| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald

Sammenfatning og konklusioner

Indledning

Der eksisterer i dag en række forskellige gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald i Danmark.

Nærværende projekt er afgrænset til at omfatte indsamlingssystemer, hvor differentieringen af renovationsgebyret omhandler restaffald (dagrenovation minus papir og glas), og det er valgt at lægge hovedvægten på vægtbaserede systemer.

Projektet er gennemført ved at kombinere to forskellige metoder. Projektet baserer sig dels på at sammenholde en række data fra kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer med data fra referencekommuner, og dels på en spørgeskemaundersøgelse.

I datadelen er der inddraget erfaringer fra 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer, 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer og 1 kommune, hvor der ydes et nedslag i renovationsafgiften, hvis husstandene hjemmekomposterer. Til hver af disse 8 kommuner er der udvalgt en referencekommune, der ikke har gebyrdifferentieret indsamlingssystem¹.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i 8 kommuner (5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og 3 referencekommuner).

Metoden har den styrke, at den på nogle områder giver oplysninger om den samme problematik fra 2 forskellige tilgangsvinkler, og at den samlet set giver mulighed for at belyse flere områder, end hvis kun én af metoderne blev anvendt.

Der er herved fremkommet 2 forskellige analyser, hvis resultater peger i samme retning. På trods af at begge analyser peger i retning af, at der kan registreres en mindre mængde indsamlet restaffald samt en større mængde indsamlet papir i de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de tilhørende referencekommuner, skal der tages en række forbehold i forhold til disse resultater, idet det viser sig, at denne forskel ikke alene skyldes afregning af restaffaldsfraktionen efter vægt.

Forbehold

I en spørgeskemaundersøgelse kan man kun registrere en selvrapporteret adfærd, som det ikke er muligt at kontrollere rigtigheden af. Da det i denne undersøgelse primært er forskellen mellem kommuner med og uden gebyrdifferentieret indsamlingssystem, der er genstand for interesse, er dette kun et problem, hvis der er en systematisk forskel mellem respondenterne fra de forskellige kommuner i tilbøjelighed til unøjagtig rapportering. Dette er der imidlertid ikke umiddelbart grund til at antage.

Metoden med at sammenholde data fra kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og referencekommuner er behæftet med den usikkerhed, der ligger i, at det ikke har været muligt at finde referencekommuner, der på alle områder er identiske med kommunerne med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer.

Denne problematik er forsøgt afhjulpet ved at analysere flere kommuner af hver type og ved først og fremmest at lægge vægt på resultater fremkommet ved at sammenstille hele gruppen af fx kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer med gruppen af tilhørende referencekommuner. Herved kan det i vid udstrækning undgås, at tilfældige forhold og målefejl knyttet til hver enkelt kommune påvirker resultaterne.

Derimod tager metoden ikke højde for, at der kan være uvedkommende forhold og målefejl, som er systematisk knyttet til én af de to kommunegrupper. Især kan følgende 4 forhold tænkes at bidrage til en systematisk skævhed i resultaterne:

1. Forskelle i kommunikation og informationsindsats
2. Forskelle i indsamlingsordninger for genanvendelige materialer
3. Skift af opsamlingsmateriel og indsamlingsfrekvens
4. Indsamling af erhvervsaffald, haveaffald og storskraldslignende produkter sammen med restaffald.

For at kunne svare på projektets arbejdstitel "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald" er der spørgsmål, der mangler at blive belyst.

Det drejer sig først og fremmest om den forskel, projektet finder i indsamlet mængde affald mellem kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne. I hvilket omfang differencen i affaldsmængde afleveres på genbrugspladser, bortkastes i naturen, afbrændes (brændeovn/fastbrændselsfyr/olietønder) eller blot er resultat af, at en mindre uvedkommende mængde affald (fx erhvervsaffald) medtages i dagrenovationen, kan nærværende rapport ikke svare på. Det vil kræve supplerende undersøgelser at få belyst denne problematik.

