| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald

5. Spørgeskemaundersøgelse

I projektet indgik en spørgeskemaundersøgelse blandt 7.100 husstande i 8 kommuner. 2.818 hustande har returneret udfyldte spørgeskemaer.

5.1 Formål med spørgeskemaundersøgelsen

Det umiddelbare mål med spørgeskemaundersøgelsen var at vurdere, om den selv-rapporterede holdning og adfærd blandt borgere fra kommuner med vægtbaseret gebyrdifferentiering (DRG-kommuner) var forskellig fra adfærden blandt borgere i kommuner uden differentierede renovationsgebyrer (REF-kommuner).

5.2 Undersøgelsens resultater

De afgivne svar er behandlet på to måder:

	dels ved en simpel optælling (beskrivende analyse), hvor fordelingen af svar - for hver kommune og hvert system - er registreret for hvert spørgsmål
	dels ved en analyse, hvor sammenhænge mellem respondenternes afgivne svar på forskellige spørgsmål er undersøgt.

Fordelingen er gengivet i Bilag 2. De væsentligste resultater af den beskrivende analyse fremgår af afsnit 5.5.

Analyser af sammenhængene præsenteres i afsnit 5.6.

5.3 Spørgeskemaet

Spørgeskemaet indeholdt 63 lukkede spørgsmål med faste afkrydsningsmuligheder.

Spørgeskemaet var adresseret. Med spørgeskemaet fulgte en frankeret svarkuvert samt et følgebrev. Kopi af følgebrev ses i Bilag 4.

Skemaerne var forsynet med kommunens navn som eneste identifikation.

Besvarelserne var anonyme, og der kunne derfor ikke iværksættes nogen rykkerprocedure.

Spørgsmålene var arrangeret i 5 temaer:

1. Respondentens selvrapporterede adfærd. 10 spørgsmål afklarer, i hvilken udstrækning respondenten sorterer til genanvendelse eller afbrænder udvalgte fraktioner af dagrenovationen, og hvorvidt der uden stor indsats kan sorteres yderligere til genanvendelse. 6 spørgsmål afdækker, hvor hyppigt indkøb af varer og bortskaffelse af rester/affald sker med mindst muligt affald for øje.
2. Respondentens kendskab til, hvorledes forskellige affaldsfraktioner bør bortskaffes – her vurderet i forhold til, hvilken bortskaffelse man mener, kommunen anbefaler. Endvidere spørges om den aktuelle gebyrstruktur, og hvorledes respondenten forholder sig, hvis der er tvivl om, hvilken bortskaffelse der skal anvendes. Der stilles i alt 12 spørgsmål inden for dette tema.
3. I 8 spørgsmål undersøges, hvorledes respondenten oplever muligheden for at kunne sortere fra til genanvendelse. Der spørges, om det opleves nemt/svært henholdsvis overkommeligt/uoverkommeligt.
4. Gennem 14 spørgsmål/udsagn afdækkes respondentens holdning til affaldshåndtering, gebyrer og andres adfærd.
5. Baggrundsoplysninger er indhentet gennem 13 spørgsmål. Af baggrundsoplysningerne er det blandt andet boligtypen, tilstedeværelsen af brændeovn og hjemmekomposteringsbeholder samt respondentens alder, der indgår som forklaringsparametre.

En nærmere gennemgang af besvarelserne inden for de 5 temaer findes i afsnit 5.5. Spørgeskemaet genfindes i sin fulde længde i Bilag 3.

5.4 Indsamling og registrering af spørgeskemaer

Spørgeskemaet er udsendt til i alt 7.100 husstande i otte kommuner.

5 kommuner har indført et differentieret renovationsgebyr, hvor husstandens individuelle gebyr afhænger af, hvor meget dagrenovation, der indsamles fra husstanden. Affaldet vejes på renovationsvognen i forbindelse med indsamlingen. De 5 kommuner kaldes i det følgende DRG-kommuner.

I 3 kommuner differentieres gebyret ikke efter, hvor meget affald den enkelte husstand får afhentet. Disse kommuner kaldes i det følgende for REF-kommuner.

DRG-kommunerne er:

	Bogense
	Lemvig
	Nørre Snede
	Tinglev
	Tølløse.

REF-kommunerne er:

	Nørre Rangstrup
	Thisted
	Ølstykke.

Kommunerne har alle støttet undersøgelsen.

Nørre Rangstrup, Tinglev og Tølløse kommuner har alle udsendt oplysninger om undersøgelsen til pressen. I de 3 kommuner er undersøgelsen omtalt i lokalaviser og/eller dagblade.

Bogense og Lemvig kommuner har ikke informeret om skemaundersøgelsen.

Adresser på de deltagende husstande er leveret af Tele Danmark. Udtrækket omfattede alle boligtyper – herunder enfamilieboliger, etageboliger, landejendomme og sommerboliger.

Udtrækket omfattede 875 husstande i hver kommune. På grund af højere koncentration af sommerboliger i Bogense, Lemvig, Nørre Rangstrup og Thisted kommuner er stikprøven i hver af disse fire kommuner øget til 900 husstande.

Af de i alt 7.100 fremsendte spørgeskemaer blev 201 skemaer returneret med oplysning om "adressaten ubekendt". Returandelen fordelte sig ikke ligeligt mellem kommunerne – jf. Tabel 5.1.

Personlige henvendelser vedrørende spørgeskemaet er sket direkte til konsulenten – og altså uden om kommunen. Konsulenterne har modtaget ca. 50 opringninger fra modtagere af spørgeskemaet angående undersøgelsen og udfyldelsen af skemaet.

Knap 41% udfyldte skemaer blev returneret. Returprocenten for de respektive kommuner fremgår af Tabel 5.1.

