| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald

6. Kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og referencekommuner

Indledningsvis skal der i dette kapitel, hvor forhold om gebyrdifferentierede indsamlingssystemer opridses og diskuteres, gøres opmærksom på, at det begrænsede antal kommuner, der er inddraget i projektet, gør, at der ikke er statistisk sikkerhed for de i projektet indhentede registreringer og opnåede resultater.

6.1 Metode

Projektet omfatter alene indsamlingssystemer, hvor differentieringen af renovationsgebyret omhandler restaffald (dagrenovation minus papir og glas), og hovedvægten er lagt på vægtbaserede indsamlingssystemer.

Projektet er gennemført ved at kombinere to forskellige metoder.

Projektet baserer sig dels på at sammenholde en række data fra kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer med data fra referencekommuner, og dels på en spørgeskemaundersøgelse.

I datadelen er der inddraget erfaringer fra 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer, 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer og 1 kommune, hvor der ydes et nedslag i renovationsafgiften, hvis husstandene hjemmekomposterer. Til hver af disse 8 kommuner er der udvalgt en referencekommune, der ikke har gebyrdifferentieret indsamlingssystem.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i 8 kommuner; henholdsvis i 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og i 3 referencekommuner.

Metoden har den styrke, at den på nogle områder giver oplysninger om den samme problematik fra 2 forskellige tilgangsvinkler, og at den samlet set giver mulighed for at belyse flere områder, end hvis kun én af metoderne blev anvendt.

Der er herved fremkommet 2 forskellige analyser, hvis resultater peger i samme retning. På trods af at begge analyser peger i retning af, at der kan registreres en mindre indsamlet mængde restaffald samt en større mængde indsamlet papir i de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de tilhørende referencekommuner, skal der tages en række forbehold for resultaterne, idet det viser sig, at denne forskel ikke alene skyldes afregning af restaffaldsfraktionen efter vægt.

6.2 Forbehold

I en spørgeskemaundersøgelse kan man kun registrere en selvrapporteret adfærd, som det ikke er muligt at kontrollere rigtigheden af. Da det i denne undersøgelse primært er forskellen mellem kommuner med og uden gebyrdifferentieret indsamlingssystem, der er genstand for interesse, er dette kun et problem, hvis der er en systematisk forskel i tilbøjelighed til unøjagtig rapportering mellem respondenterne fra de forskellige kommuner. Dette er der imidlertid ikke umiddelbart grund til at antage.

Metoden med at sammenholde data fra kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og referencekommuner er behæftet med den usikkerhed, der ligger i, at det ikke har været muligt at finde referencekommuner, der på alle områder er identiske med kommunen med gebyrdifferentieret indsamlingssystem.

Denne problematik er forsøgt afhjulpet ved at analysere flere kommuner af hver type og først og fremmest at lægge vægt på resultater fremkommet ved at sammenstille hele gruppen af fx kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer med gruppen af tilhørende referencekommuner. Herved kan det i vid udstrækning undgås at tilfældige forhold og målefejl knyttet til hver enkelt kommune påvirker resultaterne.

Derimod tager metoden ikke højde for, at der kan være uvedkommende forhold og målefejl, som er systematisk knyttet til én af de to kommunegrupper. Især kan følgende 4 forhold tænkes at bidrage til en systematisk skævhed i resultaterne:

1. Forskelle i kommunikation og informationsindsats.
   Der har specielt i forbindelse med indførelse af de vægtbaserede indsamlingssystemer været anvendt en massiv informationskampagne indeholdende forskellige informationsmedier herunder husstandsomdelt informationsmateriale, borgermøder, annoncer i ugeaviser og redaktionel omtale af de nye indsamlingssystemer. En eventuel effekt af en ekstraordinær informationsindsats kan ikke adskilles fra effekten af gebyrdifferentiering. Det er sandsynligt, at der er en synergieffekt mellem informationskampagner og økonomisk incitament.
2. Forskelle i indsamlingsordninger for genanvendelige materialer.
   Der kan være en tendens til, at indsamlingsordningerne for de genanvendelige materialer specielt i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer har et højere serviceniveau end de tilhørende referencekommuner. Der er ikke tale om en tættere opstilling af containere til opsamling af papir og glas, men der kan være andre mindre kvantificerbare forskelle, herunder mulighed for at aflevere flere fraktioner på genbrugsplads, mere velfungerende indsamlingsordninger etc.
3. Skift af opsamlingsmateriel og indsamlingsfrekvens.
   For alle 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer er der tale om at man i forbindelse med overgangen til det nye indsamlingssystem skiftede opsamlingsmateriel fra sække til beholdere og samtidig skiftede fra ugentlig indsamling af restaffaldsfraktionen til indsamling hver 14. dag. Nyt opsamlingsmateriel og ny indsamlingsfrekvens har i sig selv ikke nødvendigvis indflydelse på husstandenes adfærd, men kan i forbindelse med et samtidigt skift til et helt nyt indsamlingssystem være med til at understrege, at der nu sker noget nyt fra kommunens side i forhold til ønsket adfærd.
4. Indsamling af erhvervsaffald, haveaffald og storskraldslignende produkter sammen med restaffald.
   Ved vægtbaserede indsamlingssystemer, hvor alt indsamlet affald skal kunne tilbageføres til en specifik husstand, er det ikke længere muligt for skraldemanden/renovatøren at medtage affald fra affaldsproducenter, der ligger på ruten, men som ikke er tilsluttet det specifikke indsamlingssystem. Dette kan i sig selv føre til et fald i den registrerede restaffaldsmængde, hvilket kan være en del af forklaringen på, hvorfor der indsamles færre kg affald i alt i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne.

For at kunne svare på projektets arbejdstitel "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald" er der spørgsmål, der mangler at blive belyst.

Det drejer sig først og fremmest om den forskel, der i projektet kan registreres i indsamlet mængde affald mellem kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne.

I hvilket omfang differencen i affaldsmængde afleveres på genbrugspladser (i containere til genanvendelige materialer og i containere til forbrænding og deponi), bortkastes i naturen, afbrændes (i brændeovn/fastbrændselsfyr/ olietønder) eller blot er resultat af, at en mindre uvedkommende mængde affald (fx erhvervsaffald) medtages i dagrenovationen, kan rapporten ikke svare på. Det vil kræve supplerende undersøgelser at få belyst denne problematik.

6.3 Affaldsmængder

Da der ifølge spørgeskemaundersøgelsen ikke kan registreres forskel i indkøbsvaner, må det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde affald i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommuner, og dette forhold danner udgangspunkt for sammenligninger i affaldsmængder indsamlet i henholdsvis kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne.

Kommunerne er anmodet om at oplyse mængdemæssige data fra de sidste 5-10 år, men dette har kun i få tilfælde været muligt. I nogle kommuner har medarbejderen kun været beskæftiget med affaldsområdet i en kortere årrække, og historie og detaljer bag mængdeoplysninger længere tilbage, end den enkelte person har været ansat, forefindes ikke.

Af Tabel 6.1 fremgår den samlede mængde dagrenovation (restaffald, papir og pap samt glas) for henholdsvis kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og referencekommuner.

Tabel 6.1 Se her!
Dagrenovation opgjort i kg pr. husstand for 1999

6.3.1 Affald indsamlet via genbrugspladser

Det har været projektets intention at inddrage mængder indsamlet via storskraldsindsamling (afhentet hos den enkelte husstand eller afleveret på genbrugsplads). Det er imidlertid ikke muligt for alle kommunernes vedkommende at isolere den mængde, der på genbrugspladserne stammer fra private husstande, idet erhverv i udstrakt grad også har mulighed for at aflevere materialer på genbrugspladserne, ligesom der er forskel på opgørelsesmetoderne kommunerne imellem.

Mængder indsamlet via genbrugsplads fremgår af Tabel 6.1.

Tabel 6.2 Se her!
Mængder (minus papir, pap, glas og haveaffald) indsamlet i 1999 via genbrugsplads (kg pr. husstand)

Som det fremgår af Tabel 6.1, indsamles en mindre mængde affald via genbrugspladserne i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de tilhørende referencekommuner. Årsagen til denne forskel i indsamlet mængde kan ikke umiddelbart forklares med, om erhverv har adgang til genbrugspladserne eller ej.

Affaldsmængderne indsamlet via genbrugspladser ligger for kommunerne med volumenbaserede indsamlingssystemer og kommunen, hvor der ydes et nedslag i renovationsafgiften, derimod på niveau med de indsamlede mængder i referencekommunerne.

6.3.2 Dagrenovation

Der er forskel på affaldsmængderne, der indsamles fra kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer, og fra de tilhørende referencekommuner.

Der indsamles i gennemsnit 359 kg dagrenovation mere pr. husstand pr. år i referencekommunerne end i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer.

Når der tages højde for en højere grad af hjemmekompostering i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne, kan forskellen reduceres til 279 kg pr. husstand pr. år.

I Lemvig Kommune blev det vægtbaserede indsamlingssystem indført 1. juli 1998, og der foreligger således opgørelser af indsamlede affaldsmængder før og efter indsamlingssystemets indførelse. Forskellen i indsamlet mængde dagrenovation udgør her før og efter indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem 129 kg pr. husstand pr. år.

I Tabel 6.2 er forskellen i indsamlede mængder opgjort for henholdsvis de gennemsnitligt indsamlede mængder i de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og de tilhørende referencekommuner (i 1999) samt forskellen i indsamlet mængde i Lemvig Kommune før og efter indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem (i henholdsvis 1997 og 1999).

Tabel 6.3
Forskel i indsamlede mængder (kg pr. husstand pr. år)

Som det fremgår af Tabel 6.3, er der en større forskel i de gennemsnitlige indsamlede mængder mellem kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og de tilhørende referencekommuner, end der kan registreres i Lemvig Kommune før og efter indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem.

I Lemvig Kommune udgjorde den indsamlede mængde restaffald allerede før indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem en mindre mængde end i referencekommunen, ligesom indsamlingseffektiviteten for papir/pap og glas var højere i Lemvig Kommune end i referencekommunen også før indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem i Lemvig Kommune.

Det kan ikke afgøres, hvad årsagen er til den forskel, der fremgår af Tabel 6.3.

Der er i Tabel 6.3 tale om to forskellige opgørelsesmåder. Ved at sammenholde indsamlede mængder før og efter indførelse af et vægtbaseret indsamlingssystem inddrages ikke data fra en referencekommune med de usikkerheder og unøjagtigheder for data, dette umiddelbart medfører.

Opgørelse af indsamlede mængder før og efter indførelse af et vægtbaseret indsamlingssystem medfører imidlertid også usikkerheder.

Vægtbaserede indsamlingssystemer indføres sjældent, uden at der samtidig foretages store ændringer i afleveringsmulighederne for genanvendelige materialer, ligesom systemændringerne bliver fulgt op af massive informationskampagner. Dette forhold gør det vanskeligt at afgøre, i hvor høj grad ændringer i indsamlede mængder er forårsaget af, at restaffaldet nu afregnes efter vægt, og i hvor høj grad de forbedrede muligheder for at aflevere materialer til genanvendelse er årsagen eller eventuelt en kombination af begge dele. Det er sandsynligt, at der er en synergieffekt mellem informationskampagner og økonomiske incitamenter.

Volumenbaserede indsamlingssystemer

Den gennemsnitligt indsamlede mængde dagrenovation i de to kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer og de to referencekommuner ligger nogenlunde på niveau. I de to kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer indsamles der i gennemsnit 71 kg dagrenovation mindre pr. husstand i 1999 end i de tilhørende referencekommuner.

Den indsamlede mængde dagrenovation i den ene kommune med volumenbaseret indsamlingssystem (Suså Kommune) og den tilhørende referencekommune (Rønnede) ligger på samme niveau, mens forskellen i indsamlet mængde dagrenovation i den anden kommune med volumenbaseret indsamlingssystem og tilhørende referencekommune udgør ca. 100 kg i 1999.

Der foreligger ingen indikationer på omfanget af hjemmekompostering i disse kommuner.

De volumenbaserede indsamlingssystemer blev indført i henholdsvis 1997 (Juelsminde Kommune) og 1995 (Suså Kommune).

I Juelsminde Kommune kan der registreres en mindre nedgang i den indsamlede mængde restaffald i 1998 (som er det første hele år med volumenbaseret indsamlingssystem) i forhold til 1996 (som er det sidste hele år inden indførelse af det volumenbaserede indsamlingssystem). Samtidig kan der registreres en forøgelse i mængden af indsamlet papir og pap. Faldet i den indsamlede mængde restaffald er ikke fastholdt i 1999.

I Suså Kommune kan der ligeledes registreres et fald i den indsamlede mængde restaffald det første år efter systemets indførelse. Der sker også her en stigning i den indsamlede mængde restaffald de følgende år, dog uden at mængden når niveauet fra før systemets indførelse.

Udviklingen i den samlede mængde dagrenovation i Suså Kommune kan ikke opgøres, idet der ikke foreligger opgørelser over indsamlede mængder papir, pap og glas fra perioden før indførelse af de volumenbaserede indsamlingssystemer.

Det kan ikke på baggrund af opgørelser af indsamlede mængder fra de 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer og tilhørende referencekommuner siges, at volumenbaserede indsamlingssystemer medfører en øget genanvendelse (papir, pap, glas samt hjemmekompostering).

Hjemmekomposteringssystemer

Der kan ikke registreres nogen forskel i indsamlet mængde dagrenovation mellem den kommune, hvor der ydes et nedslag ved hjemmekompostering, og referencekommunen.

6.3.3 Restaffald

Der er forskel på, hvordan udviklingen i mængden af indsamlet restaffald i den enkelte kommune er forløbet hen over det antal år, der er medtaget i mængdeopgørelserne. Hos enkelte af kommunerne er der tale om en meget konstant mængde restaffald, mens der for de fleste af kommunerne er tale om en stigning i restaffaldsmængderne på mellem 5% og 15%.

Der er i 1999 i gennemsnit indsamlet 325 kg restaffald pr. husstand i de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og 729 kg pr. husstand i referencekommunerne. Ifølge affaldsstatistikken for 1998⁴³ udgør den tilsvarende gennemsnitlige indsamlede mængde på landsplan 591 kg. Der er tale om, at den indsamlede mængde restaffald ikke alene i gennemsnit for de 5 referencekommuner, men også for hver af de 5 referencekommuner ligger over landsgennemsnittet.

Da resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen som tidligere nævnt ikke viser, at der forskel i indkøbsvaner hos husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne, og det derfor må antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde affald hos husstanden i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne, kan der være tale om, at husstandene i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer bortskaffer affald på alternativ vis.

Dette kan omfatte aflevering af andre fraktioner end papir, pap og glas på genbrugspladser samt afbrænding i brændeovn/fastbrændselsfyr og placering af affald på rastepladser og lignende. Endelig er det muligt, at der er tale om, at der i de indsamlede mængder restaffald fra referencekommunerne indgår andet affald end dagrenovation. Ved vægtbaserede indsamlingssystemer, hvor alt indsamlet affald skal kunne tilbageføres til en specifik husstand, er det fx ikke længere muligt for renovatøren at medtage affald fra affaldsproducenter, der ligger på ruten, men som ikke er tilsluttet det specifikke indsamlingssystem.

6.3.4 Genanvendelige materialer

For de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer er indsamlingseffektiviteten for papir og pap højere end i de tilhørende referencekommuner. Den gennemsnitlige indsamlingseffektivitet i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer er 71% mod 41% i de tilhørende referencekommuner.

Den højere indsamlingseffektivitet for papir i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer stemmer overens med, hvad husstande har oplyst i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse (se kapitel 6). Her er andelen af husstande, der oplyser, at de afleverer alle eller næsten alle deres aviser, ugeblade og reklamer til genanvendelse, højere i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne.

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen viser også, at husstandene i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer oplyser, at de finder det nemmere og mere overkommeligt at frasortere aviser, ugeblade og reklamer til genanvendelse end husstandene i referencekommunerne. Dette kan tilskrives, at det i højere grad i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne er lykkedes at reducere besværet med at aflevere materialer til genanvendelse, eller at det er lykkedes at etablere rutiner/vaner, således at det ikke opleves så besværligt at frasortere materialer til genanvendelse.

Indsamlingseffektiviteten for glas ligger på samme niveau i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne. Også her er der sammenfald mellem opgørelse af data og den selvrapporterede adfærd i spørgeskemabesvarelserne.

Indsamlingseffektiviteten for både papir og glas ligger nogenlunde på det samme niveau i de 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer, mens der er meget stor forskel på indsamlingseffektiviteten i de 2 referencekommuner.

Indsamlingseffektiviteten er meget lav i den ene referencekommune, mens indsamlingseffektiviteten i den anden referencekommune er højere end i begge kommunerne med volumenbaserede indsamlingssystemer. Sammenligninger af gennemsnitsberegninger for kommunerne med volumenbaserede indsamlingssystemer og de tilhørende referencekommuner er derfor i sig selv misvisende. Derfor er gennemsnitsberegninger for de to referencekommuner i Tabel 6.4 suppleret med opgørelserne for hver af de to referencekommuner.

I kommunen, hvor der ydes et nedslag i renovationsgebyret ved køb af hjemmekomposteringsbeholder via kommunen, er indsamlingseffektiviteten for både papir og glas lavere end i den tilhørende referencekommune.

Tabel 6.4
Indsamlet mængde opgjort i kg pr. husstand for 1999 samt indsamlingseffektivitet for papir og glas

6.3.5 Hjemmekompostering

Omfanget af hjemmekompostering baserer sig alene på respondenternes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Da spørgeskemaundersøgelsen kun er gennemført hos de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og 3 referencekommuner, foreligger der ikke indikationer på omfanget af hjemmekompostering i kommunerne med volumenbaserede indsamlingssystemer og kommuner, hvor der ydes et nedslag i renovationsgebyret ved hjemmekompostering.

Ifølge resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen oplyser 2/3 af husstandene i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer, at de føler, at de bør hjemmekompostere frugt- og grøntsagsrester i egen have, og ca. 40% oplyser, at de får dårlig samvittighed, hvis de ikke gør det. I referencekommunerne er det kun 20%, der oplyser, at de føler, at de bør hjemmekompostere frugt- og grøntsagsrester, og at de får dårlig samvittighed, hvis de ikke gør det.

Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at husstandene i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer finder det nemmere og mere overkommeligt at kompostere affald i egen have end husstandene i referencekommunerne. Dette forhold kan skyldes, at der er relativt flere husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer, der oplyser, at de har adgang til hjemmekomposteringsbeholder/kompostbunke, end i referencekommunerne.

Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at en større andel af husstandene i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer i forhold til referencekommunerne oplyser, at de hjemmekomposterer alle eller næsten alle frugt- og grøntsagsrester. 59% i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer oplyser, at de hjemmekomposterer alle eller næsten alle frugt- og grøntsagsrester, mens den tilsvarende andel i referencekommunerne er 21%.

Derudover er der i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer i alt 13% der fordeler sig på svarmulighederne "Mere end halvdelen", "Ca. halvdelen" og "Mindre end halvdelen". Den tilsvarende andel hos referencekommunerne udgør 16%.

Det er valgt at se bort fra denne andel (13% og 16%) og alene medtage den andel, der oplyser, at de hjemmekomposterer alle eller næsten alle frugt- og grøntsagsrester. Dette er bl.a. gjort ud fra den betragtning, at andelen, der svarer, at de afleverer "Mere end halvdelen", "Ca. halvdelen" og "Mindre end halvdelen", nogenlunde ligger på samme niveau i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne.

Ifølge Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994; "Dagrenovation fra private husstande" udgør fraktionen "vegetabilsk madaffald" 210 kg pr. husstand pr. år hos enfamilieboliger i en lille provinsby.

Fraktionen "vegetabilsk madaffald" indeholder blandt andet kaffegrums, skræller, brød, grøntsager og frugt. Spørgsmålet i spørgeskemaundersøgelsen omhandler alene frugt- og grøntsagsrester, men på trods af denne forskel er det valgt at anvende besvarelserne af spørgeskemaet til fraktionen "vegetabilsk madaffald".

Forudsættes, at 59% af det vegetabilske madaffald hjemmekomposteres i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og 21% i referencekommunerne, svarer dette til henholdsvis 124 kg pr. husstand pr. år og 44 kg pr. husstand pr. år.

Disse 124 kg og 44 kg må betragtes som et maksimum, idet der ikke nødvendigvis er tale om, at der komposteres 59%/21% af frugt- og grøntsagsrester, når 59%/21% i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de hjemmekomposterer alle eller næsten alle frugt- og grøntsagsrester. Endvidere er den organiske fraktion, der spørges til i spørgeskemaundersøgelsen (frugt- og grøntsagsrester), mindre end den fraktion, der anvendes i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994.

Modsat opvejes forskellen i omfanget af fraktionen til hjemmekompostering i henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994, samt at de 59% henholdsvis 21% indbefatter et ikke kendt antal husstande, der kun hjemmekomposterer næsten alle frugt- og grøntsagsrester, muligvis af det forhold, at der (som ovenfor nævnt) er henholdsvis 13% og 16% af respondenterne, der svarer, at de hjemmekomposterer fra "Mindre end halvdelen" til "Mere end halvdelen" af deres frugt- og grøntsagsrester.

Af Tabel 6.5 fremgår den gennemsnitlige affaldsmængde inkl. hjemmekompostering opgjort for henholdsvis kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne.

Tabel 6.5
Gennemsnitlig affaldsmængde opgjort i kg pr. husstand for 1999 inkl. hjemmekompostering

Da resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ikke viser, at der er forskel på indkøbsvaner hos husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne, må det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde affald hos husstande i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer som hos husstande i referencekommunerne, og der fremkommer således en difference i indsamlet affaldsmængde på 279 kg, som det ikke i nærværende projekt er muligt at gøre rede for.

6.4 Genbrugspladser

Det var som nævnt under afsnit 6.3.1 projektets intention at inddrage mængder indsamlet via storskraldsindsamling (afhentet hos den enkelte husstand eller afleveret på genbrugsplads).

Det har vist sig vanskeligt at isolere den mængde affald, der på genbrugspladserne stammer fra private husstande, idet erhverv i udstrakt grad også har mulighed for at benytte genbrugspladserne.

Kommunernes regler for erhverv og institutioners anvendelse af genbrugspladserne strækker sig fra, at erhverv ikke må aflevere materialer på genbrugspladserne, og der holdes nøje øje med, at det ikke sker, over at erhverv og institutioner ikke officielt må anvende genbrugspladserne, til at erhverv og institutioner gerne må anvende genbrugspladserne.

Derudover er der forskel i omfanget af fraktioner, der kan afleveres på genbrugspladser og på nærgenbrugspladser.

Der er endvidere forskel på opgørelsesmetoderne kommunerne imellem for mængder, der tilføres genbrugspladserne.

Disse forhold medfører, at de opgørelser, der er foretaget i kapitel 2 over samlede mængder husholdningsaffald (dagrenovation, haveaffald og storskrald), er behæftet med meget stor usikkerhed.

Besvarelserne af den række spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, der retter sig mod husstandenes opfattelse af, hvilken bortskaffelse kommunen anbefaler for forskellige typer af affald, viser for en række fraktioner, at der er større tilbøjelighed i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer til at svare, at den specifikke fraktion skal afleveres på genbrugsplads end i referencekommunerne. Dette kan dog hænge sammen med de aktuelle muligheder i den enkelte kommune.

En øget aflevering af affald på genbrugspladser i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer harmonerer imidlertid ikke umiddelbart med opgørelser af indsamlede mængder på genbrugspladserne i henholdsvis kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne (se afsnit 6.3.1).

De affaldsmængder, der af private husholdninger afleveres på genbrugspladserne, kan være materialer, der indsamles til genanvendelse.

Der kan også være tale om, at materialer (fx af storskraldslignende karakter), der i nogle indsamlingssystemer indsamles sammen med restaffaldet hos den enkelte husstand og herved indgår i registreringerne som restaffald, i andre indsamlingssystemer afleveres på genbrugspladser og herved ikke registreres som restaffald indsamlet hos den enkelte husstand, men som fx mængder til forbrænding eller deponi.

En kommune med vægtbaseret indsamlingssystem nævner, at det er kommunens opfattelse, at husstandene efter indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem ikke længere placerer gadeopfej, sten og grus fra haven samt tunge emner i affaldsbeholderen, men transporterer disse ting til genbrugspladsen, hvorved de ikke længere bliver registreret som dagrenovation.

Derudover kan der være tale om, at egentlig dagrenovation afleveres på genbrugspladser. Dette er tilladt ifølge nogle kommuners regulativ. Hvis fx ikke alle husstande i en kommune er omfattet af indsamling af dagrenovation, er der måske mulighed for disse husstande for at aflevere dagrenovation på genbrugspladsen. I andre tilfælde er aflevering af restaffald på genbrugspladserne i strid med regulativet, og der vil i sådanne situationen ofte være tale om, at husstande lægger fx sorte sække med restaffald i containeren til fx "småt brændbart". En sådan adfærd kendes i mange kommuner, og det er ikke muligt i dette projekt at afgøre, om denne adfærd er mere udtalt i kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer end i referencekommunerne.

6.5 Ulovlig og uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald

Der er rettet henvendelse til amter, hvor der er identificeret kommuner, der har vægtbaseret indsamlingssystem; i alt 19 kommuner i 7 amter. Stort set alle amternes vejvæsner oplyser, at problemer med affald på rastepladser er større i de kommuner, der har vægtbaserede indsamlingssystemer, end i kommuner, der ikke har et sådant afregningssystem.

Nogle amter oplyser, at de omgående har kunnet registrere, når en kommune har skiftet til vægtbaseret indsamlingssystem. I nogle kommuner er mængden af affald på rastepladser og veje efter en periode faldet igen, om end ikke til det tidligere niveau.

Amterne oplyser, at de finder mange former for affald på rastepladser (storskrald, haveaffald og lignende), men at der primært er tale om dagrenovation, og at det er mængden af dagrenovation, der stiger, når kommuner overgår til vægtdifferentierede indsamlingssystemer. Affaldet placeres typisk i sorte affaldssække, der stilles ved siden af det opsamlingsmateriel, der er på rastepladsen. En affaldskategori, som flere amter nævner i forbindelse med kommuner med vægtdifferentierede indsamlingssystemer, er bleer.

Amterne forsøger på forskellig måde at gøre noget ved problemerne, og en af de ting, der generelt forsøges med, er at opstille mindre opsamlingsmateriel ved rastepladser. Dvs. fx små "ispapirkurve" og lignende, idet nogle amter vurderer, at det er mindre oplagt at placere sække med restaffald, hvis der ikke forefindes opsamlingsmateriel i samme størrelsesorden.

Nogle steder er man gået den anden vej og er gået over til 3 m³ nedgravede beholdere for at sikre, at der er opsamlingskapacitet til det affald, der henstilles på rastepladser.

Amterne opsætter også skilte med affaldsforbud, ligesom man flere steder sorterer i det fundne affald for om muligt at finde adresser, der gør det mulig at spore affaldets "ejermand".

Nogle amter oplyser, at de også kan konstatere øgede affaldsmængder i kommuner, hvor der opkræves et beløb for aflevering af affald på genbrugspladserne, eller hvor genbrugspladsernes åbningstider primært ligger inden for normal arbejdstid. Der kan også konstateres øgede affaldsmængder på rastepladser og lignende i perioder, hvor genbrugspladserne har skærpet kravene til sorteringen.

Enkelte skovfogeder i statsskove og private skove oplyser, at henstillet affald primært er et problem ved parkeringspladser i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer.

Disse oplysninger harmonerer med, at en større andel i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne ifølge besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen oplever, at der ofte er hensat affald på rastepladser og lignede steder.

Det har imidlertid ikke i nærværende rapport været muligt at kvantificere omfanget af affaldsmængder, der bortskaffes på denne måde.

Kontakt til beredskabscheferne i de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer, der indgår i projektet, viser, at man i to af kommunerne er bekendt med, at borgere afbrænder affald. I begge tilfælde skyldes opmærksomheden på afbrændinger, at borgere klager over røglugten. I den ene kommune er der primært observeret afbrændinger i olietønder; i den anden er det først og fremmest afbrænding i halm- eller fastbrændselsfyr. Begge kommuner følger op på røgklager ved at tjekke mængden af affald, der indvejes på de pågældende adresser. Herved konstateres ofte, at der afleveres en væsentligt mindre affaldsmængde end gennemsnitligt i kommunen. I nogle tilfælde afleverer husstandene slet ikke affald.

Det har imidlertid heller ikke været muligt i nærværende rapport at kvantificere omfanget af affaldsmængder der bortskaffes på denne måde.

En kommune har ført retssag mod en borger, som ikke afleverede affald til indsamlingssystemet. Her blev det slået fast, at borgeren er forpligtet til at aflevere affald.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser, at afbrænding af papir i fyr eller brændeovn er mere udbredt i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne. Tilstedeværelsen af en brændeovn er den primære forklaring, men det forhold, at man bor i en kommune med vægtbaseret indsamlingssystem, giver også et signifikant bidrag til forklaringen.

6.6 Genanvendelsesadfærd

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at det har positiv betydning for genanvendelsesadfærden, at man bor i en kommune med vægtbaseret indsamlingssystem, men også, at kun en mindre del af adfærdsvariationen (maksimalt 9%) kan forklares af denne omstændighed. Et differentieret renovationsgebyr kan kun have en motiverende effekt, hvis borgerne ved det. Hvis man tager højde for dette, kommer man frem til en lidt større, men stadig beskeden effekt. Hvorvidt personen véd (tror), at renovationsgebyret afhænger af mængden af affald, forklarer maksimalt 14% af den individuelle variation i genanvendelsesadfærden.

Kendskabet til, at man bor i en kommune med et vægtbaseret indsamlingssystem, er imidlertid ikke den mest betydende parameter for genanvendelsesadfærden. Større betydning har:

	borgernes pligtfølelse i forhold til at genanvende
	det oplevede besvær ved at genanvende
	om husstanden har hjemmekomposteringsbeholder eller -bunke

Hvis disse tre faktorer kan påvirkes i positiv retning, vil de hver for sig have større effekt på genanvendelsen (sortere mere til genanvendelse og hjemmekompostere mere) end indførelse af vægtbaseret gebyrdifferentiering.

Imidlertid viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen også, at ingen af disse 3 faktorer er uafhængige af, om der i kommunen er et vægtbaseret indsamlingssystem. Det kan derfor ikke afvises, at vægtbaseret gebyrdifferentiering kan få flere til at anskaffe sig en hjemmekomposteringsbeholder, eller at borgere kan opfatte det som et stærkt signal fra myndighederne om, at de bør gøre en indsats for at øge genanvendelsen /Thøgersen & Ölander, 1997/.

Forhold, der vedrører, om en radikal ændring af et indsamlingssystem kan medføre ændringer i folks bevidsthed, samt om økonomiske ændringer er et stærkere signal fra kommunes side end øvrige ændringer, er ikke undersøgt i nærværende projekt.

Det er således ikke muligt at afgøre, om den registrerede forskel i den indsamlede mængde restaffald og indsamlingseffektivitet for papir mellem kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemerne og referencekommunerne alene skyldes ændringerne i indsamlingssystemerne (afregning efter vægt, forbedrede afleveringsmuligheder for materialer til genanvendelse, øget informationsindsats), eller om det signal, der kan ligge fra kommunens side til borgerne i den samlede omlægning af indsamlingssystemet, også har betydning.

6.7 Ændringer i adfærd

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at de indkøbsvaner, der her er spurgt til, er de samme, uanset om man bor i en kommune med vægtbaseret indsamlingssystem eller ej.

6.8 Økonomiske forhold for borgerne

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af borgerne i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer mener, at et vægtbaseret gebyr er en fordel for dem.

Hovedparten af borgerne i kommunerne med vægtbaseret indsamlingssystem mener også, at en vægtbaseret afregning giver en retfærdig fordeling af renovationsgebyret, og at ikke alle bør betale samme størrelse renovationsgebyr. Fx mener en relativt højere andel af borgere i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne, at familier med blebørn pga. en større mængde affald skal betale mere i renovationsgebyr.

Udregnes renovationsgebyrer (med udgangspunkt i affaldsmængder for henholdsvis husstandsstørrelser på 1 person, 2,4 personer og >4 personer), viser det sig, at der for små husstandes vedkommende (1 person) skal betales et mindre renovationsgebyr i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de tilhørende referencekommuner.

Ved husstandsstørrelser på 2,4 personer og ved husstandsstørrelser >4 personer er renovationsgebyret i 3 af 5 tilfælde lavere i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne.

En del af årsagen til et lavere renovationsgebyr i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer kan skyldes, at i de kommuner, hvor der både indsamles en organisk fraktion og en restfraktion, anvendes der i de 3 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer dobbeltbeholdere som opsamlingsmateriel, og der spares herved 1 indsamling hver 14. dag i forhold til de tilhørende referencekommuner, hvor der anvendes 2 beholdere eller sække som opsamlingsmateriel. Endvidere bør renovationsgebyret alt andet lige være mindre, hvis en mindre mængde affald skal indsamles og behandles.

I kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer kan der ikke konstateres en sammenhæng mellem prisen pr. kg (ud over det antal "fri" kg, der er indeholdt i den faste del af renovationsgebyret) og det antal kg, der indsamles som restaffald. Prisen pr. kg ser således ikke ud til at have nogen indflydelse på husstandenes motivation for at frasortere materialer til genanvendelse eller at hjemmekompostere.

Det kan dog ikke afvises, at der for kommunerne i forbindelse med fastsættelse af renovationsgebyret er tale om at etablere en balance mellem grundgebyret (den faste del af gebyret) og den variable del af gebyret (prisen pr. kg affald).

Udregnes renovationsgebyrer (med udgangspunkt i affaldsmængder for henholdsvis husstandsstørrelser på 1 person, 2,4 personer og >4 personer), viser det sig, at der for små husstandes vedkommende (1 person) skal betales et mindre renovationsgebyr også i de to kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer end i de tilhørende referencekommuner.

Ved den gennemsnitlige husstandsstørrelse på 2,4 personer er renovationsafgiften lavere i den ene af de to kommuner med volumenbaseret indsamlingssystem end i referencekommunen. I den anden kommune med volumenbaseret indsamlingssystem og ved husstandsstørrelser på over 4 personer er renovationsgebyret stort set er lige stort i kommunerne med volumenbaserede indsamlingssystemer og de tilhørende referencekommuner.

I kommunen, der yder et nedslag i renovationsgebyret, hvis husstandene køber en hjemmekomposteringsbeholder via kommunen, er renovationsgebyrerne stort set lige store, hvis husstandene køber hjemmekomposteringsbeholderen og dermed får et nedslag i renovationsgebyret.

6.9 Administration

De opgørelser af timeforbruget til administration, der fremgår af kapitel 2 for de enkelte kommuner, er meget svære at sammenligne. Enkelte kommuner har opgjort timeforbruget, men langt den overvejende del af opgørelserne er baseret på et skøn eller i de tilfælde, hvor administrationen foretages af affaldsselskabet, fordelt fx i forhold til antal indbyggere.

Antallet af forbrugte timer kan endvidere nogle steder, ligeså meget være bestemt af prioriteringen af affaldsområdet i kommunen som af det reelle behov.

Antallet af borgerhenvendelser til kommunen er ikke nødvendigvis et udtryk for tilfredshed (eller det modsatte) med det konkrete indsamlingssystem. Mange henvendelser til kommunen er af praktisk karakter som fx datoen for næste afhentning af storskrald.

Kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer oplyser, at der er et forøget forbrug af administrative timer efter indførelse af indsamlingssystemet.

Dette øgede tidsforbrug kan være afhængigt af det aktuelle edb-styringssystem, der anvendes i kommunen. Det drejer sig typisk om overførsel af data fra vognmanden til edb-systemet, udsendelser af årsopgørelser, udarbejdelse af refusionsopgørelser ved hussalg, til- og afmeldinger, bestilling af labels/radiobrikker samt forespørgsler fra husstande om vægtopgørelser.

Endvidere kan længden af den periode, det vægtbaserede indsamlingssystem har været i brug i den enkelte kommune, have indflydelse på omfanget af tidsforbruget til administration. 

⁴³ Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3 2000; Affaldsstatistik 1998.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |