Kemiske produkter i autobranchen
Bilag 2 Brugertekster
De tekster, der er angivet i Keminøglen /13/ som hjælpetekst for brugerne er gengivet i dette bilag.
Vandbaserede rengøringsprodukter
Rengøringsmidler på vandbasis indeholder stoffer, der virker som sæbe. Det vil sige stoffer, der kan binde olie og fedt og holde skidtet "opløst" i vaskevandet.
Stofferne kendes under forskellige betegnelser som tensider, detergenter og emulgatorer.
Nogle tensider er skadelige for vandmiljøet og for det ydre miljø. To stoffer, hvis navne forkortes (LAS og NPE) ønskes udfaset inden år 2000.
Det skyldes, at man ved mange rensningsanlæg finder høje koncentrationer i slammet, og at stofferne har en skadelig effekt på vandmiljøet.
NPE har såkaldt østrogenlignende effekt. Det betyder bl.a. at stoffet kanskade sædkvaliteten hos mænd og dermed nedsætte forplantningsevnen, Stoffet kan skabe alvorlige hormonforstyrelser hos kvinder. Det samme gælder hos dyr.
Gennemgående er de fleste leverandører gået over til at anvende tensider, der efter foreliggende oplysninger er mindre skadelige for sundhed og miljø.
De særligt effektive midler er normalt alkaliske, de indeholder natriumhydroxid (natronlud) og/eller natriumsilikater. Disse kemikalier er ætsende og især farlige for øjnene.
De alkaliske produkter kan også skade vandmiljøet i høje koncentrationer, men ved fortynding forsvinder den miljøskadelige effekt.
Aluminium kan ikke tåle alkaliske midler. Derfor findes der en særlig gruppe af midler til fælgrens. Disse indeholder som regel syre.
Der er en tendens til, at der i højere og højere grad anvendes vandbaserede rengøringsmidler, hvor dette er muligt. Det gælder også anvendelser, hvor opløsningsmiddelbaserede produkter tidligere var enerådende.
Dette kan gavne arbejdsmiljøet. Men det betyder samtidig et stærkt forøget forbrug af de omtalte rengøringsmidler, der ikke er uden miljø- og sundhedsmæssige problemer.
Rengøringsmidler baseret på opløsningsmidler
Selv om vandbaserede produkter vinder frem kan opløsningsmiddelbaserede produkter til rengøring næppe helt undværes. For eksempel til motorrens, afvoksning/affedtning, afrensning i rensebar samt tjærefjerner. Under denne gruppe findes de såkaldte koldaffedtningsmidler.
Disse midler er som regel meget effektive til formålet. Men de kan indebære en sundhedsrisiko og en risiko for miljøet, såfremt håndteringen og bortskaffelsen ikke foregår korrekt.
Der findes endnu ikke et tilfredsstillende datagrundlag for at vurdere stofferne i disse produkter. Alle produkterne har derfor fået samme score for sundhed, ydre miljø og vandmiljø. Der arbejdes på at videreudvikle datagrundlaget og scoringssystemet, så de faktiske forskelle kan komme til udtryk i næste udgave af denne liste.
Produktets kodenummer (1993), som tidligere hed MAL-kode, er angivet under rubrikken kommentarer, hvis den kendes. Kodenummeret fortæller hvilke personlige værnemidler, der som minimum skal anvendes ved arbejde med produktet. Ved arbejde med produkter med lavt kodenummer (f.eks. 0-1) skal der generelt anvendes færre personlige værnemidler end for produkter med højt kodenummer (f.eks. 5-5).
Brugte produkter, som er baseret på opløsningsmidler, bør bortskaffes som kemikalieaffald, dvs. afleveres til kommunal modtagestation. Det vil normalt også være tilfældet for produkter anvendt i rensebar. Men erfaringsmæssigt bliver restprodukter med indhold af olie/fedt ofte ledt til kloak med efterfølgende miljømæssige ulemper.
Nogle produkter er udviklet, så de kan skylles væk med vand. De vil typisk indeholde nogle stoffer, som kan få vand og olie til at blande sig, de såkaldte tensider (betegnelserne detergent eller emulgator bruges for de samme stoffer).
Hvis der er tensider i produktet, kan såvel opløsningsmiddel som afvasket olie og fedt passere olieudskilleren Dermed er der stor risiko for, at myndighedernes krav til olieindhold i spildevand overskrides, uanset om man vedligeholder og tømmer sin olieudskiller forskriftsmæssigt..
Hvis afvaskningen sker med højtryksrenser, dannes der typisk en mælket blanding af vand, olie og affedtningsmiddel. Dette vil uundgåeligt give store problemer med olieindholdet i spildevand. En del kommuner foreskriver i sine regulativer, at der ikke må anvendes højtryksrensning.
Ved flere "renere teknologi projekter" er det imidlertid dokumenteret, at højtryksrensning kan anvendes under nøje fastlagte retningslinier især vedrørende valg af produkter, arbejdsgange og indretning af afløbssystemet herunder olieudskiller og sandfang.
Hudrengørings-/hudplejemidler
En del midler til rensning af hænder indeholder opløsningsmidler, da det kan fjerne oliestoffer.
Hvis midlerne bruges sammen med varmt vand, er der øget risiko for optagelse direkte gennem huden.
Alle midlerne virker affedtende, hvorfor man efterfølgende bør vaske huden med vand og sæbe og anvende beskyttelsescreme.
Nogle håndrensemidler hæmmer endvidere olieseparationen i spildevandet, hvilket netop hænger sammen med midlernes olierensende virkning. Hvis der anvendes store mængder af den slags midler, anbefales det at lede det sanitære spildevand uden om olieudskilleren, da midlerne kan hæmme olieudskillerens funktion.
Desuden skal man være opmærksom på hudplejemidler, der indeholder silikone, da der er begrundet mistanke om, at silikone kan optages gennem huden
Produkter til polering af biler falder ikke naturligt inden for gruppen af rengøringsmidler. De kan indeholde voks, evt. blandet op med et organisk opløsningsmiddel, silikone eller teflon.
Produkterne vil normalt ikke komme i kloak. Derfor vurderes det ikke relevant at foretage olieseparationstest på disse produkter.
Olieprodukter
Denne produktgruppe omfatter smøreolie, gearolie, hydraulikolie m.v.
Olieprodukterne er meget vigtige for autobranchen, men der er en begrænset offentligt kendt viden om produkternes sundheds- og miljøeffekt.
Det er vigtigt at sikre, at nye og brugte olieprodukter bliver håndteret og bortskaffet korrekt, så risikoen for jord- og grundvandsforurening samt arbejdsskader minimeres.
Der er på nuværende tidspunkt ikke indleveret olieprodukter med henblik på vurdering i scoringssystemet.
Om olieprodukterne kan det generelt oplyses:
 | De er ikke mærkningspligtige efter gældende regler |
| De fleste indholdsstoffer er ikke let nedbrydelige i naturen og udgør derfor en miljørisiko |
| De indeholder ud over olie en række andre stoffer, såkaldte additiver. Nogle af disse kan have sundheds- og miljøskadelig effekt. |
| Brugte produkter, spildolie, kan indeholde en del sundhedsskadelige stoffer, blandt andet tungmetaller og PAH (en række olieafledte stoffer, der anses for kræftfremkaldende). |
| De syntetiske motorolier, der er på markedet i dag, har væsentlig længere levetid end tidligere. |
De fleste rustbeskyttelsesmidler indeholder olieprodukter og opløsningsmidler. Der henvises derfor til omtalen af disse produkter og midler.
Der findes dog enkelte produkter, der ikke indeholder opløsningsmidler.
Brancheforeningen for Mineralolie oplyser, at der kan findes renoverede rustbeskyttelsesmidler, hvis miljømæssige kvalitetsnorm vi ikke kender. F.eks. indhold af tungmetaller, aromater (BTEXN), polyaromatiske hydrokarboner (PAH´er) og andre miljøfremmede stoffer, som kan indebære betydelig miljørisiko.
Brancheforeningen for Mineralolie har udviklet et forslag til kvalitetskriterier for nye rustbeskyttelsesolier samt rustbeskyttelsesolier baseret på genraffinerede olier. Disse kriterier forventes at blive inddraget i en fremtidig vurdering af nye rustbeskyttelsesolier samt rustbeskyttelsesolier baseret på genraffinerede olier i en kommende udgave af listen.
Hærdende produkter
Denne gruppe indeholder lim, lak og spartelmasse. I denne udgave er kun tilmeldt enkelte rudelime.
Produkter med anden anvendelse
En del produkter har anvendelser, der falder uden for den brugte opdeling af produkter. Disse er angivet her.
Det er besluttet, at dette afsnit skal udgå i 2. udgave af Keminøglen. I stedet specificeres produkterne i grupperne
| Teknisk vedligehold |
| Ruderens |
| Lastvognsvask |