Tabel 5.1
Stikprøvestørrelser og svarprocenter

Ved udarbejdelsen af spørgsmålene er der ikke taget højde for kommunernes særlige ordninger og systemer. Skemaet er opbygget med generelle spørgsmål, og der skelnes således ikke mellem, om nogle kommuner har særlige ordninger for den organiske fraktion – herunder 2-delt indsamling eller hjemmekompostering.

I de tilfælde, hvor respondenten har markeret mere end ét svar, og hvor det ikke er muligt at vurdere, hvilket svar respondenten ville viderebringe, er svaret på dette spørgsmål neutraliseret – dvs. det er blevet registreret, at respondenten ikke har svaret på spørgsmålet. Undtaget herfra er spørgsmålene 11-20, hvor alle svar er registreret, idet det her er muligt at afgive flere svar.

5.5 Beskrivende analyse

I dette afsnit sammenfattes resultatet af en optælling af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen. Det er først og fremmest forskellen i svar mellem respondenterne i DRG- og REF-kommunerne, der beskrives. Gennemgangen følger de fem temaer:

1. Selvrapporteret adfærd
2. Kendskab til ordninger mv.
3. Oplevede muligheder
4. Holdninger
5. Baggrundsoplysninger.

I Bilag 2 ses opgørelsen af alle besvarelser fra de otte kommuner samt for gruppen af DRG-kommuner henholdsvis gruppen af REF-kommuner.

5.5.1 Resultat af den beskrivende analyse

Adfærden omkring håndtering af egen dagrenovation er et resultat af mange faktorer. I afsnit 5.6 analyseres for sådanne multiple faktorer.

Baseret på de simple sammentællinger (Bilag 2) sammenfattes her de væsentlige forskelle i holdninger, oplevede muligheder og adfærd mellem folk, der bor i områder med/uden differentierede renovationsgebyrer.

I seks spørgsmål spørges der, hvor stor en del af forskellige fraktioner af husstandens affald, der bortskaffes til genanvendelse, kompostering i egen have eller afbrændes. Svarene er udtryk for en selvrapporteret adfærd. Der er ingen mulighed for at vurdere rigtigheden af de afgivne svar.

I kommuner med differentierede gebyrer bliver der i højere grad komposteret affald i egen have, 59% – mod 21% i REF-kommuner.

Aviser/ugeblade/reklamer sorteres oftere til genanvendelse i DRG-kommuner, 78% – mod 61% i REF-kommuner.

Den samme markante forskel i adfærd ses ikke, når det drejer sig om at sortere glas og flasker, 90% i DRG-kommuner – mod 78% i REF-kommuner.

I DRG-kommuner sorterer 58% pap til genanvendelse – mod 46% i REF-kommuner.

Afbrænding af papir er med 14% mere udbredt i DRG-kommuner end i REF-kommuner med 12%

Genbrug af madrester er mere udbredt i DRG-kommuner, 64% – mod 59% i REF-kommuner.

De undersøgte indkøbsvaner er de samme – uanset om man bor i et område med vægtbaseret gebyrdifferentiering eller ej.

5.5.1.2 Kendskab til gebyrstruktur

I 10 spørgsmål spørges der til, hvorledes respondenten mener, at kommunen anbefaler bortskaffelsen af forskellige dele af affaldet (spørgsmål 11-20). Der kan ikke udledes nogen generelle forskelle – svarene afhænger tilsyneladende af meget lokale forhold.

Der spørges til, hvorvidt borgerne ved, hvordan gebyret beregnes (spørgsmål 21), og hvordan affald bortskaffes, når man er tvivl.

Næsten alle borgere (88%) i REF-kommunerne ved, at de betaler et fast årligt gebyr for renovation. 2% mener, de betaler et helt eller delvist variabelt gebyr.

I DRG-kommunerne ved 85%, at de betaler et helt eller delvist variabelt gebyr, mens 6% mener, at de betaler et fast årligt gebyr.

5.5.1.3 Oplevede muligheder

Der er spurgt til borgernes oplevede muligheder for at kompostere i egen have og for at sortere aviser/ugeblade/reklamer, glas/flasker eller pap til genanvendelse (spørgsmål 24-31). For hver af de 4 aktiviteter er der spurgt, både om det er nemt/svært, og om det er overkommeligt/uoverkommeligt.

I DRG-kommuner finder man det:

	dels nemmere at kompostere affald i egen have, 73% ("meget nemt") – mod 48% i REF-kommuner
	dels mere overkommeligt at kompostere affald i egen have, 75% ("meget overkommeligt") – mod 48% i REF-kommuner.

I DRG-kommuner finder man det:

	dels nemmere at sortere aviser/ugeblade/reklamer til genanvendelse, 54% ("meget nemt") – mod 50% i REF-kommuner
	dels mere overkommeligt at sortere aviser/ugeblade/reklamer til genanvendelse, 50% ("meget overkommeligt") – mod 47% i REF-kommuner.

At man finder det lettere og mere overkommeligt at kompostere i egen have, kan skyldes, at der er relativt flere, der har hjemmekomposteringsbeholder/kompostbunke i DRG-kommuner, 72% – mod 45% i REF-kommuner. Dette forhold belyses i afsnit 5.6.

Med hensyn til at sortere glas og flasker (48 hhv. 47%) eller pap til genanvendelse (35 hhv. 36%), så er der ingen forskel på, hvor nemt eller overkommeligt borgerne finder dette i DRG- hhv. REF-kommuner.