På baggrund af oplysninger fra 16 kommuner samt resultaterne af en gennemført spørgeskemaundersøgelse er der foretaget en sammenligning af en række forhold mellem kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og referencekommuner.

På trods af at der i databehandlingen er taget højde for tilfældige fejl og måleusikkerheder skal resultaterne af disse sammenligninger vurderes med ovenstående forhold in mente.

Affaldsmængder

Der er forskel på affaldsmængderne, der indsamles fra kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer, og fra de tilhørende referencekommuner.

Der indsamles i gennemsnit 359 kg dagrenovation mere pr. husstand pr. år i referencekommunerne end i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer. Når der tages højde for en højere grad af hjemmekompostering i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne, kan forskellen reduceres til 279 kg pr. husstand pr. år.

I de to kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer indsamles der i gennemsnit 70 kg mindre dagrenovation pr. husstand pr. år end i de tilhørende referencekommuner. Størrelsen af denne gennemsnitlige mængde fremkommer alene ved, at der i den ene referencekommune indsamles en større mængde dagrenovation end i den tilhørende kommune med volumenbaseret indsamlingssystem, mens den indsamlede mængde dagrenovation i den anden referencekommune ligger nogenlunde på niveau med mængden indsamlet i den tilhørende kommune med volumenbaseret indsamlingssystem. Der foreligger ingen indikationer på omfaget af hjemmekompostering i disse kommuner.

I den kommune, hvor der ydes et nedslag ved hjemmekompostering, er den indsamlede affaldsmængde ikke mindre end i referencekommunen.

Indsamlingseffektivitet for papir/pap og glas

Der kan registreres en signifikant højere indsamlingseffektivitet for papir og pap i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de tilhørende referencekommuner, mens indsamlingseffektiviteten for glas ligger på samme niveau i de 2 grupper af kommuner.

Indsamlingseffektiviteten for både papir og glas er nogenlunde på niveau i de 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer, mens der er meget stor forskel på indsamlingseffektiviteten i de 2 referencekommuner. Indsamlingseffektiviteten er meget lav i den ene referencekommune, mens indsamlingseffektiviteten i den anden referencekommune er højere end i begge kommunerne med volumenbaserede indsamlingssystemer. Gennemsnitsberegninger for de to referencekommuner er derfor i Tabel 0.1 suppleret med opgørelserne for hver af de to referencekommuner.

Tabel 0.1
Indsamlet mængde opgjort i kg pr. husstand i 1999 samt indsamlingseffektivitet for papir og glas

Det skal bemærkes, at der i den registrerede indsamlede mængde restaffald indgår dagrenovationslignende affald fra erhverv i et omfang, det ikke har været muligt at opgøre.

Hjemmekompostering

Oplysninger om omfanget af hjemmekompostering i kommunerne kan alene belyses via den spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i projektet.

Resultaterne omhandler alene de gebyrdifferentierede systemer, hvor differentieringen af gebyret er afhængig af vægt.

59% i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer svarer, at de hjemmekomposterer alle eller næsten alle frugt- og grøntsagsrester, mens den tilsvarende andel i referencekommunerne er 21%.

Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at hvis man har en hjemmekomposteringsbeholder, anvendes den mere, hvis man bor i en kommune med vægtbaseret indsamlingssystem end i en referencekommune.

Tabel 0.2
gennemsnitlig affaldsmængde opgjort i kg pr. husstand for 1999 inkl. hjemmekompostering

Da resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ikke viser, at der er forskel på indkøbsvaner hos husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne, må det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde affald hos husstande i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og i husstande i referencekommunerne.

Der kan være tale om, at husstande i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer bortskaffer affald på alternativ vis. Dette kan omfatte aflevering af andre fraktioner end papir, pap og glas på genbrugspladser samt afbrænding i brændeovn/fastbrændselsfyr og placering af affald på rastepladser og lignende. Endelig er det muligt, at der er tale om, at der i de indsamlede mængder restaffald fra referencekommunerne indgår andet affald end dagrenovation. Det er muligt, at der i højere grad i kommuner uden vægtafhængig gebyrfastsættelse sammen med dagrenovationen indsamles erhvervsaffald, haveaffald, storskraldslignende produkter eller lignende. Betydningen af, at andre affaldstyper end dagrenovation ikke længere indsamles som dagrenovation, vil reducere indsamlet mængde affald pr. husstand.

