| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald

Bilag 1

1.  Kommunebeskrivelser

Af det følgende fremgår kommunebeskrivelser af indsamlingsordninger i de 16 kommuner, der indgår i projektet.

Kommunerne er beskrevet i følgende rækkefølge:

Kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer

	Tinglev
	Nørre Snede
	Lemvig
	Bogense
	Tølløse.

Kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer

	Juelsminde
	Suså.

Kommune, hvor der gives nedslag i renovationsgebyret ved hjemmekompostering

Nørre Alslev.

Referencekommuner til kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer

	Nørre Rangstrup
	Høng
	Thisted
	Ølstykke
	Slangerup.

Referencekommuner til kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer

	Odder
	Rønnede.

Referencekommune til kommune, der giver nedslag i renovationsgebyret ved hjemmekompostering

Stubbekøbing.

Beskrivelsernes indhold

Beskrivelserne af de enkelte kommuner er opbygget 15 afsnit. I det følgende gives en kort beskrivelse af de enkelte afsnits indhold.

1. Indsamlingssystemet generelt

Afsnittet indeholder en kort beskrivelse af kommunens indsamlingssystem. Hvilke fraktioner indsamles, hvor ofte og i hvilken type opsamlingsmateriel. Hvilke systemer er etableret for andre typer af husholdningsaffald.

For de gebyrdifferentierede indsamlingssystemer er det beskrevet, hvornår systemet med differentieret gebyr blev indført.

2. Afregningssystemets opbygning

Her beskrives, hvordan renovationsgebyret er bygget op, og hvor meget det udgør. I alle kommuner er gebyrerne for 1999 og 2000 angivet. I nogle kommuner er der oplyst takster for en længere årrække.

I kommuner med vægtdifferentieret indsamlingssystem er taksten, året inden systemet blev indført, så vidt muligt angivet.

I kommuner, hvor de enkelte husstande kan vælge forskellige ordninger mod betaling, er disse ordninger samt priser for ordningerne nævnt. Ligeledes er forskellige former for dispensationsordninger beskrevet her.

I de kommuner, hvor borgerne skal købe opsamlingsmateriel gennem kommunen, er priser på opsamlingsmateriel endvidere angivet.

I beskrivelserne af kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer er der 2 underafsnit. Det ene underafsnit omhandler forhold vedrørende afregning, og det andet underafsnit vedrører edb-styringssystemer.

3. Opsamlingsmateriel

I afsnittene om opsamlingsmateriel er typer og størrelser på det anvendte opsamlingsmateriel beskrevet. Hvor det er relevant, er særlige forhold vedr. etageejendomme og tæt-lav bebyggelse beskrevet.

Det er angivet, hvem der ejer opsamlingsmateriellet, og om opsamlingsmateriellet hentes fra standplads eller skal bringes til skel i forbindelse med tømning.

I kommuner, hvor der indsamles organisk affald, er det angivet, hvor mange poser der udleveres til opsamling af dette affald.

4. Volumen pr. tidsenhed

Her beskrives det ugentlige opsamlingsvolumen pr. husstand.

5. Administrativ tid

Her oplyses kommuners og affaldsselskabers angivelse af deres tidsforbrug i forbindelse med husholdningsaffalds- eller dagrenovationsområdet.

6. Borgerhenvendelser

Her beskrives, hvem borgerne skal henvende sig til vedrørende uregelmæssigheder mv. vedrørende indsamlingssystemet. Så vidt muligt angives kommuners eller affaldsselskabers bud på, hvor mange henvendelser de modtager i løbet af et år eller i gennemsnit pr. uge.

7. Tidligere system

I beskrivelser af kommuner med differentierede indsamlingssystemer beskrives det system, kommunen havde, før den overgik til differentieret indsamlingssystem.

I øvrige kommuner beskrives så vidt muligt, hvilke ændringer der er sket med systemerne de seneste år.

8. Ordninger for andet husholdningsaffald

Afsnittet indledes med en oversigt over, hvilke ordninger der findes for affaldstyperne: Organisk affald, papir, glas, storskrald og haveaffald. Her angives endvidere, hvorvidt afbrænding af haveaffald er tilladt.

Herefter beskrives de enkelte ordninger for andet husholdningsaffald. Blandt andet angives, hvor mange containere til opsamling af papir og glas der er opstillet i kommunerne, og hvad opstillingstætheden er, angivet som husstande pr. opsamlingssted.

I dette afsnit beskrives endvidere kommunens genbrugsplads.

Genbrugsplads betegner i dette projekt indhegnede områder, hvor der er opstillet containere til indsamling af forskellige affaldsfraktioner. I nogle kommuner benævnes disse pladser genbrugsstationer eller nærgenbrugsstationer, men i nærværende projekt benyttes betegnelsen genbrugsplads.

I de tilfælde, hvor der i kommunerne er mindre pladser der ikke er indhegnet, og hvor der er opstillet containere til papir og glas og evt. til enkelte andre genanvendelige fraktioner, betegnes pladserne med de navne, de enkelte kommuner har valgt at benytte. Eksempler på navne på de pågældende pladser er nærgenbrugsstationer og miljøøer.

9. Sorteringskriterier

I dette afsnit angives sorteringskriterierne for følgende fraktioner:

	Organisk affald, hvis dette indsamles ved husstandene
	Papir og glas

I de tilfælde, hvor det er relevant, er sorteringskriterierne for andre fraktioner angivet.

10. Informationsmateriale

Her beskrives, hvilket materiale der udsendes til borgerne om kommunens affaldsordning.

11. Kommunens demografi

Her angives antal af indbyggere, befolkningstæthed, fordeling mellem land og by. Byer med over 200 indbyggere angives med indbyggertal. Endvidere er antallet af husstande og fordelingen på boligtyper (stuehuse, parcelhuse, rækkehuse, etageejendomme og sommerhuse) angivet.

12. Øvrigt

Afsnittet indeholder supplerende oplysninger fra kommunerne.

13. Affaldsselskab

Her angives, hvilket affaldsselskab kommunen indgår i eller samarbejder med.

14. Materiale om indsamlingssystemet

Her angives materiale, der omhandler affaldsordningerne i kommunerne.

15. Mængder

I dette afsnit fremgår de indsamlede affaldsmængder fra kommunerne.

1.1 Tinglev Kommune (Sønderjyllands Amt)
Vægtbaseret indsamlingssystem

1. Generelt om indsamlingssystemet

Det vægtbaserede indsamlingssystem for dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra erhverv blev indført ved årsskiftet 1991-92.

Renovationsordningen omfatter alle husstande i kommunen.

Der indsamles én fraktion; restaffald. Der er ingen selvstændig indsamlingsordning for organisk affald. Kommunen opfordrer til hjemmekompostering. Kommunen har tidligere solgt hjemmekomposteringsbeholdere fra genbrugspladsen.

Restaffald indsamles i 2-hjulede beholdere på henholdsvis 190 liter og 370 liter. Beholderne tømmes hver 14. dag.

Øvrige fraktioner kan afleveres på kommunens genbrugsplads eller på 16 miljøstationer, hvor der er opstillet containere til papir, pap og glas. Der er endvidere henteordning for papir (aviser) gennem frivillige organisationer.

2. Afregningssystemets opbygning

Renovationsgebyret er opbygget af et fast gebyr og et variabelt vægtafhængigt gebyr.

Det faste gebyr er baseret på et enhedsgebyr pr. liter beholder på 3,13 kr. i 2000. Husstandene kan vælge mellem 190 liter beholdere eller 370 liter beholdere. I 2000 betales således 594 kr. for en 190 liter beholder og 1.158 kr. for en 370 liter beholder. Dette enhedsgebyr dækker op til 3 kg affald pr. tømning for en 190 liter beholder og op til 6 kg affald pr. tømning for en 370 liter beholder.

Derudover betales det variable gebyr på 3,75 kr. pr. kg.

For ombytning af container (fra 190 liter til 370 liter eller omvendt) opkræves et beløb på 300 kr.

Alle de nævnte priser er inkl. moms.

Renovationsgebyr mv. (inkl. moms)

Det er muligt at få tømt 370 liter beholdere hver uge. Dette koster ikke ekstra, men den inkluderede mængde affald bliver reduceret til 3 kg pr. tømning, således at den "gebyrfrie" mængde pr. 14. dage fortsat er 6 kg.

Der gives økonomisk kompensation til dagplejemødre, ældre, dårligt gående etc. Dette administreres af socialforvaltningen. For dagplejemødrenes vedkommende ydes kompensationen som et tillæg i lønnen. Tillægget er det samme for samtlige dagplejemødre.

Afregning

Der opkræves et acontobeløb gennem ejendomsskatten.

Årsopgørelse er vedlagt ejendomsskattebilletten. Af årsopgørelsen fremgår det, hvor mange kg der er indvejet for den enkelte beholder i det foregående år. Endvidere fremgår acontobeløbet for det nye år. Acontobeløbet, der opkræves, er individuelt og er beregnet ud fra det foregående års indvejede affaldsmængde +10%.

Boligforeninger/boligselskaber tilsendes opgørelser for hver enkelt beholder og container. Den/det enkelte boligforening/boligselskab afgør selv, om der afregnes individuelt for hvert lejemål eller kollektivt.

Tinglev Kommune vurderer, at den største mængde, der indsamles fra en enkelt husstand udgør ca. 775 kg pr. år og den laveste 70-80 kg pr. år (enlige pensionister).

Edb-styringssystem

Tinglev Kommune anvender edb-styringssystemet DAF. Man anvendte tidligere RenoSys, men overgik til DAF den 1. januar 1999, da Kommunedata holdt op med at servicere RenoSys-systemet. Årsagen til, at Tinglev Kommune valgte DAF-systemet, var, at man syntes, at betjeningen af DAF-systemet virkede mere overskuelig. DAF-systemet kører iflg. Tinglev Kommune direkte ind på en Access-database, der gør det muligt umiddelbart at udtrække statistikker. Endvidere kan man ved årsrulning overføre opgørelser fra DAF til FAS (forbrugsafgiftssystem).

I DAF-systemet kan man ikke direkte aflæse økonomi, men ved refusionsopgørelser foretages en forespørgsel i Access, og her fås et svar i henholdsvis kg og beløb.

Tinglev Kommune modtager en gang om ugen en diskette fra vognmanden, og data fra disketten lægges over i DAF-systemet.

3. Opsamlingsmateriel

Der anvendes 190 liter og 370 liter 2-hjulede plastbeholdere.

Alle husstande har så vidt muligt egen beholder. Enkelte husstande i etageejendomme har fælles opsamlingsmateriel. Etageboliger i Tinglev Kommune har primært 2 etager; enkelte har 3 etager.

370 liter beholderne anvendes ved nogle etageboliger, ligesom forretninger med privat beboelse typisk anvender 370 liter beholdere.

Husstandene skal selv sætte beholderne frem til tømning på tømningsdagen og selv returnere beholderen til standplads efter tømning. Ældreplejen har mulighed for at visitere til afhentning og tilbagebringning af beholderen til standplads.

Vedligeholdelse og rengøring af beholdere påhviler grundejeren/husejeren. Såfremt en beholder beskadiges af brugeren/grundejeren og derfor skal udskiftes, opkræves et beløb på 431,25 kr. for en 190 liter beholder og 925,00 kr. for en 370 liter beholder inkl. moms.

Der er ikke mulighed for at sætte lås på beholderne i Tinglev Kommune.

Tinglev Kommune mener ikke, at et vægtbaseret indsamlingssystem nødvendigvis forudsætter beholdere som opsamlingsmateriel, men i Tinglev Kommune, hvor der anvendes sideloader, er det hensigtsmæssigt at anvende plastbeholdere.

4. Volumen pr. tidsenhed

Beholderen tømmes hver 14. dag, hvilket giver et opsamlingsvolumen på 95 henholdsvis 185 liter pr. husstand pr. uge. Husstande, der har en 370 liter beholder, kan vælge ugetømning. Herved opnås der et opsamlingsvolumen på 370 liter pr. uge.

5. Administrativ tid

Til husholdningsaffaldsområdet anvendes der 540 timer pr. år til planlægning. Derudover anvendes 200 timer til administration. I alt 740 timer pr. år.

6. Borgerhenvendelser

Der var i forbindelse med systemets indførelse nogle negative reaktioner; specielt over at grundejeren selv skal stille affaldsbeholderen ud til skel/fortovskant på tømningsdagen og selv tilbagebringe beholderen til standplads efter tømning.

Kommunen oplyser, at der modtages ca. 6 henvendelser pr. uge vedrørende refusion og udskiftning af containere eller beholdere.

Borgerne skal kontakte kommunen ved uregelmæssigheder, klager og lignende vedrørende indsamling af dagrenovation. Der foretages ikke registrering af henvendelser, men Tinglev Kommune skønner, at der modtages i gennemsnit ca. 1 henvendelse om ugen.

7. Tidligere system

Tidligere havde kommunen et renovationssystem med sækkestativ og plastsække, der blev afhentet en gang ugentligt.

Det nuværende system blev indført i 1991-1992. Siden er der ikke sket væsentlige ændringer. Der er dog etableret flere miljøstationer, og i forbindelse med genbrugspladsen er en kemikaliehal etableret. Desuden er mængden af fraktioner, der kan afleveres på genbrugspladsen, blevet udvidet med kølemøbler og elektronikaffald.

8. Ordninger for andet husholdningsaffald

Organisk affald

Der er ingen selvstændig indsamlingsordning for organisk affald. Kommunen opfordrer til hjemmekompostering. Tidligere blev der solgt hjemmekomposteringsbeholdere gennem genbrugspladsen.

Der er bringeordning til containere for papir, flasker og dåser på miljøstationer. Desuden er der husstandsindsamling af papir og pap gennem frivillige organisationer.

	Papir, pap, glas og dåser
	Storskrald Storskrald kan afleveres på kommunens genbrugsplads.

Haveaffald kan afleveres på kommunens genbrugsplads.
Afbrænding af haveaffald er ikke tilladt.

Haveaffald

Beskrivelse af ordninger

Hjemmekompostering

Der har været gennemført en kompostkampagne, hvor annoncer i ugeaviser oplyste om, at man på genbrugspladsen kunne købe hjemmekomposteringsbeholdere til reduceret pris. Beholdere til en normalpris på 600 kr. blev solgt for 390 kr. inkl. spand til indendørs opsamling af organisk affald og en pjece om vejledning i hjemmekompostering.

Henteordning gennem frivillige organisationer

Frivillige organisationer (spejdergrupper) indsamler 4-6 gange om året papir og pap ved husstande i byområderne. Spejderne annoncerer selv, hvornår de foretager indsamling. Kommunen garanterer 30 øre pr. kg indsamlet papir og pap. Dvs. at kommunen udbetaler en eventuel difference fra den opnåede pris op til 30 øre pr. kg. Kommunen afholder endvidere udgifterne til leje og transport af containere fra opsamlingsstedet til modtageanlægget.

Bringeordning for papir, glas og dåser

Der er etableret 16 miljøstationer med containere til flasker og glas, til aviser og ugeblade samt til dåser.

Papir og glas kan endvidere afleveres på kommunens genbrugsplads. Inkl. denne afleveringsmulighed er der i gennemsnit 247 husstande pr. indsamlingssted.

Genbrugsplads

Kommunen har én genbrugsplads. Pladsen er bemandet i åbningstiden og er åben alle hverdage kl. 14-17, lørdage kl. 14-18 og søndage kl. 10-12.

Erhverv må ikke benytte genbrugspladsen. Hvis erhverv (fx håndværkere) afleverer materialer på genbrugspladsen, skal de dokumentere, at affaldet stammer fra private husstande. Hvis der fx er tale om et komfur, der er udskiftet hos en privat husstand, må det gamle komfur afleveres på genbrugspladsen, mens evt. papemballage fra det nye komfur betragtes som transportemballage og derfor ikke må afleveres på genbrugspladsen.

Landbrug kan aflevere landbrugsfolie på genbrugspladsen. Landbrugsejendomme betaler et kontingent på 187,50 kr. pr. år herfor, og beløbet opkræves over ejendomsskattebilletten.

På kommunens genbrugsplads kan der afleveres følgende fraktioner:

	Aviser, ugeblade og reklamer
	Pap
	Flasker og husholdningsglas (uden låg)
	Hård plast
	Flamingo
	Olie- og kemikalieaffald
	Gammelt jern
	Aluminium
	Ikke-brændbart affald
	Brændbart affald
	Brændbare polstermøbler/tæpper
	Træ (pejsebrænde; ikke trykimprægneret)
	Have- og grenaffald
	Bygningsaffald
	Kølemøbler
	Elektronikaffald
	Tøj
	Blød plast.

9. Sorteringskriterier

Aviser, ugeblade, reklamer, skrivepapir, kopipapir, printerpapir, kuverter, pjecer, foldere

Papir

Papkasser, paprør, kartonemballage

Pap

Flasker, husholdningsglas (uden låg)

Glas

Øldåser, konservesdåser.

Dåser

10. Informationsmateriale

Tilflyttere får tilsendt følgende informationsmateriale:

	Vejledning om den nye renovationsordning, 1991.
	Affaldsleksikon 1999.

Der udsendes ikke fast årligt informationsmateriale.

Der var i 1999 indrykket en annonce i dagspressen om, at hjemmekomposteringsbeholdere kunne købes på genbrugspladsen.

11. Kommunens demografi

Indbyggertallet i Tinglev Kommune var pr. 1. januar 1999 10.267³.

Der er 6 bymæssige bebyggelser (>200 indbyggere) i kommunen, hvoraf 3 har flere end 1.000 indbyggere. Byerne og deres indbyggertal fremgår af nedenstående:

Fordelingen på boligtyper pr. 1. januar 1999 fremgår af nedenstående:

Antallet af husstande i egentlige boliger (beboede boliger) udgjorde 4.202, svarende til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,44 personer.

12. Øvrigt

Som følge af blandt andet røg og naboklager har man konstateret, at der er borgere, der afbrænder affald i olietønder. Når der er naboklager, følges der op på klagerne. I et enkelt tilfælde har politiet været involveret. Man er i kommunen bevidst om, at flere borgere afbrænder affald.

Tinglev Kommune har haft en retssag med en borger, der ikke afleverede affald overhovedet til indsamlingssystemet, og retskendelsen slog fast, at borgere er forpligtet til at aflevere dagrenovation i beholderne. Tinglev Kommune har ca. 100 husstande, der ikke afleverer affald til indsamlingssystemet.

Tinglev Kommune oplyser, at der ikke er store problemer med affald, der bortskaffes på uautoriseret vis. Man mener ikke, at det forekommer i højere grad end i kommuner, der ikke har vægtbaseret afregningssystem. Hvis en borger "bliver taget i" at bortskaffe affald på uautoriseret måde, skal han/hun betale ca. 300 kr.

Tinglev Kommune gennemførte i 1992 en spørgeskemaundersøgelse om renovationsordningen.

13. Affaldsselskab

Tinglev Kommune er ikke med i noget affaldsselskab, men indgår i affaldssamarbejdet Grænseregion Syd om losseplads i Aabenraa samt omladning/komprimering af affald til forbrænding i Sønderborg.

14. Materiale om indsamlingssystemet

	Regulativ for dagrenovation i Tinglev Kommune, august 1991.
	Takster Tinglev Kommune. Betaling for: Kloak, Renovation, Rottebekæmpelse, 1999 og 2000.
	Tinglev Kommune "Leksikon", juli 1991 og ny udgave "Affaldsleksikon", juni 1999.
	Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 265, 1994 "Vægtafhængig dagrenovation – Tinglev Kommune".
	Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 241, 1993 "Differentierede renovationsgebyrer" (s. 65-66).
	Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39, 1993 "Kortlægning af differentierede renovationsgebyrer" (s. 80-89).

15. Mængder

Mængderne af genanvendelige materialer, der indsamles gennem miljøstationerne, opgøres ikke selvstændigt, men indgår i mængderne opgjort på genbrugspladsen.

En undersøgelse fra 1992 viste, at ca. 65% af kommunens husstande hjemmekomposterede.

Papir fordelt på indsamlingsordninger (mængder i tons)

Storskrald (mængder i tons)

1.2 Nørre Snede Kommune (Vejle Amt)
Vægtbaseret indsamlingssystem

1. Indsamlingssystemet generelt

Det vægtbaserede indsamlingssystem for dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra erhverv blev indført pr. 1. oktober 1993.

Det vægtbaserede indsamlingssystem omfatter alle husstande i bymæssig bebyggelse samt øvrige, der har tilsluttet sig den kommunale renovationsordning. Det er frivilligt for husstande uden for bymæssig bebyggelse at indgå i indsamlingssystemet. Ca. 80% af de private husstande er tilmeldt indsamlingssystemet. Det er primært landbrug, der ikke er tilmeldt.

Der indsamles to fraktioner; restaffald og organisk affald. Borgerne kan frit vælge, hvorvidt de frem for at tilslutte sig ordningen med afhentning af det organiske affald hellere vil hjemmekompostere. Kommunen opfordrer også til hjemmekompostering, men yder ikke tilskud til hjemmekomposteringsbeholdere.

Øvrige fraktioner indsamles i et bringesystem til miljøøer og genbrugsplads. Derudover er der henteordning for papir i byerne gennem frivillige organisationer.

2. Afregningssystemets opbygning

Renovationsgebyret er opdelt som et fast gebyr og et variabelt vægtafhængigt gebyr.

Pr. 1. januar 2000 er der endvidere indført differentieret afregning afhængig af beholderplacering.

Både restaffald og organisk affald afregnes efter vægt. Begge fraktioner afregnes efter samme takst, og vejningen foregår i én omgang (dvs. organisk affald og restaffald vejes samlet). Beholderen vejes før og efter tømning. Det faste gebyr dækker op til 5 kg pr. vejning.

Derudover bliver der til drift af genbrugspladsen, miljøøer, indsamling af landbrugsplast, køleskabe lysstofrør, elektronikaffald og indsamling af olie- og kemikalieaffald fra private med "Rappenskralden" opkrævet 400 kr. pr. år pr. boligenhed, erhverv og landbrug. Små boligenheder (klublejligheder, ældreboliger m.m.) opkræves kun 200 kr. pr. år.

Renovationsgebyr (inkl. moms)

Tidligere kunne borgerne vælge ugetømning frem for 14-dages tømning for en merpris af 900 kr., men ingen har benyttet ordningen, og den er blevet nedlagt. En anden mulighed for husstande med meget affald er, at de kan have to beholdere. Prisen for den ekstra beholder er den samme som prisen for én beholder.

Dagplejemødre kan få kompensation for den øgede mængde affald. Ordningen er organiseret gennem kulturafdelingen. Der opstilles en separat beholder, og dagplejemødre skal ikke betale for affaldet i denne beholder.

Hvis en husstand vil skifte fx fra at aflevere organisk affald til at hjemmekompostere, skal de betale for det ekstra udstyr, der er nødvendigt fx en hjemmekomposteringsbeholder.

Priser på beholdermateriel (inkl. moms)

Afregning

Renovationsgebyret opkræves a conto over ejendomsskattebilletten med efterregulering det følgende år på baggrund af den indvejede affaldsmængde.

Acontobeløbet, der opkræves, er individuelt og er baseret på det foregående års indvejede mængde. Af ejendomsskattebilletten fremgår beløbet for det faste gebyr for 26 tømninger, acontobeløbet for affaldsmængden fratrukket 5 kg pr. tømning, evt. beløb for afstand fra standplads til farbar vej mellem 5 meter og 45 meter samt regulering i forhold til det foregående års acontobeløb.

Af ejendomsskattebilletten fremgår ikke, hvor mange kg den enkelte husstand i alt har afleveret til indsamlingsordningen det pågældende år. Det antal kg, der fremgår, er det samlede antal kg fratrukket 5 kg pr. tømning. Opgørelsen foretages pr. tømning, og man kan således ikke overføre ikke-forbrugte kg fra én tømning til den næste.

Ved etageboliger (lejeboliger) får ejeren en opgørelse pr. beholder, og det er op til ejeren at afgøre, hvordan den videre fakturering til den enkelte lejer skal foregå.

Edb-styringssystem

Østdeponi AmbA anvender edb-styringssystemet RENO 2000. Østdeponi AmbA skiftede i 1998 fra RenoSys til RENO 2000.

Årsagen til, at Østdeponi AmbA valgte RENO 2000-systemet, er, at der her er mulighed for individuelle tilretninger til systemet.

Fordelene ved RENO 2000-systemet er ifølge Østdeponi AmbA mulighederne for individuelle tilpasninger, en god service og det forhold, at RENO 2000 er en brugerklub, og at man derfor selv har indflydelse på, hvad systemet skal kunne. Ulempen ved RENO 2000-systemet er iflg. Østdeponi AmbA, at det er dyrt at få udviklet individuelle ordninger.

Hidtil er data overført gennem en diskette fra renovationsvognen til Østdeponi AmbA, og hos Østdeponi AmbA er data overført til RENO 2000-systemet. Østdeponi AmbA har netop fået et system, hvor data fra vejningerne på renovationsvognen overføres direkte til RENO 2000-systemet.

3. Opsamlingsmateriel

Kommunens husstande kan vælge mellem en 2-delt 240 liter beholder med flytbar skillevæg til restaffald og organisk affald og en 240 liter enkeltrumsbeholder til restaffald kombineret med udlevering af hjemmekomposteringsbeholder til hjemmekompostering. Ved skift af ordningstype, skal husstanden selv afholde udgiften til beholderombytningen.

Såfremt en borger ønsker at flytte skillevæggen i dobbeltbeholderen, skal dette meddeles Østdeponi AmbA.

Placering af skillevæggen i positionen 30%/70% vanskeliggør tømning af dobbeltbeholderen, og en sådan placering af skillevæggen er i dag på eget ansvar. Husstande, der vælger denne position, skal selv betale for ekstra tømning, hvis en sådan er nødvendig, pga. at beholderen ikke er blevet helt tømt ved den ordinære tømning.

På landbrugsejendomme er det muligt at vælge 360 liter enkeltrumsbeholdere.

Der er meget få etageejendomme i kommunen, men hos disse er der fortrinsvist valgt ordninger, hvor hver enkelt lejer har egen beholder. Beholderne er ikke aflåst.

Beholderne afhentes af renovatøren på standplads og returneres til standplads efter tømning. Beholderen skal være anbragt på et let tilgængeligt sted med fri adgang og i en afstand fra kørefast vej på højst 45 meter. I områder uden for bymæssig bebyggelse afhentes beholdere på gårdspladsen, hvis stuehuset ligger over 30 meter fra offentlig eller privat fællesvej. Beholderne sættes tilbage af renovatøren efter tømning.

Anskaffelse, vedligeholdelse, udskiftning og rengøring af beholdere påhviler grundejeren/husejeren. Såfremt grundejeren/husejeren undlader at rengøre beholderen, kan Nørre Snede Kommune foretage rengøring efter regning.

4. Volumen pr. tidsenhed

Beholderne tømmes hver 14. dag, hvilket giver et samlet opsamlingsvolumen på 120 liter pr. husstand pr. uge til organisk affald og restaffald.

Tidligere var det mod en merpris muligt at få beholderne tømt ugentligt. Der var ved årsskiftet 1999-2000 ingen husstande i Nørre Snede Kommune, der benyttede sig af denne mulighed, der derfor er nedlagt. Hvis borgerne ikke har tilstrækkelig plads til deres affald, kan de i stedet vælge at have to beholdere tilmeldt 14-dages tømning.

5. Administrativ tid

Nørre Snede Kommune vurderer, at kommunen højst bruger ½ time pr. uge (svarende til 26 timer pr. år) til administration af dagrenovationssystemet, da størstedelen af ordningen administreres gennem Østdeponi AmbA.

Til dagrenovationsområdet anvender Østdeponi AmbA ca. ½ årsværk for Nørre Snede Kommune (ca. 825 timer). Østdeponi AmbA forestår primært arbejde i forbindelse med ordning for organisk affald, restaffald samt papir og glas fra miljøøer. Genbrugspladsen ligger i regi af Nørre Snede Kommune.

6. Borgerhenvendelser

Borgerne skal kontakte Affaldsselskabet Østdeponi AmbA ved uregelmæssigheder, klager og lignende vedrørende indsamling af dagrenovation.

Østdeponi AmbA modtog ca. 15-20 henvendelser i henholdsvis 1998 og 1999. De 15-20 henvendelser vedrørte alle de 4 kommuner, hvor Østdeponi AmbA administrerer dagrenovationsordningen.

Efter at indsamlingsentreprisen pr. 1. december 1999 blev overdraget til en ny entreprenør, og der blev indført bestemmelser om afstand fra beholderens standplads til farbar kørevej, har der til alle 4 kommuner været 20-25 henvendelser pr. uge. Østdeponi AmbA forventer, at antallet vil falde igen til 15-20 henvendelser pr. uge.

Henvendelserne har omhandlet At-regler, "halvtømmere" og beholderplacering. Der forekommer ikke henvendelser vedr. vægtregistreringerne.

Der har ikke været nogen negative reaktioner i forbindelse med systemets indførelse.

Henvendelser fra borgerne vedr. indsamlingssystemet omhandler manglende tømning, afregning, ændring af beholderstørrelse, ændring af skillerumsplacering, tilmelding til ordningen, afmelding fra ordningen m.m.

7. Tidligere system

Tidligere havde kommunen et renovationssystem med sækkestativ og papirsække, hvor sækkene blev afhentet 1 gang ugentligt. I forbindelse med overgang til det vægtbaserede indsamlingssystem blev der etableret miljøøer (opstillingssted med henholdsvis 1 container til papir og 1 container til glas) i kommunen.

8. Ordninger for andet husholdningsaffald

Borgerne kan vælge mellem at aflevere organisk affald til henteordning, eller at hjemmekompostere. Kommunen sælger hjemmekomposteringsbeholdere og opfordrer til hjemmekompostering.

Organisk affald

Der er bringeordning til miljøøer for papir samt flasker og glas.
Fraktioner kan endvidere afleveres på kommunens genbrugsplads.
Der er desuden henteordning gennem frivillige organisationer for papir og pap.

	Papir og glas
	Storskrald Kan afleveres på kommunens genbrugsplads.

Haveaffald Kan afleveres på kommunens genbrugsplads. Afbrænding af haveaffald er tilladt i kommunen.

Beskrivelse af ordninger

Henteordning for papir og pap

Der er en henteordning gennem frivillige organisationer (spejdergrupper). Spejdergrupper afhenter papir og pap 4-6 gange pr. år ved husstande i byområder (både hos enfamilieboliger og ved etageboliger).

Bringeordning for papir og glas

Der er bringeordning for papir og pap samt flasker og glas. Der er således etableret 17 miljøøer med én container til flasker og glas og én til aviser og ugeblade i de bymæssige bebyggelser, svarende til 177 husstande pr. glas- eller papircontainer. Der anvendes 1,5 m³ og 2,5 m³ containere.

Flasker og glas samt papir kan endvidere afleveres på kommunens genbrugsplads. Inkl. denne afleveringsmulighed er der i gennemsnit 167 husstande pr. glas- og papircontainer.

Genbrugsplads

Kommunen har en genbrugsplads beliggende i Nørre Snede by. Genbrugspladsen er bemandet i åbningstiden og er åben tirsdag og torsdag kl. 13.00-16.00 og lørdag kl. 9.00-14.00.

Erhverv må gerne benytte genbrugspladsen med en begrænsning på køretøjer op til 3.500 kg. Undtaget fra denne vægtgrænse er jordfyld og grenaffald. Der er brugerbetaling for erhverv: Grenaffald på køretøjer over 3.500 kg = 100 kr. pr. læs. Affald på ladvogne og små landbrugsvogne = 100 kr. pr. læs. Rent råjord på køretøjer over 3.500 kg = 50 kr. pr. læs.

På kommunens genbrugsplads kan der afleveres følgende fraktioner:

	brændbart affald
	jern og metal
	storskrald
	olie- og kemikalieaffald
	batterier
	køle- og fryseskabe
	haveaffald
	jord, ler og grus
	elektronik
	flasker
	papir
	pap
	transportemballageplast
	landbrugsplast
	lysstofrør.

Bygningsaffald henvises til behandling på Østdeponi AmbA's oparbejdningsanlæg i Fasterholt.

Ordning for problemaffald

Kommunen har en henteordning for problemaffald fra husstandene i regi af Østdeponi AmbA. Indsamlingen foregår gennem "Rappenskralden". Husstandene samler og opbevarer problemaffald i en udleveret spand, der rummer ca. 10 liter. Affaldet indsamles 4 gange årligt. Tidspunktet for indsamling annonceres i den lokale ugeavis. "Rappenskralden" holder i bymæssig bebyggelse ca. 5 minutter på hver vej, og i landområder holder vognen på centrale steder ca. ½ time hvert sted.

9. Sorteringskriterier

Organisk affald Blade, blomster, blomsteraffald, frugt, græsafklip (tørt), grøntsagsrester, gødning fra kæledyr, hækafklip, kaffegrums med filter, kviste, køkkenrulle, nøddeskaller, potteplanter, skræller og toppe fra frugt og grønt (dog ikke fra citrusfrugter), smågrene, strøelse fra kæledyr, teblade med filter, teposer, ukrudt, æggebakker (af pap), æggeskaller.

Papir Aviser, reklamer, blade og rent papir.

Vin- og spiritusflasker, dressingflasker, konservesglas og marmeladeglas. Glas og flasker skal være tømte og helst rengjorte. Skruelåg og etiketter må gerne blive siddende.

Glas

10. Informationsmateriale

Der udsendes ikke fast årligt informationsmateriale. Tilflyttere til Nørre Snede Kommune får udleveret brochuren "Information om dagrenovation". I øvrigt er nyt informationsmateriale under udarbejdelse.

Følgende informationsmateriale er udsendt inden for de sidste 7 år:

	Nye tider, 1993.
	Nye tider med affaldet, 1995.
	Information om dagrenovation, 2000.
	Miljøøer (sortering af papir og glas), ca. 1993.

Indsamlingstidspunkt for miljøfarligt affald annonceres 4 gange årligt (inden hver indsamling) i den lokale ugeavis.

Kommunen udarbejder ikke selv informationsmateriale for de affaldsordninger, som Østdeponi AmbA administrerer. Østdeponi AmbA udarbejder affaldsplaner for interessentkommunerne og udarbejder informationsmateriale.

11. Kommunens demografi

Indbyggertallet Nørre Snede Kommune var pr. 1. januar 1999 7.301⁹ indbyggere.

Der er 5 bymæssige bebyggelser (>200 indbyggere) i kommunen, hvoraf 2 byer har flere end 1.000 indbyggere. Byerne og deres indbyggertal fremgår af nedenstående:

Fordelingen på boligtyper pr. 1. januar 1999 fremgår af nedenstående:

Antallet af husstande i egentlige boliger (beboede boliger) udgjorde 3.010, svarende til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,43 personer.

12. Øvrigt

Indsamlingssystemet baseret på vægtafhængig afregning blev indført i et samarbejde med fire andre kommuner i Østdeponi AmbA's regi. Systemet benævnes AFS 92 (Affaldssystem 92).

Da der var tale om et nyt koncept, var der flere indkøringsproblemer med materiel og systemer. Der var problemer med at få bilerne til at fungere både vejemæssigt og sorteringsmæssigt. Problemerne bevirkede, at entreprisen for fire af AFS 92-kommunerne, herunder Nørre Snede Kommune, overgik fra entreprenøren til Østdeponi AmbA pr. 1. maj 1995. Efterfølgende blev bilerne justeret og afprøvet, og pr. 1. december 1995 fungerede bilerne tilfredsstillende. Medio 1997 udmeldte én af de 5 kommuner sig af AFS 92.

Pr. 1. januar 1998 overtog Østdeponi AmbA den fulde administration af dagrenovationsordningen for de 4 kommuner, for hvem Østdeponi AmbA også drev ordningen. 1. december 1999 blev entreprisen overdraget til ny renovatør. Østdeponi AmbA administrerer fortsat ordningen for de 4 kommuner.

Indtil 1. december 1999, hvor en ny renovatør overtog indsamlingen, foregik indsamlingen med sideloader, og sideloaderen kunne ikke tømme beholdere/containere større end 360 liter. Den nye renovatør anvender baglæsser, hvor det er muligt at tømme 4-hjulede 660 liter containere. Nørre Snede Kommune og Østdeponi AmbA forventer, at større kunder og boligforeninger løbende vil gå over til at anvende 660 liter containere.

Østdeponi AmbA mener ikke, at et vægtbaseret indsamlingssystem forudsætter beholdermateriel, men der skal være mulighed for at montere en identifikationsbrik på opsamlingsmateriellet. Såfremt der anvendes sække, skal der, når der indsamles 2 fraktioner, anvendes 2 sække. Dette medfører 2 identifikationsbrikker og dermed 2 vejninger. Ved brug af dobbeltbeholder er det tilstrækkeligt med 1 vejning.

Nørre Snede Kommune har ikke konstateret problemer med ulovlig bortskaffelse af affald.

Der er enkelte husstande i Nørre Snede Kommune, der aldrig afleverer affald til renovationsordningen.

Indsamlingen af affald i det vægtbaseret renovationssystem er ifølge Østdeponi AmbA blevet dyrere pr. tømning end i det tidligere sækkesystem på grund af anskaffelsesprisen på renovationsvognen, samt at tømningen af den enkelte beholder tager længere tid (afhentet standplads og returneret til standplads) end den tidligere indsamling af sække.

Det indsamlede papir afsættes til Averhoff og Co.

Det indsamlede glas afsættes til Midtjysk Flaskecentral.

Den centrale kompostering foregår på Østdeponi Losseplads, og den færdige kompost anvendes til afdækning på lossepladsen eller afsættes til interesserede som jordforbedringsmiddel.

13. Affaldsselskab

Nørre Snede Kommune er med i affaldsselskabet Østdeponi AmbA samt i Leverandørforeningen af 1990 (L 90)

14. Materiale om indsamlingssystemet

	Regulativ for dagrenovation. Nørre Snede Kommune, 1997.
	Takstblad for renovation mv. 2000, Nørre Snede Kommune.

15. Mængder

Ikke alle husstande indgår i henteordningen for organisk affald og restaffald. Det er hovedsageligt husstande på landbrugsejendomme, der ikke er tilsluttet henteordningen. Der er i alt opstillet 2.473 beholdere til dagrenovation. Nogle husstande (fx dagplejemødre) har 2 beholdere. Affaldsselskabet Østdeponi AmbA anslår, at der i alt er ca. 2.400 husstande, der indgår i indsamlingssystemet for organisk affald og restaffald. Der er imidlertid ca. 1.200 husstande, der har valgt at hjemmekompostere og have en 240 liter enkeltrumsbeholder til restaffald. Der er således kun ca. 1.200 husstande, der afleverer organisk affald i indsamlingssystemet.

Dagrenovationslignende affald fra erhverv og institutioner indgår i mængdeopgørelserne. Der foreligger ikke opgørelser over, hvor mange erhverv og institutioner der indgår med dagrenovationslignende affald.

Restaffald samt organisk affald inkl. dagrenovationslignende affald fra erhverv

Papir fra miljøøer og frivillige organisationer samt pap og papir fra genbrugsplads

Glas fra genbrugsplads og miljøøer

Storskrald og haveaffald (mængder i tons)

1.3 Lemvig Kommune (Ringkøbing Amt)
Vægtbaseret indsamlingssystem

1. Generelt om indsamlingssystemet

Det vægtbaserede indsamlingssystem for dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra erhverv blev indført pr. 1. juli 1998.

Systemet er indført for samtlige af kommunens husstande, ligesom alle erhvervsvirksomheder skal være tilmeldt indsamlingssystemet med mindst fælles tilmelding med en nabocontainer. Ca. 630 virksomheder deltager i indsamlingssystemet med dagrenovationslignende affald.

Der indsamles én fraktion; restaffald. Restaffaldet indsamles hver 14. dag i en 190 liter beholder med "gedebukkehåndtag" og hjul. Kommunen forestår ikke indsamling af organisk affald, men der er mulighed for at tilslutte sig en afhentningsordning for organisk køkkenaffald gennem et privat firma.

Lemvig Kommune opfordrer husstandene til at hjemmekompostere den vegetabilske del af dagrenovationen. Hjemmekomposteringsbeholdere kan købes gennem kommunen til reduceret pris.

Papir og glas kan afleveres i containere opstillet rundt om i kommunen og til indsamlinger gennem frivillige organisationer. Kommunen har én genbrugsplads og ti mindre nærgenbrugsstationer.

2. Afregningssystemets opbygning

Renovationsgebyret er opbygget af en fast del og en variabel del. Der er to bidrag til den faste del; et miljøgebyr vedrørende genbrug og et tømningsgebyr. Miljøgebyret er fast, mens tømningsgebyret afhænger af tømningshyppighed. Priserne fremgår af nedenstående:

Renovationsgebyr (inkl. moms)

Muligheden for i landområder kun at have 4 årlige tømninger blev indført pr. 1. januar 2000.

De 5 kg fri vægt pr. tømning er knyttet til den enkelte indsamling og kan således ikke overføres til senere tømninger.

I 1997 (før indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem) udgjorde renovationsgebyret for 1 sæk 1.245 kr. inkl. moms og ca. 1.400 kr. inkl. moms for en beholder med 190 liter.

Husstandene køber opsamlingsmateriel af kommunen. Priserne fremgår af nedenstående:

Priser på beholdermateriel (inkl. moms)

Afregning

Gebyrerne for den vægtbaserede del af renovationen (det faste gebyr + det vægtbaserede gebyr) opkræves på samme girokort som husstandenes betaling for øvrige forbrugsposter (vand og kloak) og altså ikke over ejendomsskattebilletten.

Disse gebyrer betales a conto fire gange om året, baseret på husstandens forbrug året før.

For etageboligers vedkommende afregner kommunen med boligselskabet/ejeren af ejendommen efter vægten af det affald, som er registreret på den enkelte ejendom, og opgørelser foretages pr. tilmeldt beholder/container. Boligselskab/ejer opkræver herefter udgiften for de enkelte husstande i ejendommen og afgør selv, om der afregnes individuelt for hvert lejemål eller kollektivt.

Miljøgebyret på 558 kr. inkl. moms opkræves over ejendomsskattebilletten. Dette gebyr dækker kommunens udgifter til den øvrige affaldshåndtering, herunder genbrugspladser, indsamling af papir, glas, farligt affald mv.

I forbindelse med salg af bolig rekvireres en flytteopgørelse hos kommunen. Flytteopgørelsen omfatter vand, kloak og renovation.

Husstandene kan hos kommunen rekvirere en udskrift af de enkelte vejninger.

For dagplejemødre dækker det faste gebyr de første 25 kg pr. tømning. Børne- og kulturforvaltningen afholder udgiften af de 20 kg. Der er ingen særordninger for andre kundegrupper.

Edb-styringssystem

Lemvig Kommune anvender edb-styringssystemet DAF.

Kommunen modtager 3 disketter om ugen fra vognmanden.

Kommunen oplyser, at alle rutiner tager længere tid end før indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem. Der er fx tale om til- og afmeldinger, bestilling af labels/radiobrikker, forespørgsler fra husstande om vægt og opgørelser i forbindelse med hushandler.

Kommunen oplyser, at edb-styringssystemet DAF er betydeligt dyrere end RENO 2000-systemet i anskaffelse, men kommunen betragter det som en fordel, at DAF-systemet kører ind på en Accessdatabase.

3. Opsamlingsmateriel

Restaffald indsamles i 190 liter beholdere på hjul og med "gedebukkehåndtag". Husstandene kan også vælge at benytte 370 eller 770 liter beholdere/containere. De fleste husholdninger (88%) anvender en 190 liter beholder, mens hhv. 7% og 5% af husholdningerne har valgt 370 liter beholdere (enfamilieboliger og etageboliger) og 770 liter containere (etageboliger og erhverv).

I december 1999 var der 8.251 beholdere og containere i brug. Fordelingen fremgår af nedenstående:

Fordeling af beholdere

Husstandene skal i det vægtbaserede indsamlingssystem selv (gennem kommunen) købe en af kommunen godkendt beholder. Beholderne blev anvendt flere år, før det vægtbaserede indsamlingssystem blev indført, og i praksis har mange købt de beholdere, som entreprenøren tidligere havde stillet til rådighed.

Husstanden skal betale montering af elektronisk identifikationsbrik og label på beholderen, før denne tages i brug.

Beholderne må ikke forsynes med lås.

Rengøring, vedligeholdelse og evt. nyanskaffelse påhviler husstandene.

I bymæssig bebyggelse tømmes containeren hver 14. dag, mens ejendomme i landdistrikter har valgfri tømning (mellem 4 og 26 årlige tømninger).

Renovatøren afhenter og tilbagebringer beholderen på standplads maks. 40 m fra kørefast vej under forudsætning af, at adgangsvejen er i overensstemmelse med At-anvisning nr. 4.1.0.1 (november 1993). Alternativt kan husstandene vælge at sætte containeren ud til fortov eller vej på tømningsdagen og selv returnere beholderen til standplads efter tømning.

4. Volumen pr. tidsenhed

Beholderne tømmes hver 14. dag, hvilket giver et opsamlingsvolumen på 95 liter. pr. husstand. pr. uge for de 88% af husstandene, der har en 190 liter beholder.

Husstande med en 370 liter beholder har således et opsamlingsvolumen på 185 liter pr. husstand pr. uge.

I sommerhusområder tømmes i alt 26 gange pr. år. I højsæsonen (1.6-1.9) tømmes hver uge.

Hos hoteller, dagligvareforretninger og lignende foretages indsamling 1 gang pr. uge.

5. Administrativ tid

imeforbruget til renovationsområdet (inkl. erhvervsaffald) var i 1998 ca. 3.600 timer (2,4 årsværk) og faldt i 1999 til ca. 2.200 timer (1,5 årsværk).

Kommunen mener, at der bruges mere tid end før systemets indførelse, da der anvendes en del tid i forbindelse med borgernes hushandler (udskrivning af opgørelser og bytning af beholdere).

Tidsforbruget var meget stort i indkøringsfasen, hvor også opfyldelse af At-anvisning nr. 4.1.0.1 (november 1993) om adgangsforhold har været meget arbejdskrævende. Nu anses systemet for indkørt. Tidsforbruget har været kraftigt faldende, og kommunen forventer, at det vil være stabilt fremover.

6. Borgerhenvendelser

Borgerne skal kontakte kommunen i forbindelse med uregelmæssigheder, klager og lignende vedrørende indsamling af dagrenovation. Der forligger ikke opgørelse over antal henvendelser.

Kommunen har modtaget flere borgerhenvendelser end normalt i forbindelse med overgangen til det vægtbaserede indsamlingssystem. Det betragtes som et overgangsfænomen, idet antallet af henvendelser igen er faldet, og kommunen betragter nu situationen som "normal".

7. Tidligere system

Tidligere havde kommunen et renovationssystem, hvor husstandene kunne vælge mellem sække og containere.

8. Ordninger for andet husholdningsaffald

Kommunen opfordrer til hjemmekompostering og sælger hjemmekomposteringsbeholdere.Det er muligt at tilmelde sig en afhentningsordning for organisk dagrenovation gennem et privat firma.

Organisk affald

Papir og glas kan afleveres i papir- og glascontainere og på kommunens genbrugsplads og nærgenbrugsstationer.Der er desuden husstandsindsamlinger gennem frivillige organisationer.

Papir og glas

Storskrald kan afleveres på kommunens genbrugsplads og nærgenbrugsstationer.

Storskrald

Haveaffald kan afleveres på kommunens genbrugspladser. Komposterbart haveaffald dog mod betaling.Afbrænding af mindre mængder haveaffald er tilladt under forudsætning af, at der tages nødvendige hensyn til naboerne.

Haveaffald

Beskrivelse af ordninger

Hjemmekompostering

Der skal benyttes lukkede rottesikrede beholdere til hjemmekompostering af vegetabilsk dagrenovation. Hvis der ikke anvendes lukket komposteringsbeholder, er det kun tilladt at kompostere haveaffald.

Salg af hjemmekomposteringsbeholdere

Husstandene kan købe hjemmekomposteringsbeholdere gennem kommunen til reduceret pris. 5.886 husstande har købt en hjemmekomposteringsbeholder.

Henteordning for organisk affald

Et privat firma forestår opstilling af beholdere og indsamling af det organiske køkkenaffald, og firmaet står for afregning med borgeren. Den indsamlede mængde afregnes efter vægt. Den enkelte husstand kontakter selv firmaet (vognmand), lejer beholdermateriel hos firmaet og aftaler tømningsfrekvens med firmaet. Mange boligforeninger benytter sig af denne mulighed. Hvis der er minimum 4 husstande sammen om indsamlingen af organisk affald, kan det betale sig økonomisk.

Henteordning for papir og glas gennem frivillige organisationer

Afhentningsfrekvensen af indsamlinger foretaget af frivillige organisationer afhænger af, hvilket sogn man bor i. Den varierer fra 1 gang pr. måned til 1 gang pr. kvartal.

Papir og pap skal være sorteret i papir (aviser, ugeblade, tidsskrifter, reklamer, tryksager, skrivepapir mv.) og pap (bølgepap, bøger, indpakningspapir, karton, telefonbøger, kataloger, æggebakker og anden tom mademballering mv.).

Kommunen garanterer de frivillige organisationer 40 øre pr. kg papir, de indsamler.

Bringeordning for papir og glas

Der er opstillet containere til glas og papir 32 steder i kommunen. Ved hvert opstillingssted er der én container til glas og én container til papir, dog er der to containere til papir ved 3 af opstillingsstederne. Man må ikke aflevere pap i containere til papir.

Inkl. nærgenbrugsstationer og genbrugsplads er der i gennemnit 244 husstande pr. opsamlingssted.

Genbrugsplads og nærgenbrugsstationer

Kommunen har én genbrugsplads og 10 nærgenbrugsstationer.

Storskrald og grenaffald til flis (som ikke kan hjemmekomposteres) kan afleveres gratis på genbrugspladsen. Andet haveaffald (til kompostering) kan også afleveres her mod betaling. Betalingen er 10 kr. for en sæk, 20 kr. pr. læs fra en 1-akset trailer og 40 kr. pr. læs fra en 2-akset trailer.

På kommunens genbrugsplads og nærgenbrugsstationer kan følgende affaldstyper i øvrigt afleveres (fraktioner mærket med * kan kun afleveres på genbrugspladsen):

	papir
	pap
	flasker og husholdningsglas
	planglas*
	genbrugeligt tøj
	brugt intakt legetøj
	plast (flere fraktioner)
	metal
	el-skrot*
	kølemøbler*
	dæk*
	rent træ
	haveaffald (som ikke kan hjemmekomposteres)*
	gode, brugte møbler*
	kødaffald fra hjemmeslagtninger mv.*
	byggeaffald (flere fraktioner)
	brændbart storskrald
	deponiaffald.

Genbrugspladsen og samtlige nærgenbrugsstationer er bemandede (de 10 nærgenbrugsstationer bestyres af borgerforeninger) og har faste åbningstider. Genbrugspladsen har åbent 51 timer pr. uge, mens nærgenbrugsstationerne har åbent mellem 2 og 12 timer pr. uge.

Erhvervsvirksomheder kan ikke benytte genbrugsplads og nærgenbrugsstationer.

Indsamling af farligt affald

Farligt affald fra private husstande indsamles 4 gange pr. år gennem miljøbil og kan ligeledes afleveres på kommunens genbrugsplads eller på modtagepladsen for farligt affald.

9. Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne fremgår af "Hele familiens genbrugs-info i Lemvig kommune":

Restaffald Fugtigt og snavset pap, papir og plast. Bleer og hygiejnebind. Mælke-, juice- og saftkartoner, dunke, skumplast, net, yoghurt- og creme fraiche-bægre mv. Defekt porcelæn, keramik og lertøj. Alm. glødepærer og elsikringer (dog ikke lavenergi). Tuber, støvsugerposer, cigaretskod. Emballager, der har berørt madvarer. Vat og vatpinde.

Papir Aviser, ugeblade, tidsskrifter, reklamer, tryksager, skrivepapir og kuverter.

Bølgepap, karton, papkasser, æggebakker, bøger, kataloger, telefonbøger, kartonemballager fra fx morgenmad, frosne varer, chokolade, teposer m.m.

Pap og karton

Glas Flasker fra vin, spiritus, ketchup, dressing, medicin, engangsølflasker. Emballageglas fra fx marmelade, rødbeder og konserves.

10. Informationsmateriale

I forbindelse med indførelsen af det vægtbaserede indsamlingssystem kørte kommunen en massiv informationskampagne. Man havde informationsannoncer og -artikler i den lokale avis, og der blev omdelt informationsbrochurer til samtlige husstande. Kommunen yder ikke længere en speciel informationsindsats vedrørende det vægtbaserede system, men man udsender informationsmateriale til nye husstande i kommunen ved behov.

Tilflyttere får udleveret hæftet "Hele familiens genbrugs-info i Lemvig kommune", der redegør for kommunens indsamlingssystemer.

Det årlige informationsmateriale består af:

	Kalender til grundejere i sommerhusområder.
	Annoncer i lokalavisen under "Kommunen informerer".
	Folder sammen med årsopgørelsen.

Desuden findes følgende foldere udarbejdet af Renordvest I/S:

	"Genbrugsvejledning Køkken- & haveaffald til hjemmekompostering", januar 2000.
	"Genbrugsvejledning Biogas af dit madaffald", september 1999.

Der indrykkes annoncer i turistavisen.

11. Kommunens demografi

Indbyggertallet i Lemvig Kommune var pr. 1. januar 1999 18.858¹⁹.

Der er 10 bymæssige bebyggelser (>200 indbyggere) i kommunen. Lemvig har 7.302 indbyggere, mens de øvrige har færre end 1.000 indbyggere.

Byerne og deres indbyggertal fremgår af nedenstående:

Fordelingen på boligtyper pr. 1. januar 1999 fremgår af nedenstående:

Antallet af husstande i egentlige boliger (beboede boliger) udgjorde 7.794, svarende til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,42 personer.

12. Øvrigt

Kommunen har ikke ændret eller justeret på afregningssystemet siden dets start pr. 1. juli 1998.

Lemvig Kommune er meget kuperet, og der er mange steder trapper i forbindelse med adgangsveje. Der er i kommunen udstedt ca. 50 dispensationer pga. alder eller handicap fra At-anvisning nr. 4.1.0.1 (november 1993) om adgangsveje. Den enkelte skraldemand må maks. have 10 undtagelsestilfælde eller dispensationer pr. dag. Derudover er der 1.082 husstande i helårsboliger, der selv fremsætter og tilbagebringer beholdere i forbindelse med tømning.

Kommunen har ikke modtaget meldinger fra skove eller lignende om ulovlig affaldsbortskaffelse.

13. Affaldsselskab

Lemvig Kommune indgår i affaldsselskabet Renordvest I/S.

14. Materiale om indsamlingssystemet

	"Regulativ for indsamling af husholdningsaffald fra husstande og erhverv i Lemvig Kommune", Lemvig Kommune, 11. december 1997.
	"Affaldsplan 1996-2008", Lemvig Kommune, januar 1996.
	"Takster renovation 1999" og "Takster renovation 2000", Lemvig Kommune, december 1998 og august 1999.
	Statistik 1998, Renordvest I/S.
	Hvor "skidt" står det til i Lemvig Kommune, Malene Bitsch Madsen, Lemvig Kommune.

15. Mængder

Der indgår dagrenovationslignende affald fra erhverv i restaffaldsmængderne. Ca. 630 virksomheder er tilmeldt indsamlingssystemet.

Erhverv må ikke aflevere materialer på genbrugspladsen.

Den indsamlede mængde restaffald (dvs. restaffald) i perioden 1989 til 1999 fremgår af nedenstående tabel. I tabellen vises også fald mellem årerne i tons og i pct. samt mængden fordelt på beboede husstande og mængden fordelt på husstande inklusive sommerhuse.

Papir og pap fordelt på indsamlingsordninger (mængder i tons)

Glas fordelt på indsamlingsordninger (mængder i tons)

1.4 Bogense Kommune (Fyns Amt)
Vægtbaseret indsamlingssystem

1. Indsamlingssystemet generelt

Det vægtbaserede indsamlingssystem for dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra erhverv blev indført pr. januar 1993.

Indsamlingssystemet omfatter alle husstande bortset fra husstande på øerne Æbelø mv. Erhverv og institutioner med dagrenovationslignende affald er omfattet af ordningen. Kommunen har ingen opgørelse over, hvor mange erhverv der er tilsluttet.

Der indsamles to fraktioner; restaffald og organisk affald. Det er tilladt at hjemmekompostere den vegetabilske del af dagrenovationen, men husstanden skal stadig være tilsluttet indsamlingsordningen for organisk affald. Herved kan den animalske del af det organiske affald fortsat indsamles.

Samtlige husstande, så vidt muligt også i etageboliger, er forsynet med egen dobbeltbeholder. I sommerhusområdet er ejendommene forsynet med enkeltbeholdere.

Der er etableret henteordning for papir og pap 1 gang pr. måned. Glas skal bringes enten til centrale containere eller til kommunens genbrugsplads, hvor storskrald og haveaffald også kan afleveres.

2. Afregningssystemets opbygning

Renovationstaksten er opbygget af et fast årligt gebyr og et variabelt vægtafhængigt gebyr. Det faste gebyr dækker 5 kg affald (dvs. i alt 5 kg restaffald og organisk affald) pr. tømning samt udgifter til dagrenovationsordning, genbrugsplads, kompostering/bioforgasning og bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald.

Det variable vægtafhængige gebyr betales pr. kg affald (restaffald og organisk affald), der overstiger de gebyrfrie 5 kg pr. tømning. De 5 kg er tilknyttet den enkelte tømning og kan således ikke overføres til næste tømning.

Renovationsgebyr (inkl. moms)

En ny beholder (i forbindelse med beskadigelse eller bortkomst) koster i 2000 865 kr. inkl. moms.

Det er muligt at få en ekstra beholder. Dette koster 375 kr. inkl. moms i 2000. For affaldet i den ekstra beholder betales for hele den indvejede mængde.

Ud over at husstandene har mulighed for at bestille en ekstratømning (hvis man fx har glemt at sætte beholderen frem eller ved konfirmation eller lignende), kan man fremsætte affald emballeret i en plastsæk på tømningsdagen sammen med affaldsbeholderen. Sækken må maks. veje 12 kg. Udgiften for husstanden er det variable gebyr for vægten af posen.

Kommunen har ingen kompensationsordning for dagplejemødre eller andre grupper. Det har været diskuteret politisk, men det blev vedtaget, at der ikke skulle være særordninger for nogen grupper.

Man kan bestille lås til beholderen, men kun ganske få husstande (primært i sommerhusområder) har benyttet sig af dette. Låsen er en elektronisk lås, der automatisk går op ved tømning. For låsen betales et engangsbeløb på 165 kr. inkl. moms.

I sommerhusområder foretages der i alt 15 tømninger årligt. Disse tømninger foregår i perioden 1. april-1.oktober samt efter efterårsferien og juleferien.

Afregning

Renovationsgebyret opkræves a conto over ejendomsskatten med efterregulering det følgende år. Acontobeløbet, der opkræves, er individuelt og er baseret på det foregående års indvejede affaldsmængde.

Af ejendomsskattebilletten fremgår beløbet for det faste gebyr for 26 tømninger samt affaldsmængden for det foregående år fratrukket 5 kg pr. tømning. Endvidere fremgår den forventede indvejede mængde og dertil knyttede acontobeløb for det kommende år.

Af ejendomsskattebilletten fremgår ikke, hvor mange kg den enkelte husstand i alt har afleveret til indsamlingsordningen det pågældende år. Det antal kg, der fremgår, er det samlede antal kg fratrukket 5 kg pr. tømning. Opgørelsen foretages pr. tømning, og man kan således ikke overføre ikke-forbrugte kg fra én tømning til den næste.

Ved etageboliger (lejeboliger) får ejeren en opgørelse pr. beholder, og det er op til ejeren at afgøre, om den videre fakturering til den enkelte lejer skal foregå individuelt for det enkelte lejemål eller kollektivt.

Husstandene kan rekvirere en udskrift indeholdende samtlige vejninger. Dette kan gøres løbende eller i forbindelse med årsopgørelser.

Kommunen udarbejder opgørelser i forbindelse med hussalg.

Edb-styringssystem

Bogense Kommune anvender edb-styringssystemet RENO 2000. Man anvendte tidligere (indtil efteråret 1999) DAF og kan konstatere en nedgang i tidsforbrug, efter at man er gået over til RENO 2000-systemet.

3. Opsamlingsmateriel

Husstande i helårsbebyggelser er forsynet med 260 liter dobbeltbeholdere med flytbar skillevæg. Beholderne er udleveret med skillevæggen placeret i position 40%/60% (40% til organisk affald og 60% til restaffald), og skillevæggen må ikke flyttes. De beholdere, der indkøbes i dag, er med fast skillevæg.

I et afgrænset område af Bogense indre by kan der, hvis ejeren ønsker dette (pga. pladsproblemer), i stedet udleveres en 140 liter dobbeltbeholder. Det kræver dog, at beholderen ikke overfyldes. Sommerhuse er forsynet med 240 liter enkeltrumsbeholdere. I sommerhusområder foretages ikke indsamling af det organiske affald.

I enkelte etageejendomme anvendes 120 liter enkeltrumsbeholder under skakten til opsamling af restaffald.

Husstandene skal selv sætte beholderne frem til skel mod kørevej på tømningsdagen og selv returnere beholderen til standplads efter tømning. Bogense Kommune betaler 9,10 kr. pr. tømning ekskl. moms (afhentet og tilbagebragt til skel).

I forbindelse med kommunens udlevering af dobbeltbeholdere til borgere blev der udleveret en 5 liter plastspand til opsamling af det komposterbare affald i køkkenet. Kommunen udleverer i 2000 4 ruller à 50 stk. plastposer til organisk affald (tidligere blev der udleveret 3 ruller à 50 stk.). Har husstanden behov for flere poser, kan de købes i trælasthandlen. Husstandene er orienteret om, at det er denne bestemte type plastposer, der skal anvendes som emballering af den organiske fraktion.

Kommunen har anskaffet beholderne, men udlånt beholderne til den enkelte ejendoms ejer. Vedligeholdelse og rengøring af beholderen påhviler husstanden, ligesom husstanden skal betale for en ny beholder ved evt. bortkomst af den gamle.

Husstande i enfamilieboliger skal selv stille beholderen ud til kørebanen/fortovskant på tømningsdagen og selv stille den på plads efter tømning. Undtaget er sommerhuse. Ved etageejendomme sætter viceværten beholderne frem til tømning og tilbage til standplads efter tømning. Der er mulighed for, at pensionister og andre, der er visiteret af hjemmehjælpskontoret, kan få deres beholder afhentet og tilbagebragt til standplads.

Alle husstande, også i etageejendomme, er forsynet med egen affaldsbeholder.

I områder uden for bymæssig bebyggelse afhentes dagrenovationen på gårdspladsen, hvis ejendommens stuehusbygning ligger mere end 50 meter fra offentlig vej eller privat fællesvej.

Fordeling af beholdere

4. Volumen pr. tidsenhed

Beholderne tømmes hver 14. dag, hvilket giver et samlet opsamlingsvolumen på 130 liter pr. husstand pr. uge til restaffald og organisk affald (78 liter til restaffald og 52 liter til organisk affald).

5. Administrativ tid

Der anvendes et halvt mandeår, dvs. omkring 960 timer på dagrenovationsområdet. Kommunen vurderer, at der de første år efter systemets indførelse, og indtil systemet var kørt ind, blev brugt mere tid til administration. Den tid, der i dag anvendes til administration, vurderer kommunen svarer til, hvad der også tidligere blev brugt af tid til administration af renovationsordningen.

6. Borgerhenvendelser

Der har været og er stadig en del borgerklager. Klagerne omhandler naboers afbrænding af affald i haven eller i ovne, frasætning af affald i skove, mistillid til vægten. Antallet af disse henvendelser var størst, da taksten i 1998 steg fra 2,50 kr. til 5,00 kr. (inkl. moms) pr. kg affald. Antallet af klager er siden aftaget lidt.

I en periode, hvor det vægtafhængige renovationsgebyr lige var blevet hævet, kunne brandinspektøren konstatere flere klager fra borgere over røg fra både afbrændinger i haver og i fyr og brændeovne. Klagerne er efterfølgende faldet til omkring det niveau, de lå på før ændringen.

Henvendelser vedrørende tømning skal rettes til kommunen.

7. Tidligere system

Kommunen havde tidligere et affaldssystem med sækkestativ og 110 liter papirsække, der blev afhentet en gang om ugen. Indsamlingsordninger for andet husholdningsaffald blev ændret i maj 1999.

8. Ordninger for andet husholdningsaffald

Der er henteordning for organisk affald ved alle husstande.Det er tilladt at hjemmekompostere, men man skal fortsat være tilknyttet henteordningen for at aflevere animalsk organisk affald.Kommunen forestår ikke salg af komposteringsbeholdere.

Organisk affald

Der er henteordning for papir og pap hos de fleste husstande i kommunen.Derudover kan papir og pap afleveres på kommunens genbrugsplads.

Papir og pap

Glas kan afleveres til containere placeret centrale steder samt til kommunens genbrugsplads.

Glas

Storskrald Storskrald kan afleveres på kommunens genbrugsplads.

Haveaffald Haveaffald kan afleveres på kommunens genbrugsplads. Afbrænding af haveaffald er tilladt.

Beskrivelse af ordninger

Henteordning for papir og pap

Der er etableret henteordning for papir og pap hos de fleste husstande. Kun øde beliggende husstande er ikke med på indsamlingsruterne. Materialerne bliver afhentet ved husstanden 1 gang om måneden.

Aviser/ugeblade/reklamer og pap bundtes hver for sig. Hvert bundt må højst veje 10 kg og skal stilles ud til vej-/fortovskant på afhentningsdagen. Denne ordning blev etableret i 1999 og afløste en tidligere henteordning gennem frivillige organisationer. Erhverv og institutioner kan også indgå i denne ordning, men har som regel sit eget system for indsamling af papir.

Ca. 20 erhverv og institutioner benytter henteordningen for papir. Kommunen kender ikke mængden af papir, der stammer fra de ca. 20 erhverv.

Husstande og erhverv, der ligger uden for indsamlingsruterne, kan aftale afhentning af aviser, ugeblade, reklamer og pap. Ønskes en sådan afhentning, kan man kontakte genbrugspladsen.

Bringeordning for glas

Flasker og glas kan afleveres i opstillede glascontainere. Der er opstillet 13 glascontainere i Bogense by, svarende til ca. 250 indbyggere pr. glascontainer, og yderligere 8 glascontainere i resten af kommunen, svarende til ca. 380 indbyggere pr. glascontainer. Dette svarer til 132 husstande pr. container i gennemsnit for hele kommunen.

Flasker og glas kan endvidere afleveres på kommunens genbrugsplads. Inkl. denne afleveringsmulighed er der i gennemsnit 126 husstande pr. afleveringsmulighed for glas.

Genbrugsplads

Kommunen har en bemandet genbrugsplads, der er åben mandag-lørdag kl.

10.00-17.00. Genbrugspladsen er lukket søndag. Genbrugspladsen åbnede 3. maj 1999.

Før maj 1999 var det muligt af aflevere genanvendelige materialer på en containerplads placeret i udkanten af kommunen. Desuden forestod frivillige organisationer (spejdere) husstandsindsamling af papir og glas i kommunen. Hyppigheden af indsamlinger er større i dag, end da spejderne foretog indsamlingerne. Alle indsamlinger forestået af spejdere er stoppet efter etablering af genbrugsplads.

Genbrugspladsen må benyttes både af private husstande og af alle erhverv. Hele læs anvises dog direkte til forbrændingsanlæg eller deponering.

På kommunens genbrugsplads kan der afleveres affald opdelt i 3 kategorier:

Kategori A

	flasker og glas
	aviser og ugeblade
	pap
	jern og metal.

Kategori B

	hårde hvidevarer
	elektronikaffald
	indbo og andre større brændbare ting, maks. 1,0 ´ 1,5 meter
	mindre mængder bygningsaffald, ren beton
	mindre mængder tegl, mursten og gasbeton
	andet byggeaffald: Gipsonit, hele eternitplader, sten
	tagpap, trykimprægneret træ, pvc-rør, mineraluld
	farligt affald: Olie, kemikalier, maling og lign.

Kategori C

haveaffald til kompostering og flishugning.

Affald fra private kan i mængder op til 100 kg afleveres gratis. Erhverv skal betale for al afleveret affald.

For affald fra private i mængder over 100 kg og for alt affald fra erhverv betales:

	0,60 kr. inkl. moms pr. kg for affald i kategori A
	1,15 kr. inkl. moms pr. kg for affald i kategori B
	0,25 kr. inkl. moms pr. kg for affald i kategori C.

Haveaffald til kompostering og flishugning kan uanset mængde afleveres gratis på genbrugspladsen.

9. Sorteringskriterier

Blomsteraffald, blomstergødning, dyrestrøelse og -ekskrementer, frugtskrald, grene i småstykker, gødningsmidler, hele frugter og grøntsager, kaffegrums og -filter, kartoffel-, appelsin- og æbleskræller, kartofler, sovs og andre rester, kyllinge-, kød- og fiskeben, kød- og fiskerester af tilberedt mad, køkkenrulle og andet vådt og snavset papir, olie og fedt fra madlavning, potteplanter uden potte, rester fra rensning af fisk og kød, servietter, te og tebreve, ægge- og nøddeskaller.

Organisk affald

Aviser, ugeblade, reklamer og pap (aviser bundtet for sig, ugeblade/reklamer bundtet for sig og pap bundtet for sig).

Papir

Glas Flasker og andet glas.

Restaffald Heri indgår blandt andet bleer.

10. Informationsmateriale

Kommunen har i forbindelse med ændring af indsamlingssystemet udsendt en informationsfolder til alle husstande, ligesom der blev annonceret i dagspressen.

Der er ligeledes udsendt folder om genbrugspladsen og afhentning af papir hos husstandene.

Kommunen indrykker indimellem små notitser vedr. affaldssystemet i den lokale ugeavis, "Områdeavisen". Der indrykkes endvidere annoncer i "Områdeavisen", hvis tømningstidspunkter rykkes pga. helligdage.

Følgende materiale er omdelt:

	Nu indfører Bogense Kommune et nyt dagrenovationssystem. Bogense Kommune, 1992.
	Affald & Genbrug. Bogense Kommune, 1998.

"Bogense kommune indfører fra november et nyt renovationssystem!". 28. september"Det nye renovationssystem er på vej, men vent lidt med at bruge det!" 6. oktober"Så starter det nye renovationssystem!" 20. oktober.

	Sorterer du affaldet, lover vi det særbehandling, folder fra 1998 genoptrykt 2000.
	Affaldet skal sorteres, husstandsomdelt information fra 1997.
	3 indslag fra Områdeavisen 1992:

11. Kommunens demografi

Indbyggertallet i Bogense Kommune var pr. 1. januar 1999 6.368²⁷.

52% af kommunens indbyggere (3.294) bor i Bogense by, der er kommunens eneste bysamfund (> 200 indbyggere)²⁸.

Fordelingen på boligtyper pr. 1. januar 1999 fremgår af nedenstående:

Antallet af husstande i egentlige boliger (beboede boliger) udgjorde 2.773, svarende til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,30 personer.

12. Øvrigt

I den første periode efter indsamlingssystemets indførelse blev den organiske fraktion og restaffaldet vejet hver for sig. På grund af problemer med vejesystemet vedtog kommunen i 1994 at fortsætte med at indsamle i to fraktioner, men at veje begge fraktioner samlet. Registrering af vægt foregår i dag ved, at beholderen vejes før og efter tømning. Differencen registreres sammen med briknummeret

Kommunen havde en forventning om, at affaldsmængderne i det gebyrdifferentierede indsamlingssystem ville falde 10-15% i forhold til niveauet, før systemet blev indført.

Det organiske affald blev indtil 2000 komposteret på Køstrup Komposteringsanlæg i Ejby.

Pr. 1. januar 2000 leveres det organiske affald til Herning Biogasanlæg. Affaldet omlastes i Ejby og transporteres til Knudmoseværket, hvor affaldet neddeles inden bioforgasning. Bogense Kommune betaler for behandling på biogasanlægget i Herning 253 kr. pr. ton ekskl. moms og transport. Fra Bogense Kommune transporteres en container om ugen til biogasanlægget i Herning. Udgifterne til transport udgør p.t. 336 kr. ekskl. moms for leje af container pr. måned og 1.485 kr. ekskl. moms pr. container for transport. Tidligere betalte Bogense Kommune ca. 600 kr. pr. ton for kompostering.

Restfraktionen forbrændes på Fynsværket.

Ved indsamlingssystemets indførelse blev anvendt sideloader til tømning af dobbeltbeholderne. Relativt hurtigt blev sideloaderen erstattet af en baglæsser. Vognmanden anvender både en stor og en lille renovationsvogn. Den lille renovationsvogn anvendes i midtbyen og på landet.

Kommunen har 2 gange i løbet af foråret 2000 besigtiget beholdere for at tjekke kvaliteten af sorteringen.

13. Affaldsselskab

Bogense Kommune er med i Fyns Affalds Koordinerings Selskab (FAKS) og Modtagestation Fyn I/S.

14. Materiale om indsamlingssystemet

	Regulativ for afhentning af dagrenovationsaffald i Bogense Kommune. Bogense Kommune, 1992 (med følgende tillæg: nr. 1, 1994, nr. 2, 1996 og nr. 3, 1999).
	Notat: "Vægtbaseret renovationssystem". Frede Pedersen, teknisk afdeling, Bogense Kommune, 1994.
	Bogense Kommunes Takstblad. Udvalget for Teknik og Miljø, takstblade for perioden 1993 til 1999. (inkl. forklaring til opgørelse i 1993 og 1994).
	Resultat af spørgeskemaundersøgelse, 1994.
	"Spørgsmål og svar vedrørende renovationen" Bogense kommune, 1993.
	Miljøforskning 25/1996, s. 51-52: Andersen, Mikael Skou, Niels Dengsøe og Stefan Brendstrup (1997): "Affaldsafgiften 1987-1996. En ex-post evaluering af incitamenter og miljøeffekter". Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 96, 1997.
	Ren Viden 1/1995: "Problemer med at veje affaldet". Videncenter for Affald & Genanvendelse.

15. Mængder

Kommunen oplyser, at der er store variationer i husstandenes affaldsmængder. Nogle husstande har aldrig mere end de 5 kg pr. tømning, mens især familier med blebørn har større mængder.

Bogense Kommune har udarbejdet nedenstående opgørelse over indsamlede mængder i 1992 og 1993:

Affaldsmængder i tons (ifølge opgørelse udarbejdet af kommunen)

Tons	1992	1993
Dagrenovation, organisk affald		326
Dagrenovation, restaffald	1.447	579
Hjemmekompostering		100
Haveaffald til fælleskompostering		250
Forbrænding i hjemmet		10
spejdere mv. aviser og blade pap blandet papir + telefonbøger stanniol flasker og glas flasker frasortering	144 80 33 8	192 85 27 1 35 15
I alt	1.712	1.620

Affaldsmængderne fra årene 1994 til 1999 fremgår af nedenstående:

Der er etableret nye ordninger for andet husholdningsaffald i 1999. Den nye ordning omfatter ud over en genbrugsplads også henteordning for papir og opstilling af containere (kuber) til glas. Glas og papir fra hhv. bringe- og henteordning indgår sammen med mængder fra genbrugspladsen i ovenstående opgørelse for 1999. Genbrugspladsen åbnede først i maj 1999. Mængder fra genbrugspladsen i 1999 i ovenstående opgørelse stammer fra perioden maj 1999 til april 2000, og dækker således mængderne et helt kalenderår.

1.5 Tølløse Kommune (Vestsjællands Amt)
Vægtbaseret indsamlingssystem

1. Generelt om indsamlingssystemet

Det vægtbaserede indsamlingssystem for dagrenovation og dagrenovationslignende affald blev indført i 1993.

Indsamlingssystemet omfatter alle husstande. Erhvervsvirksomheder og institutioner med dagrenovationslignende affald skal være tilmeldt indsamlingssystemet med mindst en beholder. Mængderne herfra indgår i opgørelserne over affaldsmængder.

Der indsamles restaffald og organisk affald i en dobbeltbeholder. Det er alt affald i dobbeltbeholderen, som afregnes efter vægt (restaffald + organisk dagrenovation).

Kommunen opfordrer husstandene til at hjemmekompostere den vegetabilske del af dagrenovationen. Kommunen har tidligere solgt hjemmekomposteringsbeholdere, men dette ophørte i slutningen af 1990’erne.

For ca. 30 husstande i etageboliger vejes affaldet samlet, og udgiften fordeles efterfølgende på de enkelte husstande. Dette skyldes, at der ikke er plads til individuelt opsamlingsmateriel ved de pågældende etageboliger. Som opsamlingsmateriel benyttes i stedet 260 liter beholdere uden skillerum. Kommunens øvrige etageboliger har som enfamilieboliger individuel vejning af affald.

Papir og glas kan afleveres til containere opstillet i kommunen samt til kommunens to genbrugspladser.

2. Afregningssystemets opbygning

Renovationsgebyret af opbygget af et fast årligt gebyr og et variabelt gebyr for indvejede affaldsmængder over 5 kg pr. 14. dag. Det faste gebyr indeholder også betaling for drift af kommunens genbrugspladser.

Renovationsgebyr (inkl. moms)

I 1993, lige inden det vægtafhængige system blev indført, var renovationsgebyret 2.336 kr. inkl. moms pr. husstand.

Der er mulighed for at få foretaget ekstra tømning af beholdere. Prisen i 2000 er 44,74 kr. inkl. moms pr. tømning. Kommunen oplyser, at ordningen kun benyttes i begrænset omfang.

Øvrige husstande har mulighed for at få afhentet deres beholdere på egen grund mod betaling af tillæg. Tillæggets størrelse er afhængig af afstanden fra standplads til skel. Tillægspriserne fremgår af skemaet med renovationsgebyrer.

Der er særlige ordninger for opsamling af bleer fra dagplejemødre og ældre. Bleer fra dagplejebørn indgår i den organiske fraktion, mens voksenbleer indgår i restaffaldet. Alle dagplejemødre har en ekstra 130 liter beholder til organisk affald. Ældreplejen råder ligeledes over et antal 190 liter beholdere til restaffald, som efter en visitationsordning gennem ældreplejen kan benyttes af ældre i eget hjem. I praksis registreres de ekstra beholdere ved vejning som tilhørende hhv. dagplejekontoret og hjemmeplejen.

Normalt skal husstandene selv sætte beholdere frem til tømning. Efter bevilling fra hjemmeplejen kan ældre og gangbesværede få dispensation til vederlagsfrit at få afhentet affald ved standpladsen. Det er ifølge renovationsudbudsmaterialet maksimalt 5% af husstandene, der kan få dispensation fra udsætningspligten.

Den største affaldsmængde, der blev registret for en enkelt husstand i 1999, var 1.103 kg. Den pågældende husstand blev opkrævet betaling for de 973 kg, hvilket gav et renovationsgebyr på 3.304,59 kr. inkl. moms.

Der er en del husstande, der kun betaler det faste gebyr, da der registreres under 5 kg affald pr. tømning. Kommunen skønner, at denne del af husstandene udgør ca. 5%.

Eksempler på renovationsgebyrer 1999 (inkl. moms)

Afregning

Gebyret opkræves over ejendomsskatten. Der fastsættes hvert år individuelle acontorater for de enkelte husstande baseret på de indvejede mængder det foregående år. For lidt eller for meget betalt gebyr modregnes det efterfølgende år.

I etageejendomme og tæt-lav bebyggelse opkræves renovationsgebyret ligeledes samlet over ejendomsskattebilletten. Ejeren kan ved henvendelse få tilsendt opgørelser over registrerede mængder fordelt på beholdere og kan selv fordele udgifterne på de enkelte lejligheder. Denne ordning giver øget administrationsforbrug til ejerne eller boligselskaberne.

Tidligere blev oplysninger om registrerede mængder udsendt til alle ejendomme, men denne praksis ophørte fra 1. januar 2000 på grund af, at det krævede et stort ressourceforbrug for kommunen.

Kommunen har ikke ændret eller justeret på afregningssystemet siden indførelsen af indsamlingssystemet i 1993.

Boligselskab

Tølløse Boligselskab, som bestyrer 181 boliger i kommunen, oplyser, at samtidig med at boligselskabet begyndte at afregne renovation individuelt, begyndte det også på at afregne vand og vandafledning individuelt. I starten var arbejdet med de individuelle opgørelser meget tidkrævende. I dag er arbejdet blevet systematiseret og er derfor væsentligt hurtigere. Ved flytninger bruges der 10-15 minutter på at afregne renovationsgebyrer. Omkring årsopgørelsen bruges der en del tid. I boligselskabet regner man med ca. 1 time pr. bolig til afregning af alle de variable udgifter (foruden renovation også vand og vandafledning).

Ed-styringssystem

Til registrering anvendes RENO 2000. Kommunen overgik til dette system i efteråret 1999.

Der har ikke været deciderede startvanskeligheder ved systemet. Der har imidlertid været problemer med at registrere forholdet mellem organisk affald og restaffald ved vejning.

3. Opsamlingsmateriel

Der anvendes 260 liter dobbeltbeholdere med flytbar skillevæg til organisk affald og restaffald. I enkelte tilfælde kan kommunen give tilladelse til at fjerne skillevæggen. De familier, der har fået tilladelse, er familier, der ikke får registreret organisk affald, fordi de hjemmekomposterer, og som har vanskeligt ved at få pladsen i den opdelte container til at slå til.

Kommunen uddeler plastposer til begge fraktioner til brug i køkkenet. Alt affald skal være emballeret i plastposer, før det placeres i beholderen. Uddeling af plastposer foregår gennem frivillige organisationer to gange årligt. Der udleveres hver gang 120 røde poser til restaffald og 90 grønne poser til organisk affald. I det omfang husstandene har behov for flere poser end de udleverede, må husstandene selv anskaffe ekstra poser.

Alle husstande i enfamilieboliger har hver sin dobbeltbeholder. I etageboliger har alle husstande ligeledes hver sin dobbeltbeholder. Disse er placeret på fællesarealer, i kældre eller andre steder, hvor i princippet alle husstande i bebyggelsen (og ofte også andre) har adgang. Nogle har valgt at sætte lås på beholderen, som brugerne selv låser op før tømningen. I én ejendom med ca. 30 husstande er der dog grundet dårlige pladsforhold opstillet fælles beholdere.

Beholdere udleveres af kommunen og henstår for grundejerens risiko og regning (beholderen er overdraget til husstandene, og husstandene skal erstatte beholderen, såfremt den forsvinder eller går i stykker). Husstandene skal ligeledes rengøre og vedligeholde beholderen. Der opstilles som hovedregel en beholder pr. boligenhed (en lejlighed, et enfamiliehus, et rækkehus eller fire udlejningsværelser).

Husstandene skal i forbindelse med tømning selv sætte beholderen ud til kørebanen/fortovskanten, og selv stille den på plads igen. Beholderne tømmes med sidelæsser.

4. Volumen pr. tidsenhed

Beholderen tømmes hver 14. dag, hvilket giver et opsamlingsvolumen på 130 liter pr. husstand pr. uge. Fordelingen mellem de to fraktioner kan varieres, idet skillevæggen kan placeres med procentfordelingen 40/60, 50/50 og 60/40. Enkelte husstande har efter dispensation fjernet skillevæggen og anvender således kun beholderen til restaffald.

5. Administrativ tid

Kommunen anslår, at der anvendes 0,25 årsværk til administrationen af husholdningsaffaldsområdet.

Den største opgave forbundet med det vægtbaserede indsamlingssystem er udsendelse af opgørelser i forbindelse med borgernes ejendomshandler og flytninger.

6. Borgerhenvendelser

I forbindelse med overgangen til det vægtbaserede indsamlingssystem har der været enkelte henvendelser.

Der har endvidere været en del henvendelser om adgangsveje mv. Der er ligeledes henvendelse i forbindelse med, at borgere oplever, at beholdere ikke tømmes helt ved afhentning af affald. Dette skyldes oftest, at beholderen er blevet proppet med affald.

Der udarbejdes ikke opgørelser over antallet af borgerhenvendelser. Der indkommer årligt ca. 5 klager vedrørende systemet og vejningerne. Ifølge reglerne skal henvendelser ske til renovatøren.

Kommunen har kun sjældent hørt om "brændeovnsklager" og lignende.

De fleste henvendelser har været fra borgere, der mente, at de ikke havde mere end 5 kg affald pr. tømning, men som har fået registreret mere.

7. Tidligere system

Kommunen havde tidligere et papirsækkesystem. Husstande i enfamilieboliger havde et sækkestativ med en 110 liter sæk. Indsamlingen af sække med restaffald foregik 1 gang pr. uge. Sækken blev afhentet på standplads.

Fra 1993 og til slutningen af 1999 var det muligt at købe komposteringsbeholdere til indkøbspris på kommunens genbrugsplads.

Den organiske fraktion indsamles, og kommunen opfordrer samtidig borgerne til at hjemmekompostere.
Tidligere forestod kommunen salg af hjemmekomposteringsbeholdere.

Organisk

Papir og glas kan afleveres til containere til papir og glas opstillet forskellige steder i kommunen eller på kommunens to genbrugspladser.

Papir og glas

Storskrald kan afleveres på kommunens to genbrugspladser.
Der er endvidere mulighed for at bestille afhentning af storskrald.

Storskrald

Haveaffald kan afleveres på kommunens to genbrugspladser.
Der er endvidere mulighed for at bestille afhentning.
Det er tilladt af afbrænde haveaffald på egen grund i landzone, forudsat det ikke generer naboer og forbipasserende. I byzone er det derimod ikke tilladt at afbrænde haveaffald.

Haveaffald

Hjemmekompostering

Kommunen opfordrer husstandene til at hjemmekompostere den vegetabilske del af dagrenovationen. Kommunen skønner, at ca. 2.500 husstande har fulgt denne opfordring og komposterer større eller mindre dele af det komposterbare affald. Husstandene skal selv anskaffe en hjemmekomposteringsbeholder. Tidligere kunne disse købes gennem kommunen.

Bringeordning for papir og glas

Papir indsamles i papircontainere opstillet centrale steder i kommunen og på genbrugspladserne. Der anvendes ca. 75 stk. 600 liter og 4-hjulede 800 liter containere (kuber). Glas og flasker indsamles i glascontainere opstillet centrale steder i kommunen og på genbrugspladserne. Der er i alt ca. 40 stk. containere (kuber) på 1,5 m³ og 2,5 m³.

Der er i gennemsnit 48 husstande pr. opstillingssted til papir og 89 husstande pr. opstillingssted til glas.

Henteordning for storskrald og haveaffald

Storskrald og haveaffald kan bestilles afhentet på grunden. Husstanden betaler efter timeforbrug. Hvis husstandene sætter papir eller glas til afhentning med storskraldet, tages dette med. Ordningen bruges kun i meget begrænset omfang, og kun sjældent ses papir og glas.

Genbrugspladser

Kommunen har to genbrugspladser. På genbrugspladsen i Tølløse by kan følgende fraktioner afleveres:

	aviser, ugeblade, reklamer (papir/ugeblade*)
	haveaffald til flis*
	beton
	brændbart, småt (brændbart*)
	brændbart, stort
	dæk
	elektronikskrot (siden 1997)
	glas og flasker, blandet*
	freonholdige produkter (kølemøbler)
	jord
	lossepladsaffald, blandet*
	metal og jern, blandet
	mursten, tegl og gasbeton
	olie- og kemikalieaffald
	pap*
	papir
	pvc
	trærødder og stød
	tøj og sko
	vinduesglas (vinduer skilles i glas og rammer, glas sendes til deponi)
	ledninger
	gips.

Fraktioner mærket med * kan tillige afleveres på genbrugspladsen i St. Merløse.

Begge genbrugspladser er bemandede. Pladsen i St. Merløse har åbent 6 timer om ugen, mens pladsen i Tølløse by har åbent 28 timer om ugen.

Genbrugspladserne kan benyttes af erhvervsvirksomheder med mindre mængder affald. Virksomhederne skal da tilmelde sig ordningen (her skønner de også, hvor meget affald de påregner at aflevere). Kommunen skønner, at ca. 100 virksomheder benytter genbrugspladserne, og at deres affald udgør 10-15% af de samlede mængder fordelt over alle fraktioner.

9. Sorteringskriterier

Sorteringskriterier fremgår af folderen "Tølløse Kommunes renovationsordning" samt af sorteringsvejledningen "Affaldsleksikon":

Brød, blomster, kød/fisk, pålæg, køkkenrulle, sovs, kaffegrums, bleer og bind mv.

Organisk affald

Restaffald Fraktionen indeholder blandt andet voksenbleer.

Papir Aviser, ugeblade og reklamer.

10. Informationsmateriale

Kommunen gennemførte en massiv informationskampagne ved indførelsen af det vægtbaserede indsamlingssystem, som indebar nye beholdere og 14-dages tømning. Der blev afholdt borgermøder, udsendt en folder til alle husstande og indrykket annoncer i den lokale avis. Avisen bragte også redaktionelle artikler om emnet.

Kommunen husstandsomdeler med jævne mellemrum foldere om affaldsordningen i kommunen. Intervallerne er typisk 1½ til 2 år.

Tilflyttere modtager:

	Tølløse Kommunes renovationsordning.
	Hjemmekompostering - Gode råd og vejledning.
	Affaldsleksikon.

12. Kommunens demografi

Indbyggertallet i Tølløse Kommunen var pr. 1. januar 1999 9.168³³.

Der er 4 bymæssige bebyggelser (>200 indbyggere) i kommunen hvoraf Tølløse og Store Merløse har flere end 1.000 indbyggere.

Byerne og deres indbyggertal fremgår af nedenstående:

Fordeling på boligtyper pr. 1. januar 1999 fremgår af nedenstående:

Antallet af husstande i egentlige boliger (beboede boliger) udgjorde 3.651, svarende til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,51 personer.

12. Øvrigt

Kommunen har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse af husstandenes tilfredshed med renovationssystemet og afregningssystemet. Undersøgelsen er p.t. ikke sammenfattet, men samtlige af kommunens husstande har fået tilsendt et spørgeskema, og besvarelsesprocenten ligger omkring 15.

Kommunen har ikke registreret øgede problemer med affald efterladt i grøftekanter mv. efter indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem.

Frem til 1. januar 2000 var mængderne af restaffald og organisk affald specificeret på opgørelserne til borgerne. Registreringen opdelt på restaffald og organisk affald sker fortsat, men opdelingen vises ikke længere på de oversigter, der udleveres til borgerne. Da pris for aflevering af begge fraktioner er ens, har dette ingen praktisk betydning.

13. Affaldsselskab

Tølløse Kommune er med i affaldsselskabet I/S Noveren.

14. Materiale om indsamlingssystemet

	"Regulativ for dagrenovation, storskrald, haveaffald og genbrugelige materialer fra private husstande i Tølløse Kommune". Tølløse kommunalbestyrelse, 1/12 1999.
	"Tølløse Kommune - Takstblad 1999, affaldsordning - private husstande og affaldsordning - erhvervsvirksomheder.
	"Tølløse Kommune - Takstblad 2000, affaldsordning - private husstande og affaldsordning - erhvervsvirksomheder.
	"Hvordan ta’r vi skraldet?", spørgeskema til samtlige husstande i Tølløse Kommune om fremtidens affaldsindsamling. Tølløse Kommune, efterår 1999.

15. Mængder

Affaldsmængder i tons (ifølge kommunens affaldsstatistik 1999)

Affaldsmængder i tons ( ifølge opgørelser fra I/S Noveren)

Opgørelser over organisk affald og restaffald indeholder også mængder fra erhverv. Kommunen skønner, at ca. 100 erhvervsvirksomheder leverer affald til genbrugspladserne. 10-15% af mængderne fra genbrugspladserne skønnes at stamme fra erhverv.

Storskrald stammer fra både genbrugsplads og storskraldsafhentningsordning.

Kommunen skønner, at der i alt hjemmekomposteres 345 tons pr. år.

Papir fordelt på indsamlingsordninger 1999

1.6 uelsminde Kommune (Vejle Amt)
Volumenbaseret indsamlingssystem

1. Generelt om indsamlingssystemet

Det volumenbaserede indsamlingssystem for dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra erhverv blev indført pr. oktober 1997.

Systemet er indført for samtlige kommunens boliger (enfamilie- og etageboliger, landbrug og sommerhuse).

Der indsamles én fraktioner; restaffald. Juelsminde Kommune opfordrer alle husstande til at hjemmekompostere den vegetabilske del af dagrenovationen, men kommunen udleverer eller sælger ikke hjemmekomposteringsbeholdere.

Restaffald indsamles hver 2. uge i 80, 130, 180, 240, 660 og 800 liter beholdere på hjul.

Hver husstand vælger selv størrelse efter behov, og der er mulighed for at udskifte beholdere til en anden størrelse mod betaling.

Der er indsamling af papir gennem frivillige organisationer, og glas kan afleveres i containere (kuber) og rammer forskellige steder i kommunen. Der er 2 genbrugspladser.

2. Afregningssystemets opbygning

Renovationsgebyret er opbygget af et tømningsgebyr, der dækker udgifterne til tømning og bortskaffelse af restaffald, og et miljøgebyr, der dækker øvrige udgifter, herunder drift af genbrugsplads.

Tømningsgebyret er afhængigt af, hvilken størrelse beholder eller container den enkelte husstand har. Miljøgebyret er fast for alle.

Komponenter i renovationsgebyr (inkl. moms)

Det samlede renovationsgebyr for de enkelte husstande er summen af miljøgebyr og tømningsgebyr for den relevante beholderstørrelse. De resulterende renovationsgebyrer fremgår af nedenstående:

Renovationsgebyr (ekskl. moms)

Ud over det almindelige renovationsgebyr findes der forskellige andre ordninger. Der er mulighed for mod betaling at få foretaget ekstra tømning af beholder; prisen er 63 kr. inkl. moms i 2000. Der er også mulighed for at aflevere restaffald i sæk på genbrugspladsen. Dette koster 20 kr. inkl. moms pr. sæk.

De enkelte husstande skal selv stille beholdere frem til tømning. Det er muligt at få beholderen afhentet på standplads mod betaling af 250 kr. inkl. moms.

Husstandene kan vælge at bytte deres beholder til en anden størrelse for dette betales 150 kr. inkl. moms.

Særlige ydelser (inkl. moms)

Sommerhuse betaler halv tømningsgebyr i forhold til almindelige husstande, når der afhentes restaffald på ugedage. Sommerhuse kan i stedet for tømning på ugedage vælge at få tømt deres beholdere på lørdage. Lørdagstømning foretages 10 lørdage i højsæsonen. Ved lørdagstømning er prisen ikke afhængig af beholderstørrelse.

Tømningsgebyr sommerhuse (inkl. moms)

Der findes ikke nogen specialordninger for dagplejemødre.

3. Opsamlingsmateriel

Der benyttes 80, 130, 180 og 240 liter plastbeholdere på hjul. Desuden benyttes 660 liter og 800 liter containere ved etageboliger. Hver husstand vælger selv beholderstørrelse. Det er muligt at skifte til en anden beholderstørrelse mod gebyr. I forbindelse med ejerskifte er det dog gratis at skifte til en anden størrelse beholder.

Fordelingen af beholdere

I forbindelse med indførelsen af systemet har de husstande, der ikke reagerede på en henvendelse om ønsket beholderstørrelse, fået udleveret en 180 liter beholder. Der var i den første periode efter systemet blev indført en del ombytninger.

Beholderen skal på tømningsdagen af grundejeren stilles frem til skel. Beholderen bliver efter tømning returneret til standplads.

Det er muligt mod betaling at få beholderen afhentet på standplads. I alt 995 husstande benytter sig i 2000 af denne mulighed. Antallet af husstande, som får beholderen afhentet på standplads, har været støt faldende, siden ordningen blev indført.

Det er kommunen, der ejer beholderne, men borgerne er ansvarlige for at renholde dem.

4. Volumen pr. tidsenhed

Indsamlingen af restaffald foretages hver 14. dag. Det medfører følgende mulige voluminer pr. tidsenhed:

	40 liter pr. husstand pr. uge
	65 liter pr. husstand pr. uge
	90 liter pr. husstand pr. uge
	120 liter pr. husstand pr. uge.

5. Administrativ tid

Der anvendes i dag ca. 0,4 årsværk til administration af husholdningsaffaldsområdet. Skiftet til det nye system har medført en forøgelse med ca. 0,1 årsværk.

Refusionsopgørelser af renovationsgebyr ved til- og fraflytninger udføres af ejendomsmæglere, advokater og boligforeninger som et led i den almindelige refusionsopgørelse ved til- og fraflytninger.

6. Borgerhenvendelser

Alle henvendelser vedrørende renovationssystemet skal ske til kommunen. Der var en del henvendelser i forbindelse med indkøringen af systemet. I dag er niveauet det samme som før skiftet.

Alle henvendelser bliver registreret. Der var i 1998 ca. 340 henvendelser, som alle omhandlede manglende tømning. I 1999 var der ca. 225 henvendelser, der ligeledes omhandlede manglende tømning.

Der er en bonusordning for vognmanden. Ordningen går ud på, at hvis der er under 5 henvendelser vedrørende problemer som manglende tømning, så får vognmanden en bonus. Hvis der derimod er over 10 henvendelser en måned, bliver der fratrukket et beløb i betalingen til vognmanden.

Hvis vognmanden konstaterer, at en beholder er overfyldt, meddeles dette til kommunen, som kontakter husstanden. Ved vedvarende problemer med overfyldte beholdere, bliver beholderen udskiftet.

I sommerhusområder udskiftes til en 240 liter beholder, første gang en mindre beholder er overfyldt.

7. Tidligere system

Det nuværende system har fungeret siden oktober 1997. Før 1997 blev der anvendt sækkestativ og 110 liter papirsække som opsamlingsmateriel. Sækkene blev afhentet 1 gang pr. uge. Pensionister havde mulighed for afhentning hver 2. uge.

Der er ikke indsamling af organisk affald.
Kommunen opfordrer til hjemmekompostering men forestår ikke salg af hjemmekomposteringsbeholdere.

Organisk affald

Papir kan afleveres på genbrugspladser.
Papir kan endvidere afleveres til husstandsindsamling gennem frivillige organisationer 2-6 gange pr. år.

Papir

Glas og flasker kan afleveres i containere (kuber) og rammer eller på kommunens genbrugspladser.

Glas

Storskrald kan afleveres på genbrugspladser.

Storskrald

Haveaffald kan afleveres på kommunens genbrugspladser.
Afbrænding af haveaffald er tilladt, forudsat det ikke generer de omkringboende.

Haveaffald

Beskrivelse af ordninger

Hjemmekompostering

Juelsminde Kommune opfordrer alle husstande til at foretage hjemmekompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen, men kommunen udleverer eller sælger ikke hjemmekomposteringsbeholdere. Der er ingen nedslag i renovationstaksten ved hjemmekompostering. Kommunen har i foråret 2000 afholdt en kompostdag, hvor man udleverede gratis kompostorm. Der kom ca. 400 husstande for at afhente kompostorm.

Bringeordninger for glas

Glas og flasker indsamles i glascontainere (kuber) opstillet på 15 centrale steder i kommunen. Kommunen rekvirerer tømning hos Ribe Flaskecentral. Derudover indsamles glas og flasker i pallerammer af de frivillige organisationer.

Indsamling af papir gennem frivillige organisationer

8 forskellige frivillige organisationer har delt kommunen imellem sig, og de

indsamler aviser, ugeblade og reklamer. Der husstandsindsamles mellem 2 og 6 gange om året. Der er planer om at opstille papircontainere, specielt i sommerhusområder.

Genbrugspladser

Der er 2 bemandede genbrugspladser i kommunen (Hornsyld og Juelsminde). Her kan følgende fraktioner afleveres:

	papir (aviser)
	pap (bølgepap)
	metal
	bygningsaffald
	glas og flasker
	kemikalier
	spildolie
	akkumulatorer
	brændbart affald
	lossepladsaffald
	asbestaffald
	haveaffald
	pvc
	loppemarkedseffekter
	tøj
	skumgummi
	lysstofrør
	kølemøbler
	elektronikskrot
	dæk
	vinduesglas i rammer, termoruder (ny ordning i 1999).

Der har været forsøg med indsamling af plastfolie i 1996. Indsamlingen blev stoppet, men ikke pga. afsætningsproblemer. Kommunen mente, at det var for vanskeligt og for dyrt at få folien presset i transportegnede baller.

Genbrugspladsernes åbningstider

Mindre erhvervsvirksomheder har adgang til genbrugspladsen mod betaling; typisk 50 til 100 kr. pr. læs. Der er ingen kontrol med, hvem der benytter genbrugspladsen, og der er ingen betaling for husstande. Det overvejes at indføre en form for kontrol.

9. Sorteringskriterier

Sorteringskriterier for genanvendelige fraktioner fremgår af folderen "Sortering – når du skal på genbrugsstation…!":

Papir Aviser, ugeblade, reklamer, brochurer etc.

Pap Bølgepap, papkasser, æggebakker og paprør.

Glas Vinflasker, spiritusflasker, konservesglas og andet emballageglas.

10. Informationsmateriale

Kommunen har følgende informationsmateriale, som er husstandsomdelt, og som sendes til alle tilflyttere:

	Ny affaldsordning (1997).
	Sortering, når du skal på genbrugspladsen (1999).

Endvidere informeres løbende i lokalavisen under "Kommunen informerer". I forbindelse med indførelsen af det ny renovationssystem i 1997 blev der udsendt en orientering med svarkupon til samtlige husstande. Husstandene skulle her vælge beholderstørrelse og tage stilling til, om de ville have den nye affaldsbeholder afhentet på standplads, eller de selv ville stille beholderen frem på tømningsdagen.

11. Kommunens demografi

Indbyggertallet i Juelsminde Kommune var pr. 1. januar 1999 15.136³⁷.

Der er 12 bymæssige bebyggelser (>200 indbyggere) i kommunen, hvoraf Juelsminde og Hornsyld har flere end 1.000 indbyggere. Byerne og deres indbyggertal fremgår af nedenstående:

Fordeling på boligtyper pr. 1. januar 1999 fremgår af nedenstående:

Antallet af husstande i egentlige boliger (beboede boliger) udgjorde 6.268, svarende til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,41 personer.

13. Affaldsselskab

Juelsminde Kommune har tidligere deltaget i Fælleskommunalt Affaldsselskab Horsens FAH I/S. Selskabet er under nedlæggelse, og kommunen indgår nu i Affaldsselskabet Østdeponi AmbA.

14. Materiale om indsamlingssystemet

	Regulativ for affald fra private husholdninger.
	Affaldsplan for Juelsminde Kommune 1996-2000.

15. Mængder

Papir og pap fordelt på indsamlingsordninger (mængder i tons)

Flasker og glas fordelt på Indsamlingsordninger (mængder i tons)

For genbrugspladserne er mængder kun angivet for perioden fra 1994 til 1999, idet den første genbrugsplads først åbnede i 1993.

De angivne mængder inkluderer det erhvervsaffald, der er afleveret direkte til genbrugspladsen. Kommunen har ikke noget skøn over, hvor stor en andel af mængderne der stammer fra erhverv.

Udvalgte fraktioner fra storskrald. Mængder er angivet i tons

1.7 Suså Kommune (Storstrøms Amt)
Volumenbaseret indsamlingssystem

1. Generelt om indsamlingssystemet

Det volumenbaserede indsamlingssystem for dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra erhverv blev indført i 1995.

Renovationsordningen omfatter alle husstande i kommunen, også beboelse på landbrugsejendomme og i sommerhuse.

Der indsamles restaffald og papir ved husstandene Der er udleveret hjemmekomposteringsbeholdere til alle husstande.

Restaffald indsamles i 2-hjulede beholdere hver anden uge.

Papir (blandet papir og aviser) indsamles i en 140 liter beholder til papir. Beholderen tømmes hver 4. uge. Ved tæt-lav bebyggelse og etageejendomme kan der i stedet anvendes større beholdere eller containere som opsamlingsmateriel.

Glas kan afleveres i containere (kuber) opstillet forskellige steder i kommunen eller på kommunens genbrugsplads.

2. Afregningssystemets opbygning

Renovationsgebyret er opbygget af et volumenafhængigt renovationsgebyr og et genbrugsgebyr. Genbrugsgebyret er et boligenhedsgebyr, der indeholder betaling for drift af kommunens øvrige affaldsordninger (genbrugsplads, henteordning for papir mv.).

Renovationsgebyr (inkl. moms)

Det er ikke forbundet med omkostninger for den enkelte husstand at skifte til en anden beholderstørrelse.

Mangler man i enkelte tilfælde kapacitet i sin beholder, er det muligt at købe ekstra sække til en pris af 30 kr. inkl. moms pr. sæk inkl. tømning.

Fra 2000 skal alle erhvervsvirksomheder betale et erhvervsgebyr på 312,50 kr. inkl. moms til dækning af administration (tilsyn) og brug af genbrugsplads.

3. Opsamlingsmateriel

Restaffald indsamles hver 14. dag i 140 liter, 180 liter eller 240 liter beholdere. Beholderen må stå op til 35 m fra skel. Beholderen afhentes og tilbagebringes til standplads af renovationsarbejderen i forbindelse med tømning

Hver husstand er så vidt muligt udstyret med en 140 liter beholder til papir. Beholderen tømmes hver 4. uge. I etageejendomme og tæt-lav bebyggelse benyttes i nogle tilfælde større beholdere eller containere efter aftale med de enkelte boligforeninger.

Fordeling af beholdere

Der har siden systemets indførelse i 1997 kun været tale om meget små ændringer i fordelingen. Der byttes beholdere på 80-100 ejendomme om året. Der byttes typisk ved årsskiftet, således at refusionsopgørelser undgås.

Det er ikke forbundet med omkostninger for borgerne at skifte til en anden beholderstørrelse. Beholderne ejes af kommunen.

Suså Kommune har udleveret hjemmekomposteringsbeholdere til alle husstande til hjemmekompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen. Beholderen skal være på ejendommen, medmindre man skriftligt meddeler, at der komposteres på anden vis. Der er i 2000 opstillet 2.766 hjemmekomposteringsbeholdere og indgået aftale om 30 specielle ordninger.

4. Volumen pr. tidsenhed

Beholdere til restaffald tømmes hver 14. dag, hvilket giver følgende indsamlingsvoluminer:

	70 liter pr. husstand pr. uge
	90 liter pr. husstand pr. uge
	120 liter pr. husstand pr. uge.

Beholdere til papir tømmes hver 4. uge, hvilket giver et opsamlingsvolumen til papir på 35 liter pr. husstand pr. uge.

5. Administrativ tid

Kommunen oplyser, at der anvendes 0,4 årsværk til sagsbehandling og driftsledelse af indsamlingsordninger og genbrugsplads. Derudover er der et forbrug på 0,4 årsværk til regnskabs- og bogholderifunktionen.

6. Borgerhenvendelser

Henvendelser ved manglende tømning skal ske til vognmanden, mens henvendelser vedr. affaldssystemet skal ske til kommunen.

Der var en del henvendelser til kommunen ved systemets indførelse. En del drejede sig om de nye arbejdsmiljøregler, som man samtidig indførte. Nogle få borgere ville ikke kompostere og afleverede deres hjemmekomposteringsbeholdere igen. Da man udarbejdede og husstandsomdelte "Affaldshåndbogen" i 1997 (og senere igen i revideret udgave 1999), faldt henvendelserne fra ca. 30 om ugen til 2-3 stykker. De sidste 2-3 stykker er fra folk, der har mistet affaldshåndbogen, eller henvendelser vedrørende tømning.

7. Tidligere system

Det nuværende volumenbaserede indsamlingssystem er indført i 1995. Tidligere anvendtes sækkestativ med 110 liter papirsække som opsamlingsmateriel. Sækkene blev indsamlet hver uge.

Der har været henteordning for papir siden 1990. I starten blev indsamlingen foretaget af frivillige organisationer, og der blev indsamlet både glas og papir. Som opsamlingsmateriel benyttedes 2 kasser à 30 liter. Indsamlingerne foregik i intervaller på omkring 8 til 12 uger.

I 1996 blev ordningen ændret til indsamling af papir alene hver 4. uge, stadig med to kasser ved hver husstand. I stedet for husstandsindsamling af glas blev der opsat containere (kuber).

I september 1997 blev det nuværende system med 140 liter beholdere og tømning hver 4. uge indført.

Der foretages ikke indsamling af organisk affald.
Kommunen udleverer hjemmekomposteringsbeholdere.

Organisk affald

Papir indsamles i henteordning ved husstandene.
Glas kan afleveres til containere (kuber).
Begge fraktioner kan endvidere afleveres på kommunens genbrugsplads.

Papir og glas

Storskrald kan afleveres på kommunens genbrugsplads.
De er muligt at få afhentet storskrald mod betaling.

Storskrald

Haveaffald kan afleveres på kommunens genbrugsplads.
Afbrænding af haveaffald er tilladt 100 meter fra byzone.

Haveaffald

Beskrivelse af ordninger

Bringeordning for glas

Glas og flasker indsamles i containere (kuber) opstillet 12 steder i kommunen. Dette svarer til 270 husstande pr. indsamlingssted. Glas og flasker kan ligeledes afleveres på genbrugspladsen. Medregnes genbrugspladsen, er der 249 husstande pr. opsamlingssted.

Genbrugsplads

Kommunens genbrugsplads blev åbnet i 1991.

På genbrugspladsen kan følgende fraktioner afleveres:

	brændbart
	bygge- og anlægsaffald
	elektronik
	farligt affald
	glas
	ikke-brændbart
	jern og metal
	haveaffald
	aviser
	pap
	blandet papir
	tekstiler
	dæk
	kølemøbler
	hård pvc.

Erhvervsvirksomheder kan i begrænset omfang benytte genbrugspladsen. Pladsens personale kan dog afvise affald, hvis de skønner, at mængderne er for store.

Fra 2000 indføres et gebyr for erhvervsaffald.

Genbrugspladsen er bemandet.

Genbrugspladsens åbningstider

Afhentning af storskrald mod betaling

Det er muligt mod betaling at få afhentet storskrald ved husstanden. Afhentningen skal bestilles. Betalingen dækker de faktiske omkostninger ved ordningen. Ordningen bruges meget lidt.

9. Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne fremgår af kommunens "Affaldshåndbog".

Sorteringskriterierne for husstandsindsamlet papir er:

Aviser, reklamer, blade, indpakningspapir, kopipapir og printerpapir.

Skraldemanden vurderer i forbindelse med tømning af papircontainerne, om der er pap i papiret, og om der i øvrigt er sorteret korrekt. Hvis ikke sorteringen er korrekt, afleveres brochuren "Det rigtige papir på det rette sted".

Sorteringskriterier for udvalgte fraktioner, der afleveres på genbrugspladsen, er:

Rene og tørre aviser.

Aviser

Papkasser og bølgepap.

Pap

Ugeblade, glittet papir, reklamer, telefonbøger fra 1998 og frem.

Blandet papir

Rene og tomme flasker og glas.

Flasker og glas

10. Informationsmateriale

	Affaldshåndbog 1999 - husstandsomdelt.
	Din håndbog om kompost. Udarbejdet i samarbejde med I/S Fasan, 1999 - husstandsomdelt.
	Hvad skal der ske med affaldet i Suså kommune? Marts 2000.
	Det rigtige papir på det rette sted, 1999.
	Sortering og aflevering af elektronikaffald fra private, 1999 - husstandsomdelt.
	Væk med gulerødderne. Udarbejdet i samarbejde med I/S Fasan, 2000.
	www.susaa-affald21.dk. Hjemmeside med information og debatforum. 2000

Der foretages løbende information i lokalavisen under "Kommunen informerer".

Ældre informationsmateriale

Følgende materiale blev brugt ved systemets indførelse:

	Grundlag for renovationsordningen, 1994.
	Komposter dit affald før din nabo, 1995, revideret i 1998.
	Vælg beholder før din nabo, 1995.
	Sorter dit affald før din nabo, 1995.
	Rent Suså - en fælles indsats, 1995.

Derudover:

	En skolekampagne, 1-6 klasse. Udgivet af I/S Fasan, 2000.
	Affaldshåndbogen, 1997.

Kommunen prioriterer information til borgerne meget højt. Alt materiale er husstandsomdelt. Endvidere annonceres der løbende i lokalavisen. Der bruges ca. 50 kr. om året pr. husstand til information.

11. Kommunens demografi

Indbyggertallet i Suså Kommune var pr. 1. januar 1999 8.002.⁴¹

Der er 5 bymæssige bebyggelser i kommunen (>200 indbyggere), hvoraf 3 har flere end 1.000 indbyggere. Byerne og deres indbyggertal fremgår af nedenstående:

Fordeling på boligtyper pr. 1. januar 1999 fremgår af nedenstående:

Antallet af husstande i egentlige boliger (beboede boliger) udgjorde 3.238, svarende til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,47 personer.

12. Øvrigt

I 2000 er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse "Hvad skal der ske med affaldet i Suså Kommune".

13. Affaldsselskab

Suså kommune indgår i affaldsselskabet I/S Fasan.

	Regulativ for husholdningsaffald, 1997.
	Regulativ for håndtering og bortskaffelse af affald fra elektriske og elektroniske produkter fra private, 1999.
	Takstblad for 1999 og 2000.

15. Mængder

Restaffald

Indsamling af restaffald omfatter også dagrenovationslignende affald fra erhverv. Mængden fra erhverv kendes ikke, men kommunen vurderer mængderne fra erhverv til at være 5-7% den samlede mængde.

Mængden af hjemmekomposteret vegetabilsk dagrenovation vurderes af Suså Kommune til at udgøre ca. 320 tons pr. år eller 99 kg pr. husstand pr. år. Vurderingen baserer sig dels på spørgeskemaundersøgelsen "Hvad skal der ske med affaldet i Suså Kommune", gennemført i 2000, dels på telefoninterview gennemført af I/S Fasan maj 2000.

Spørgeskemaundersøgelsen "Hvad skal der ske med affaldet i Suså Kommune" viser, at 93% af de adspurgte hjemmekomposterer det organiske vegetabilske affald, 81% svarer, at de hjemmekomposterer det meste eller alt.

Papir og pap fordelt på fraktioner og indsamlingsordninger (mængder i tons)

Glas fordelt på indsamlingsordninger (mængder i tons)

Storskrald opdelt i fraktioner. Mængder er angivet i tons

1.8 Nørre Alslev Kommune (Storstrøms amt)
Nedslag i renovationsgebyr ved hjemmekompostering

1. Generelt om indsamlingssystemet

Nedslag for hjemmekompostering er indført i 1995. Kommunen yder nedslag i renovationstaksten, hvis man køber en hjemmekomposteringsbeholder gennem kommunen.

Muligheden er indført for samtlige kommunens boliger (enfamilie- og etageboliger). Der gives nedslag til ca. 900 husstande for hjemmekompostering.

Der indsamles restaffald, glas og papir. Der er ingen ordning for indsamling af organisk affald.

Restaffald indsamles i 110 liter plastsække, der afhentes hver uge (i sommerhusområder hver uge om sommeren og hver 4. uge om vinteren).

Indsamling af restaffald omfatter alle husstande i kommunen. Indsamling af restaffald omfatter også dagrenovationslignende affald fra erhverv.

Glas og papir indsamles skiftevis hver 14. dag. Hver husstand er udstyret med et udendørs genbrugsstativ. I fx etageboliger og tæt-lav bebyggelse kan der i stedet for affaldssække og genbrugsstativer opstilles containere til restaffald samt til papir og glas.

Glas kan endvidere afleveres i containere opstillet forskellige steder i kommunen. Desuden har kommunen en genbrugsplads, og der afhentes storskrald 4 gange om året.

2. Afregningssystemets opbygning

Renovationstaksten indeholder betaling for drift af kommunens øvrige affaldsordninger (genbrugsplads, afhentning af papir og glas, afhentning af storskrald, haveaffald mv.).

Det er kun, når man køber en komposteringsbeholder af kommunen, at man får et nedslag i renovationstaksten. Ca. 900 husstande har købt en komposteringsbeholder af kommunen. Nedslaget er på 200 kr. pr. år inkl. moms. Nedslaget har været uændret siden 1998.

Det er muligt for alle at have en container og afregne direkte med renovatøren. Benytter man denne ordning, skal man fortsat betale gebyr til kommunen til dækning af genbrugsordningen og storskralds- og haveaffaldsordningen. Det er især større boliger, der benytter denne ordning.

Renovationsgebyr mv. (inkl. moms)

Hvis man lejlighedsvist har mere behov for et større opsamlingsvolumen, er det muligt at købe en ekstra sæk til restaffald.

3. Opsamlingsmateriel

Restaffaldet indsamles i 110 liter plastsække med ugetømning. Papir og glas indsamles i kassetter i stativer med 14-dages tømning. Kassetterne er på 22 liter. Hver husstand har to kassetter, én til papir og én til glas. Ved enkelte etageboliger og tæt-lav bebyggelser er der opstillet 400 liter containere til papir og glas.

Sækkestativerne er grundejernes ejendom. Man kan vælge mellem at have 1 eller 2 stativer. Ca. 250 husstande har 2 stativer.

Der er endvidere mulighed for en containerløsning i stedet for at benytte sække som opsamlingsmateriel. Containerløsningen aftales direkte med vognmanden, der indsamler restaffald.

Kommunen sælger hjemmekomposteringsbeholdere til ca. 600 kr. inkl. moms. 900 husstande har benyttet denne mulighed og har herved opnået nedslag i renovationsgebyret. Når ikke flere har købt hjemmekomposteringsbeholdere, mener kommunen, at det skyldes for lidt information.

Der er mulighed for at købe ekstra sække.

4. Volumen pr. tidsenhed

Sække med restaffald afhentes hver uge, hvilket medfører et indsamlingsvolumen på 110 liter pr. husstand pr. uge for husstande, der har et sækkestativ.

250 husstande har to sækkestativer og dermed et opsamlingsvolumen på 220 liter pr. husstand pr. uge.

Papir og glas afhentes hver 14. dag, hvilket giver opsamlingsvoluminer for papir og glas på 11 liter pr. husstand pr. uge.

5. Administrativ tid

Kommunen vurderer, at der bruges 0,7 årsværk til at dække husholdningsaffaldsområdet.

6. Borgerhenvendelser

Alle henvendelser skal ske til kommunen. Der har langt overvejende været positive tilkendegivelser omkring systemet. Der har dog været enkelte, der var utilfredse med, at man ikke kunne få nedslag i renovationstaksten, når man anvendte sin egen hjemmekomposteringsbeholder, men kun hvis man købte en beholder af kommunen. Der føres ingen statistik over henvendelser. I dag omhandler langt de fleste henvendelser manglende tømning.

7. Tidligere system

Indsamlingssystemet for restaffald er det samme nu, som før der blev indført nedslag i renovationsgebyret ved hjemmekompostering. Der blev indført henteordning for papir og glas i 1995.

8. Ordninger for andet husholdningsaffald

Der er ingen indsamlingsordning for organisk affald. Kommunen sælger hjemmekomposteringsbeholdere og yder nedslag i renovationsgebyret til husstande, der har købt komposteringsbeholder.

Organisk affald

Glas og papir indsamles fra husstande hver 14. dag i fast materiel.
Glas kan endvidere afleveres i glascontainere opstillet i kommunen. Endelig kan glas og papir afleveres på kommunens genbrugsplads.

Papir og glas

Storskrald kan afleveres på kommunens genbrugsplads.
Endvidere er der henteordning for storskrald 4 gange årligt.

Storskrald

Haveaffald kan afleveres på kommunens genbrugspla
Afbrænding af haveaffald er tilladt i kommunen.

Haveaffald

Beskrivelse af ordninger

Henteordning for glas og papir

Papir og glas indsamles fra husstande. Som opsamlingsmateriel benyttes 2 kassetter på hver 22 liter. Indsamlingen af papir og glas foregår skiftevis hver 14. dag sammen med indsamlingen af restaffald. De renovationsvogne, der anvendes i Nørre Alslev Kommune, har to rum til opsamling af affald. Et stort rum, der benyttes til restaffald, og et mindre rum, som skiftevis benyttes til papir og glas.

Bringeordning for glas

Der er opstillet 8 containere i kommunen, hvilket giver en tæthed på 512 husstande pr. opstillingssted. Inklusive genbrugspladsen er tætheden 455 husstande pr. opstillingssted.

Henteordning for storskrald

Kommunen husstandsindsamler storskrald 4 gange om året efter bestilling. Ruterne annonceres i den lokale ugeavis.

Der medtages højst 5 enheder pr. husstand. Hver enhed må højst veje 25 kg og være 1 meter lang og 0,5 meter i diameter.

Genbrugsplads

Der findes en genbrugsplads i kommunen. Genbrugspladsen er bemandet, men der er ingen kontrol med, hvem der benytter genbrugspladsen.

På genbrugspladsen kan følgende fraktioner afleveres:

	stort brændbart til neddeling
	blandet affald til sortering
	bygge- og anlægsaffald
	elektronik
	olie- og kemikalieaffald
	glas
	ikke-brændbart
	jern og metal
	haveaffald
	aviser og ugeblade
	pap
	lysstofrør
	dæk
	hård pvc
	blød pvc
	sorteret affald til deponi
	ren jord
	stenfyld, brugbart
	stenfyld, usorteret
	EE-affald.

Mindre erhvervsvirksomheder har adgang til genbrugspladsen.

Genbrugspladsens åbningstider

9. Sorteringskriterier

De husstandsindsamlede fraktioner skal sorteres efter følgende kriterier:

Papir Tørre aviser og ugeblade, reklamer samt rent og tørt kontorpapir.

Glas Rengjorte emballageglas, vinflasker og lign.

10. Informationsmateriale

Der informeres ugentligt i Nordfalsters Avis under "Kommunen informerer".

Desuden er følgende materiale udarbejdet:

	Information om Nørre Alslev Kommunes renovationsordninger.
	Komposteringsvilkår.
	Renovation. Affaldsminimering, -sortering, -genbrug, -bortskaffelse.

11. Kommunens demografi

Indbyggertallet i Nørre Alslev Kommune var pr. 1. januar 1999 9.442⁴⁵.

Der er 6 bymæssige bebyggelser(>200 indbyggere) i kommunen, hvoraf Nørre Alslev og Eskildstrup har flere end 1.000 indbyggere. Byerne og deres indbyggertal fremgår af nedenstående:

Fordelingen på boligtyper pr. 1. januar 1999 fremgår af nedenstående:

Antallet af husstande i egentlige boliger (beboede boliger) udgjorde 4.094, svarende til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,31 personer.

12. Øvrigt

Drift af genbrugspladsen er sammen med storskraldsindsamling, indsamling af restaffald, indsamling af papir og glas i en henteordning samt tømning af glascontainere udliciteret til en vognmand. Vognmanden har alle indtægter ved salg af genbrugelige materialer.

13. Affaldsselskab

Nørre Alslev Kommune er med i affaldsselskabet Refa I/S.

	Regulativ for renovation, genbrugsplads mv., december 1999.
	Affaldsplan 1996-2007.
	Takstblad.

15. Mængder

I mængdeopgørelserne indgår dagrenovationslignende affald fra erhverv. Kommunen kender ikke antallet af virksomheder, der bidrager med affald, men vurderer, at der er tale om små mængder affald.

Papir og pap fordelt på indsamlingsordninger (mængder i tons)

Storskrald (mængder i tons)

1.9 Nørre Rangstrup Kommune (Sønderjyllands Amt) Referencekommune til Tinglev Kommune

1. Generelt om indsamlingssystemet

Der indsamles én fraktion, restaffald. Der er ingen selvstændig ordning for organisk affald. Indsamlingen foretages hver 14. dag. Det nuværende system med 14-dages tømning blev indført pr. 1. januar 1997.

Der benyttes 2-hjulede beholdere eller 4-hjulede containere til opsamling af affaldet. Hver husstand vælger selv størrelse af beholder ud fra behov.

Indsamlingssystemet omfatter alle husstande i kommunen, også beboelse på landbrugsejendomme og i sommerhuse, ligesom erhverv er omfattet.

Det er tilladt at hjemmekompostere den vegetabilske del af det organiske affald, og hjemmekomposteringsbeholdere kan købes gennem kommunen til indkøbspris.

Papir og glas kan afleveres til opstillede containere og til kommunens 5 genbrugspladser. Der er endvidere indsamling af papir, pap og glas gennem frivillige organisationer. Kommunen har 5 genbrugspladser.

2. Afregningssystemets opbygning

Renovationsgebyret er opdelt i et tømningsgebyr, der dækker udgifterne til tømning og bortskaffelse af restaffald, og et miljøgebyr, der dækker øvrige udgifter, herunder drift af genbrugspladser, losseplads, farligt affald og administration.

Renovationsgebyr (inkl. moms)

I forbindelse med at kommunen overgik til 14-dages tømning i 1997, blev en frivillig sommertømningsordning indført. Ordningen består i, at affaldet afhentes hver uge i perioden juni til august. Det er valgfrit at tilmelde sig sommertømning. Sommertømning koster i størrelsesordenen 100 til 200 kr., afhængigt af hvilken størrelse beholder der anvendes.

Muligheden for afhentning af ekstra sæk blev indført pr. 1. januar 2000.

Borgerne skal købe indsamlingsmateriel af kommunen. Det er ligeledes muligt at købe hjemmekomposteringsbeholdere. Priserne fremgår af nedenstående.

Priser på opsamlingsmateriel og hjemmekomposteringsbeholder (inkl. moms)

3. Opsamlingsmateriel

Til opsamling af restfraktionen benyttes 2-hjulede plastbeholdere og 4-hjulede containere. Hver husstand vælger selv, hvor stor en beholder eller container der skal benyttes. De tilgængelige størrelser fremgår af ovenstående.

Opsamlingsmateriellet ejes af borgerne. Det er muligt at ombytte beholdere eller containere til en anden størrelse. Når der ombyttes til en større og dyrere beholder eller container, skal differencen betales. Ønsker man at skifte til en mindre og billigere beholder, bliver differencen ikke udbetalt. Muligheden for ombytning bliver benyttet. Der byttes både til mindre og til større beholdere. Kommunen har ikke opgjort omfanget af ombytninger.

Husstande i byzone skal selv sætte beholderne frem til skel på tømningsdagen og selv returnere beholderne til standplads efter tømning. I landzone bliver beholderne afhentet og returneret til standplads efter tømning, hvis adgangsforholdene er i orden. Er adgangsforholdene ikke i orden, skal også husstande i landzone selv fremsætte og returnere beholdere i forbindelse med tømning. Der er dispensationsmulighed for ældre og handicappede.

4. Volumen pr. tidsenhed

Indsamling af restaffald foretages hver 14. dag (bortset fra sommerperioden juni-august, hvor indsamling kan foretages hver uge mod ekstra betaling). De resulterende opsamlingsvoluminer fremgår af nedenstående. Antallet af beholdere i de størrelser, der var i brug ultimo 1999 fremgår ligeledes:

5. Administrativ tid

Til husholdningsaffaldsområdet anvendes 0,8-1 mandeår til planlægning og administration. Et mandeår regnes i Nørre Rangstrup Kommune til 1.650 timer. Dette medfører, at der anvendes 990-1.155 timer pr. år til planlægning og administration.

6. Borgerhenvendelser

Borgerne skal kontakte kommunen ved uregelmæssigheder, klager og lignende vedrørende indsamling af affald. Der foretages ikke registrering af henvendelser, men Nørre Rangstrup Kommune skønner, at der modtages i gennemsnit ca. 10 henvendelse om ugen.

7. Tidligere system

Den nuværende ordning har fungeret siden 1. januar 1997. Før 1997 foregik indsamling af restaffald 1 gang pr. uge, og der blev benyttet sækkestativ med papirsække og i mindre omfang 120 liter beholdere og 360 liter beholdere til opsamling af restaffald.

Der indsamles ikke organisk affald.
Det er tilladt at hjemmekompostere. Kommunen opfordrer borgere til dette og sælger hjemmekomposteringsbeholdere.

Papir og glas kan afleveres i opstillede containere eller til kommunens 5 genbrugspladser.
Der er endvidere henteordning gennem frivillige organisationer. Denne ordning dækker imidlertid ikke hele kommunen.

	Organisk affald
	Papir og glas

Storskrald Storskrald kan afleveres på kommunens 5 genbrugspladser.

Haveaffald Haveaffald kan afleveres på kommunens 5 genbrugspladser. Afbrænding af haveaffald er tilladt.

Farligt affald Farligt affald kan afleveres på kommunens modtageplads for farligt affald.

Bringeordning for papir og glas

Der er opsat 12 containere (kuber) til flasker og glas, 11 på 2,5 m³ og 1 på 1,5 m³. Til indsamling af papir er der opsat 3 containere (kuber) på hver 2,5 m³. Affaldsselskabet, Affaldsregion Nord I/S, har opstillet kuberne og står for tømning af dem.

Henteordning gennem frivillige organisationer

Der er henteordning, hvor frivillige organisationer (spejdere) hver måned indsamler papir, pap og flasker ved husstandene. Indsamlingerne dækker ikke hele kommunen. De frivillige organisationer (spejdere) planlægger selv indsamlingsarbejdet. Papir og pap indsamlet af spejderne afleveres hos Affaldsregion Nord I/S. Spejderne modtog pr. 1. juni 1999 290 kr. pr. ton. Affaldsregion Nord I/S har indtil marts 1998 betalt spejderne 10 øre pr. engangsflaske.

Genbrugspladser

Der er 5 bemandede genbrugspladser i kommunen.

På genbrugspladserne kan følgende fraktioner afleveres:

	papir
	flasker og glas
	pap
	haveaffald
	hård plast
	plastfolie
	affaldstræ
	diverse brændbart
	ikke-brændbart
	brokker
	elektronikskrot
	jern og metal
	lysstofrør
	brugsting
	batterier, almindelige (bilbatterier kan afleveres på Materielgården)
	tøj og sko
	planglas (kun på de to største genbrugspladser).

Genbrugspladsernes Åbningstider

Besøgstal i alt

Pr. 1. juni 1999 er indført en erhvervsordning, der medfører, at erhverv kan aflevere mindre mængder genbrugelige materialer på kommunens 2 største genbrugspladser. Erhvervsvirksomheder kan for 1.000 kr. ekskl. moms købe et klippekort med 26 klip, der giver adgang til at aflevere materialer på genbrugspladserne i en størrelsesorden, der svarer til, hvad der kan være på en almindelig trailer. Ordningen er en forsøgsordning, der vil blive evalueret ultimo 2000.

Tidligere kunne erhvervsvirksomheder benytte alle 5 genbrugspladser mod betaling (vægten af det afleverede materiale blev skønnet). I øvrigt henvises affald fra erhverv til erhvervscontainerpladsen i Vojens. Kommunen skønner, at under 10% af det modtagne affald på pladserne stammer fra erhverv. Ved hvert besøg må der ikke medbringes mere end, hvad der kan være på en almindelig trailer.

Modtagestation for farligt affald

Der findes endvidere én modtagestation for farligt affald i forbindelse med materielgården. Her kan borgerne aflevere farligt affald. Åbningstiderne er hver fredag kl. 7-12 samt 1. torsdag i måneden kl. 13-17.

9. Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne er beskrevet i "Affaldskalenderen"

Papir Aviser, ugeblade og reklamer.

Pap Papkasser, bølgepap, æggebakker og paprør.

Glas Vinflasker, saftflasker og konservesglas (gerne med låg).

10. Informationsmateriale

Der udsendes årligt en affaldskalender til alle husstande. Kalenderen udarbejdes i samarbejde mellem affaldsselskabet Affaldsregion Nord I/S og kommunen. Der er blevet udarbejdet affaldskalendere hvert år siden 1995. Der er i 2000 for første gang medsendt et følgebrev til affaldskalenderen.

Der annonceres om genbrugspladsernes åbningstider, ændringer vedr. indsamlingen m.m. på kommunens side i den lokale ugeavis.

I forbindelse med ændringen af renovationsordning i 1997 blev der afleveret løbesedler med information i låget på alle containere og beholdere, og samtidig blev der annonceret i lokalaviser. Endvidere blev der udsendt information om kommunens nye renovationsordning til sommerhusejere i Arrild Ferie by.

Gennem affaldsselskabet Affaldsregion Nord I/S blev der i hele affaldsselskabets område gennemført en kampagne med start i uge 19 2000. Formålet med kampagnen var at øge bevidstheden om affald og især om sortering. I første uge blev der placeret en løbeseddel i låget på samtlige containere og beholdere i hele kommunen. Løbesedlen informerer om, hvad der bør afleveres i restaffald, og hvad man bør aflevere andre steder, dvs. en sorteringsvejledning. I den følgende uge blev der omdelt en folder med genbrugsråd, og ugen efter blev der sat et klistermærke på containere og beholdere ved samtlige husstande i kommunen. Klistermærket skal minde om, at affaldet skal sorteres. Gennem hele perioden var der tegneseriestriber om affald i lokalaviserne.

11. Kommunens demografi

Indbyggertallet i Nørre Rangstrup Kommune var pr. 1. januar 1999 9.843⁵⁰.

Der er 5 bymæssige bebyggelser (>200 indbyggere) i kommunen, hvoraf Agerskov St. og Toftlund har flere end 1.000 indbyggere. Byerne og deres indbyggertal fremgår af nedenstående:

Fordeling på boligtyper pr. 1. januar 1999 fremgår af nedenstående:

Antallet af husstande i egentlige boliger (beboede boliger) udgjorde 3.939, svarende til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,48 personer.

12. Øvrigt

Kommunen overvejer at indføre vægtbaseret indsamlingssystem for restaffald.

Kommunen overvejer også at indføre en henteordning for det genbrugelige affald og storskrald. I den forbindelse overvejes at nedlægge 3-4 af genbrugspladserne. Det overvejes desuden at etablere modtagestationer for farligt affald.

I forbindelse med indførelse af indsamling af restaffald hver 14. dag i 1997 gennemførte kommunen en kampagne, hvor man opfordrede borgerne til at hjemmekompostere. I forbindelse med denne opfordring solgte kommunen 350 hjemmekomposteringsbeholdere. Primo 1998 havde kommunen solgt yderligere 26 hjemmekomposteringsbeholdere og primo 1999 endnu 7, svarende til i alt 383 hjemmekomposteringsbeholdere.

I "Kalender om affald 2000" med følgebrev opfordres borgerne til at hjemmekompostere, og enkelte har ifølge kommunen købt hjemmekomposteringsbeholder på baggrund heraf.

13. Affaldsselskab

Nørre Rangstrup Kommune indgår i affaldsselskabet Affaldsregion Nord I/S.

	Regulativ for husholdningsaffald i Nørre Rangstrup Kommune, 1. januar 1997 (sidste tillæg 1. december 1999).
	Hovedoversigt over kommunens indsamlingsordninger.
	Takstblad for Nørre Rangstrup Kommune, revideret 1. marts 2000.
	Takster gældende pr. 1. januar 2000. Affaldsregion Nord I/S, december 1999.

15. Mængder

Indsamlingen af restaffald omfatter også dagrenovationslignende affald fra erhverv. I mængdeopgørelserne indgår dagrenovationslignende affald fra ca. 100 erhvervsvirksomheder og institutioner.

Papir og pap fordelt på indsamlingsordninger (mængder i tons)

Glas fordelt på indsamlingsordninger (mængder i tons)

storskrald (mængder i tons)

1.10 Høng Kommune (Vestsjællands Amt)
Referencekommune til Nørre Snede Kommune

1. Generelt om indsamlingssystemet

Der afhentes restaffald fra alle husstande hver anden uge. Endvidere er der henteordning for organisk (vegetabilsk) affald hver anden uge fra husstande i byerne Høng og Sæby. Det organiske affald behandles på Høng komposteringsanlæg, som er et lavteknologisk anlæg, der kun modtager vegetabilsk affald.

Indsamlingssystemet er gældende for alle husstand i kommunen samt for erhverv og institutioner.

Det er tilladt at hjemmekompostere den vegetabilske del af affaldet, og kommunen opfordrer borgerne til at gøre dette. De husstande, der ikke er omfattet af indsamling af den organiske fraktion, kan få udleveret gratis hjemmekomposteringsbeholder gennem kommunen. Ca. 80% af de husstande, der ikke er omfattet af indsamling af organisk affald, har modtaget en hjemmekomposteringsbeholder.

Papir og glas indsamles 4 gange årligt i henteordning gennem frivillige organisationer. Der er endvidere mulighed for at bringe glas til containere. Desuden findes der en genbrugsplads i kommunen.

2. Afregningssystemets opbygning

Renovationsgebyret er opbygget som et fast gebyr. Man betaler det samme, uanset hvilken ordning man er tilknyttet.

Renovationsgebyr (inkl. moms)

Der er mulighed for at have to beholdere mod at betale dobbelt renovationsgebyr. Alle ejendomme inkl. erhverv og institutioner skal være tilsluttet med mindst én enhed (svarende til en beholder); institutioner har typisk flere, fx 10 enheder.

For private husstande er brug af genbrugspladsen inkluderet i renovationsgebyret. Erhverv havde før den 1. januar 2000 officielt ikke adgang til pladsen. Fra den 1. januar 2000 er dette ændret, og erhverv kan benytte genbrugspladsen. Betaling for at benytte pladsen er også for erhverv obligatorisk, og det foregår over ejendomsskattebilletten. Prisen er 675 kr. ekskl. moms, svarende til 844 kr. inkl. moms i 2000 a conto.

Husstande i Høng og Sæby, der er tilsluttet indsamling af organisk fraktion, kan ikke få udleveret gratis hjemmekomposteringsbeholdere.

3. Opsamlingsmateriel

Der benyttes 240 liter 2-hjulede beholdere til opsamling af restaffaldet og 110 liter 2-hjulede beholdere til opsamling af det organiske (vegetabilske) affald. Beholderne hentes fra og bringes til standplads, forudsat adgangsforholdene følger regulativets bestemmelser. Hvis adgangsforholdene ikke er i orden, skal borgerne selv stille beholderen frem til tømning, hvilket mange benytter sig af. Kommunen ejer beholderne, som stilles til rådighed for borgerne.

I nogle boligforeninger, etageejendomme og tæt-lav bebyggelse er det ikke muligt at leve op til renovationsregulativets krav om placering af beholdere ved afhentning. Et af kravene er, at beholdere ikke må være opstillet længere end 20 meter fra offentlig vej. Der anvendes skakte i nogle af de pågældende boligforeninger. I disse boligforeninger benyttes sække i stativer. Sækkene bringes til fælles containere. Det er boligforeningens personale, der udfører dette arbejde, men arbejdet betales af kommunen. Containerne tømmes gennem den kommunale affaldsindsamling. Der er i alt 430 sækkeenheder i brug i disse boligforeninger. En sækkeenhed svarer til en boligenhed.

Der er i alt 3.956 enheder (beholdere) i hele kommunen. Heraf er 10 stk. tilknyttet sommerhuse og ca. 200 er tilknyttet erhverv. Der er 3.357 egentlige boliger i kommunen, dvs. at ca. 400 boliger har en ekstra beholder.

De husstande, der er omfattet af indsamling af organisk affald, får udleveret papirposer til opsamling af dette affald i køkkenet. Tidligere blev der udleveret poser svarende til en pose pr. dag, men det viste sig at være unødigt mange. I dag viser borgerne, at de ønsker flere poser ved at placere en pose i containerens låg i forbindelse med afhentning af affald. Ved afhentning af affald lægger renovationsfolkene en ny rulle poser i beholderen. Der anvendes gennemsnitligt godt 50 poser pr. husstand pr. år.

4. Volumen pr. tidsenhed

Restaffaldet afhentes hver anden uge. Dette medfører et opsamlingsvolumen på 120 liter til restaffald pr. husstand pr. uge i enfamilieboliger, uanset om husstandene er omfattet af indsamling af organisk affald til central kompostering eller ikke.

Organisk (vegetabilsk) affald indsamles ligeledes hver anden uge. Dette medfører et opsamlingsvolumen på 55 liter pr. husstand pr. uge til den organiske (vegetabilske) fraktion.

5. Administrativ tid

For hele renovationsområdet (inkl. erhverv, men dog hovedsageligt husholdningsaffald) skønner kommunen, at personaleforbruget til administration er 0,4 mandeår à godt 1.700 timer. Dvs. at kommunen anslår forbruget af administrationstid til at være 425 timer pr. år.

6. Borgerhenvendelser

Der foretages ikke registreringer af henvendelser og klager vedrørende husholdningsaffaldet. Kommunen vurderer, at der er 1-2 henvendelser pr. uge.

7. Tidligere system

Indsamling af organisk affald blev indført 1. januar 1987. I 1990 gik man over til beholdere i stedet for sækkesystem med papirsække i stativer. Samtidig ændredes tømningsfrekvensen fra ugetømning til 14-dages tømning.

I byerne Høng og Sæby indsamles den vegetabilske del af det organisk affald.
I resten af kommunen opfordres borgerne til at hjemmekompostere og kommunen udleverer gratis hjemmekomposteringsbeholdere.

Organisk affald

Papir og glas indsamles ved husstande af frivillige organisationer 4 gange årligt.
Glas kan endvidere afleveres i containere (kuber) rundt om i kommunen.
Både papir og glas kan afleveres på kommunens genbrugsplads.

Papir og glas

Storskrald kan afleveres på kommunens genbrugsplads.
Der er yderligere mulighed for at aflevere storskrald i forbindelse med indsamling af restaffald én gang pr. måned ordningen benyttes i praksis ikke.

	Storskrald
	Haveaffald Haveaffald kan afleveres på genbrugspladsen og til indsamling af storskrald og haveaffald. I byerne Høng og Sæby kan man endvidere aflevere haveaffald i forbindelse med indsamling af organisk affald. Afbrænding af mindre mængder haveaffald er tilladt.

Beskrivelse af ordninger

Indsamling gennem frivillige organisationer

Der er en henteordning gennem frivillige organisationer i hele kommunen for papir og glas 4 gange årligt. Der indsamles aviser og blandet papir samt flasker og glas. Det indsamlede papir og glas afleveres på genbrugspladserne. Mængderne indgår derfor som en del af de samlede mængder fra genbrugspladsen.

Bringeordning for glas

Der er opstillet 15 containere (kuber) (ca. 2,5 m³) i kommunen til opsamling af glas og flasker. Kommunen ejer og vedligeholder kuberne, mens ordningen administreres af frivillige organisationer. De frivillige organisationer står for tømning af kuber og sortering af glas i flasker, klart glas og skår. Der er opbygget et løftesystem, så selve kuben løftes, mens bunden bliver stående, og flasker og glas flyder ud til siderne. Glas og flasker håndsorteres herfra og afleveres efterfølgende på genbrugspladserne. Skår fejes op og sendes til deponi.

Frivillige organisationer modtager penge for glas fra kommunen. Glas afregnes med 35 øre pr. flaske eller glas fra Høng by, og 45 øre pr. flaske eller glas fra landområderne.

Henteordning for haveaffald og storskrald

Ved første månedlige afhentningsdag for restaffald i landdistrikter (dvs. inkl. organisk affald) er der mulighed for at aflevere haveaffald og storskrald. Haveaffald og storskrald skal placeres ved skel mod vej senest klokken 6.00 på afhentningsdagen og medtages af renovationsvognen ved indsamling af restfraktion.

Der må maksimalt fremlægges 75 kg storskrald, og hver enhed må ikke overstige 15 kg. Denne ordning stammer fra før, der blev etableret en genbrugsplads. Den fungerer stadig, men benyttes i praksis ikke.

I byerne Høng og Sæby, hvor der er en anden ordning for haveaffald, indsamles haveaffald i papirsække. Hver husstand i Høng og Sæby må aflevere 3 sække pr. måned. Sækkene stilles ligeledes til afhentning ved skel. Haveaffald kan stilles frem til afhentning på indsamlingsdage for organisk affald. Ved afhentning af sække med haveaffald afleverer renovationsfolkene et tilsvarende antal nye sække. Hver sæk må maks. veje 15 kg, og der må således maks. afleveres 45 kg pr. husstand pr. måned.

Genbrugsplads

Der findes én genbrugsplads, hvor forskellige fraktioner affald kan afleveres. Affaldet skal være sorteret i følgende hovedkategorier⁵⁴:

Aviser, ugeblade, pap, glas, jern, murbrokker, beton og sten, grene, haveaffald, hårde hvidevarer, tøj og sko.

Affald til genanvendelse

Affald til specialbehandling Miljøfarligt affald, batterier.

Brændbart affald på max. 1 x 0,5 x 0,5 m, massive ting på max. 1 x 0,1 x 0,1 m, ting i endeløse baner maks. 2 m.

Affald til forbrænding

Affald til deponering Affald, der ikke brændes eller genbruges.

Gebyr for anvendelse af genbrugspladsen indgår i det obligatoriske renovationsgebyr. Indtil 1. januar 2000 kunne erhverv officielt ikke benytte genbrugspladsen.

Haveaffald, der bliver afleveret på genbrugspladsen, sendes til Høng Kompostanlæg. Private kan vælge at aflevere deres haveaffald direkte til Høng Kompostanlæg.

Farligt affald kan yderligere afleveres ved en årlig indsamling, der annonceres i den lokale ugeavis.

Genbrugspladsens åbningstider

9. Sorteringskriterier

Der er udleveret en grøn folder, Små poser til "grønt affald", der omhandler indsamlingen af vegetabilsk affald fra byerne.

Affald fra køkkenhave.
Blomster (uden potte).
Frugt- og grønsagsrester (rå såvel som kogte).
Græsafklip.
Grønsagsskræller og -toppe.
Haveaffald (uden sten og jord).
Hækafklip, løv og kviste.
Papirposer og grønne sække, som de udleverede.
Pyntegrønt, kranse og juletræer (uden pynt).
Teblade og kaffegrums med filter.

Organisk affald (til indsamling i byerne Høng og Sæby)

Papir indsamles i to fraktioner:

Aviser Dagblade, ugeaviser, reklamer trykt på avispapir.

Blandet papir Ugeblade, reklamer, rent papir.

10. Informationsmateriale

Følgende materiale udsendes årligt til samtlige husstande. Tilflyttere modtager:

Familiens Genbrugshæfte - en affaldsvejviser. Høng Kommune & I/S KAVO. Udleveres sammen med Mostrups Vejviser.

Øvrigt informationsmateriale udsendes efter behov i samarbejde med I/S KAVO. Der er ikke faste tidsperioder. Følgende materialer er tidligere udsendt:

	Små poser til "grønt affald". Høng Kommune, Teknisk Forvaltning.
	Affald er guld. Sådan får du kompost ud af dit affald. Høng Kommune og I/S KAVO.
	Hjælp din skraldemand. Information fra Høng Kommune.
	Elektronikaffald skal genbruges. I/S KAVO.

Nytilflyttere til byerne Høng og Sæby modtager endvidere folderen: Små poser til "grønt affald".

11. Kommunens demografi

Indbyggertallet i Høng Kommune var pr. 1. januar 1999 8.171.⁵⁵

Der er 4 bymæssige bebyggelser(>200 indbyggere) i kommunen, hvoraf kun Høng by har flere end 1.000 indbyggere. Byerne og deres indbyggertal fremgår af nedenstående:

Fordelingen på boligtyper pr. 1. januar 1999 fremgår af nedenstående:

Antallet af husstande i egentlige boliger (beboede boliger) udgjorde 3.357, svarende til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,43 personer.

12. Øvrigt

Affaldsselskabet I/S KAVO arbejder på at indføre gebyr for erhvervs mulighed for at benytte genbrugspladser. Der er nedsat en arbejdsgruppe omkring dette.

13. Affaldsselskab

Høng Kommune indgår i affaldsselskabet I/S KAVO.

14. Materiale om indsamlingssystemet

	Høng Kommune Renovationsregulativ. Høng Kommune, 1997.
	Regulativ for afbrænding af haveaffald, 20. september 1994.
	Takstblade for Høng Kommune for 1997, 1998, 1999 og 2000.
	Notat omkring opgørelse over indsamlede/indleverede mængder aviser, pap og papir i Høng Kommune, februar 2000.

15. Mængder

Der er ikke i opgørelserne korrigeret for dagrenovationslignende affald fra erhverv.

Mængderne af affald fra genbrugspladsen stammer primært fra private husstande, men det skønnes, at mængderne indeholder affald fra maks. 50 virksomheder (erhverv og institutioner). Fra 1. januar 2000 er det i modsætning til tidligere tilladt for erhverv at aflevere affald på genbrugspladsen.

Kun husstande i byerne Høng og Sæby (ca. 1.685 husstande) er tilsluttet indsamling af organisk affald. Nedenfor vises mængder i kg pr. husstand, når det indsamlede organiske affald fordeles på 1.685 husstande. De 1.685 husstande er beregnet ud fra, at der er 3.725 og 371 indbyggere i hhv. Høng og Sæby og en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,43 personer.

Organisk affald fordelt på husstande tilsluttet indsamling af organisk affald (mængder i kg pr. husstand)

Ca. 800 husstande har fået udleveret hjemmekomposteringsbeholdere. Kommunen skønner, at der hjemmekomposteres ca. 200 kg pr. husstand pr. år.

Storskrald (mængder i tons)

1.11 Thisted Kommune (Viborg Amt)
Referencekommune til Lemvig Kommune

1. Generelt om indsamlingssystemet

Der indsamles én fraktion; restaffald. Som opsamlingsmateriel benyttes stativer med papirsække. Restaffaldet indsamles i papirsække 1 gang ugentligt.

Renovationsordningen omfatter alle hustande samt sommerhuse og erhverv med dagrenovationslignende affald.

Det er tilladt at hjemmekompostere den vegetabilske del af den organiske fraktion, men kommunen har ikke gjort nogle tiltag for at fremme dette.

Papir og glas kan afleveres i containere og kuber opstillet i kommunen. Frivillige organisationer foretager husstandsindsamling af papir. Kommunen har henteordning for storskrald, hvor også papir og glas kan afleveres. Endelig har kommunen én genbrugsplads.

2. Afregningssystemets opbygning

Renovationsgebyret er opbygget som et fast gebyr. Et ikke kendt antal husstande er tilmeldt to ugentlige tømninger; de betaler dobbelt renovationsgebyr.

Renovationsgebyr (kr. inkl. moms)

Mangler en husstand ved enkelte lejligheder kapacitet i beholderen, er det muligt at købe ekstra sække. Prisen er 12,50 kr. inkl. moms pr. sæk.

Der er en specialordning for dagplejemødre, som kan søge om tilladelse til at benytte 2-hjulede beholdere (120-130-140 liter) til restaffald. Dagplejemødre, der benytter beholdere, betaler ikke samme renovationsgebyr som andre husstande (se ovenstående oversigt).

I stedet for at være tilsluttet det almindelige indsamlingssystem for restaffald kan landbrug vælge afhentning af restaffald 4 gange årligt. Prisen herfor er 593,75 kr. inkl. moms i 2000. I 2000 er der 120 landbrug tilsluttet denne ordning; antallet af tilsluttede landbrug er faldende.

3. Opsamlingsmateriel

Til opsamling af restaffald anvendes sækkestativer eller miljøstativer (træstativ til sække) med 110 liter papirsække. Dagplejemødre har mulighed for at benytte 2-hjulede beholdere i stedet for sække.

Ejendomme med flere lejligheder kan vælge antal af sække, dog mindst 1 sæk pr. 2 lejligheder. Ved etageboliger anvendes der både sække og beholdere. Opsamlingsmateriellets art afgør ejeren af etageboligerne.

Trådstativer og miljøstativer (træstativ til sække) er borgernes ejendom. 2-hjulede beholdere ejes af kommunen, mens containere ejes af renovatøren.

Sække og beholdere afhentes fra standplads i forbindelse med tømning.

Overfyldte sække afhentes ikke. Borgerne må selv sørge for at bringe overfyldte sække til forbrænding på I/S Kraftvarmeværk Thisted. Det koster ikke noget at aflevere de overfyldte sække.

4. Volumen pr. tidsenhed

Sækkene indsamles hver uge, hvilket giver et opsamlingsvolumen på 110 liter pr. hustand pr. uge for husstande i enfamilieboliger og minimum 55 liter pr. husstand pr. uge for husstande i etageboliger.

5. Administrativ tid

Der anvendes til planlægning og administration inden for området husholdningsaffald 1,5-2,0 mandeår. Et mandeår sættes i Thisted Kommune til 1.680 timer. Dvs. der bruges 2.500-3.400 timer til området.

6. Borgerhenvendelser

Ved uregelmæssigheder, klager og lignende vedr. indsamling af restaffald kan borgerne enten kontakte vognmanden eller kommunen.

Der foretages ikke registrering af henvendelser vedr. restaffald og husholdningsaffald, men kommunen skønner, at den modtager i gennemsnit ca. 7 henvendelser pr. dag. Heraf drejer 3-4 henvendelser sig om fx manglende tømning, mens de øvrige kan være henvendelser om køb af stativer, forespørgsler om indsamlingstidspunkt for storskrald etc. Der er flere henvendelser om sommeren end om vinteren (der er 1.407 sommerhuse i kommunen).

7. Tidligere system

Den nuværende ordning for dagrenovation har fungeret i 10 år (indført ca. 1989). Der har siden indførelse af den nuværende ordning kun været foretaget mindre justeringer på baggrund af ny lovgivning.

Storskraldsindsamlingen startede den 1. oktober 1990. Samtidig blev en lokal containerplads nedlagt. I august 1997 blev det muligt at afleverer køleskabe mv. til genbrugspladsen.

8. Ordninger for andet husholdningsaffald

Hjemmekompostering er tilladt, men kommunen opfordrer ikke borgerne til at kompostere og forestår ikke salg af hjemmekomposteringsbeholdere.

Organisk affald Der er ingen ordninger for organisk affald.

Desuden kan både papir og glas afleveres til husstandsindsamlingen for storskrald eller på kommunens genbrugsplads.

Papir og glas Papir og glas kan afleveres i centralt opstillede containere (kuber). Papir husstandsindsamles endvidere af frivillige organisationer.

Der foretages indsamling af storskrald 11 gange pr. år.
Storskrald kan endvidere afleveres på kommunens genbrugsplads.

	Storskrald og haveaffald
	Haveaffald Haveaffald kan afleveres på genbrugspladsen eller sammen med storskrald ved de 11 årlige husstandsindsamlinger. Afbrænding af haveaffald er tilladt.