5.5.1.4 Holdning til gebyrer og gebyrstrukturer

I alt blev der stillet 14 spørgsmål/udsagn om respondenternes holdning til sortering af affald og til vægtbaseret gebyrdifferentiering mv. (spørgsmål 23 og 44 samt udsagn 32-43). I de 12 udsagn skulle respondenten svare, om man var:

	Enig
	Nærmest enig
	Hverken / eller
	Nærmest uenig
	Uenig
	Ved ikke.

På visse områder ses en klar forskel i holdningen til gebyrer og principper for beregning af gebyrer i DRG- henholdsvis REF-kommuner. På andre områder er ingen eller kun mindre forskelle.

I områder med vægtbaseret gebyrdifferentiering ser man mere positivt på princippet med gebyrdifferentiering. En relativt større andel af borgerne i DRG-kommunerne er også enige i:

	at vægtbaseret afregning er retfærdig, 46% er "meget positiv" – mod 24% i REF-kommuner
	at alle ikke bør betale samme gebyr, 66% er enige heri – mod 26% i REF-kommuner
	at familier med blebørn bør betale større gebyr pga. større mængde affald, 45% enige – mod 23% i REF-kommuner.

I DRG-kommunerne mener hovedparten af borgerne (64%), at et vægtbaseret gebyr er en fordel for dem. I REF-kommunerne er andelen (34%), der mener, at et vægtbaseret gebyr er en fordel, næsten lige så stor som andelen (39%), der mener, de har fordel af et fast årligt gebyr.

I DRG-kommuner føler 65%, at de bør kompostere frugt- og grøntsagsrester i egen have. 39% har dårlig samvittighed, hvis de ikke gør det.

I REF-kommuner føler 38%, de bør kompostere eget affald – og 18% får dårlig samvittighed, hvis de ikke komposterer. Der kan ikke konstateres samme forskelle i holdningen til at sortere aviser mv.

5.5.1.6 Holdning til anden form for bortskaffelse

Når det drejer sig om holdningen til anden form for bortskaffelse som følge af indførelsen af differentierede gebyrer, så mener relativt flere i REF-kommunerne:

	at affald vil blive bortskaffet ulovligt, 48% – mod 31% i DRG-kommuner
	at affald vil blive brændt af i egen ovn/pejs/fyr eller i haven, 72% – mod 53% i DRG-kommuner.

mens en større andel i DRG-kommunerne:

	mener, at der vil blive mindre affald ved vægtbaseret indsamlingssystem, 63% – mod 39% i REF-kommuner
	oplever, at der ofte er hensat affald på rastepladser eller lignende steder, 45% – mod 34% i REF-kommuner.

5.5.1.7 Baggrundsdata

Der er stillet i alt 13 spørgsmål, som primært skal anvendes i forbindelse med analyse af de afgivne svar. Til baggrundsdata hører blandt andet, om hustanden har egen hjemmekomposteringsbeholder eller kompostbunke i haven, jf. afsnit 5.5.1.3.

5.6 Analyse af sammenhænge

Analyserne gennemføres ved, at der vælges en afhængig variabel. I de første analyser er denne afhængige variabel sammensat af ét eller flere spørgsmål, der alle afspejler respondentens selvrapporterede adfærd. Den afhængige variabel bliver således et udtryk for respondentens adfærd (i forhold til genanvendelse).

Som uafhængig(e) variabel(er) vælges et (eller flere) af de andre spørgsmål fra spørgeskemaet. De uafhængige variabler udgøres således af respondentens besvarelser inden for kendskab til ordninger, oplevede muligheder, holdninger og baggrundsoplysninger.

Gennem (multiple) regressionsanalyse(r) undersøges det i afsnit 5.6.1 til 5.6.6, om den (eller de) uafhængige variabel(er) kan forklare en del af adfærden (den afhængige variabel)

I afsnittene 5.6.7 og 5.6.8 analyseres der for holdninger. I afsnit 5.6.9 analyseres for især uhensigtsmæssige effekter ved vægtbaseret gebyrdifferentiering.

5.6.1 Bo i DRG- kontra REF-kommune

Det undersøges, i hvilken udstrækning det forhold, at respondenten bor i en kommune med differentierede gebyrer, i sig selv kan forklare forskelle i den selvrapporterede adfærd, afsnit 5.6.1.2.

Herefter undersøges effekten af, at respondenten har kendskab til differentierede renovationsgebyrer eller ej, afsnit 5.6.1.3.

5.6.1.1 Den afhængige variabel

Respondentens adfærd (den afhængige variabel) sammensættes af besvarelserne på de 4 spørgsmål 1, 3, 4 og 5, dvs.:

	Hvor stor en del af husstandens aviser, ugeblade og reklamer indsamles eller afleveres til genanvendelse? (spørgsmål 1)
	Hvor stor en del af husstandens glas og flasker indsamles eller afleveres til genanvendelse? (sp. 3)
	Hvor stor en del af husstandens pap afleveres til genanvendelse? (sp. 4)
	Hvor stor en del af husstandens frugt- og grønsagsrester komposteres i egen have? (sp. 5)

Det skal bemærkes, at den afhængige variabel her er sammensat dels af adfærd i forhold til at kompostere i egen have dels i forhold til at sortere til genanvendelse. Senere i analysen vil den afhængige variabel blive opdelt, så adfærden kan analyseres dels for at hjemmekompostere, dels for at sortere til genanvendelse.

5.6.1.2 Gebyrdifferentiering som uafhængig variabel

Som uafhængig variabel vælges, om respondenten bor i en kommune med vægtbaseret gebyrdifferentiering eller ej.

Det viser sig, at om respondenten bor i en kommune med differentierede gebyrer eller ej kan forklare 9% af den selvrapporterede adfærd.

5.6.1.3 Kendskab til gebyrdifferentiering som uafhængig variabel

De uafhængige variabler er nu, dels om respondenten bor i en DRG- hhv. REF-kommune, dels om borgeren har kendskab til vægtbaseret gebyrdifferentiering eller ej.

I spørgsmål 21: "Hvordan betaler husstanden for bortskaffelse af affaldet?" spørges indirekte til borgerens opfattelse af, om renovationsgebyret afhænger af affaldsmængden. For de, der bor i en DRG-kommune, svarer dette til at spørge til borgerens kendskab til, at kommunen har indført vægtbaseret gebyrdifferentiering. Hvis borgeren har svaret, at gebyret beregnes helt eller delvist variabelt, tages dette som udtryk for, at borgeren har kendskab til gebyrdifferentiering. Som nævnt i afsnit 5.5.1.2, er der ca. 15% af de, der bor i en DRG-kommune, som ikke ved, at gebyret er variabelt.

Nogle få borgere i REF-kommuner (ca. 2%) svarer, at gebyret er helt eller delvist variabelt. I det følgende betragtes disse borgere på lige fod med de borgere i DRG-kommuner, som har kendskab til gebyrdifferentiering.

Når således kendskabet til den vægtbaserede gebyrdifferentiering inddrages i beregningen, falder den direkte effekt af gebyrdifferentiering bort. Samtidig stiger forklaringsgraden fra de ovennævnte 9 til 14% af den selvrapporterede adfærd. Borgere, der bor i en DRG-kommune, og ikke har kendskab til gebyrdifferentiering har det samme økonomiske incitament til at reducere affaldsmængden som borgere i REF-kommuner. Udelades denne gruppe borgere fra analysen, så stiger forklaringsgraden af den selvrapporterede adfærd blandt borgere med kendskab til gebyrdifferentiering.

Effekten af vægtbaseret gebyrdifferentiering afhænger med andre ord af, at borgeren ved – eller tror han ved – at en sådan ordning er indført. Kun 85% af respondenterne i DRG-kommuner er vidende om vægtbaseret gebyrdifferentiering, hvilket mindsker effekten af gebyrdifferentieringen.

Da effekten af vægtbaseret gebyrdifferentiering (afsnit 5.6.1.2) er fuldstændig medieret⁴¹ gennem "kendskabet til gebyrdifferentiering", inddrages kun "kendskabet til gebyrdifferentiering" i de efterfølgende multiple regressionsanalyser.

5.6.2 Kendskab til gebyrdifferentiering i forhold til andre parametre

Det vil i dette afsnit blive analyseret, hvilken effekt (kendskabet til) vægtbaseret gebyrdifferentiering har i forhold til andre parametre. Dette vil også være en del af analyserne i de efterfølgende afsnit 5.6.5-5.6.7. Men hvor der i dette afsnit analyseres for alle de returnerede spørgeskemaer og for en adfærd sammensat af både "hjemmekompostering" og "sortering til genanvendelse", så vil analyserne i afsnittene 5.6.5-5.6.7 koncentrere sig om borgere i DRG-kommuner og REF-kommuner hver for sig samt om "hjemmekompostering" og "sortering" hver for sig.

Som afhængig variabel vælges den samme som i afsnit 5.6.1.1.

5.6.2.2 Uafhængige variabler

For at kunne styrke forklaringen på den forskellige adfærd mellem respondenterne i DRG- og REF-kommuner identificeres først de parametre (spørgsmål), der har en signifikant betydning for adfærden. Der er (ud over "kendskabet til vægtbaseret gebyrdifferentiering") identificeret yderligere 7 signifikante parametre. Disse er:

	Besvær. Udtrykker, hvor besværligt (overkommeligt/uoverkommeligt hhv. nemt/svært) respondenten oplever at skulle sortere til genanvendelse samt kompostere frugt- og grøntsagsrester.
	Mangler mulighed. Optælling af antallet af gange, respondenten svarer: "mulighed findes ikke" i spørgsmålene 1, 3, 4 og 5.
	Bør genanvende. Heri indgår, om respondenten føler, han bør eller får dårlig samvittighed ved ikke at sortere til genanvendelse hhv. hjemmekompostere.
	Brændeovn. Har husstanden egen brændeovn eller lignende.
	Hjemmekomposteringsbeholder. Har husstanden egen hjemmekomposteringsbeholder eller kompostbunke.
	Alder. Her indgår respondentens alder.
	Landejendom. Er respondenten bosat i en landejendom.

5.6.2.3 Analyse af forklaringsparametrenes relative betydning

Beregningerne viser, at ovennævnte uafhængige variabler tilsammen kan forklare 48% af genanvendelsesadfærden (at sortere til genanvendelse og/eller udføre kompostering i egen have).

Tabel 5.2
De 8 uafhængige variabler listet efter, hvilken relativ betydning de har som forklaringsparametre for genanvendelsesadfærden (sortering + hjemmekompostering). Den maksimale effekt, der kan tilskrives de uafhængige variabler er 48% Omfatter borgere i såvel DRG- som i REF-kommuner.

på 48% der kan tilskrives den respektive uafhængige variable.

Tabellen skal i øvrigt læses således, at når ß -værdien er negativ, så påvirkes genanvendelsesadfærden i negativ retning. Opleves der besvær ved at genanvende, bor man i landejendom, mangler mulighed for at genanvende eller har man brændeovn, så påvirker det hver for sig genanvendelsesadfærden negativt.

Om borgeren tror, at renovationsgebyret beregnes efter vægt (Kendskab), har en væsentlig, positiv indflydelse på den rapporterede genanvendelsesaktivitet – den relative forklaringsværdi er 14,5% af den forklarede varians.

Endnu mere afgørende er det imidlertid:

	hvor stærk pligtfølelse borgerne har i forhold til at genanvende, 19,5%
	hvor besværligt borgerne oplever det er at genanvende, 16,7%
	om husstanden har hjemmekomposteringsbeholder, 15,7%

Hvis det er muligt at påvirke disse tre faktorer, vil det med andre ord have større effekt på genanvendelsen end det at indføre vægtbaseret gebyrdifferentiering.

På den anden side indikerer tidligere opgørelser i afsnit 5.5, at ingen af disse er uafhængige af, om der findes vægtbaseret gebyrdifferentiering. Det kan med andre ord ikke afvises, at vægtbaseret gebyrdifferentiering kan få flere til at anskaffe sig en hjemmekomposteringsbeholder, eller at borgere kan opfatte det som et stærkt signal fra myndighederne om, at de bør gøre en indsats for at øge genanvendelsen /Thøgersen og Ölander, 1997/.

Analysen viser herudover:

	at genanvendelsesindsatsen reduceres, når borgerne oplever, at muligheder for at genanvende mangler, 9,7%
	at husstande i landejendomme yder en lavere indsats, 10,8%
	at husstande med brændeovn yder en lavere indsats, 8,0%
	at ældre borgere yder en større indsats end yngre borgere, 5,0%

5.6.3 Forskellig genanvendelsesadfærd i kommunerne

Der er gennemført en særlig analyse af, om der findes signifikante forskelle i genanvendelsesadfærden kommunerne imellem. Den afhængige variabel er stadig den samme som beskrevet i afsnit 5.6.1.1.

Først er det fundet, at i Nørre Snede Kommune udviser borgerne den mest gennemsnitlige genanvendelsesadfærd blandt samtlige 5 DRG- og 3 REF-kommuner. Analysen viser i øvrigt:

	At i Tinglev og Lemvig kommuner sorteres hhv. komposteres en større del af affaldet end i Nørre Snede Kommune.
	At i Bogense og Tølløse kommuner er der i forhold til Nørre Snede Kommune ingen signifikant forskel i adfærden mht. til at sortere/kompostere.
	At i Ølstykke, Nørre Rangstrup og Thisted kommuner (de tre REF-kommuner) sorteres der i mindre omfang til genanvendelse/hjemmekompostering end i Nørre Snede Kommune. Målt i forhold til Nørre Rangstrup Kommune sorteres/komposteres mere i Ølstykke Kommune og mindre i Thisted Kommune.

5.6.4 Genanvendelseseffekt opdelt på DRG- og REF-kommuner

I afsnit 5.6.2 blev genanvendelseseffekten ("sortering til genanvendelse" og "hjemmekompostering") analyseret for respondenterne i samtlige kommuner under ét.

I dette afsnit gennemføres samme analyse – blot undersøges effekten dels i DRG-kommuner, dels i REF-kommuner.

Som afhængig variabel vælges den samme som i afsnit 5.6.1.1. Genanvendelsesindsatsen defineres her som den samlede selvrapporterede indsats for både at "sortere til genanvendelse" og "hjemmekompostere".

Som uafhængige variabler vælges de samme som i afsnit 5.6.2.2.

5.6.4.3 Analyse af genanvendelseseffekten opdelt på DRG- og REF-kommuner

Når borgerne i de to kommuner analyseres hver for sig, viser der sig ikke overraskende en del forskelle i, hvad der har betydning for den rapporterede genanvendelsesindsats.

Resultatet af analysen fremgår af Tabel 5.3. Når DRG-kommuner analyseres for sig, kan de 8 uafhængige variabler forklare 44% af genanvendelsesadfærden, mens de forklarer 40% når det alene er REF-kommunerne, der analyseres.

Tabel 5.3  Se her!
Genanvendelseseffekt i DRG- hhv. REF-kommuner. Den maksimale effekt, der kan tilskrives de uafhængige variabler er 44% i DRG-kommuner og 40% i REF-kommuner.

Det ses, at det har en betydning for den samlede genanvendelsesindsats i DRG-kommuner, at borgeren har kendskab til vægtbaseret gebyrdifferentiering (8,7%). Bortset fra alder er alle andre variabler mere betydende.

Af Bilag 2 ses, at i REF-kommunerne mente en mindre del (2%) fejlagtigt, at gebyret beregnes individuelt efter mængden af affald, men som det fremgår af Tabel 5.3, så har dette ingen betydning for indsatsen i REF-kommunerne.

Tilstedeværelsen af en hjemmekomposteringsbeholder (21,7%) og brændeovn (11,9%) har en væsentlig større betydning for adfærden i DRG- end i REF-kommunerne. Vægtbaseret gebyrdifferentiering synes altså at være et effektivt middel til at få folk til at bruge hjemmekomposteringsbeholder og brændeovn – og herigennem reducere mængden af restaffald – hvis borgeren vel at mærke har hjemmekomposteringsbeholder/brændeovn. Dette må betragtes som positivt, når det drejer sig om hjemmekomposteringsbeholderen, og negativt for brændeovnen.

Effekten af at bo i landejendom og af alder er væsentligt mindre i DRG-kommuner end i REF-kommuner. Dette indikerer, at vægtbaseret gebyrdifferentiering er et særligt effektivt middel til at motivere yngre mennesker og folk, der bor i landejendomme.

Det oplevede besvær har en væsentligt mindre indflydelse på indsatsen i DRG- end i REF-kommunerne. Det skyldes sandsynligvis ét af to forhold:

1. Indsatsen for at gøre genanvendelsen mindre besværlig har været større eller mere succesfuld i DRG- end i REF-kommunerne
2. Ved hjælp af vægtbaseret gebyrdifferentiering er det i DRG-kommunerne lykkedes at etablere rutiner, som gør, at genanvendelsen ikke opleves så besværlig som før.

På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at afgøre, hvilken af ovenstående forklaringer der er mest korrekt.

5.6.5 Sortering til genanvendelse kontra hjemmekompostering

I dette afsnit splittes genanvendelsesindsatsen op i en "sorteringsindsats" og en komposteringsindsats. Det sker for bedre at kunne analysere, hvilke forhold der har betydning for enten at sortere eller at kompostere i egen have. Analysen i dette afsnit omfatter alle respondenter fra både DRG- og REF-kommuner. I det efterfølgende afsnit 5.6.6 gennemføres den tilsvarende analyse, hvor respondenterne opdeles i, om de kommer fra en DRG- eller en REF-kommune.

5.6.5.1 Den afhængige variabel

I forhold til tidligere analyser er det her nødvendigt at opsplitte den tidligere afhængige (jf. afsnit 5.6.1.1) variabel i to.

Den ny afhængige variabel for "sortering til genanvendelse" omfatter spørgsmålene 1, 3 og 4 – sortering af aviser/ugeblade/reklamer, glas/flasker og pap til genanvendelse.

Den ny afhængige variabel for "hjemmekompostering" omfatter spørgsmål 5 – kompostering af frugt- og grønsagsrester i egen have.

Som uafhængige variabler vælges de samme som i afsnit 5.6.2.2.

Hvor den uafhængige variabel "bør genanvende" tidligere indeholdt både sortering og kompostering, splittes den nu op, så der kun medtages "bør sortere", når der analyseres for indsats for sortering til genanvendelse. Når der analyseres for indsatsen for kompostering, medtages kun "bør kompostere".

5.6.5.3 Analyse af sortering til genanvendelse i forhold til hjemmekompostering

Beregningerne viser, at de uafhængige variabler samlet kan forklare 37% af indsatsen for at sortere til genanvendelse og 68% af indsatsen for at hjemmekompostere.

De øvrige resultater fremgår af Tabel 5.4

Tabel 5.4 Se her!
Den maksimale effekt, der kan tilskrives de uafhængige variabler er 37% for sortering til genanvendelse og 68% for kompostering. Omfatter borgere i såvel DRG- som i REF-kommuner.

Når man således betragter alle kommuner under ét, så er de analyserede variabler bedre til at forudsige hjemmekompostering end til at forudsige sortering (af papir, pap og glas) til genanvendelse. Det skyldes:

1. Kompostering afhænger i høj grad af, om det nødvendige redskab er til stede – dvs. en hjemmekomposteringsbeholder eller en kompostbunke (36,9%)
2. Det andet redskab (brændeovn) er kun relevant i forhold til håndtering af pap og papir – ikke til glas (11,2%).

Den direkte effekt af kendskabet til vægtbaseret gebyrdifferentiering er lige stor for sortering til genanvendelse (12,7%) og for kompostering (12,3%).

Husstande, der bor i landejendomme, har mindre tilbøjelighed til at sortere til genanvendelse, men større tilbøjelighed til at hjemmekompostere.

Alderen har ingen indflydelse på tilbøjeligheden til at sortere, men jo ældre folk er, jo større tilbøjelighed til kompostere (5,2%).

Pligtfølelsen er en relativt stærkere grund til sortere end til at kompostere.

Besvær med at sortere påvirker indsatsen mere i negativ retning end oplevet besvær med at kompostere.

Blandt de faktorer, som må antages at have indflydelse på sorteringen, er vanen. Det er i undersøgelsen ikke undersøgt, hvilken indflydelse vaner har for sorteringen.

5.6.6 Sortering og kompostering analyseret for DRG- hhv. REF-kommuner

Som afhængige variabler vælges de samme som i afsnit 5.6.5.1.

Som uafhængige variabler vælges de samme som i afsnit 5.6.2.2.

5.6.6.3 Analyse af sortering/kompostering i forskellige områder

Der er gennemført beregninger svarende til dem i afsnittene 5.6.2-5.6.5. Resultatet af beregningerne kan ses i Bilag 5 og kan sammenfattes til følgende.

Der er generelt kun marginale forskelle i årsagerne til at kompostere i DRG- og REF-kommunerne. De mest markante undtagelser er:

	at kendskabet til vægtbaseret gebyrdifferentiering kun har betydning i DRG-kommuner
	at besvær og manglende muligheder har en større negativ effekt i DRG-kommunerne end i REF-kommunerne.

De væsentligste forskelle mellem de to kommunetyper findes derfor i tilbøjeligheden til at sortere til genanvendelse (Tabel 5.4). Her genfindes det samme mønster, som beskrevet i afsnit 5.6.4.3. Ud over de forskelle, der blev beskrevet her, er der endnu en interessant forskel.

Det viser sig, at pligtfølelsen (bør sortere) har en væsentlig mindre effekt på genanvendelsesindsatsen i DRG- end i REF-kommunerne. Andre undersøgelser har fundet, at pligtfølelsen undermineres, når der anvendes økonomiske incitamenter til at regulere en ellers pligtbaseret adfærd. Dette kaldes en "crowding out"-effekt /Frey et al., 1997 og Thøgersen, 1994/.

5.6.7 Borgernes holdning til vægtafhængigt renovationsgebyr

I en del spørgsmål/udsagn spørges med forskellig indgangsvinkel til respondentens holdning til differentierede renovationsgebyrer.

5.6.7.1 Afhængig variabel

Det mest hensigtsmæssige mål for holdningen til differentierede gebyrer fremkommer som et indeks baseret på spørgsmål 23 samt udsagnene 39 og 40.

Afhængige variabler i holdningsindekset:

	Hvad er holdningen til (vægt)baserede renovationsgebyrer?
	Alle husstande bør betale samme renovationsgebyr – uanset hvor meget affald der er i affaldssækken/-beholderen.
	Familier med blebørn har mere affald og skal derfor betale mere i renovationsgebyr.

I de tilfælde, hvor respondenten ikke har svaret eller har svaret "Ved ikke", er svaret omkodet til det neutrale svar "Hverken/eller".

5.6.7.2 Uafhængige variabler

For at identificere de væsentligste påvirkninger er korrelationer mellem holdningsindekset og andre variabler (eller konstruerede mål) i undersøgelsen beregnet. De uafhængige variabler er inkluderet én ad gangen i den rækkefølge, som styrken af korrelationen angiver. Kun hvis en mulig uafhængig variabel viser sig signifikant, efter der er kontrolleret for tidligere inkluderede variabler, er den medtaget som uafhængig variabel.

I alt er der på den måde identificeret 7 uafhængige variabler til ovenstående holdningsindeks. De uafhængige variabler er:

	Familiestørrelse. Opgjort som antal personer i husstanden.
	Mistro. Tror, at hvis renovationsgebyret afhænger af vægten af eget affald, så vil mange forsøge at slippe af med affaldet på ulovlig vis.
	Besvær. Besvær (overkommeligt/uoverkommeligt hhv. nemt/svært) for respondenten ved at sortere til genanvendelse hhv. hjemmekompostere.
	Mindre affald. Tror mængden af affald bliver mindre, hvis hver husstand betaler efter vægten af eget affald.
	Kendskab. Respondentens kendskab til betalingsmåden.
	Fordel af vægtbaseret gebyrdifferentiering. Husstanden har større fordel af et variabelt gebyr end af et fast gebyr.
	Retfærdig. Vægtbaseret afregning opleves som en retfærdig fordeling af renovationsgebyret.

5.6.7.3 Analyse af borgernes holdning

Resultatet af beregningerne er vist i Tabel 5.5.

Tabel 5.5
Borgernes holdning til vægtbaseret gebyrdifferentiering. Totalt kan de uafhængige variabler forklare 59% af holdningsindekset

Det viser sig således, at opfattelsen af, hvorvidt de differentierede gebyrer er retfærdige, er den mest betydende variabel for holdningen til vægtbaseret renovationsgebyr.

Herudover har det betydning, om man ser egen fordel i de differentierede renovationsgebyrer, om man forventer, at differentierede gebyrer giver anledning til mere ulovligt bortskaffet affald. Kendskabet til differentierede gebyrer og opfattelsen af, at vægtbaseret gebyrdifferentiering giver mindre affald, oplevelsen af, at genanvendelse er besværligt samt husstandsstørrelsen har mindre betydning.

5.6.8 Retfærdighedsopfattelsen

En multipel regressionsanalyse er gennemført for at undersøge, hvad opfattelsen af retfærdighed ved differentierede renovationsgebyrer bygger på. Maksimalt 40% kan forklares gennem de identificerede uafhængige variabler. Det viser sig, at den relative forklaringsværdi af de uafhængige variabler fordeler sig:

	at egen fordel af vægtbaseret gebyrdifferentiering (34%)
	at kendskabet til vægtbaseret renovationsgebyr (22%)
	om man forventer øget ulovlig bortskaffelse som følge af vægtbaseret renovationsgebyr (21%)

er de mest betydende uafhængige variabler

5.6.9 Uhensigtsmæssige effekter ved vægtbaseret renovationsgebyr

Det er undersøgt, hvilken uhensigtsmæssig eller utilsigtet adfærd, der kan følge af differentierede renovationsgebyrer.

Af afsnit 5.5.1.6 blev det nævnt, at der var en indikation på, at affald oftere blev hensat på rastepladser og lignende steder, såfremt der er indført vægtdifferentierede renovationsgebyrer.

Dette analyseres ved som afhængig variabel at vælge udsagn 43, "Jeg oplever ofte, at affald er hensat på rastepladser og lignende steder". Som uafhængig variabel vælges om respondenten bor i område med vægtbaseret gebyrdifferentiering.

Gennem analysen bekræftes, at folk, som bor i DRG-kommuner, oplever, at der er mere affald på rastepladser o.l., end andre gør.

Der er analyseret for, om afbrænding af eget affald er mere udbredt i områder med vægtdifferentierede gebyrer.

Som den afhængige variabel er her valgt spørgsmål 50, hvor der spørges: "Hvis De tænker på de sidste 5 gange, De har haft papir- og papaffald, i hvor mange tilfælde sorterede De det fra til afbrænding i fyr eller brændeovn?"

Vælges som uafhængige variabler, om respondenten bor i område med vægtbaseret gebyrdifferentiering, og om husstanden har brændeovn, så kan disse tilsammen forklare 20% af adfærden (at folk sorterer papir og pap til afbrænding). Tilstedeværelsen af en brændeovn er den primære forklaring, men vægtbaseret gebyrdifferentiering giver også et signifikant bidrag til forklaringen.

I spørgsmål 22 blev spurgt, hvorledes husstanden bortskaffer affaldet, når der er tvivl om håndteringen.

En krydstabelanalyse viser, at borgere i DRG-kommuner opfører sig anderledes end andre i tvivlstilfælde, men ikke mindre ansvarligt.