Ulovlig og uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald

Stort set alle adspurgte amters vejvæsen oplyser, at problemer med affald på rastepladser er større i de kommuner, der har vægtbaserede indsamlingssystemer, end i de kommuner, der ikke har et sådant afregningssystem.

Nogle amter oplyser, at det omgående har kunnet registreres, når en kommune har skiftet til vægtbaseret indsamlingssystem. I nogle kommuner er mængden af affald på rastepladser og veje efter en periode faldet igen, om end ikke til det tidligere niveau.

I flere af kommunerne med vægtbaseret indsamlingssystem er der konstateret problemer med afbrænding af affald. Der er primært tale om afbrænding i olietønder og fastbrændselsfyr.

Det er i spørgeskemaundersøgelsen analyseret, om afbrænding af affald er mere udbredt i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne. Resultaterne viser, at tilstedeværelse af brændeovne/fyr er den primære forklaring på, at afbrænding af affald finder sted, men at vægtbaseret renovationsgebyr også giver et signifikant bidrag til forklaringen.

Genanvendelsesadfærd

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at det har positiv betydning for genanvendelsesadfærden, at man bor i en kommune med vægtbaseret indsamlingssystem, men også, at adfærdsvariationen kun delvist (maksimalt 9%) kan forklares af denne omstændighed. Et differentieret renovationsgebyr kan kun have en motiverende effekt, hvis borgerne ved det. Hvis man tager højde for dette, kommer man frem til en lidt større, men stadig beskeden, effekt. At personen véd (tror), at renovationsgebyret afhænger af mængden af affald, forklarer maksimalt 14% af den individuelle variation i genanvendelsesadfærden.

Kendskabet til, at man bor i en kommune med et vægtbaseret indsamlingssystem, er imidlertid ikke den mest betydende parameter for genanvendelsesadfærden. Større betydning har:

	borgernes pligtfølelse i forhold til at genanvende
	det oplevede besvær ved at genanvende
	om husstanden har hjemmekomposteringsbeholder eller -bunke.

Hvis disse tre faktorer kan påvirkes i positiv retning, vil de hver for sig have større effekt på genanvendelsen (sortere mere til genanvendelse og hjemmekompostere mere) end indførelse af vægtbaseret gebyrdifferentiering.

Imidlertid viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen også, at ingen af disse 3 faktorer er uafhængige af, om der i kommunen er et vægtbaseret indsamlingssystem. Det kan derfor ikke afvises, at vægtbaseret gebyrdifferentiering kan få flere til at anskaffe sig en hjemmekomposteringsbeholder, eller at borgere kan opfatte det som et stærkt signal fra myndighederne om, at de bør gøre en indsats for at øge genanvendelsen /Thøgersen & Ölander, 1997/.

Økonomiske forhold for borgerne

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af borgerne i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer mener, at et vægtbaseret gebyr er en fordel for dem.
Hovedparten af borgerne i kommunerne med vægtbaseret indsamlingssystem mener også, at en vægtbaseret afregning giver en retfærdig fordeling af renovationsgebyret, og at ikke alle bør betale samme størrelse renovationsgebyr.

Udregnes renovationsgebyrer (med udgangspunkt i affaldsmængder for henholdsvis husstandsstørrelser på 1 person, 2,4 personer og >4 personer), viser det sig, at der for små husstandes vedkommende (1 person) skal betales et mindre renovationsgebyr i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de tilhørende referencekommuner.

Ved husstandsstørrelser på 2,4 personer og ved husstandsstørrelser >4 personer er renovationsgebyret i 3 af 5 tilfælde lavere i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne. En stor del af husstandene i de vægtbaserede kommuner har således en økonomisk fordel i forhold til referencekommunerne.

En del af årsagen til et lavere renovationsgebyr i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer kan være, at i de kommuner, hvor der både indsamles en organisk fraktion og en restfraktion, anvendes der i de 3 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer dobbeltbeholdere som opsamlingsmateriel, og der spares herved 1 indsamling hver 14. dag i forhold til de tilhørende referencekommuner, hvor der anvendes 2 beholdere eller sække som opsamlingsmateriel.

I kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer kan der ikke konstateres en sammenhæng mellem prisen pr. kg (ud over det antal "fri" kg, der er indeholdt i den faste del af renovationsgebyret) og det antal kg, der indsamles som restaffald. Prisen pr. kg ser således ikke ud til at have nogen indflydelse på husstandenes motivation for at frasortere materialer til genanvendelse eller at hjemmekompostere.

Administration

Kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer oplyser, at der er et forøget forbrug af administrative timer efter indførelse af indsamlingssystemet.

Omfanget af dette øgede tidsforbrug kan være afhængigt af det aktuelle edb-styringssystem, der anvendes i kommunen. Endvidere kan længden af den periode, det vægtbaserede indsamlingssystem har været i brug, have indflydelse på omfanget af tidsforbruget til administration.

Konklusion

Med hensyntagen til de nævnte forbehold og det forhold, at der mangler undersøgelser, der kan forklare forskellen i affaldsmængde indsamlet hos henholdsvis husstande i kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og referencekommunerne, kan følgende konkluderes:

	Der er forskel på størrelsen af affaldsmængderne, der indsamles fra kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer, og fra de tilhørende referencekommuner.
	Der kan registreres en højere indsamlingseffektivitet for papir og pap i kommunerne med vægtbaserede og volumenbaserede indsamlingssystemer end i de tilhørende referencekommuner.
	Flere husstande i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne oplyser, at de hjemmekomposterer frugt- og grøntsagsrester.
	14% af adfærden i retning mod øget genanvendelse kan forklares ved, at folk ved, at renovationsgebyret differentieres efter mængden af affald i den kommune, man bor i. Større betydning vil det have, hvis:

-   borgernes pligtfølelse i forhold til at genanvende øges

-   det oplevede besvær ved at genanvende reduceres

-   husstande har hjemmekomposteringsbeholder eller –bunke.

	Stort set alle adspurgte amters vejvæsen oplyser, at problemer med affald på rastepladser er større i de kommuner, der har vægtbaserede indsamlingssystemer, end i de kommuner, der ikke har et sådant afregningssystem.
	I flere af kommunerne med vægtbaseret indsamlingssystem er der konstateret problemer med afbrænding af affald. Der er primært tale om afbrænding i olietønder og fastbrændselsfyr.
	Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af borgerne i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer mener, at et vægtbaseret gebyr er en fordel for dem.
	Hovedparten af borgerne i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer oplyser også, at de mener, at en vægtbaseret afregning giver en retfærdig fordeling af renovationsgebyret, og at ikke alle bør betale samme størrelse renovationsgebyr.
	I 3 af de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer har også store familier (>4 personer) økonomisk fordel ved vægtbaserede indsamlingssystemer.
	Kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer oplyser, at der er et forøget forbrug af administrative timer efter indførelse af indsamlingssystemet.
	Det kan ikke på baggrund af resultaterne fra de to kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer og fra den kommune, hvor der gives et nedslag i renovationsgebyret ved hjemmekompostering, siges, at disse systemer medfører en øget genanvendelse (papir, pap, glas samt hjemmekompostering).

¹ En enkelt referencekommune (til en kommune med vægtbaseret indsamlingssystem) har dog volumenbaseret indsamlingssystem

2 Indsamlingseffektiviteten er udregnet på baggrund af potentialer, der for papirs vedkommende er individuelle for kommunerne, mens det anvendte glaspotentiale er ens for samtlige kommuner

4 21% af den vegetabilske fraktion i mindre provinsbyer (Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |