plastchartek eller lignende i kassen til
genbrugspapir. Det forringer genanvendeligheden |
Tekniske løsninger
Kontorartikler |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkning |
Papir, brevpapir og kuverter |
Kontor |
Brug genbrugspapir eller Svanemærket papir |
På brevpapir og kuverter kan man profilere virksomheden ved at markere,
at der benyttes genbrugspapir eller Svanemærket papir |
Ringbind |
Kontor |
Vælg ringbind der ikke indeholder PVC. Der findes mange alternativer til
PVC, bl.a. pap, PE- eller PP-plast Vælg produkter hvor der bruges genbrugspap som
afstivning frem for plast
Vælg produkter hvor der er brugt vandbaseret lim frem for lim med opløsningsmidler
Vælg produkter hvor der ikke er anvendt farvestoffer med indhold af tungmetaller
Vælg produkter hvor der ikke er anvendt nikkel til fingerhul i ryggen og til
lukkemekanismen |
Til fremstillingen af PVC anvendes råolie og klor, og ofte tilsættes en
blødgører. PVC-affald udgør et miljøproblem. Ved afbrænding udvikles saltsyre, som
forårsager sur regn Fremstilling af genbrugspap er mindre energikrævende af
plastfremstilling.
Opløsningsmidler giver arbejdsmiljøproblemer og bidrager til luftforureningen
Tungmetaller er giftige og kan forurene luft og vand under fremstilling og
bortskaffelse
Nikkel er allergifremkaldende |
Lim |
Kontor |
Vælg lim og limstifter der er vandbaserede og uden
opløsningsmidler |
Opløsningsmidler giver arbejdsmiljøproblemer og bidrager
til luftforureningen |
Skriveredskaber |
Kontor |
Vælg tuscher der er vandbaserede og dermed ikke indeholder
xylen eller andre organiske opløsningsmidler Hvis vandbaserede produkter ikke kan
skaffes, vælg da produkter baseret på alkohol
Vælg tuscher og andre skriveredskaber der ikke er fremstillet af PVC (se afsnit om
ringbind) eller aluminium
Vælg om muligt skriveredskaber med genopfyldelige patroner (refill) |
Organiske opløsningsmidler udgør et arbejdsmiljøproblem.
De irriterer luftveje og udtørrer slimhinder. Store doser kan give svimmelhed og kvalme Aluminiumsfremstilling
er meget energikrævende
Der findes reklamekuglepenne, der delvist er fremstillet af genbrugspapir. De kan have
en god signalværdi over for kunder |
Tidsskriftskassetter |
Kontor |
Vælg tidsskriftskassetter af genbrugskarton |
|
Kontormøbler |
Kontor |
Se afsnit om møbler og inventar |
|
Terminalborde |
Kontor |
Terminalborde skal kunne indstilles, så de passer til den
enkelte bruger (se emnehæftet om arbejdsmiljø) For valg af materialer se afsnittet om
møbler og inventar |
|
Tekniske løsninger renovering og
nybyggeri |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkninger |
Valg af materialer |
Ved projektering |
Undgå ødelæggelse og forstyrrelse af landskabet i forbindelse med
udvinding af råstoffer:
 | Vælg nedknust beton som erstatning for tilslagsmaterialer i beton, hvor det er teknisk
muligt |
 | Vælg nedknust tegl/beton som erstatning for grusmaterialer, hvor det er teknisk muligt |
 | Vælg genbrugsmaterialer som fyldmateriale hvor dette kan erstatte ren jord og helt nye
materialer (f.eks. i volde) |
 | Vælg genbrugsmaterialer (jern, kobber, aluminium mv.), hvor disse kan erstatte nyt
materiale |
 | Vælg materialer der gendannes (er fornyelige) i naturen (træ og andre biomaterialer) |
|
Løsningerne gennemføres ofte ved, at der stilles krav til
leverandører, underleverandører og entreprenører, eksempelvis i udbudsmaterialet |
Transport af materialer |
Ved kontakt med leverandører |
Stil krav om valg af miljøvenlige brændsler til transport. (i
prioriteret rækkefølge):
- Gas/naturgas
- Blyfri benzin/miljødiesel
- Benzin/diesel
- Fuelolie
Vælg tog som transportmiddel fremfor lastbil |
|
Valg af materialer
|
Ved projektering |
Undgå miljøpåvirkninger ved udvinding af råstoffer og produktion af
materialer og produkter Reducér forbrug af råstoffer ved:
 | Reduktion af brug af råstoffer, der er meget ressourceforbrugende i udvindingsfasen,
f.eks. aluminium, stål, kobber og zink |
 | Brug af stål produceret på stålværk, der anvender genbrugsmaterialer i produktionen |
 | Anvendelse af nordisk produceret aluminium fremfor centraleuropæisk |
Spar energi ved:
 | Brug af genbrugsmaterialer da disse kræver mindre energiforbrug i ny produktion (her
tænkes specielt på metaller) |
 | Valg af lokalt producerede råstoffer |
 | Brug råstoffer produceret så tæt på forarbejdningsvirksomheden som muligt |
 | Valg af lokalt producerede råstoffer da disse vil give mindre udledninger i forbindelse
med transporten |
 | Valg af genbrugsmaterialer da disse generelt kræver langt mindre transportafstand end
nye råstoffer |
Brug fornyelige råstoffer ved at:
 | Vælge materialer/produkter med mindst råstofforbrug |
 | Benytte træskeletter i stedet for stålskeletter til skillevægge m. gips |
 | Bruge minimale konstruktioner. Vælg konstruktive og raffinerede løsninger frem for
kvantitative og tunge |
 | Vælge træbaserede materialer frem for materialer produceret i plast eller metal. Brug
f.eks. vinduesrammer af træ fremfor af PVC eller aluminium |
|
Valg af råstoffer bør ske efter følgende prioritering: 1. Rigelige
og fornyelige
2. Rigelige og ikke fornyelige
3. Fornyelige og knappe
4. Ikke fornyelige og knappe
Nordisk aluminium er som hovedregel produceret af genbrugsaluminium |
Placering af hotel eller restaurant |
Ved projektering |
Indpas byggeriet i omgivelserne ved:
 | Valg af byggemateriale og udformning af bygninger der svarer til nabobygningerne |
 | Valg af grund i bebygget område |
 | Valg af bygningsform tilpasset omgivelserne |
Reducér transport ved:
 | Placering af grunden, således at transportvejen for medarbejdere og gæster bliver
mindst mulig |
 | Placering af grunden, så medarbejdere og gæster har mulighed for brug af kollektiv
transport |
Orientér byggeri optimalt ved:
 | At placere bygningen i forhold til verdenshjørnerne, så evt. solfanger og solceller
kan installeres optimalt |
 | At placere bygningen i forhold til verdenshjørnerne, så varme og lys fra solen kan
udnyttes |
 | At placere bygningen i læ af beplantning eller terræn |
 | At foretage så få terrænreguleringer som muligt |
|
|
Planlægning og udførelse |
Ved projektering |
Generelt:
 | Stil krav om miljøledelsessystem hos entreprenører med tilhørende krav om
dokumentation og løbende miljøauditering |
Spar energi ved at:
 | Anvende processer med minimal energikrævende bearbejdning. F.eks. overfladebehandling
uden slibning |
 | Planlægge huller og gennemføringer i beton- og stålelementer i stedet for at skære
og bore dem på stedet |
 | Stille krav om standsning af motorer ved arbejdsstop på mere end 5 minutter |
 | Støbe kælderkonstruktioner i en periode med naturlig udtørring |
Minimér affald fra byggeplads ved:
 | Beskyttelse af materialer og produkter under oplagring |
 | Krav om kildesortering med genanvendelse for øje |
 | Genbrug af paller, emballager m.v. |
 | Fravalg af materialer, som i dag kun kan deponeres ved bortskaffelse |
Optimér levetid af mateialer ved:
 | Tilpasning af materialers levetid til bygningsdelens levetid med følgende mindre
vedligeholdelse |
 | Tilpasning af de enkelte bygningsdeles levetid til byggeriets samlede levetid |
 | Anvendelse af så få materialer til konstruktionen, som det er hensigtsmæssigt at
benytte: Minimal-, tyndplade- og gitterkonstruktioner |
 | Beskyttelse af klimafølsomme komponenter, f.eks. ved afdækning |
 | Anvendelse af vejrbestandig overfladebehandling |
Reducér materialeforbrug ved:
 | Anvendelse af minimalkonstruktioner |
 | Anvendelse af huldækelementer til etagedæk eller LECA-dæk |
 | Anvendelse af materialebesparende metoder, f.eks. maling med rulle i stedet for
sprøjtemaling |
 | Reduktion af rørtræk ved hensigtsmæssig placering af vådrum i forhold til skakt og
øvrige vådrum |
 | Begrænsning af spildarealer i planløsningen |
 | Mindre bygningsdele og materialer skal kunne udskiftes i takt med nedslidningen, uden at
den samlede konstruktion behøver at blive udskiftet |
 | Valg af en planløsning med størst muligt etageareal i forhold til facadeareal |
 | Opbygning af skillevægge, døre, lofter m.v. i letadskellige og let genbruglige moduler |
Undgå støj, støv og vibrationer ved:
 | Forbud mod færdsel med materiel udenfor pladsen (indfør bødesystem) |
 | Reduktion af støv ved kilden |
 | At veje bliver anlagt og udført så støv begrænses i så stor udstrækning som muligt |
 | Krav til maskiner og arbejdsmetoder, som begrænser støj- og støvudviklingen til det
mindst mulige |
 | Transport af støvende materialer skal ske i tildækket eller fugtig tilstand |
 | Arbejde med støvende materialer, herunder transport og rengøring, må ikke give
anledning til støvgener i omgivelserne eller hos de udførende. Vanding og støvsugning
skal anvendes i nødvendigt omfang, men det skal undgås at bruge miljøfremmede stoffer |
 | Undgå anvendelse af betonhammer og boring hvor det er teknisk muligt |
 | Miljøstyrelsens vejledende krav for vibrationspåvirkninger skal overholdes |
|
Der findes to standarder for miljøledelsessystemer i
Danmark, henholdsvis ISO 14001 og EMAS Løsninger gennemføres ofte ved, at der stilles
krav til leverandører, underleverandører og entreprenører eksempelvis gennem
udbudsmaterialet
Kravene er beskrevet i "Nyt fra Miljøstyrelsen, NFM 2/83, Måling og vurdering af
vibrationer i det eksterne miljø" samt i "DIN 4150" |
Indeklima |
Ved projektering |
Optimér indeklimaet ved:
 | Placering af bygningen så støj, støv mv. undgås fra omkringliggende veje, fra
industri samt fra parkeringsplads og vareindkørsel på grunden. |
 | Placering af luftindtag. Tunge og massive mure og små, lydtætte vinduer mod støjende
kilder. Sekundære rum vendes mod støjende kilder |
 | At indgangspartier indrettes således, at snavs, sne og sjap kan tørres af. Sørg for
at der er halvtag, riste, måtter og lignende |
 | At spise- og opholdsrum indrettes med frie ganglinier mellem møbelgrupper og til
udgange, f.eks. til rekreative arealer |
 | At vælge stor rumhøjde for at give en bedre dagslysfordeling i dybe rum og forbedre
luftkvaliteten |
 | At alle arealer let kan rengøres. Rengøring af hjørner og overgange fra gulv til væg
lettes hvis de afrundes |
 | Indretning af tilstrækkeligt mange rengøringsrum, mindst et på hver etage |
 | Centralt støvsugeanlæg bør overvejes, idet det fjerner alt det opsugede støv |
 | At tage højde for eventuelle ønsker om fleksibel ruminddeling ved valg af byggemodul,
placering og størrelse af vinduer, varme- og ventilationsinstallationer samt lysarmaturer |
 | Indretning af specielle, ventilerede rygerum |
Vælg materialer, der ikke skaber indeklimaproblemer:
 | Brug materialer og overfladebehandling der ikke er diffusionstæt. Vælg overflader der
ikke kræver en overfladebehandling, der øger afgasningen |
 | Vælg miljømærkede byggevarer, fx Dansk Indeklima Mærkning og GuT (gulvtæpper) |
 | Vælg overflader til vægge og lofter, der ikke kræver rengøring |
 | Vælg gulvbelægninger, der kan rengøres let og effektivt. Gulvtæpper vil akkumulere
støv |
 | Vælg gulvbelægninger der ikke giver anledning til statisk elektricitet |
 | Anvend murværk indvendigt og udvendigt frem for tætte betonkonstruktioner |
 | Minimér radonpåvirkning fra undergrunden ved anvendelse af lufttæt konstruktion mod
undergrunden |
|
Indeklimaproblemer kan ofte forebygges hvis der udarbejdes en
brugervejledning til huset, der beskriver sammenhængen mellem: Energi - miljø
indeklima
Rengøring kan være særlig vanskelig ved søjler, fremspring og nicher |
Indetemperatur |
Ved projektering |
Opsæt en bevægelig og letbetjent solafskærmning Vælg en
tung konstruktion så temperaturvariationer dæmpes
Indret separate ventilerede rum til printere, kopimaskiner, servere og andre maskiner
der afgiver støv, støj, ozon og varme
Sørg for at vinduer kan åbnes og lukkes
Brug facadeopdelt styring af indblæsningstemperaturen
Sørg for at ventilationen kan køre med natkøling
Vælg termostatstyret opvarmning med mulighed for individuel regulering
Vælg at isolere kælderarealer for at undgå fodkulde
Undgå kuldestråling fra vægge, f.eks. ved at bruge murbinder af plast og
kuldebrosbryder i muråbninger |
|
Træk/ kuldenedfald |
Ved projektering |
Minimér træk Undgå kuldebroer i tag og
loftkonstruktioner
Anvend vinduer med lav U-værdi
Undgå placering af arbejdspladser ved store vinduer
Udform udelufts-tilførslen, så der opnås lave hastigheder hvor folk opholder sig |
|
Udnyt dagslys |
Ved projektering |
Disponér bygningen på grunden, så der er gode
dagslysforhold i samtlige rum og indbliksgener undgås Vælg vinduers størrelse og
placering i forhold til rummets brugsegenskaber
Vær opmærksom på vindueshullernes udformning
Disponér rumdybde og dimensioner i forhold til den ønskede mængde
lysindstråling
Udnyt farve og reflekser på indvendige overflader
Brug afskærmede og indstillelige armaturer |
|
Støv og emissioner |
Ved projektering |
Begræns forekomsten af forurenende stoffer ved:
 | Brug af naturlige materialer (f.eks. træ, tegl) |
 | At undgå kuldebroer og konstruktioner, der kan give anledning til fugt og dermed
skimmelsvamp |
Brug materialer og overflader med lille afgasning ved at:
 | Vælge rengøringsvenlige overflader |
 | Vælge overflader, der ikke kræver overfladebehandling |
 | Vælge miljømærkede byggevarer - Dansk Indeklima Mærkning |
 | Vælge lim, der ikke afgasser, til fastgørelse af linoleum, vinyl og tæpper |
 | Fjerne luftformige forureninger ved kilden (f.eks. punktudsugning ved kopimaskiner og
printere) |
|

|
Lyd |
Ved projektering |
Begrænsning af lydtransmission ved at:
 | Bruge tunge materialer ved lavfrekvent støj og isolering ved højfrekvent støj |
 | Begrænse trinlydstøj med lydabsorberende belægning. F.eks. med tæpper eller ved
isolering under gulv |
 | Tætne omkring gennemføringer af VVS-installationer og isolere rør |
 | Brug af lyddæmpere på kanaler |
 | Sætte lyddæmpende indlæg i rørbærere og ved fastgørelse til væg |
 | Tætne og lydisolere vinduer |
 | Undgå glatte overflader |
 | Opsætte nedhængte lofter |
|
|
Nedrivning |
Ved projektering Under arbejdet |
Udarbejd en plan for nedrivning, så de enkelte dele kan
genanvendes Brug selektiv nedrivning
Sørg for at kildesortere byggeaffaldet i minimum følgende fraktioner (prioriteret
rækkefølge):
- Genanvendelse
- Direkte genbrug
- Genvinding
- Videreudnyttelse
- Forbrænding
- Deponering
Stil krav i udbudsmaterialet til sortering i fastsatte affaldskategorier
Sæt byggepladsarealer af til opstilling af det antal affaldscontainere, der er
nødvendig for optimal genanvendelse
Fjern farligt affald inden øvrig nedrivning påbegyndes
Sørg for at registrere affaldstyper, mængder og farlighed indledningsvis:
 | Olietanke |
 | Andre kemikalier |
 | Installationer i jord |
 | Isoleringsmaterialer |
 | Svamp |
 | Asbest |
|
Ved at registrere de forskellige affaldstyper før nedrivningen lettes arbejdet med
sortering
|
Støj |
Ved projektering
Under arbejdet |
Indbyg støjkrav i udbudsmaterialet Undgå brug betonhammer
og boring, hvor det er teknisk muligt
Undgå arbejde udenfor normal arbejdstid
Brug maskiner og værktøj, der støjer mindst muligt
Brug støjskærm, hvor det ikke er muligt at forebygge støjgener
Dæmp kompressorer, når der bruges trykluftmateriel |
Se Miljøstyrelsens vejledning om støj |
Vibrationer |
Ved projektering Under arbejdet |
Indbyg vibrationskrav i udbudsmaterialet Undgå brug af
betonhammer og boring, hvor det er teknisk muligt
Brug maskiner og værktøj, der vibrerer mindst muligt
Sørg for at vedligeholde maskiner og værktøj, så unødige vibrationer undgås
Brug af vibrationsdæmpene foranstaltninger, hvor det ikke er muligt at forebygge
vibrationsgener |
Brug Miljøstyrelsens vejledning om vibrationer og DIN 4150 |
Undgå støv |
Ved projektering Under arbejdet |
Stil krav om brug af punktudsugning med filter Anvend
befugtning
Undgå brug af betonhammer og boring, hvor det er teknisk muligt
Afdæk nedrivningsområdet |
|
Tekniske løsninger
Overflader, lofter, vægge, paneler, karme m.v. |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkninger |
Lofter generelt |
Alle steder |
Vælg lofter der er smudsafvisende og rengøringsvenlige Undgå
kanter og flader, der kan fungere som støvdepot og som er svære at komme til |
Det er vigtigt at tage hensyn til rengøringen ved valg af
lofttype, fordi nedfald af støv eller fiberdrys har negativ indflydelse på indeklimaet |
Nedhængende lofter |
Alle steder |
Nedhængende lofter bør laves med et passende antal
nedtagelige plader eller lemme, så hulrummet kan inspiceres og om nødvendigt rengøres Udarbejd
rutiner for rengøring af nedhængende lofter |
Nedhængende lofter kan udgøre et rengøringsproblem, fordi
der ophober sig støv i hulrummet over, som kan frigøres til indeklimaet ved vibrationer
i bygningen eller luftcirkulation i hulrummet |
Åbne gitterlofter m.v. |
Alle steder |
Brug gitterlofter, der kan nedtages og rengøres Udarbejd
rutiner for rengøring af gitterlofter |
Undgå åbne lofter af gitre, lameller og lignende med
nedhængende lysarmaturer og overliggende kabelbakker, som ikke kan tages ned. De samler
store mængder støv på oversiden og er vanskelige at komme til |
Akustikregulerende lofter |
Alle steder |
Perforerede lofter bør altid være forsynet med en lyd- og
støvdug for at forhindre ophobning af støv samt nedfald af støv og fibre |
|
Fiberlofter |
Alle steder |
Undgå åbne mineraluldsplader, træbetonplader m.v. |
Til lofter af plademateriale med tendens til at drysse bør
der altid anvendes plader, der er forsejlet på alle sider |
Oliebehandlet træ |
Alle steder |
Træolier kan indeholde svampedræbende midler samt organiske
opløsningsmidler. Indendørs er der ikke behov for svampedræbende midler
vælg derfor træolier uden. Vælg træolie med lavest muligt kodenummer I fugtige rum
eller vådrum bør der anvendes olie med svampedræbende midler, men trælofter er
generelt ikke det mest velegnede i disse rum
Større oliebehandlede flader kan give indeklimaproblemer, hvorfor der skal luftes godt
ud efter påføring |
Oliebehandlede lofter er relativt lette at rengøre Loftet
grundbehandles med en træolie, der mætter overfladen og beskytter mod snavs
Træolier er vegetabilske hærdende olier (f.eks linolie) eventuelt tilsat harpiks,
voks, farvepigment og svampedræbende midler samt opløsningsmidler |
Ludbehandlet træ |
Alle steder |
Miljømæssigt er ludbehandling en udmærket løsning, og
efter den løse kalk er vasket af giver ludbehandlet træ ingen specielle
indeklimaproblemer |
Ludbehandling kan anvendes på nåletræ (f.eks. fyr).
Behandlingen hæfter ikke på løvtræ, og på eg kan det give skjolder |
Malede lofter gips, puds m.v. |
Alle steder |
Til gipslofter og pudsede lofter bør der altid anvendes en
maling med det laveste MAL-kodenr. f.eks. vandbaseret akrylplast maling. Se afsnit om
malede væge |
MAL-kode er opbygget af 2 tal, et før bindestreg og et efter
bindestreg. Stigende tal før bindestregen indikerer stigende behov for ventilation og
åndedrætsværn. Stigende tal efter bindestregen angiver stigende behov for
sikkerhedsforanstaltninger i forhold til direkte kontakt eller indtagelse. Tal før
bindestreg går fra 00 til minus (-5) og tal efter bindestreg går fra minus (-0) til
minus (-6) |
Rå og pudsede teglstensvægge |
Alle steder |
Bortset fra støvproblemet er rå teglstensvægge eller
pudsede vægge miljømæssigt en god løsning, og der er ingen afgasning fra væggen |
Rå teglstensvægge (mursten) fungerer i et vist omfang som
støvdepot, specielt hvis væggen har synlige hulsten. Hvis væggen har glatte fuger
samles der væsentligt mindre støv, end hvis fugerne er dybtliggende Pudsede
teglstensvægge er i begrænset omfang støvsamlere. Hvis den ikke har en behandlet
overflade, suger den snavs, og væske kan give skjolder eller pletter |
Malede teglsten |
Alle steder |
Se afsnittet om malede vægge |
|
Laminatvægge |
Alle steder |
Energiforbruget ved fremstillingen er lav, men slidlaget og
bundlaget bliver fremstillet af råolie, som er en ikke fornybar ressource Det bør
sikres, at de færdige laminatplade ikke afgiver formaldehyd i større mængde, end det er
tilladt |
Vægge af laminatplade er nemme at rengøre Laminatvægge
kan ikke anvendes i den vandbelastede del af vådrum (bruseniche m.v.), fordi vand
kan sive ind i samlingerne og delaminere pladerne. De kan anvendes i den del af vådrum
der kun bliver fugtigt
Huller, ridser m.v. i laminatplade kan ikke repareres (pænt), hvorfor vedligehold ikke
er mulig |
Tapet |
Alle steder |
Undgå vinyltapet og tapet, der er overfladebehandlet med PVC |
|
Glasvæv |
Alle steder |
Glasvæv er et slidstærkt materiale, der beskytter væggen
og giver den en struktureret overflade. Det kan derfor med fordel anvendes, hvor væggene
skal tilføres ekstra slidstyrke og et ensartet udseende Inden malingen bør glasvæven
påføres "glasvævfylder" for at reducere forbruget af maling |
Glasvæv kan forhindre genanvendelse af underlaget da det
ikke kan skilles fra dette ved bortskaffelse Glasvæv skal overfladebehandles med
maling. Se afsnit om malede vægge |
Trævægge |
Alle steder |
Se afsnittet om paneler, karme mv. |
|
Malede vægge |
Alle steder |
Vælg altid maling med laveste MAL-kodenummer og uden
faresymboler. MAL-kode er opbygget af 2 tal, et før bindestreg og et efter bindestreg.
Stigende tal før bindestregen indikerer stigende behov for ventilation og
åndedrætsværn. Stigende tal efter bindestregen angiver stigende behov for
sikkerhedsforanstaltninger i forhold til direkte kontakt eller indtagelse. Tal før
bindestreg går fra 00 til minus (-5) og tal efter bindestreg går fra minus (-0) til
minus (-6)
Plastmaling (vandbaseret maling)
Plastmaling afgiver dampe længe efter påføring, som kan have negativ indflydelse
på indeklimaet |
De enkelte farve- og lakfabrikker har flere forskellige
malinger med stort set samme miljøbelastning, men der er forskel mellem de forskellige
produkters rækkevene, slidstyrke m.v. Spørg leverandøren eller håndværkeren. Tal
med leverandøren eller malerfirmaet |
Malede vægge i vådrum |
Alle steder |
Ikke vandbelastede arealer: I de dele af
badeværelser m.v., hvor der ikke direkte kommer vand, men hvor der kan være fugtigt kan
man vælge at male væggen med en akrylplastmaling eller en akrylvægmaling
Se afsnittet om malede vægge.
Vandbelastede areal:
For at undgå råd og unødig udskiftning skal de områder, der kommer i direkte
kontakt med vand, være af vandtæt materiale, som glas, plast, vinyl, fliser, natursten
eller lignende |
|
Fliser og klinker |
Alle steder |
Glasur på fliser skal være uden tungmetaller Fliser og
klinker er lette at rengøre og er velegnede til vådrum samt rum med stort slid og
rengøringsbehov |
Fliser er fremstillet af ler, der bliver ælter, presset,
formet og brændt ved høj temperatur. Råmaterialerne til fremstillingen er ikke
fornybare, men de findes i rigelige mængder. Fremstillingen af fliser er meget
energikrævende men ellers er der ikke miljømæssige problemer Fliser er meget robuste
og slidstærke, men kan knække og rasle løs, de kan dog som hovedregel udskiftes
enkeltvis |
Natursten |
Alle steder |
De fleste natursten er mere eller mindre porøse i
overfladen, og bør derfor mættes inden rummet tages i brug, så snavs og pletter ikke
siver ind i stenen. Hvilket produkt (voks eller olie), der skal anvendes til at mætte
overfladen, afhænger af stenarten. Spørg leverandøren Hvis stenen skal mættes med
olie, så vælg en olie med mindst mulig mængde opløsningsmidler. |
Generelt er natursten slidstærke Energiforbruget til
fremstilling af natursten er lavt Natursten er en ressource, der ikke kan fornyes, men
for de fleste stenarters vedkommende findes de i rigelige mængder |
Vinyl |
Alle steder |
Vinylgulvbelægning bør almindeligvis undgås. Brug i stedet
linoleum, der er et naturprodukt, og har de samme egenskaber Kvaliteten "homogen
vinyl", der er svejset i samlingerne, er velegnet til vådrum, men af miljøhensyn
anbefales fliser eller klinker til vådrum i stedet for vinyl |
|
Paneler, karme |
Alle steder |
Undgå karme og paneler af PVC Karme og paneler bør som
hovedregel være af træ
Miljømæssigt er træpaneler, karme m.v. en god løsning, hvis træet dyrkes og
fældes under bæredygtige forhold
Gamle træpaneler mv. kan ofte med fordel renoveres
Træ kan ændre farve af sollys (blive misfarvet). Træet kan beskyttes mod solens
UV-stråler af maling eller klar lak med UV-filtre |
Tropisk træ fældes sjældent under bæredygtige forhold.
Ofte medfører fældningen rydning af regnskoven uden at området genplantes. Derfor skal
tropisk træ være FSC miljømærket. Det er en garanti for, at fældningen foregår på
et bæredygtigt grundlag 
Som alternativ til de mørke tropiske træsorter kan anvendes bejdsede eller olierede
paneler af danske træsorter
Store flader af eksotiske træsorter kan afgive dufte til indeklimaet |
Lakerede træpaneler, karme mv. |
Alle steder |
Vælg altid lak med laveste MAL-kodenummer og uden
faresymboler. MAL-kode er opbygget af 2 tal, et før bindestreg og et efter bindestreg.
Stigende tal før bindestregen indikerer stigende behov for ventilation og
åndedrætsværn. Stigende tal efter bindestregen angiver stigende behov for
sikkerhedsforanstaltninger i forhold til direkte kontakt eller indtagelse. Tal før
bindestreg går fra 00 til minus (-5) og tal efter bindestreg går fra minus (-0) til
minus (-6)
Til paneler m.v. anbefales vandbaseret lak (polyurethanakryllak), der i dag er en
rimelig slidstærk. Vandbaseret lak kan tilsættes en hærder, hvorved den bliver
væsentlig mere slidstærk og nærmer sig syrehærdende laks slidstyrke
På egetræ kan de vandbaserede lakker give skjolder på grund af garvesyren i træet
Urethanalkydlak er en vandbaseret forstærket lak, der indeholder opløsningsmidler.
Nogle produkter gulner meget og er derfor uegnede til lyse træsorter
Til steder, der slides meget, kan anvendes syrehærdende lak eller isocyanatlak. Disse
lakker må kun påføres af uddannede fagfolk med det nødvendige sikkerhedsudstyr og
efter Arbejdstilsynets anvisninger
Under arbejdet skal området være afspærret |
Syrehærdende lak Syrehærdende lak er en
tokomponent lak med stort indhold af organiske opløsningsmidler, der er en stor
belastning for miljø og arbejdsmiljø.
Ved påføring af lakken og umiddelbart efter afgives dampe af organiske
opløsningsmidler, der kan give irritation af luftveje og øjne, hoste, hovedpine, kvalme
m.v. Ved massiv eller langvarig påvirkning kan de medføre varige skader på
centralnervesystemet
Isocyanatlak
Isocyanatlak er en tokomponent lak, der indeholder organiske opløsningsmidler (se
syrehærdende lak) og isocyanater. Isocyanater er sundhedsskadelige og kan give
luftvejsallergi i form af allergisk astma |
Malet træ |
Alle steder |
Vælg altid maling med lavest mulige MAL-kodenr. Til
malede paneler, karme m.v. kan anvendes vandbaseret akrylplastmaling eller en vandbaseret
akrylmaling. Tal med leverandøren eller malerfirmaet
Se afsnit om malede vægge |
|
Tekniske løsninger overflader
gulve |
Indsatsområde |
Hvor |
Løsningsmulighed |
Bemærkninger |
Trægulve |
Alle steder undtagen vådrum |
Miljømæssigt er trægulve en god løsning, hvis træet dyrkes og
fældes under bæredygtige forhold Trægulve er generelt robuste og slidstærke, hvis
de vedligeholdes jævnligt. Sørg derfor for at etablere rutiner for vedligeholdelse af
trægulve
Vælg træsort efter hvor stort sliddet er på gulvet. Der kommer lettere mærker i de
bløde træsorter som fyr og gran end i de hårde som eg og bøg
Som alternativ til de mørke tropiske træsorter kan gulve af danske træsorter bejdses
eller olieres. Det giver den samme varme lød
Gamle trægulve kan ofte med fordel renoveres
Træ kan ændre farve af sollys (blive misfarvet). Træet kan beskyttes mod solens
UV-stråler af maling eller klar lak med UV-filtre |
Tropisk træ fældes sjældent under bæredygtige forhold. Ofte medfører
fældningen rydning af regnskoven uden at området genplantes. Derfor skal tropisk træ
være FSC miljømærket, der er en garanti for, at fældningen foregår på et
bæredygtigt grundlag 
Trægulve findes i mange forskellige udformninger f.eks. stavparket, parketbrædder,
gulvbrædder, klodsgulv m.v.
Trægulve er ikke egnede til vådrum
Trægulve kan anvendes i rum med gulvvarme, hvis det sikres, at temperaturfordelingen
under gulvet er jævn og temperaturen holdes meget lav. På grund af varmepåvirkningen
vil sprækkerne i gulvet være lidt større om vinteren |
Lakerede trægulve |
Alle steder |
Alle lakerede gulve skal vedligeholdes og bør omlakeres inden lakken
slides igennem Lakerede trægulve kan ikke anbefales til steder, der slides meget,
eksempelvis indgangspartier i restauranter og barer
I det nedenstående er der i prioriteret rækkefølge opstillet, hvilke lakker der
af miljø- og arbejdsmiljømæssige årsager bør prioriteres:
- Til gulve med almindeligt slid anbefales vandbaseret lak (polyurethanakryllak), der i
dag er rimeligt slidstærk. Vandbaseret lak kan tilsættes en hærder, hvorved den bliver
væsentlig mere slidstærk og nærmer sig syrehærdende laks slidstyrke
- Urethanalkydlak er en vandbaseret forstærket lak, der indeholder opløsningsmidler.
Nogle produkter gulner meget og er derfor uegnede til lyse træsorter.
- Til gulve, der slides meget kan anvendes syrehærdende lak eller isocyanatlak. Disse
lakker må kun påføres af uddannede fagfolk med det nødvendige sikkerhedsudstyr og
efter Arbejdstilsynets anvisninger. Under arbejdet skal området være afspærret
|
Vær opmærksom på at et gulv, der er lakeret med én type lak, ikke
altid umiddelbart kan lakeres over med en anden type. Spørg en fagmand Lakerede
trægulve er lette at rengøre
På egetræ kan de vandbaserede lakker give skjolder på grund af garvesyren i træet
Syrehærdende lak
Syrehærdende lak er en tokomponent lak med stort indhold af organiske
opløsningsmidler, der er en stor belastning for miljø og arbejdsmiljø.
Ved påføring af lakken og umiddelbart efter afgives dampe af organiske
opløsningsmidler, der kan give irritation af luftveje og øjne, hoste, hovedpine, kvalme
mv. Ved massiv eller langvarig påvirkning kan de medføre varige skader på
centralnervesystemet
(Flere oplysninger i emnehæftet om arbejdsmiljø)
Isocyanatlak
Isocyanatlak er en tokomponent lak, der indeholder organiske opløsningsmidler (se
syrehærdende lak) og isocyanater. Isocyanater er sundhedsskadelige og kan give
luftvejsallergi i form af allergisk astma. |
Oliebehandlet træ |
Alle steder |
Træolier kan indeholde svampedræbende midler samt organiske
opløsningsmidler. Indendørs er der ikke behov for svampedræbende midler
vælg derfor træolier uden. Vælg træolie med lavest muligt kodenummer Større
oliebehandlede flader kan give indeklimaproblemer, hvorfor der skal luftes godt ud efter
påføring |
Træolier er vegetabilske hærdende olier (f.eks linolie) eventuelt
tilsat harpiks, voks, farvepigment og svampedræbende midler samt opløsningsmidler |
Ludbehandlet træ |
Alle steder |
Miljømæssigt er ludbehandling en udmærket løsning, og efter den løse
kalk er vasket af giver ludbehendlet træ ingen specielle indeklimaproblemer Ludprodukterne
er ætsende, og der skal anvendes handsker og briller ved påføring
|
Ludbehandling kan anvendes på massive brædder af nåletræ. (f.eks.
fyr). Behandlingen hæfter ikke på løvtræ, og på eg kan det give skjolder Ludbehandlede
gulve kræver jævnlig vask i sæbespåner eller speciel ludsæbe, specielt i starten
indtil træet er mættet med sæbe
Ludbehandlede gulve kan med fordel påføres en speciel træolie, hvorved de bliver
lettere at rengøre. Tal med leverandøren. (Konsekvenser for miljø og indeklima se
afsnit om oliebehandlet træ.)
Ludbehandlede gulve er lette at vedligeholde, og kan derfor anbefales på steder med
stærkt slid, hvis man er indstillet på daglig vask |
Korkgulve |
Alle steder |
Kork er et naturprodukt og fremstilles af bark fra korkegen.
Energiforbruget til fremstillingen er lille, og kork er en fornybar ressource Ubehandlet
kork lakeret med vandbaseret lak (eller oliebehandles) er mindre belastende for miljøet
end kork med PVC slidlag. PVC giver miljømæssigt affaldsproblemer ved bortskaffelsen |
Korkfliser fås i to udgaver, ubehandlet kork og kork med slidflade af
klar PVC Kork er et godt materiale til at dæmpe trinstøjen, men kan få mærker efter
tunge møbler
Kork kan ikke anvendes i vådrum
Ubehandlet kork skal lakeres (se afsnit om lakerede trægulve) eller oliebehandles (se
afsnit om oliebehandlede gulve)
Lakeret kork og kork med PVC slidlag er lette at rengøre, oliebehandlet kork kræver
lidt mere vask
Lakeret kork skal vedligeholdes (som lakeret træ) helst inden lakken slides igennem
Oliebehandlet kork skal vedligeholdes som oliebehandlet træ
Kork med PVC slidlag kan ikke repareres, men skal skiftes |
Laminatgulve |
Alle steder |
Laminatgulve består af et mellemlag af plademateriale som spånplade med
et slidlag og bundlag af plast Energiforbruget ved fremstillingen er lav, men slidlaget
og bundlaget bliver fremstillet af råolie, som er en ressource der ikke kan fornyes
Det bør sikres, at de færdige laminatbrædder ikke afgiver formaldehyd i større
mængde end det er tilladt (få oplysning af leverandør) |
Laminatgulve er slidstærke og nemme at rengøre Laminatgulve kan ikke
anvendes i vådrum
Laminatgulve kan anvendes i rum med gulvvarme
Når slidlaget er slidt igennem, kan laminatgulvet ikke repareres |
Linoleum |
Alle steder |
Linoleum bliver fremstillet af en blanding af linolie, harpiks, korkmel,
træmel, kalkstensmel og farve, der valses ud på et jutevæv. Energiforbruget til
fremstillingen er lav, og ressourcerne er enten fornybare eller findes i rigelige mængder Linoleum
kan specielt de første år afgive gasser og lugtgener til indeklimaet, hvorfor der skal
luftes godt ud (få oplysninger af leverandør) |
Linoleumsgulve dæmper trinstøj Linoleum kan ikke benyttes i
vådrum
Linoleum kan bruges til gulve med gulvvarme
Linoleum kan få mærker af meget tunge møbler
Linoleumsgulve er nemme at rengøre, men tåler ikke stærkt alkaliske midler som brun
sæbe og salmiakspiritus |
Vinyl |
Alle steder |
Vinylgulvbelægning bør almindeligvis undgås. Brug i stedet linoleum,
der er et naturprodukt, og har mange af de samme egenskaber Kvaliteten "homogen
vinyl", der er svejset i samlingerne, er velegnet til vådrum, men af miljøhensyn
anbefales fliser eller klinker til vådrum i stedet for vinyl |
|
Polyoefin |
Alle steder |
Polyolefin minder om vinyl, og er fremstillet af råolie, der er en ikke
fornybar ressource Miljømæssigt er det dog bedre end vinyl fordi Polyolefin ikke
indeholder klor eller blødgørere |
Polyolefin gulve er slidstærke og nemme at rengøre og anvendes blandt
andet i S-tog og busser Polyolefin er ikke egnet i vådrum
Polyolefin kan anvendes i rum med gulvvarme |
Gummigulve |
Alle steder |
Undgå så vidt muligt syntetisk gummi ,men vælg naturgummi fra
plantager, der har bæredygtig udvikling I køkkener, entréer mv., hvor der kan være
vådt på gulvet, bør vælges et produkt med præget overflade
Vær opmærksom på at vælge et gummiprodukt, der ikke afgiver sundhedsskadelige
stoffer - spørg leverandøren.
|
Gummigulvbelægninger bliver fremstillet af naturlig eller syntetisk
gummi, der tilsættes vulkaniseringsmidler, fyldstoffer og farve. Naturgummi kræver kun
lidt energi under fremstillingen og er en fornybar ressource. Et gulv med
gummibelægning er nemt at holde rent og dæmper trinstøjen
Gummigulve kan ikke anvendes i egentlige vådrum, da materialet ikke kan svejses
til en vandtæt belægning
Gummigulve kan anvendes i rum med gulvvarme |
Fliser og klinker |
Alle steder |
Fliser og klinker er fremstillet af ler, der bliver ælter,
presset, formet og brændt ved høj temperatur. Råmaterialerne til fremstillingen bliver
ikke fornyet, men de findes i rigelige mængder. Fremstillingen af fliser og klinker er
meget energikrævende Hvis uglaserede klinker skal mættes med olie, bør der vælges en
olie med mindst mulig mængde opløsningsmidler
Hvis gulvet mættes med olie afgives der i begyndelsen dampe af opløsningsmidler til
indeklimaet
|
Fliser og klinker giver et meget robust og slidstærkt gulv,
og klinker er stærkere end fliser, fordi de er brændt ved en højere temperatur Til
gulve, der bliver våde, anbefales fliser eller klinker med struktureret overflade, da
fliser eller klinker med jævn overflade bliver meget glatte
Fliser og klinker kan anvendes i rum med gulvvarme
Fugerne mellem fliser og klinker tåler ikke syre, hvilket der skal tages højde for
ved afkalkning (Se også emnehæfte om rengøring) |
Tegl |
Alle steder |
Gulve af tegl ("mursten") er egnede i rum med meget
trafik. Ved slid får de patina som gamle kirkegulve Hvis gulvet mættes med olie
afgives der i begyndelsen dampe af opløsningsmidler til indeklimaet (få oplysninger af
leverandør)
Tegl er et hårdt materiale og derfor ikke egnet i et rum, hvor man står meget
eksempelvis køkken mv. |
Energiforbruget ved fremstilling af teglsten er lavt, og tegl
fremstilles af ler, der findes i rigelige mængder Tegl er ikke egnet i vådrum,
da tegl har porøs overflade, der er svær at holde ren for kalkskjolder
Tegl kan anvendes i rum med gulvvarme
Tegl er i ubehandlet form meget modtagelig for snavs og pletter på grund af den
porøse overflade, der suger fedt, væske, farvestoffer mv. Derfor skal tegl før brug
mættes med sæbe (brun sæbe) eller olie
Fugerne mellem teglsten tåler ikke syre, hvilket der skal tages højde for ved
kalkfjerning. (Se også emnehæfte om rengøring) |
Natursten |
Alle steder |
Energiforbruget til fremstilling af natursten er lavt For
nogle typer skiffer anbefales det, at gulvet mættes med olie inden det tager i brug.
Vælg den olie med mindst mulig mængde opløsningsmidler.
Natursten er et hårdt materiale og derfor ikke egnet i et rum, hvor man står meget
eksempelvis køkken mv.
For at lette rengøringen anbefales sten, der ikke har en ru overflade |
Natursten er gulvfliser af kalksten, marmor, skiffer, granit
m.v. som findes i mange varianter Generelt er natursten slidstærke og får en vis
patina ved slid
De fleste natursten er mere eller mindre porøse i overflader, og bør derfor mættes
inden gulvet tages i brug, så snavs og pletter ikke siver ned i stenen. Hvilket produkt
(voks eller olie), der skal anvendes til at mætte overfladen, afhænger af stenarten.
Spørg leverandøren
Natursten kan ikke tåle syre, så gulvene skal holdes fri for kalk, så man undgår at
bruge kalkfjerner
Natursten kan anvendes i rum med gulvvarme |
Terrazzo |
Alle steder |
Terrazzo er meget slidstærkt og vandbestandigt og velegnet
til vådrum, fordi det er helt fugefrit Energiforbruget til fremstilling af
terrazzogulve er lavt
Hvis gulvet skal mættes inden det tages i brug, bør der om muligt anvendes sæbe
Overvej at renovere terazzogulve i stedet for at skifte dem ud. Terazzogulve kan ofte
renoveres med et flot resultat |
Terrazzo er beton blandet af cement og marmorskærver, og
findes i dag i mange farvevarianter. Når gulvet er lagt slibes det til overfladen er helt
plan Terrazzo kan anvendes i rum med gulvvarme
Terrazzogulve tåler ikke syre. Derfor er det vigtigt at holde det fri for kalk, så
der ikke skal anvendes kalkfjerner. Er der kommet tykke kalklag bør man få et
terrazzofirma til at slibe dem af |
Betongulve |
Alle steder |
Betongulve er mest egnede til lagerlokaler, depoter mv. Anvend
genbrugsmaterialer som tilslag i betonen
Malede betongulve er lettere at holde rene og kan anvendes til vådrum |
|
Heldækkende tæpper |
Alle steder undtagen vådrum |
Heldækkende tæpper findes i mange varianter. De vigtigste
forskelle er, om der er tale om et naturprodukt (uld), kunststof eller blandinger Anvend
tæpper der er mærket med "Dansk indeklima mærkning"
Sørg for, at den lim der anvendes til at lime tæppet fast til underlag er så
miljøvenlig som mulig og ikke afdamper sundhedsskadelige stoffer til rummet (snak med
levarandør)
Uldtæpper er et bedre miljømæssigt valg end tæpper fremstillet af kunstmateriale
Vær opmærksom på, om der indgår andre materialer i tæppet, og hvilken type gummi,
der bruges som skridunderlag
Når heldækkende tæpper bliver slidte, bliver de smidt ud og udgør et stort
affaldsproblem
For at opnå komfortfordelene ved tæpper anbefales trægulve med ægte tæpper eller
maskinvævede "ægte tæpper" af uld. Ægte tæpper får patina af slid og kan
flyttes, hvorved det er muligt at rengøre under dem (Se emnehæfte om rengøring) |
Gulve med heldækkende tæpper er generelt svære at holde
rene og fungerer som støvdepoter. De er derfor ofte med til at skabe et dårligt
indeklima 
Tæpper af kunststof giver ofte tør luft og statisk elektricitet til skade for
indeklimaet. Den statiske elektricitet bevirker at tæppet suger snavs til sig
Gulve med heldækkende tæpper kan normalt anvendes i rum med gulvvarme
Heldækkende tæpper kan ikke anvendes i vådrum
Tæpper er bløde at stå på og giver en god gangkomfort
Vær opmærksom på, at ægte tæpper kan være vævet under forhold, som strider mod
reglerne om børnearbejde |
|