5.6.10 Sammenfatning af den sammenhængende analyse

5.6.10.1 Genanvendelsesadfærd

Gennem den sammenhængende analyse er det fundet, at maksimalt 9% af adfærden i retning mod øget genanvendelse kan forklares ved, at man bor i en DRG-kommune. Større betydning har det (maksimalt 14%), at folk ved, at renovationsgebyret differentieres efter mængden af affald – dette er i det foranstående benævnt "kendskab til vægtbaseret gebyrdifferentiering".

Det har været muligt at identificere i alt 8 signifikante parametre (herunder kendskab til vægtbaseret gebyrdifferentiering), der tilsammen kan forklare 44% af genanvendelsesadfærden.

Kendskabet til vægtbaseret gebyrdifferentiering er ikke den mest betydende parameter. Større betydning for genanvendelsesadfærden vil det have, hvis:

	borgernes pligtfølelse i forhold til at genanvende øges
	det oplevede besvær ved at genanvende reduceres
	antallet af husstande, der udstyres med hjemmekomposteringsbeholdere, øges.

Hvis disse tre faktorer kan påvirkes i positiv retning, vil de hver for sig have større effekt på genanvendelsen (sortere mere til genanvendelse og hjemmekompostere mere) end indførelse af vægtbaseret gebyrdifferentiering.

Ingen af de tre faktorer er imidlertid uafhængige af om der findes vægtbaseret gebyrdifferentiering. Det kan således ikke afvises, at vægtbaseret gebyrdifferentiering får flere borgere til at anskaffe en hjemmekomposteringsbeholder (fx gennem eget køb eller uddelt fra kommunen), eller at gebyrdifferentieringen opfattes som et signal til at gøre en ekstra indsats for at øge genanvendelsen.

Det viser sig, at husstande i landejendomme yder en lavere indsats for at genanvende end andre, og at ældre borgere yder en større indsats end yngre.

Ikke overraskende viser det sig, at når borgerne mangler mulighederne for at genanvende, så falder indsatsen for at genanvende. Husstande med brændeovn yder også en lavere indsats.

5.6.10.2 Genanvendelseseffekt opgjort i DRG- hhv. REF-kommuner

Forklaringsværdien af de uafhængige variabler er stort set uændret, når sammenhængene analyseres for DRG- hhv. REF-kommuner.

I DRG-kommuner bruges hjemmekomposteringsbeholdere og brændeovne mere, hvis de findes i husstanden. Vægtbaseret gebyrdifferentiering er således et effektivt middel til at få folk til at bruge hjemmekomposteringsbeholder/brændeovn. Dette er en positiv effekt for hjemmekomposteringsbeholderen og en negativ effekt for brændeovnen.

Vægtbaseret gebyrdifferentiering synes at være et effektivt middel til at motivere især yngre mennesker og folk, der bor i landejendomme.

Det oplevede besvær ved at sortere til genanvendelse har mindre betydning i DRG- end i REF-kommuner, hvilket enten kan tilskrives, at det bedre er lykkedes at reducere besværet med at genanvende i DRG-kommunerne, eller at det er lykkedes at etablere rutiner (vaner), så det ikke opleves så besværligt at genanvende.

Opdeles genanvendelsesindsatsen dels i en indsats for at sortere til genanvendelse (maksimal effekt 37%) og dels i en indsats for at hjemmekompostere (maksimal effekt 68%), ses nogle interessante forskelle mellem de to former for genanvendelsesadfærd.

Tilstedeværelsen af en hjemmekomposteringsbeholder er klart den mest betydende parameter for at hjemmekompostere. Brændeovnen har en (negativ) betydning for at sortere til genanvendelse.

Pligtfølelsen er mere afgørende for at sortere til genanvendelse end for at hjemmekompostere.

Det blev nævnt, at ældre mennesker har en større tilbøjelighed til at genanvende. Denne tilbøjelighed gælder kun i forhold til hjemmekompostering – der er ingen aldersbetinget forskel i at sortere til genanvendelse.

Det er ligeledes nævnt, at husstande i landejendomme har mindre tilbøjelighed til at genanvende end andre husstande. Den tilbøjelighed gælder alene i forhold til at sortere til genanvendelse. Husstande i landejendomme har faktisk større tilbøjelighed til at hjemmekompostere end andre husstande.

Der er kun marginale forskelle i årsagerne til at hjemmekompostere i DRG- hhv. i REF-kommuner.

Tilbøjeligheden til at sortere til genanvendelse følger det samme mønster, som nævnt i afsnit 5.6.10.2.

Herudover ses, at pligtfølelsen både til at sortere til genanvendelse og til at hjemmekompostere er mindre i DRG- end i REF-kommuner. Det tyder på, at pligtfølelsen undermineres af vægtbaseret gebyrdifferentiering. Betydningen af "holdningen til at genanvende" reduceres altså med indførelsen af det økonomiske styringsmiddel.

Holdningen til vægtbaseret gebyrdifferentiering afhænger først og fremmest af, om gebyrdifferentiering opleves som en retfærdig måde at beregne gebyret på.

Herudover har det en positiv betydning, om man kan se egen fordel i vægtbaseret gebyrdifferentiering, og om man har kendskab til gebyrdifferentiering.

Hvis det forventes, at vægtbaseret gebyrdifferentiering giver anledning til mere ulovligt bortskaffet affald, så påvirker dette holdningen til gebyrdifferentiering i negativ retning.

5.6.10.6 Uhensigtsmæssige effekter ved DRG

Beregningerne viser:

	At folk, der bor i DRG-kommuner, oplever mere affald på rastepladser o.lign.
	At tilstedeværelsen af en brændeovn er den primære årsag til, at folk sorterer pap og papir til afbrænding i eget fyr, men det har også betydning, om man bor i et område med vægtbaseret gebyrdifferentiering.

⁴¹Det vil sige øver sin indflydelse igennem.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |