1. Forord

Nærværende rapport beskriver miljøforhold ved vedligehold, renovering og nybyggeri i hotel-, restaurant- og turisterhvervets virksomheder.

Det er gennem arbejdet med Miljøstyringsprojektet for HORESTA (Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets arbejdsgiverforening) blevet konstateret, at der i branchen var et ønske om også at inddrage miljøforhold i forbindelse med vedligehold, renovering og nybyggeri som supplement til det eksisterende miljøstyringsprojekt.

Miljøstyrelsen og Erhvervsfremmestyrelsen har derfor under tilskudsordning til fremme af miljøstyring i små og mellemstore virksomheder bevilget midler til nærværende projekt om "Miljøforhold ved vedligehold, renovering og nybyggeri i hotel-, restaurant- og turisterhvervet".

Det har derfor været dette projekts opgave at supplere HORESTA´s værktøjskasse, Miljø 2100, ved udvikling af miljømæssige virkemidler, løsninger og værktøjer, der kunne inddrages i denne.

Projektet er gennemført i perioden marts 1998 til april 2000, og resultaterne af projektet skal derfor ses i sammenhæng med HORESTA´s værktøjskasse Miljø 2100. Mange af de elementer, der er gengivet i dette miljøprojekt, fremgår også af de emnehæfter, der er udarbejdet til værktøjskassen.

Projektet er gennemført i samarbejde med to casevirksomheder: Hotel Prindsen i Roskilde og Ishøj Hotel og Kursuscenter.

2. Sammenfatning

Projektet er gennemført i perioden marts 1998 til april 2000. Formålet med projektet har været at indarbejde og inddrage miljøforhold ved vedligehold, renovering og nybyggeri i Miljøstyringsprojektets værktøjskasse Miljø 2100 for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet ved:

at opstille branchespecifikke miljørigtige løsninger for vedligehold, renovering og nybyggeri

at formidle disse løsninger sammen med HORESTA´s værktøjskasse om miljø og informationsmaterialer mv., der udarbejdes i forbindelse med miljøstyringsprojektet for branchen

Elementer der er gengivet i dette miljøprojekt fremgår af de emnehæfter, der indgår i værktøjskassen Miljø 2100.

Projektet er gennemført i samarbejde med to casevirksomheder: Hotel Prindsen i Roskilde og Ishøj Hotel og Kursuscenter.

Projektet på Hotel Prindsen var en større tilbygning til de eksisterende bygninger. Nybyggeriet bestod i opbygning af en ny fløj med ca. 26 værelser med, hvad der hertil hører af badeværelser, gange, lagerrum, ventilations-, belysnings- og varmeanlæg mv.

Projektet på Ishøj Hotel og Kursuscenter var et led i en række vedligeholdsopgaver med udskiftning af diverse inventar og vedligehold af overflader.

2.1 Metode

Som grundlag for inddragelse af miljøforhold i dette projekt, er der taget udgangspunkt i den metode, som er udarbejdet og beskrevet i Håndbog i miljørigtig projektering, BPS publikation 121.

Projektet startede med en indledende miljøkortlægning, hvor de væsentlige miljøpåvirkninger ved projekterne i henholdsvis Hotel Prindsen og Ishøj Hotel og Kursuscenter blev kortlagt (jf. kapitel 7). Herefter blev der opstillet miljømålsætninger for projektet i Hotel Prindsen (jf. afsnit 10.2), og der blev udarbejdet en miljøhandlingsplan med angivelse af hvilke virkemidler/løsninger, der skulle iværksættes for at opfylde miljømålsætningerne (afsnit 10.3).

For Ishøj Hotel og Kursuscenter blev der ikke opstillet egentlige miljømålsætninger eller en miljøhandlingsplan. Årsagen til dette var, at ledelsen ikke fandt det relevant, da opgaverne på Ishøj Hotel og Kursuscenter ikke var én sammenhængende opgave men flere små opgaver. Der blev derfor iværksat isolerede miljøundersøgelser i forhold til den konkrete opgave.

Forudsætningerne for inddragelse af miljøforhold i projekterne på såvel Hotel Prindsen som på Ishøj Hotel og Kursuscenter er blevet kortlagt og er opstillet i kapitel 6 "Særlige kendetegn for branchen".

Således opdeles den indledende miljøkortlægning og forudsætningerne for inddragelse af miljøforhold i projekterne i:

	Særlige kendetegn for branchen (2.2)
	Væsentlige miljøpåvirkninger (2.3)
	Miljøindikatorer (2.4)
	Vedligeholds- og udskiftningsfrekvens for udvalgte bygningsdele og inventar (2.5)

2.2 Særlige kendetegn

Kortlægningen viste følgende særlige kendetegn for branchen, som vil have indflydelse på miljøforholdene:

	Levetid
	Stort slid og tilsmudsning
	Spidsbelastninger
	Krav til udseende/image
	Stor udskiftning af medarbejdere/gæster/kunder
	Registrering af forbrug

Kendetegnene er gennemgået i kapitel 6.

2.3 Væsentlige miljøpåvirkninger

De væsentlige miljøpåvirkninger ved vedligehold, renovering og nybyggeri fordelt på de enkelte livscyklusfaser – jf. Håndbog i miljørigtig projektering, BPS publikation nr. 121 –

blev kortlagt og opstillet i skemaer. Der er udarbejdet et skema for vedligeholdsopgaver og et skema for renovering og nybyggeri jf. kapitel 7.

2.4 Miljøindikatorer

For de enkelte miljøpåvirkninger er det blevet kortlagt hvilke miljøindikatorer, som det vil være relevant at måle på for at få registreret forbrug mv. i de forskellige områder i et hotel. Indikatorer bruges også i forbindelse med dokumentation af forbrug og lign. samt i forbindelse med registrering af, hvorvidt miljøtiltag, der iværksættes, også resulterer i de forventede resultater.

Som supplement til det der står i denne rapport om miljøindikatorer, indeholder HORESTA´s værktøjskasse, Miljø 2100, et emnehæfte, der alene omhandler miljøindikatorer.

Kapitel 8 beskæftiger sig med miljøindikatorer.

2.5 Vedligeholds- og udskiftningsfrekvens for udvalgte bygningsdele og inventar

Med baggrund i kortlægningen af de to casevirksomheder samt i erfaringsopsamling fra andre virksomheder er der blevet udarbejdet en liste over vedligeholds- og udskiftningsfrekvens af udvalgte bygningsdele og inventar i hoteller.

Både vedligeholds- og udskiftningsopgaver giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger foruden forstyrrelser i driften af hoteller og restauranter. Det er derfor vigtigt at reducere disse miljøpåvirkninger ved at undgå unødige vedligeholdsopgaver og udskiftninger; f.eks. ved at vælge korrekt overfladebehandling, inventar der i slidstyrke og robusthed passer til den pågældende anvendelse osv.

Listen fremgår af kapitel 9.

2.6 Resultater fra testvirksomhederne

Resultaterne af de undersøgelser der er foretaget i projektforløbet, både på Hotel Prindsen og på Ishøj Hotel og Kursuscenter, er alle samlet og beskrevet i emnehæfterne i HORESTA´s værktøjskasse Miljø 2100. De virkemidler og løsninger der er gengivet i emnehæfterne er alle samlet og gengivet i bilag A til denne rapport.

Ledelsen på Hotel Prindsen ved hotelejer Martin Bank samt ledelsen på Ishøj Hotel og Kursuscenter ved Direktør Birgit Rasmussen har besvaret de test- og evalueringsskemaer, der er blevet udarbejdet i forbindelse med test af emnehæfter om inventar samt renovering og nybyggeri i HORESTA´s miljøstyringsprojekt. På Hotel Prindsen blev testskemaerne gennemgået af både ledelsen, ingeniøren Per Willaume Andersen, Tegnestuen Bondetinget, og arkitekten Mette Skovbjerg, Varmings Tegnestue.

Alle rettelser til emnehæfterne er efterfølgende blevet indarbejdet i de endelige udgaver. Begge steder fandtes emnehæfterne særdeles brugbare, særligt til brug som checkliste ved opgaver med både vedligehold, renovering og nybyggeri inden for branchen.

Ishøj Hotel og Kursuscenter

På Ishøj Hotel og Kursuscenter er der jævnligt i projektforløbet afholdt møder, hvor de vedligeholdelsesopgaver, der har været aktuelle, er blevet gennemgået.

Der er med baggrund i møderne blevet udarbejdet en liste over hvilke mulige virkemidler og løsninger, der kan tages i anvendelse for at opnå størst reduktion i miljøpåvirkninger. Disse lister indgår i emnehæfterne i HORESTA´s værktøjskasse Miljø 2100 og fremgår af bilag A til denne rapport. Herudover er der i afsnit 10.4. kort beskrevet de konkrete undersøgelser, der er foretaget på Ishøj Hotel og Kursuscenter. Ledelsen på Ishøj Hotel og Kursuscenter har efter møderne gennemgået disse og taget stilling til hvilke løsninger, der skulle tages i anvendelse.

otel Prindsen

På Hotel Prindsen er projektet i løbet af projekteringen blevet forsinket mange gange og har i perioder været sat i stå på grund af uoverensstemmelser om økonomien i projektet. Dette har betydet, at det ikke har været muligt at se det endelige resultat af projekteringen, da byggeriet ikke var fuldført, da denne rapport blev udarbejdet. Det har dog været muligt at gennemføre hele projekteringen og implementere miljøløsninger og virkemidler hele vejen igennem denne.

Der er særligt to elementer, der gennem hele projekteringen har sat en klar begrænsning i forhold til muligheder for implementering af miljøtiltag i projektet:

1. Tid
2. Økonomi

Metode

Projektet på Hotel Prindsen startede med en interessetilkendegivelse fra ledelsens side i at deltage i dette projekt. Herefter er der ved projektets start holdt møder med ledelsen, og virksomheden er blevet gennemgået i forbindelse med kortlægningen. Efterfølgende har RAMBØLL og ledelsen holdt møder, hvor mulige miljømålsætninger for projektet blev drøftet. I afsnit 7.2 er overvejelserne omkring valg af miljømålsætninger på Hotel Prindsen gennemgået.

Efterfølgende er der udarbejdet et skema (se bilag B), hvor miljømålsætningerne for projektet er opstillet sammen med de mulige virkemidler/løsninger. Hvert virkemiddel/løsning er i projektforløbet gennemgået og undersøgt med henblik på muligheden for iværksættelse og relevans for projektet.

Resultatet af alle skemaer der er gennemgået i projektet fremgår af bilag C.

2.7 Konklusion

Det kan samlet konkluderes, at dette projekt har bidraget væsentligt til HORESTA´s miljøstyringsprojekt, hvor der i værktøjskassen Miljø 2100 i følgende emnehæfter er indsat afsnit om renovering og nybyggeri:

	Varme
	El
	Vand
	Affald
	Transport
	Miljø- og sundhedsbelastende stoffer
	Støj og lugt
	Arbejdsmiljø

og hvor der er blevet udarbejdet to selvstændige emnehæfter på baggrund af input fra dette projekt:

	Inventar
	Renovering og nybyggeri

I forbindelse med test af emnehæfterne har branchen med stor interesse modtaget de udarbejdede lister over mulige virkemidler og løsninger, der kan tages i anvendelse for at reducere miljøpåvirkningerne fra vedligeholds- renoverings- og nybyggeriopgaver. Særligt har bygherrer, arkitekter og ingeniører oplyst, at emnehæfterne kan anvendes som miljøchecklister ved større eller mindre projekteringsopgaver.

Det kan samlet konkluderes, at det har været muligt at inddrage og implementere miljøtiltag i de to projekter i casevirksomhederne, således at disse på mange punkter er blevet mere miljørigtige.

Det kan samtidigt konkluderes, at de tiltag og løsninger, der ud over at reducere miljøpåvirkningerne også giver besparelser på driftsøkonomien og bedre komfort for medarbejderne og gæsterne, er nemme at inddrage i projekterne. Herimod er inddragelse af miljøforhold i opgaver, der ikke direkte giver besparelser på driftsøkonomien og bedre komfort for medarbejderne og gæsterne, kan være særdeles vanskelige at inddrage i projekterne. Dette skyldes, at tid og økonomi stadig er de altafgørende faktorer, når ledelsen i virksomhederne skal træffe beslutninger om løsninger og tiltag.

3. Summary

The project took place in the period between March 1998 and April 2000. The project focussed on the environmental considerations that occur during the construction, maintenance, and renovation of hotel buildings. The purpose of the project was to integrate these into HORESTA’s (National Employers' Association and Trade Association of the Hotel, Restaurant and Tourism Industry in Denmark) environmental management tool-box "Environment 2100" for the hotel, restaurant and tourism industry by:

presenting branch-specific environmentally correct solutions for during the construction, maintenance, and renovation

disseminating these solutions via the HORESTA "Environment 2100" toolbox, and other information material developed in conjunction with the branch-specific environmental management project

The results of the project are also presented in the relevant brochures in the HORESTA "Environment 2100" toolbox.

The project was implemented in co-operation with 2 companies, which acted as the case studies – Hotel Prindsen in Roskilde and Ishøj Hotel.

The part of the project implemented at Hotel Prindsen covers a large extension to the existing buildings. The new construction consisted of new wing with 26 rooms, including the usual features such as bathrooms, corridors, and storerooms, as well as ventilation, lighting and heating facilities.

The part of the project implemented at Ishøj Hotel covers a maintenance task, consisting of the replacement of a variety of fixtures and the maintenance of surfaces.

3.1 Methodology

The methodology developed and described in the publication "Handbook of Environmental Management in Project Design" (BPS Publication 121) has been used as the basis methodology for the integration of environmental aspects in this project.

The project started with the initial environmental review of Hotel Prindsen and Ishøj Hotel, where the most significant environmental aspects were identified (see chapter 7). On the basis of the environmental review at Hotel Prindsen, environmental targets and an environmental management programme were developed for the Hotel Prindsen project (see section 10.2). The environmental management programme addresses the technical actions that need to be implemented to fulfil the environmental targets (see section 10.3).

In the case of Ishøj Hotel, the maintenance tasks were not part of a large overall project but rather constituted a series of smaller, separate projects. The management therefore decided that it was not relevant to develop environmental targets and an environmental management programme. Instead, environmental studies were conducted of the individual maintenance tasks.

The state of the art for integrating environmental considerations into the projects at Hotel Prindsen and Ishøj Hotel has been reviewed, and is presented in chapter 6.

The initial environmental review and the state of the art for integrating environmental considerations into the projects are described below. They have been divided into the following areas:

	specific characteristics of the branch (3.2)
	significant environmental aspects (3.3)
	environmental performance indicators (3.4)
	frequency for maintenance and replacement of selected building materials and equipment (3.5)

3.2 Specific Characteristics

The review of the hotel, restaurant and tourism branch revealed the following specific characteristics for the branch:

	lifetime
	great wear and tear as well as dirt exposure
	strain at peak times
	appearance and image important
	frequent changes in staff/guests/customers
	registration of consumption

The above characteristics are described in more detail in chapter 6.

3.3 Significant Environmental Aspects

The significant environmental aspects from construction, maintenance and renovation, presented and categorised into individual life cycle phases in the "Handbook of Environmental Management in Project Design" (BPS Publication 121), are reviewed and presented in the form of procedures. These procedures have been developed for maintenance tasks as well as for renovation and construction work (see chapter 7).

3.4 Environmental Performance Indicators

Environmental Performance Indicators (EPIs) are suggested for each individual environmental aspect. The EPIs can be used to register resource consumption in different parts of a hotel. The EPIs can also be used to document resource consumption over a period of time, and thereby monitor that environmental management activities are having the expected results.

The separate brochure on EPIs in the HORESTA Environment 2001 toolbox can supplement the information on EPIs presented in chapter 8 of this report.

3.5 Frequency for maintenance and replacement of selected building materials and fixtures

A list of maintenance and replacement frequencies has been developed for selected building materials and equipment in hotels on the basis of the review of the two companies in the case studies and the experiences of other relevant companies.

Both maintenance and replacement activities are the source of significant environmental aspects besides disturbing the day-to-day operations of hotels and restaurants. It is important to reduce the significance of these environmental aspects by avoiding unessential maintenance and replacement, by for example selecting the correct surface treatment materials and fixtures whose robustness and durability match the use to which they will be applied.

The list of maintenance and replacement frequencies is presented in chapter 9.

3.6 Results from the Companies in the Case Studies

The results of the studies undertaken in the course of the project, both at Hotel Prindsen and at Ishøj Hotel, are collected and reported in the HORESTA Environment 2100 toolbox. The approaches and solutions are presented in the Environment 2100 brochures and in Appendix A to this report.

The management at Hotel Prindsen, represented by hotel owner Martin Bank, and the management at Ishøj Hotel, represented by Director Birgit Rasmussen, have answered the test and evaluation forms, developed to test the fixtures, renovation and construction brochures in the HORESTA Environment 2100 toolbox. At Hotel Prindsen, the test and evaluation forms were examined by the management; Per Willaume Andersen (Engineer), Tegnestuen Bondetinget; and Mette Skovbjerg (Architect), Varmings Tegnestue.

Corrections to the brochures have subsequently been included in the final versions of the brochures. Both case study companies found the brochures very useful, especially when used as an environmental checklist for construction, maintenance and renewal tasks.

Ishøj Hotel

Meetings were regularly held at Ishøj Hotel during the project’s progress to discuss the maintenance tasks that were being carried out.

A list has been developed, based on the results of those meetings, describing the approaches and solutions that can be used to achieve the best possible reduction of environmental aspects. The list is included in the brochure in the HORESTA Environment 2100 toolbox, and is also included in Appendix A to this report. In addition, section 10.4 contains a short description of the environmental studies that have been undertaken at Ishøj Hotel. After the meetings, Ishøj Hotel’s management examined these and decided which approaches and solutions should be taken into effect.

Hotel Prindsen

The planning phase of the construction project at Hotel Prindsen was delayed on numerous occasions, and even stopped at certain points in time, due to financial disagreements. The delays mean that it has not been possible to include the final results of the planning into this project, as construction was not complete at the time this report has been made. It has though been possible to implement the whole planning phase of the project, and implement environmental approaches and solutions throughout the planning process.

Throughout the whole planning phase, two specific factors have limited the opportunities for implementing environmental activities in the project, these were:

1. time
2. economy

Method

The project at Hotel Prindsen started with an expression of interest from the management, stating their interest in participating in the project. Meetings were then held with the management at the hotel, and a walk through of the company conducted in connection with the environmental review. RAMBØLL and the management at the hotel then held a series of meetings where the environmental goals and targets for the project were discussed. Section 7.2 describes the considerations that were made in the development of environmental goals and targets for Hotel Prindsen.

Subsequently a procedure was developed (see Appendix B), where the environmental goals and targets are presented together with possible solutions and approaches. Every approach and solution has been examined during the course of the project and assessed in terms of its applicability and relevance to the project.

The results of all procedures that have been examined in this project are presented in Appendix C.

3.7 Conclusion

It can be concluded that this project has made a significant contribution to the HORESTA Environment 2100 toolbox. The following sections in Environment 2100 contain sections on renovation and construction:

	Heating
	Electricity
	Water
	Waste
	Transport
	Substances which damage health and the environment
	Noise and smell
	Occupational health and safety

Two separate brochures have been developed on the basis of input from this project:

	Fixtures
	Renovation and construction

In connection with the test of the brochures, the branch has in general received the lists of approaches and solutions to reducing the environmental aspects from maintenance, renovation and construction work with great interest. Building owners, architects and engineers especially, have stated that the brochures can be used as environmental checklists in connection with both large and small planning tasks.

It can be concluded that it has been possible to integrate environmental actions into the maintenance and construction projects at the two companies used as case studies. In this way, both companies have become more environmentally friendly.

It can also be concluded that those actions and solutions, which, in addition to reducing the significance of environmental aspects, also provide financial savings and better comfort levels for guests and employees, are easier to integrate into projects. On the other hand, integrating those actions and solutions, which do not provide financial savings and better comfort levels for guests and employees, can be especially difficult. This is because time and economy are still the all-decisive factors when the management in a company has to make a decision on the approach and solution to be used.

4. Baggrund

Arbejdet med miljøforhold ved vedligehold, renovering og nybyggeri i hotel-, restaurant- og turistvirksomheder har taget udgangspunkt i to konkrete virksomheder: Hotel Prindsen i Roskilde og Ishøj Hotel og Kursuscenter.

Som grundlag for inddragelse af miljøforhold i dette projekt er der taget udgangspunkt i den metode, der er udarbejdet og beskrevet i Håndbog i miljørigtig projektering, BPS publikation 121.

4.1 Branchen

Hotel- og restauranterhvervet udgjorde i 1995 15.000 virksomheder fordelt på værtshuse, fast food, hoteller, restauranter og andre lignende virksomheder. Erhvervets samlede omsætning udgjorde samme år 25,2 mia. kr.

Erhvervet beskæftigede 69.514 personer i 1995, mens den samlede danske turismes beskæftigelsesmæssige effekt opgjordes til ca. 110.000 personer samme år.

Branchen er karakteriseret ved, at der ofte sker vedligehold, renovering og nybyggeri. Dette kan medføre mange og store miljøpåvirkninger, hvis der ikke tages hensyn til miljøforholdene ved gennemførelse af aktiviteter indenfor disse områder. Det er derfor vigtigt, at branchen sætter særlig fokus på miljøpåvirkningerne ved vedligehold, renovering og nybyggeri. I kapitel 6 "Særlige kendetegn for branchen" er de forhold i branchen, der kan give anledning til miljøpåvirkninger gennemgået.

4.2 Hotel Prindsen

Hotel Prindsen blev valgt, da det er et gammelt hotel med restaurant, som netop skulle i gang med en større renovering og nybyggeri af 26 værelser.

Beliggenhed

Hotel Prindsen er beliggende i Roskilde centrum. Bygningen er opført i 1875.

Størrelse

Hotellet har 46 værelser med i alt 85 senge. Det samlede bruttoetageareal er 2.708 m².

Udover overnatningsfaciliteterne råder Hotel Prindsen over en restaurant, en bar og konferencefaciliteter i form af et egentligt kursuslokale med tilhørende grupperum. Desuden hører til hotellet en festsal.

Arealet fordeler sig på følgende måde:

Virksomhedens ansatte kan omregnes til 38,3 fuldtidsstillinger.

Øvrige bemærkninger

Best Western-kæden kører i samarbejde med Verdensnaturfonden et treårigt miljøprogram. Det er målet med dette program, at de deltagende virksomheder inden 2002 skal:

	reducere deres vandforbrug med 15% i forhold til 1998-niveau
	anvende vaske- og rengøringsmidler, der er miljømærkede
	anvende vaske- og rengøringsfirmaer, der er miljøcertificerede

Det er et krav i miljøprogrammet, at de enkelte virksomheder udpeger en miljømedarbejder, som skal varetage de daglige miljøopgaver på virksomhederne. Miljømedarbejderen på Hotel Prindsen deltager hver måned på afdelingsmøder, hvor "miljøet" er et fast punkt på dagsorden.

Renovering og nybyggeri

Hotel Prindsen´s projekt omfatter et større renoveringsarbejde og nybyggeri. Nybyggeriet består i opbygning af en ny fløj med ca. 26 værelser med hvad der dertil hører af badeværelser, gange, lagerrum, ventilation-, belysnings- og varmeanlæg mv.

Renoveringen består i en renovering af de eksisterende ventilationsanlæg, vandforsyningsanlæg, herunder kedler, mv. Renoveringen vil endvidere betyde, at eksisterende bygninger på grund af nybyggeriet skal rives ned, og at andre dele af bygningen skal renoveres.

4.3 Ishøj Hotel og Kursuscenter

Ishøj Hotel og Kursuscenter blev valgt, da dette er et nyt hotel placeret i nye bygninger opført i firserne. Hotellet står over for at skulle gennemgå en kraftig vedligeholdelse af inventar og overflader mv.

Beliggenhed

Ishøj Hotel er beliggende i Ishøj Centret på 6, 8 og 9 etage. Centret er opført i 1987.

Størrelse

Ishøj Hotel har 41 dobbeltværelser med i alt 82 senge. Udover overnatningsfaciliteterne råder Ishøj Hotel over morgenmadsrestaurant og konferencefaciliteter, der består af kursuslokaler med tilhørende grupperum.

Nuværende inventar stammer fra 1987.

Virksomheden har omregnet til fuldtidsstillinger ca. 8 ansatte.

Vedligeholdsarbejder

Ishøj Hotel stod over for at skulle vedligeholde og udskifte inventar, der har været i brug på hotellet siden 1985. Her er bl.a. tale om udskiftning af toiletter, blandingsbatterier på toiletter, minibarer, renovering af ventilationsanlæg samt overflader på vægge og gulve (gulvtæpper).

Valget af disse to ens typer virksomheder placeret i to meget forskellige bygningstyper sikrer, at projektet så bredt som muligt dækker branchens forskellige vedligeholds-, renoverings- og nybyggeri opgaver og deres miljøpåvirkninger.

5. Formål

Formålet med projektet er:

at indarbejde og inddrage miljøforhold ved vedligehold, renovering og nybyggeri i Miljøstyringsprojektet for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet.

at opstille branchespecifikke miljørigtige løsninger for vedligehold, renovering og nybyggeri.

at formidle disse løsninger sammen med HORESTA´s værktøjskasse Miljø 2100 og informationsmaterialer mv., der udarbejdes i forbindelse med miljøstyringsprojektet for branchen.

6. Særlige kendetegn for branchen

Branchen er karakteriseret ved, at der ofte sker vedligehold, renovering og nybyggeri. Årsagen til den store aktivitet i branchen indenfor vedligehold, renovering og nybyggeri er kortlagt og gennemgået i det følgende.

På mange punkter er der ikke nogen forskel mellem bygninger til hoteller og restauranter og lign. og andre former for bygninger, som f.eks. boliger og kontorbyggeri. Bygningsdele som tag og facader er i vidt omfang uafhængige af hvilken type bygning, der er tale om.

Således skal bygherren og de projekterende langt hen af vejen gøre sig de samme miljømæssige overvejelser for de nævnte bygningstyper som for andre bygningstyper.

En miljømæssig optimering af vedligeholds-, renoverings-, og nybyggeriet i Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet må tage udgangspunkt i de særlige kendetegn, som følger med anvendelse af bygninger indenfor dette erhverv.

I det nedenstående er der derfor listet forskellige miljøforhold, der er vigtige at tage hensyn til i forhold til vedligeholds-, renoverings-, og nybyggeriopgaver i hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

6.1 Levetid

Kravet til levetid af de forskellige bygningsdele (og af bygningen som helhed) er en meget central miljømæssig parameter. Udformningen af hoteller, restauranter, barer, cafeer og lign. ændrer sig hele tiden – derfor må levetiden af de enkelte bygningsdele nøje overvejes, således at der eksempelvis ikke introduceres miljøpåvirkninger eller anlægsudgifter som øger levetiden udover det nødvendige. Eksempelvis vil valg af miljøbelastende overfladebehandling for at øge levetiden eller valg af aluminium i forhold til ubehandlet træ give unødvendige miljøpåvirkninger, hvis bygningsdelen alligevel udskiftes af andre årsager, før levetiden er forløbet.

Levetiden for byggematerialer/produkter, bygningsdele og inventar i hotel- og restaurationsbranchen er generelt kortere end for eksempel ved bolig- og kontorbyggeri. Årsagen til dette er bl.a:

	nødvendig udskiftning/reparation pga. hårdt slid
	udskiftning pga. ny mode/nye krav til æstetik
	udskiftning pga. nyindretning som følge af ny leder/ejer
	nye myndighedskrav

I kapitel 9 findes et skema for "Vedligeholds- og udskiftningsfrekvens for udvalgte bygningsdele og inventar" i hoteller og restauranter; herunder en liste over inventar og bygningsdele, hvor der løbende en gang om året normalt sker eftersyn, service og vedligehold.

6.2 Stort slid/tilsmudsning

Et karakteristika for især restauranter, cafeer, barer, cafeterier og lign. er det meget store slid, som bygninger og inventar udsættes for. Uanset hvilke mål, der sættes for levetid, skal kompletteringen vælges så robust, at levetiden på trods af det store slid bliver som projekteret. Af bygningsdele og inventar hvor der er særligt stort slid og tilsmudsning kan følgende nævnes:

	trapper og gulve i reception/indgangspartier/gangarealer i hoteller, restauranter, cafeer, barer mv. (servering af morgenmad er specielt belastende)
	overflader på borde og bardiske i restauranter, cafeer mv.
	stole i restauranter, cafeer mv.
	vægge/lofter i barer/cafeer/cafeterier pga. meget tobaksrøg
	vægge/lofter i køkkener pga. mados.
	gulve i køkkener, bag bardisk, osv.
	gulvtæpper på værelser, særligt ved indgangsdør

Hvis man eksempelvis vælger en slidstærk overflade på områder, som udsættes for stort slid, vil man kunne undgå gentagne overfladebehandlinger eller udskiftninger af gulvtæpper samt hvad dette afstedkommer af miljøpåvirkninger ved materialeforbrug, energiforbrug, indeklimaproblemer, støj, brug af farlige stoffer, arbejdsmiljøproblemer mv.

6.3 Spidsbelastninger

Branchen er karakteriseret ved at have særlige perioder/intervaller, hvor der er spidsbelastninger af forskellige forbrug, særligt hvad angår energi- og vandforbrug.

Spidsbelastninger ved energiforbrug

Der sker et pludseligt stort energiforbrug på følgende områder:

	på hotellet, når alle gæster om morgenen tager et varmt bad
	på hotellet, når eksempelvis dette pludseligt blive fuldt belagt, og alle rum skal opvarmes
	i restauranten, når alle ved spisetid skal have mad (køkkenapparater i køkken, ventilationsanlæg kører for fuld kraft, lys i restaurant mv.)
	i konferencelokaler, når disse pludselig fyldes af mange personer (ventilation)

Det er vigtigt i forhold til spidsbelastninger, at virkningsgraden ved normal drift ikke bliver dårlig, fordi der skal være kapacitet til at klare spidsbelastninger. Eksempelvis skal et stort varmtvandsforbrug til bad om morgenen ikke afstedkomme, at store mængder energi bruges til at holde et stort volumen vand varmt resten af dagen.

7. Væsentlige miljøpåvirkninger

En vurdering af hvilke miljøpåvirkninger, der er relevante og væsentlige for vedligeholds-, renoverings-, og nybyggeriopgaver i hotel-, restaurant- og turisterhvervet er opstillet på skemaer i bilag D. Bemærk at skemaerne er opdelt på et skema for vedligeholdsopgaver og et for renoverings- og nybyggeriopgaver.

Opdelingen i relevante og væsentlige miljøpåvirkninger er sket for at differentiere mellem hvilke miljøpåvirkninger, der er mere væsentlige end andre i denne branche. Således bør de væsentlige miljøpåvirkninger prioriteres højere end relevante miljøpåvirkninger, når der skal tages stilling til hvilke miljøpåvirkninger, som man vil reducere/undgå i projekter.

For livscyklusfaserne "Råstoffer, indvinding og forarbejdning" og "Fremstilling af byggevarer" gælder det i praksis, at de projekterende og bygherren ikke har den store indflydelse på produktionsmetoder mv. Miljøkrav vil her ofte handle om krav til, at byggeprodukter og materialer skal være miljømærkede, eller at leverandør kan dokumentere sine miljøforhold (evt. har et certificeret miljøledelsessystem).

For livscyklusfaserne "Udførelse og ændringer", "Drift" og "Vedligehold" gælder, at de projekterende og bygherren har stor indflydelse på miljøforholdene. For livscyklusfaserne "Nedrivning" og "Bortskaffelse og oparbejdning" gælder, at de projekterende og bygherren har stor indflydelse særligt i forhold til mulighederne for den senere genanvendelse af bygningsdele/produkter/materialer, når bygningsdele/byggeriet skal bortskaffes.

8. Miljøindikatorer

I det følgende kapitel gøres nogle principielle overvejelser om tilvejebringelse af datagrundlaget i forbindelse med anvendelsen af indikatorer indenfor vedligehold, renovering og nybyggeri. Endvidere gives konkrete anvisninger for, hvor og hvordan der bør måles i de tekniske anlæg i et hotel.

Ideelt set bør en indikator dække en veldefineret og velafgrænset miljøpåvirkning, der relaterer sig direkte til en aktivitet i branchens virksomheder. Dette betyder, at der bør ske en underopdeling efter de enkeltaktiviteter, der finder sted i branchens virksomheder.

Således kan et hotel typisk opdeles i flg. områder, hvor der i hvert område kan måles på enkeltaktiviteter eller serviceydelser:

	værelser
	fællesrum som dagligstuer, foyér, kontorer m.v.
	pool/fitness/sauna område
	restaurant og køkken
	konferencerum/mødelokaler/festsale

Hotellet rummer altså serviceydelser, hvoraf nogle er fælles med andre virksomheder i branchen og andre er specifikke for netop hoteller.

For den førstnævnte gruppe gælder, at såfremt man kunne opstille indikatorer, der var specifikt gældende for disse serviceydelser, kunne man foretage sammenligninger af nøgletal på tværs i hele branchen. Hvorimod de indikatorer, der gælder specifikt for hoteller, primært kan anvendes i forbindelse med sammenligninger med tilsvarende virksomheder.

Udover opdelingen i enkeltaktiviteter/serviceydelser må opbygningen af indikatorer nødvendigvis også tage hensyn til hvilke konkrete muligheder, der overhovedet er for at kvantificere den pågældende miljøpåvirkning og om de data, der beskriver den er tilgængelige inden for rimelighedens grænser.

I den forbindelse kan miljøpåvirkningerne opdeles i to hovedtyper:

	miljøpåvirkninger, der kan henføres til styring af tekniske anlæg – altså f.eks. vand- og energiforbrug
	øvrige miljøpåvirkninger – f.eks. påvirkninger fra affaldsgenerering og arbejdsmiljø

For den førstnævnte gruppe gælder, at der i nogen udstrækning allerede foregår en dataopsamling. Dels til brug for afregningen, men også som en del af anlæggenes styring. For denne gruppes vedkommende er det således i høj grad et spørgsmål om at organisere dataopsamlingen, så den er egnet i forbindelse med brugen af indikatorer.

Derved kommer den ovenstående opdeling i serviceydelser/enkeltaktiviteter ind i billedet. For skal indikatorerne dække veldefinerede og velafgrænsede miljøpåvirkninger og derved kunne anvendes til sammenligninger på tværs i branchen, ja så skal de indhentede måledata naturligvis også være veldefinerede, velafgrænsede og kunne fordeles.

Det forudsætter, at de tekniske anlæg er opdelt i enheder eller sektioner svarende til opdelingen i serviceydelser/enkeltaktiviteter.

Det skal her bemærkes, at der groft sagt ikke er nogen tekniske begrænsninger for, hvor langt ned i detaljen, man kan måle i de tekniske anlæg – faktisk kan man måle varmeforbruget på den enkelte radiator eller vandforbruget på den enkelte vandhane. Men i praksis sætter økonomien jo nogle grænser for, hvor langt man kan gå. Og for eksisterende anlæg er det ikke kun et spørgsmål om at installere et passende antal målesteder; der kan også blive tale om at ændre føringerne for de tekniske installationer, således at den ønskede sektionering opnås. Disse ændringer vil næppe blive foretaget uden, at anlæggene af andre grunde skal renoveres eller ombygges.

Men det er af helt afgørende betydning for arbejdet med indikatorer, at de omtalte sektioneringer af de tekniske anlæg rent faktisk finder sted ved nyanlæg eller ombygninger. I modsat fald vil udbyttet af, at arbejde med indikatorer blive for ringe. Det gælder naturligvis især, når det drejer sig om virksomhedssammenligninger, men også hvad angår den virksomhedsinterne anvendelse, som vil besværliggøres, hvis indikatorerne ikke er præcise nok. I så fald vil der være alt for mange parametre, som øver indflydelse på udfaldet af målingerne – og dermed tilsvarende vanskeligt at forklare, hvilke parametre man bør justere på, hvis målingerne i en periode falder dårligt ud.

For de "øvrige påvirkninger" gælder i princip samme betragtninger. Her vil det i de fleste tilfælde være endnu vanskeligere at knytte data for miljøpåvirkninger sammen med de respektive serviceydelser/enkeltaktiviteter.

Det synes således nødvendigt, at indikatorerne opbygges hierarkisk, således at der konstrueres nogle hovedindikatorer, som er tilstrækkeligt generelle til at kunne anvendes, også hvor datagrundlaget er dårligere end ønskeligt. Hovedindikatorerne kan så være sammensat af nogle delindikatorer, som den enkelte virksomhed kan vælge at anvende i afhængighed af, hvor godt datagrundlaget er i det konkrete tilfælde. En delindikator kunne eksempelvis være bimålerer, der registrerer forbrug af elektricitet på hver værelsesgang, hvor hovedmåleren (hovedindikatoren) er forbrug af elektricitet på samtlige værelsesgange.

I starten vil virksomheden så nok være i den situation, at delindikatorerne kun kan anvendes virksomhedsspecifikt, men efterhånden som branchens arbejde med indikatorer vinder frem, vil man i højere grad kunne anvende delindikatorerne på tværs af branchen.

De måleapparater, der ligger til grund for delindikatorerne, kan opdeles i tre principielt forskellige typer:

	elmålere
	væskesstrømsmålere
	varmestrømsmålere

Hvad angår elforbrug vil der altid finde en central måling sted i en hovedmåler til brug for afregningen med leverandøren af el. For at kunne foretage de deltaljerede målinger, er det imidlertid nødvendigt at opsætte en bimåler for hver af de angivne forbrugere.

Det samme gør sig gældende med vand og – hvis hotellet er forsynet med fjernvarme – med varmeforsyningen.

Der er imidlertid tale om kendte og indarbejdede måleteknikker, og under forudsætning af, at målerne indbygges i overensstemmelse med leverandørens forskrifter, kan der opnås en god nøjagtighed på målingerne for en relativt beskeden udgift.

Måledataene skal imidlertid ikke blot opsamles, men også bearbejdes til brug for beregningen af de valgte indikatorer. I princippet kan det ske manuelt, men det bliver hurtigt en uoverskuelig opgave med et stigende antal målepunkter. Her er et CTS-anlæg til stor hjælp, idet et sådant anlæg som regel indeholder funktioner til både opsamling, oplagring og præsentation af måledata.

I bilag E er et skema med angivelse af alle de steder i et hotel, hvor forbrug af vand, vamt vand, rumopvarmning og elektricitet skal registreres for at få et optimalt overblik over, hvordan forbruget af de nævnte parametre udvikler sig.

9. Vedligeholds- og udskiftningsfrekvens for udvalgte bygningsdele og inventar

Både vedligehold- og udskiftningsopgaver giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger samt forstyrrelser i driften af hoteller og restauranter. Det er derfor vigtigt at reducere disse miljøpåvirkninger ved at undgå unødige vedligeholdsopgaver og udskiftninger, f.eks. ved at vælge korrekt overfladebehandling, inventar der i slidstyrke og robusthed passer til den pågældende anvendelse osv.

Samtidigt er det vigtigt, at de vedligeholds- og udskiftningsopgaver, der skal udføres, også bliver udført til tiden, da dette ellers kan medføre, at bygningsdele og inventar bliver ødelagt eller går i stykker og skal kasseres tidligere end planlagt. Sidstnævnte vil medføre miljøpåvirkninger fra bortskaffelse af kasserede bygningsdele og inventar, produktion af nye materialer/produkter, udførelse af arbejder mv. (se også kapitel 7 om miljøpåvirkninger).

I det nedenstående er lavet en vurdering af udskiftningsfrekvensen for udvalgte bygningsdele og inventar i hoteller, restauranter o.lign. Vurderingen er baseret på kortlægning i de to casevirksomheder samt i generelle erfaringer fra branchen.

9.1 Løbende vedligehold, service og eftersyn

Eftersyn, service og løbende vedligehold af nedenstående emner sker normalt en gang om året (hver 12. måned):

	Fatninger i lysarmaturer
	Nød og panikbelysning
	El-installationer
	Serviceaftale elevator
	Brandmateriel
	Fjernsyn på værelser
	Køkkeninventar
	Gryde- og porcelænsopvask
	Køleanlæg
	Køle/fryseskabe
	Service af vandbehandlingsanlæg til opvaskemaskiner (udføres af leverandør)
	Løbende service af ventilationsanlæg, skift af filtre og remme, rengøring af varmeflader
	Håndklædetørrer
	Håndklædekroge eller lign.
	Føntørrer
	Toiletrulleholder eller lign.
	Rensning af tagrender
	Check af termoruder

10. Resultater fra testvirksomheder

10.1 Processen om inddragelse af miljøforhold i projekterne

Dette kapitel handler om processen, der er anvendt til at inddrage miljøforhold i projekterne.

Som grundlag for inddragelse af miljøforhold i dette projekt, tages der udgangspunkt i den metode, der er udarbejdet og beskrevet i Håndbog i miljørigtig projektering, BPS publikation 121.

Ledelsen på Hotel Prindsen og på Ishøj Hotel og Kursuscenter har besvaret de test- og evalueringsskemaer, der er blevet udarbejdet i forbindelse med test af alle emnehæfter i HORESTA´s miljøstyringsprojekt. På Hotel Prindsen blev testskemaerne gennemgået af både ledelsen, ingeniøren og arkitekten på opgaven.

Alle rettelser til emnehæfterne er efterfølgende blevet indarbejdet i de endelige udgaver. Begge steder fandtes emnehæfterne særdeles brugbare. Særligt kan bygherre, arkitekter og ingeniører anvende disse lister som miljøchecklister ved større eller mindre projekteringsopgaver.

Ishøj Hotel og Kursuscenter

På Ishøj Hotel og Kursuscenter er der jævnligt i projektforløbet afholdt møder, hvor de vedligeholdelsesopgaver, der har været mest aktuelle, er blevet gennemgået i forhold til at implementere miljørigtige løsninger.

For Ishøj Hotel og Kursuscenter blev der ikke opstillet egentlige miljømålsætninger eller en miljøhandlingsplan. Årsagen til dette var, at ledelsen ikke fandt det relevant, da opgaverne på Ishøj Hotel og Kursuscenter ikke var én sammenhængende opgave men flere små opgaver. Der blev derfor iværksat isolerede miljøundersøgelser i forhold til den konkrete opgave.

RAMBØLL har med baggrund i møderne udarbejdet en liste over, hvilke mulige virkemidler og løsninger, der kan tages i anvendelse for at opnå størst reduktion i miljøpåvirkninger. Disse lister indgår i emnehæfterne i HORESTA´s værktøjskasse Miljø 2100 og fremgår af bilag A til denne rapport. Herudover er der i afsnit 10.4. kort beskrevet konkrete undersøgelser, der er foretaget på Ishøj Hotel og Kursuscenter. Ledelsen på Ishøj Hotel og Kursuscenter har efter møderne gennemgået disse og taget stilling til hvilke løsninger, der skulle tages i anvendelse.

Ved projektets afslutning har ledelsen ved Direktør Birgit Rasmussen på Ishøj Hotel og Kursuscenter besluttet:

	løbende ved udskiftning af minibarer at udskifte disse med Elektrolux, der er de mest energibesparende på markedet
	at udskifte alle toiletter med 2-skylstoiletter
	at udskifte alle blandingsbatterier på badeværelser med termostatstyrede étgrebsbatterier
	at undersøge økonomien i ændring af ventilationssystem, så det kan slukkes i perioder, hvor hotellet har lav belægning
	at inddrage miljømæssige overvejelser beskrevet i virkemiddellisten om tekstiler særligt ved de kommende indkøb af sengelinned og gardiner
	at inddrage miljømæssige overvejelser beskrevet i virkemiddellisten om møbler ved den kommende udskiftning af inventar (møbler)
	at inddrage miljømæssige overvejelser beskrevet i virkemiddellisten om overflader ved valg af type maling til vægge, lofter, karme på værelser og i fællesarealer

Hotel Prindsen

På Hotel Prindsen er projektet i løbet af projekteringen blevet forsinket mange gange og har i perioder været sat i stå på grund af uoverensstemmelser mht. økonomien i projektet. Dette har betydet, at det ikke har været muligt at se det endelige resultat af projekteringen, da byggeriet ikke er tilendebragt ved udarbejdelsen af denne rapport. Det har dog været muligt at gennemføre hele projekteringen og implementere miljøløsninger og virkemidler hele vejen igennem denne.

Der er særligt to elementer, der gennem hele projekteringen har sat en klar begrænsning for muligheden for at implementere miljøtiltag i projektet:

	Tid
	Økonomi

Ad 1. Tid

På baggrund af tidsnød og den kendsgerning, at projektet har været sat i stå flere gange under projekteringen, har ledelsen på Hotel Prindsen været tvunget til at vælge løsninger, ikke ud fra miljømæssige forhold men ene og alene ud fra, hvad der kan leveres hurtigt og til den rette pris.

Ad 2. Økonomi

Økonomien har gennem hele projektforløbet været en parameter, der har sat begrænsning i forhold til valg af miljøtiltag. Generelt kan det beskrives således, at der ikke er blevet valgt miljøtiltag uden, at disse har kunnet medføre bedre driftsøkonomi eller øget komfort for medarbejdere og gæster.

Projektet på Hotel Prindsen startede med en interessetilkendegivelse fra ledelsens side om at deltage i dette projekt. Herefter er der ved projektets start afholdt møder med ledelsen og RAMBØLL, hvor mulige miljømålsætninger for projektet er blevet drøftet. I afsnit 10.2 er overvejelserne omkring valg af miljømålsætninger på Hotel Prindsen gennemgået.

10.2 Miljømålsætninger Prindsen

I det nedenstående er opstillet liste over forslag til miljømålsætninger for udvidelse og renovering af Hotel Prindsen, som er blevet gennemgået med ledelsen på hotellet.

Valget af miljømålsætninger tager udgangspunkt i:

	bygherrens ønsker til valg af miljømålsætninger
	forudsætninger for valg af miljømålsætninger
	særligt væsentlige miljøpåvirkninger fra renovering- og nybyggeri i hotel- og restauranterhvervet

Bygherrens ønsker

Bygherren har klart defineret, at de miljømæssige målsætninger skal hænge økonomisk sammen. Dette skal forstås således, at hvis der skal investeres i miljømæssige forbedringer udover den "almindelige" anlægsudgift til byggeriet, skal investeringen afspejle en "tilsvarende" driftbesparelse.

Bygherren har ligeledes ønsket, at miljømålsætningerne for projektet gerne må være synlige for såvel ansatte som gæster.

Forudsætninger for valg af miljømålsætninger

Følgende forudsætninger skal inddrages i valg af miljømålsætninger:

	dele af ejendommen er fredet, hvilket stiller store krav i forbindelse med ændringer af facader, indretning mv.
	der findes eksisterende varme- og varmtvandssystem, der ikke har kapacitet til at dække nybyggeri og som forventes at skulle gennemgå en større renovering/udskiftning
	der findes etableret elforsyning
	der findes ventilationsanlæg, der ikke forventes at kunne dække nybyggeri og som forventes at skulle gennemgå en kraftig renovering
	placeringen af nybyggeri er fastlagt
	størrelsen af nybyggeri er fastlagt
	forsyning med fjernvarme er fastlagt
	der skal være arkitektonisk sammenhæng mellem gammelt og nyt byggeri
	ombygning og renovering er partiel

Særligt væsentlige miljøpåvirkninger

I vedlagte skema er de væsentligste miljøpåvirkninger ved renovering og nybyggeri i hotel-, restaurant- og turisterhvervet opstillet (se bilag D).

10.2 Miljømålsætninger

Med baggrund i de ovenstående forudsætninger for valg af miljømålsætninger er der i det nedenstående opstillet de forslag til miljømålsætninger for renovering og nybyggeriet på Hotel Prindsen, som blev gennemgået med ledelsen på hotellet.

Miljømålsætningerne er endvidere valgt i forhold til:

	hvilke miljømålsætninger, der giver mest miljø for pengene
	muligheden for at gøre noget ved miljøpåvirkningen ud fra dagens knowhow og teknologi

Der er udarbejdet en liste for hver enkelt miljømålsætning med angivelse af hvilke konkrete miljøtiltag (løsninger/virkemidler), der kan iværksættes for at opfylde målsætningen. Listen over løsninger og virkemidler fremgår af bilag B. Denne liste over mulige virkemidler/løsninger gjorde det muligt for ledelsen på Hotel Prindsen at få en idé om hvilke ressourcer, der umiddelbart skulle indgå i projektet ved at vælge en bestemt målsætning.

Følgende miljømålsætninger blev foreslået:

Miljømålsætning 1

Forbrug af energi til el i hele hotellet i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 2

Forbrug af energi til opvarmning (rumopvarmning og varmt brugsvand) i nybyggeri i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 3

Vandforbrug i det nye byggeri i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 4

Levetid af inventar, byggedele og materialer i det nye byggeri optimeres i forhold til anvendelse i hotel og restaurant

Miljømålsætning 5

Indeklima i hotellets nye værelser skal være optimal

Miljømålsætning 6

Begrænsning af arbejdsmiljøbelastningen i det nye byggeri i driftfasen

Miljømålsætning 7

Begrænsning af affaldsmængde, størst mulig genanvendelse samt mindst mulig deponering i udførelsesfasen

Miljømålsætning 8

Stor genanvendelsesgrad og mindst mulig deponering samt mindst mulig miljøbelastning ved nedrivning og bortskaffelse af det nye byggeri

Ledelsen på Hotel Prindsen valgte at fokusere på miljømålsætninger, der kan give væsentlige besparelser på driftøkonomien og derigennem et lavere ressourceforbrug. Herudover blev der fokuseret på indeklimaet, da gæsternes oplevelse af hele hotellet har stor betydning for gæsternes valg af netop Hotel Prindsen frem for et andet hotel.

Med baggrund i ovenstående valgte ledelsen på Hotel Prindsen følgende målsætninger for projektet.

Miljømålsætning 1

Forbrug af energi til el i hele hotellet i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 2

Forbrug af energi til opvarmning (rumopvarmning og varmt brugsvand) i nybyggeri i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 3

Vandforbrug i det nye byggeri i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 4

Indeklima i hotellets nye værelser skal være optimal

Herudover blev der valgt nogle få andre områder, hvor der blev sat fokus på miljøet.

10.3 Resultatskemaer/miljøhandlingsplan for Hotel Prindsen

Det videre arbejde med at få implementeret miljømålsætningerne for projektet på Hotel Prindsen er sket efter følgende metode.

Der er blevet udarbejdet et skema (se bilag B), hvor miljømålsætningerne for projektet er opstillet sammen med de mulige virkemidler/løsninger. Dette skema skal ses som en praktisk måde at udforme en miljøhandlingsplan på. Hvert virkemiddel er i projektforløbet gennemgået og undersøgt med henblik på muligheden for iværksættelse og relevans for projektet. Således fremgår det af skemaet hvilken undersøgelse, hvilken teknik og metode og hvilket resultat undersøgelsen gav anledning til. Det fremgår endvidere, hvem der er ansvarlig for udførelsen af opgaven.

Dette skema blev jævnligt i projekteringsforløbet gennemgået på møder, hvor ledelsen fra Hotel Prindsen (Hotelejer Martin Bank), ingeniøren (Per Willaume Andersen, Tegnestuen Bondetinget) og arkitekten (Mette Skovbjerg, Varmings Tegnestue) var tilstede. På nogle møder deltog endvidere entreprenører og leverandører til projektet, f.eks. elinstallatør, VVS installatør samt ventilationsfirma.

Mellem møderne har de ansvarlige for undersøgelsen undersøgt muligheden for at anvende det pågældende virkemiddel og har så på næste møde fremlagt resultatet af undersøgelsen. Med baggrund i undersøgelsen er der efterfølgende blevet taget stilling til, om virkemidlet skulle tages i anvendelse eller ej.

Resultat af alle virkemidler og løsninger, der er gennemgået i projektet fremgår af bilag C.

10.4 Miljøundersøgelser

Udover det skema der er nævnt i afsnit 10.3, er der i det nedenstående en kort beskrivelse af nogle af de miljøundersøgelser, der er blevet foretaget i projektforløbet. Undersøgelserne stammer både fra Hotel Prindsen og fra Ishøj Hotel og Kursuscenter. Undersøgelserne er udarbejdet i notatform og er blevet fremlagt for ledelsen de to steder. Netop disse undersøgelser er valgt, da disse kan give god inspiration til andre tilsvarende projekter i branchen.

10.4.1 CTS

I det nedenstående redegøres der dels for nogle generelle forhold vedr. anvendelsen af CTS-anlæg og dels for de særlige muligheder, som CTS-anlæg giver i hoteller.

(CTS = Central Tilstandskontrol og Styring)

Helt overordnet er ideen i et CTS-anlæg at sammenkæde de lokale styringsfunktioner, som de respektive tekniske anlæg indeholder. Sammenkædningen indebærer, at der udover lokale styringsfunktioner også bliver mulighed for at styre de enkelte anlæg (varme, ventilation, belysning mv.) centralt, og at der centralt kan opsamles informationer om anlæggenes drift.

Begge dele har stor betydning for anlæggenes – og dermed hele bygningens – energiforbrug.

F.eks. kan der ved sammenkædningen af anlæggene stilles vejrdata (oplysninger om temperatur, vindstyrke, solstråling osv.) til rådighed for alle de lokale styringer, der således kan optimeres i forhold til udeklimaet.

I CTS-anlægget kan indlægges alarmer for fejlfunktioner og for overskridelser af grænseværdier for temperaturer mv. Dette muliggør en hurtig indgriben og minimerer dermed komfortforringelser for gæsterne samt unødigt energiforbrug.

Anlæggene kan overvåges fra en PC’er placeret hos den driftsansvarlige, der således kun i mindre omfang behøver at inspicere hvert enkelt anlæg. Han har sågar mulighed for at betjene anlæggene fra sit hjem via en modem-tilslutning

Alle måledata for temperaturer, driftstider, forbrug mv. opsamles ét sted, hvor der ved brug af passende software kan fremstilles tabeller, kurver mv. til brug for energistyringen/det grønne regnskab. Disse måledatas kvalitet og anvendelighed er naturligvis meget afhængig af, hvor og hvordan der måles (jf. kapitel 8 om miljøindikatorer). Det er f.eks. vigtigt aht. udarbejdelse af nøgletal for forbrug, at forbrugsmålere er indbygget således, at forbruget entydigt kan henføres til specifikke anlæg eller til specifikke dele af bygningen. Derved kan det kontrolleres, at de tiltag, der iværksættes for at reducere forbruget, rent faktisk giver den forventede reduktion.

Ovenstående karakteristik af CTS-anlæg gælder helt generelt for branchens bygninger.

I hoteller rummer CTS-anlæg imidlertid nogle særlige muligheder.

Værelsesfløjene på hoteller er karakteriseret ved en uregelmæssig benyttelse. Dels er et værelse jo ikke altid udlejet, og selv om det er udlejet, er det ofte tomt en stor del af tiden. Det giver mulighed for besparelser på såvel el som varme i de ubenyttede perioder.

Udnyttelse af dette besparelsespotentiale forudsætter, at de respektive tekniske anlæg kan styres via et CTS-anlæg, men det forudsætter også, at informationen om, hvorvidt værelset er i brug eller ej er tilgængelig for CTS-anlægget.

Dette kan ske på to niveauer:

	via booking-systemet
	via nøglekort-systemet

På grundlag af informationer fra booking-systemet kan værelsestemperaturen holdes på et lavt niveau, og ventilationen kan være afbrudt, når værelset ikke er udlejet. Endvidere kan det sikres, at lys og andre elforbrugende maskiner i ikke er aktiveret.

En endnu bedre energioptimering fås, hvis CTS-anlægget kommunikerer med nøglekort-systemet således, at ovennævnte funktioner også fungerer, når værelset er udlejet men forladt.

Den energibesparelse, der kan opnås med disse tiltag, vil afhænge meget af udlejningsmønsteret og især af belægningsprocenten. Hvis belægningsprocenten er høj, kan rentabiliteten af tiltagene blive så dårlig, at projektet er uinteressant.

Endelig kan der i forbindelse med sænkning af rumtemperaturen opstå det problem, at det kan tage for lang tid at bringe den op på komfortniveau igen. Det gælder specielt i tunge (mursten eller beton) bygninger. Dette problem er større for hoteller end for de fleste andre bygningstyper, idet hotelgæster i almindelighed næppe vil være villige til at acceptere afvigelser fra den ønskede rumtemperatur.

10.4.2 Minibarer

Energibesparelser på minibarer

Nedenstående belyser mulighederne for elbesparelser på minibarerne på værelser på et hotel.

Iflg. kortlægningsrapporten "Fremme af miljøstyring i hotel-, restaurant- & turisterhvervet" udarbejdet af HORESTA og RAMBØLL i 1998 kan elforbruget til minibaren udgøre fra 55% til 70% af værelsets samlede elforbrug. Det er derfor interessant at undersøge mulighederne for at reducere dette forbrug.

I den forbindelse er der principielt to typer virkemidler:

	valg af en energieffektiv minibar
	styring af driftstiden for minibaren

På Ishøj Hotel er minibarerne under løbende udskiftning til nye minibarer af fabrikat Electrolux med en kapacitet på ca. 40 liter.

Electrolux oplyser elforbruget til 0,8 kWh/døgn. Dette forbrug er sammenholdt med forbruget på øvrige minibarer af samme fabrikat og af andre fabrikater på det danske marked, og heraf kan konkluderes, at det oplyste elforbrug er det laveste blandt de undersøgte minibarer.

Der ligger således ikke umiddelbart en mulighed for ved et alternativt valg af minibar at nedbringe energiforbruget.

Tilbage er så styring af driftstiden.

Det er oplyst fra hotellet, at skabet ikke indeholder varer, der tager skade af alm. rumtemperatur. Følgeligt kunne man tænke sig, at strømforsyningen afbrydes i de perioder, hvor værelset er ubenyttet.

Dette er særligt relevant for Ishøj Hotel, idet en stor del af gæsterne er erhvervsfolk. Dette vil sige, at værelserne ikke benyttes i perioden fra fredag morgen til mandag aften – svarende til ca. halvdelen af ugen. Besparelsespotentialet er altså næsten halvdelen af det nuværende forbrug.

I princippet kan afbrydelse af strømmen naturligvis ske manuelt, hvilket er næsten omkostningsfrit. Ønskes en automatisk styring, kan den foregå ved en simpel urstyring på det pågældende eludtag på værelset. En prisbillig løsning er at anskaffe et løst uge-ur (pris ca. kr. 100,-), som kan sættes direkte i eludtaget. Det er dog ikke umiddelbart muligt med denne løsning at sikre sig mod tyveri af uret eller mod indgreb i styringen.

Hertil skal anvendes et ur, der indbygges i dåsen for det eksisterende eludtag. Prisen herfor skønnes til ca. kr. 750 inkl. installation.

Det skal bemærkes, at afbrydelsen af strømforsyningen kan give anledning til to problemer:

Hvis ikke lågen står åben, er der pga. den forhøjede temperatur en risiko for dårligt lugt i skabet. Der må derfor evt. indarbejdes en rutine hos personalet om at åbne/lukke lågerne.

Selv om den aktuelle type af minibar ikke indeholder en frostboks, kan der være risiko for, at små mængder smeltevand fra kølelegemet samler sig i bunden af skabet. Dette kan afklares ved et forsøg i praksis.

10.4.3 Ventilation

Ishøj Hotel og Kursuscenter, forslag til styring af ventilationsanlæg

Ishøj Hotel og Kursuscenter benyttes fortrinsvis af erhvervsfolk, hvilket betyder, at de fleste værelser står tomme fra fredag morgen til mandag aften.

Det er derfor relevant at overveje, om ventilationsanlægget, der suger opvarmet luft ud fra badeværelserne, kan stoppes i denne periode. Det ville i givet fald kunne spare varme til opvarmning af erstatningsluften, som er udeluft, der tilføres gennem utætheder i huset og evt. gennem udeluftventilerne.

Endvidere kan der muligvis spares el til ventilatordrift.

Værelserne på hotellet er fordelt næsten ligeligt over to etager. Hotellet skal kunne fungere også i weekenden, hvorfor ventilationen kun kan afbrydes på den ene etage.

Der blev rekvireret tegninger af ventilationsanlæggets opbygning. Det fremgik heraf, at ventilationsanlægget kun betjener netop disse to etager. Indgreb i anlægget kan således foretages uden at andre lejere berøres heraf.

Endvidere fremgik det af tegningerne, at hver etage betjenes med en særskilt kanal. Det betyder, at det er muligt på simpel vis at afspærre én af etagerne.

Konkret kunne man tænke sig ændringen udført på den måde, at der på den valgte etage blev indbygget et motordrevet spjæld i kanalen ved afgreningen fra den lodrette installationsskakt. Spjældet kunne aktiveres via en trykknap, placeret på et hensigtsmæssigt sted.

På den anden etage må der formentlig indbygges en volustat (en enhed, der sørger for at holde luftstrømmen konstant) for at undgå, at den udsugede luftstrøm på denne etage stiger, når motorspjældet lukkes.

Det skal bemærkes, at tegningerne ikke indeholder oplysninger om den anvendte ventilatortype. Inden ændringen evt. udføres, bør denne oplysning fremskaffes, således at det kan checkes, hvorledes ventilatoren vil reagere på, at halvdelen af systemet afspærres.

Størrelsen af elbesparelsen vil også afhænge af ventilatortypen.

Det vurderes, at den beskrevne ændring kan udføres på en økonomisk overkommelig måde, og at der derfor vil være tale om en fornuftig miljømæssig og totaløkonomisk investering.

10.4.4 Gulvvarme

Dette notat skal belyse fordele og ulemper ved gulvvarmeanlæg set i relation til energi- og komfortmæssige forhold. Vi har i denne forbindelse fremskaffet nyere undersøgelser på området fra leverandører og højere læreanstalter.

Der er to interessante aspekter:

Trægheden på anlægget

Undersøgelser af trægheden på gulvvarmeanlæg har vist, at disse anlæg er lige så hurtigt reagerende som traditionelle radiatoranlæg, hvis gulvvarmen indbygges i en let gulvkonstruktion (trægulve med gulvvarmeplader på beton). Disse forhold er gældende for gulve uden tæpper. Lægges der tæpper på gulvene vil gulvvarmeanlægget reagere ved at være længere tid om opvarmningen på grund af den isolerende effekt.

Sænkning af rumtemperaturen

Forsøg har vist, at lufttemperaturen kan sænkes uden at komforttilstanden ændres, da luft- og middelstrålingstemperaturen bidrager med lige vægt til varmetabet fra en stillesiddende person. I praksis skønner vi, at lufttemperaturen kan sænkes med 1-2°C i forhold til situationen uden gulvvarme. Derved opnås en energibesparelse.

På basis af ovenstående kan det foreslås at etablere gulvvarme på parketgulve, hvis disse ikke eller kun i ringe grad dækkes af tæpper.

10.4.5 Gulve i hotelværelser

På Hotel Prindsen er der gennemført en gæsteundersøgelse, hvor 141 gæster er blevet spurgt om, hvilken type gulvbelægning (træ, klinker eller tæpper) de foretrak på hotelværelset og hvilken farve (lys, mørk, andet), som de ønsker på gulvet.

Resultatet af undersøgelsen blev følgende:

Med baggrund i ovenstående har ledelsen på Hotel Prindsen valgt trægulv i en lys farve produceret af nordisk træ i de nye værelser. Det var ikke, ved udarbejdelsen af denne rapport, endelig besluttet hvilken type træ, der vil blive valgt til gulvet.

Bilag A

Se her!

Bilag B

Forbrug af energi til el i driftfasen minimeres

I det nedenstående er listet en række virkemidler/løsninger der kan tages i anvendelse for at minimere miljøbelastningen fra el-forbrug i driftfasen. De tiltag der er markeret med *** er tiltag, hvor der ydes tilskud til etableringen af miljøtiltaget fra Energistyrelsen på det tidspunkt hvor dette projekt blev gennemført (juni 1998-juni 1999). Tilskuddet blev givet til investeringsprojekter, som ville være driftøkonomisk urentable uden tilskud. Tilskuddet er generelt på 26 - 30 % af merinvesteringen i forhold til en standardløsning. Dette betyder i praksis, at der kun blev givet tilskud til projekter, der har en simpel tilbagebetalingstid på over 2 år, når tilskuddet indregnes. Både besparelser i brændselsudgifter, inkl. afgiftsatser for år 2000, og øvrige driftbesparelser indgår i beregningen af tilbagebetalingstiden.

Følgende løsninger/virkemidler kan tages i anvendelse.

Forbrug af energi til opvarmning herunder rumopvarmning og varmt brugsvand i nyt byggeri i driftfasen minimeres

I det nedenstående er listet en række virkemidler/løsninger der kan tages i anvendelse for at minimere miljøbelastningen fra energi til opvarmning herunder rumopvarmning og varmt brugsvand i driftfasen.

Løsninger/virkemidler

Vandforbrug i det nye byggeri i driftfasen minimeres

I det nedenstående er listet en række virkemidler/løsninger der kan tages i anvendelse for at minimere miljøbelastningen fra vandforbrug i driftfasen.

Løsninger/virkemidler

1. Anvendelse af toiletter med lille skyllemængde,
   
2. Anvendelse af toiletter med mulighed for regulering af skyllemængde
   
3. Anvendelse af vandbesparende armaturer/dyser
   
4. Cirkulation på varmt brugsvand så tæt på forbrugsstedet som muligt.
5. Opsætning af vandbesparende brusere, perlatorer på vandhanerne og termostatiske blandingsbatterier.
6. Installation af trykknapper eller bevægelsesfølere på urinaler
7. Opsamling af regnvand/gråt spildevand til brug i toiletter.
   

Levetid af inventar, byggematerialer og produkter samt bygningsdele i det nye byggeri optimeres i forhold til anvendelse i hotel- og restauranterhvervet

Ved valg af inventar, byggematerialer og produkter samt bygningsdele overvejes om disses levetid optimeres i forhold til den konkrete anvendelse i hotellet. Følgende skal overvejes:

forhold til anvendelse i et hotel hvor følgende spiller en rolle

	nødvendig udskiftning reparation pga. hårdt slid,
	udskiftning pga. ny mode/nye krav til æstetik,
	udskiftning pga. nyindretning pga. ny leder/ejer
	nye myndighedskrav

2.	Følgende miljømæssige overvejelser skal inddrages i forhold til opretholdelse af optimal levetid.:

	rengøring af emnet skal være let og ikke kræve miljøbelastende rengøringsmidler
	vedligeholdelse af emnet skal ske så sjældent som muligt
	vedligeholdelsen må ikke afstedkomme miljøbelastning ved brug af miljøbelastende produkter/materialer (eksempelvis brug af overfladebehandling der afgiver organiske opløsningsmidler)
	vedligeholdelsen af emnet må ikke afstedkomme arbejdsmiljømæssige belastninger

Det er vigtigt at tage hensyn til at samme byggemateriale/produkt ofte kan gives forskellig levetid, ved at give det forskellige typer af overfladebehandling eller lign. og at disse forskellige varianter af eksempelvis overfladebehandlinger har forskellige miljømæssige egenskaber.

Generelt vil minimalt vedligehold være mest optimal miljømæssigt set.

Indeklima i hotellets nye værelser skal være optimal

For at opnå optimalt indeklima i nye værelser kan følgende virkemidler/løsninger tages i anvendelse.

Begrænsning af arbejdsmiljøbelastningen i driftfasen i det nye byggeri

Ved planlægningen og indretningen af bar, gange, reception, værelser, køkken mv. skal følgende emner der er karakteristiske for branchen forsøges undgået.

1. Fysiske forhold

	hårde gulve
	mørk belysning i restaurant kontra køkken
	støj (grydeopvask, musik, børn)
	varme ved tilberedning af mad
	vanddamp/fugtige omgivelser ved opvask
	træk i køkkener
	direkte sollys på arbejdsplads

2. Ergonomiske forhold

	ensidigt gentaget arbejde (EGA) i køkken og ved servering
	tunge løft
	tunge træk (skuffer med drikkevarer)
	dårlige arbejdsstillinger foroverbøjet arbejde (i barer, reception og i køkkener) dårlige pladsforhold i køkkener, receptioner og for tjenerne i restauranter

Ulykkesfarer

fald og snublen ved glidning på glatte underlag særligt i køkkener

Følgende tekniske tiltag kan anvendes for at opnå bedre arbejdsmiljø

Oversigt over relevante (X) og særligt væsentlige (XX) miljøpåvirkninger ved vedligeholdsopgaver-, i hotel, restaurant og turisterhvervet

Livscyklusfase

Miljøpåvirkning

Produktion af materialer og produkter

Udførelse

Drift

X

XX

XX

XX

XX

X

XX

XX

X

XX

XX

XX