|
Miljønyt, 58 Håndbog i miljøvurdering af produkter- en enkel metodeHåndbog i miljøvurdering af produkter IndholdsfortegnelseHåndbog i miljøvurdering af produkter ForordDenne håndbog i miljøvurdering af produkter er en vejledning i gennemførelse af forenklede livscyklusvurderinger. Håndbogen er udarbejdet for små og mellemstore virksomheder med det mål, at personer med kendskab til miljøforhold i al almindelighed skal kunne gennemføre en stor del af arbejdet selv. Håndbogen består af 3 dele, en introduktion, en kogebog og nogle bilag. I introduktionen, del A, findes 3 afsnit, som bør læses, før det egentlige arbejde sættes i gang. Del B, kogebogen, rummer de konkrete anvisninger på gennemførelse af en miljøvurdering og kan anvendes som hjælp og støtte, hver gang en miljøvurdering gennemføres. Den sidste del, bilagene, bruges til opslag. Selve metoden til forenkling af miljøvurderingen, herunder MEKAprincippet, er udvikl et af Henrik Wenzel og Nina Caspersen, Institut for Produktudvikling samt Anders Schmidt, dk-TEKNIK i samspil med projektet "Stimulering af mindre virksomheders arbejde med renere produkter" afrapporteret i (Wenzel et al., 1999). Håndbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Instituttet for Produktudvikling i perioden 1999-2000 og udarbejdet af Kirsten Pommer og Pernille Bech, Teknologisk Institut samt Nina Caspersen, Stig Irving Olsen og Henrik Wenzel, Institut for Produktudvikling. Ved udarbejdelse af håndbogen har følgende virksomheder medvirket:
Til håndbogen er knyttet en arbejdsrapport, der redegør for de forenklinger, som håndbogen bygger på i forhold til UMIP-metoden. Håndbog i miljøvurdering af produkter Del A Introduktion1. IndledningDenne håndbog har til formål at give anvisninger på, hvordan du kan gennemføre en miljøvurdering af et eller flere produkter efter livscyklusprincippet. Håndbogen er baseret på UMIP-metoden, og en række forenklinger af denne metode for at lette arbejdet og alligevel opnå holdbare resultater. UMIP står for Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter, og metoden blev udviklet af Dansk Industri, 5 danske virksomheder og Instituttet for Produktudvikling. Arbejdet blev gennemført i perioden 1991-96 og finansieret af Miljøstyrelsen. I projektet "Stimulering af mindre virksomheders arbejde med renere produkter" [Wenzel et al., 1999] er der udviklet en meget enkel screeningsmetode til miljøvurderinger. Erfaringer fra dette projekt er inddraget i håndbogen. Der er lagt vægt på at give enkle og konkrete anvisninger på hvordan en miljøvurdering bør gennemføres, så medarbejdere fra de fleste mindre og mellemstore virksomheder vil kunne anvende den. 1.1 Hvorfor gennemføre en miljøvurderingUdviklingen på miljøområdet har de seneste år skiftet fra at sætte processer og produktionsformer i centrum, til at se de fleste problemstillinger ud fra en produktmæssig synsvinkel. En produktmæssig synsvinkel betyder, at man udover at se på miljøforholdene ved selve fremstillingen af produktet på virksomheden, også ser på, hvad der er sket med de råmaterialer, virksomheden anvender, inden de kom til virksomheden. Man ser også på, hvad der sker med produktet, når det har forladt fabrikken, når det bliver brugt, og når det bliver kasseret. Denne helhedsbetragtning eller livscyklustankegang er det bærende element i dansk miljøpolitik. Det er udmøntet i Miljøstyrelsens strategi og handlingsplaner for de kommende år og betegnes almindeligvis "Den produktorienterede miljøindsats". Miljø er for mange virksomheder ved at blive en konkurrenceparameter. Mange af de parter, som virksomheden er i kontakt med, er interesseret i miljøforholdene eller miljøstandarden for virksomhedens produktion og produkter. Miljøstandarden hos en virksomhed kan man vise gennem en miljøvurdering efter livscyklusprincippet. Livscyklusprincippet er det bærende element i mange sammenhænge. Det ligger til grund for kriterierne for miljømærke, for miljøvaredeklarationer og andre miljøvurderinger af produkter, som skal give information fra producent til bruger. Miljøvurderinger efter livscyklusprincippet er også ved at komme ind i produktionsvirksomhederne. Store virksomheder har i en årrække anvendt sådanne overvejelser i produktudviklingen og tilpasset materialevalg og materialeforbrug ud fra miljømæssige betragtninger af hele produktets livsforløb. Resultaterne af miljøvurderinger er ligeledes blevet brugt i forbindelse med markedsføring. 1.2 Hvordan kan mindre virksomheder gennem føre miljøvurderinger1.2.1 Nødvendige forudsætningerFor at gå i gang med en miljøvurdering kræves en vis indsigt i og interesse for miljøområdet samt en del tid. Det anbefales at en miljøvurdering gennemføres i trin:
Har en mindre virksomhed en eller flere personer, der har erfaring med miljøarbejde, f.eks. udarbejdelse af miljøgodkendelse, miljøgennemgang af virksomheden som start på miljøledelse eller som på anden måde har kendskab til miljøområdet, kan man nå langt på egen hånd. Håndbogen giver anvisninger på, hvor det vil være relevant at inddrage konsulenter eller eksperter, og hvor virksomheden med fordel selv kan stå for arbejdet. 1.2.2 Hvem skal forestå arbejdetDet er vigtigt, at virksomhedens ledelse har taget en beslutning om, at der er behov for at gennemføre miljøvurderingen og er med til at definere opgaven. Ledelsen bør beslutte:
Når dette er på plads, er det vigtigt at udpege en ansvarlig for opgaven på virksomheden. Det skal aftales hvilke personer der skal indgå i arbejdet. Det bør være personer på virksomheden med viden om miljøforhold, produktionsforhold og indkøb. For at opnå en vellykket indsats er det vigtigt, at den ansvarlige for opgaven besidder en vis kompetence indenfor miljøområdet. Den ansvarlige bør have forudsætninger for at gennemføre en miljømæssig kortlægning på egen virksomhed. Dette betyder, at den ansvarlige skal have viden om, hvordan man måler og beskriver indgående strømme af materialer og energi samt udgående strømme i form af udledninger til luft og vand. Da der i nogle tilfælde skal samles et ret omfattende datamateriale, er det vigtigt, at den ansvarlige besidder evner til at arbejde systematisk og til at prioritere indsatsen samt kan skabe overblik over alle detaljerne. Tidsforbruget til gennemførelse af en miljøvurdering afhænger naturligvis af det eller de valgte produkter, hvor vanskeligt det er at skaffe data samt kendskabet til miljøvurderinger på forhånd. For gennemførelse af første trin af en miljøvurdering, hvor 2 relativt simple produkter sammenlignes vil tidsforbruget være i størrelsesordenen 100 timer første gang. 1.3 Hvad er principperne i LCAForkortelsen LCA stammer fra engelsk, hvor LCA står for Life Cycle Assessment. LCA bruges som regel på dansk som en kort form af ordet livscyklusvurdering. En LCA af et produkt beskriver de væsentligste miljøforhold i hele produktets livsforløb, - fra råstofferne udvindes, over produktion til brug og bortskaffelse. 1.3.1 MetodenHovedprincipperne for gennemførelse af LCA er beskrevet i de internationale standarder ISO 14040 til 14043. Principperne bygger på 4 hovedelementer som vist i figur 1.1. Figur 1.1 I figur 1.1 illustreres, hvordan man almindeligvis går frem og tilbage mellem de enkelte elementer. F.eks. er det naturligt at revurdere formål og afgrænsning, efter at have gennemført opgørelsen. De principper, som håndbogen bygger på, tager udgangspunkt i de fire hovedelementer. Først arbejder du disse igennem på et indledende niveau, og drager de indledende konklusioner, der er grundlag for. Derefter kan du vælge at gøre datagrundlaget mere detaljeret og gennemføre LCA-en for udvalgte dele af livscyklus eller for hele livsforløbet. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 2. De fire hovedelementer og de væsentligste arbejdsopgaver inden for hver er beskrevet nedenfor. 1.3.2 Formål og afgrænsning
Det er utroligt vigtigt, at formålet med miljøvurderingen defineres. Du skal også gøre dig klart, hvad du ønsker at tage med i din vurdering, og hvad du vil udelade. Først skal produktet og dets ydelse defineres. Ydelsen for en kaffemaskine er f.eks. brygning af 1 liter kaffe 2 gange om dagen i 5 år. Er der tale om en sammenligning af to eller flere produkter, skal alle defineres. Dette er væsentligt, da kun produkter med samme ydelse kan sammenlignes. Fremgangsmåden er beskrevet i kogebogen (del B), afsnit 1.3. Afgrænsningen sker ved, at livsforløbet for produktet eller produkterne beskrives. Et produkts livsforløb deles almindeligvis op i de fem livscyklusfaser:
Materialefasen omfatter udvinding og forarbejdning af råstoffer. Det omfatter f.eks. udvinding af jernmalm og forarbejdning til stål eller udvinding af råolie og raffinering til olieprodukter. Her sker afgræsningen gennem hvilke materialer, der medtages i vurderingen. Produktionsfasen omfatter virksomhedens aktiviteter i form af fremstilling af selve produktet. Medtag de processer og aktiviteter, der er 20 1.3 Hvad er principperne i LCA.væsentlige for fremstilling af produktet ud fra forbruget af råvarer, energi og hjælpestoffer. Brugsfasen omfatter de aktiviteter, der foregår, fra produktet forlader virksomheden, og indtil produktet kasseres. Drejer det sig om et køleskab, er el-forbruget interessant. Drejer det sig om en kaffekop, er den daglige rengøring interessant. For nogle produkter er denne fase vigtig, mens der for andre produkter ikke er forhold, som er væsentlige for miljøet. Bortskaffelsen af det kasserede produkt afhænger af det enkelte produkt. Affaldsbehandlingen for husholdningsaffald og en del industriaffald er i Danmark hovedsagelig forbrænding. For andre typer af kasserede produkter vil genanvendelse være relevant. Ofte er muligheder for genanvendelse lagt fast ud fra materialevalget (metaller kan oparbejdes, visse plasttyper kan ikke). Transportfasen omfatter transporten af råmaterialer til producenten, transport fra producenten til forbrugeren, eventuel transport i brugsfasen samt fra forbrugeren til genvinding eller forbrænding. Anvisninger på, hvorledes produktets livsforløb afgrænses, er givet i kogebogens (del B kapitel 2). 1.3.3 OpgørelseAlle strømme, der går ind og ud i produktets livsforløb skal kortlægges. De indgående strømme omfatter forbrug af materialer og hjælpestoffer samt energi. De udgående strømme omfatter udledninger til luft og vand samt affald. Hovedelementerne i opgørelsen er vist i figur 1.2. I produktets livsforløb anvendes energi i form af el, varme og brændsler. Fremstilling af el og varme samt udvinding af råstoffer hertil hører med til opgørelsen. Dette er vist øverst i figur 1.2. Med til opgørelsen hører også en vurdering af de anvendte data, hvor der tages stilling til usikkerheden ved de anvendte data og eventuelle manglende data. Under hensyntagen til usikkerheder og manglende data skal opgørelsen fortolkes. Der skal hele tiden tages hensyn til, om formål og afgrænsning stemmer med arbejdet. Til UMIP-metoden findes et PC-værktøj, som er et beregningsprogram med en tilhørende database. Håndbogen giver konkrete anvisninger på anvendelse af en forenklet form af UMIP, hvor der udelukkende anvendes lommeregner og papir. Der gives ligeledes anvisninger for hvornår det kan være relevant at anvende PC-værktøjet og dermed gennemføre en mere detaljeret LCA. Figur 1.2 1.3.4 VurderingVurderingen omfatter 3 niveauer. De er baseret på opgørelsen og følger naturligt efter hinanden. De 3 niveauer betegnes:
Sammenhængen mellem de 3 niveauer i vurderingen er illustreret i figur 1.3. Figur 1.3 1.3.4.1 Karakterisering Den samlede opgørelse er en lang række af materiale- og energiforbrug, emissioner og affald fra hele livsforløbet. Karakteriseringen består i at omsætte opgørelsen til påvirkninger af miljøet. Der er defineret et sæt af miljøeffekter, der hver viser påvirkningen af visse forhold i omgivelserne. Nogle effekter viser noget om påvirkningen i det nære miljø, andre effekter viser påvirkningen i et større perspektiv og andre viser f.eks. påvirkningen af mennesker. Emissionerne og affald klassificeres efter de miljøeffekter, de bidrager til. F.eks. bidrager kuldioxid til drivhuseffekten og svovldioxid bidrager til forsuring. Nogle stoffer bidrager til flere effekter på en gang. Miljøeffekterne opgøres i forskellige enheder. Drivhuseffekten er f.eks. opgjort i CO 2 -ækvivalenter. Alle emissioner, der bidrager til drivhus-effekten omregnes derefter til CO 2 -ækvivalenter. Dette kaldes karakterisering. Den metode, der er anvendt her opdeler effekterne i tre kategorier, globale, regionale og lokale effekter. Effekterne er vist i tabel 1.1. De indgående strømme, forbrug af materialer og energi, medtages i opgørelsen af ressourceforbruget. Her opgøres forbruget af råstoffer for hvert materiale og energiforbrug. Hver af disse effekter "måler" forskellige aspekter af miljøpåvirkningen og kan ikke umiddelbart sammenlignes eller vurderes under et. Tabel 1.1 1.3.4.2 Normalisering Ved en normalisering sættes miljøeffekterne i forhold til den gennemsnitlige påvirkning fra en person. Ved en normalisering af ressourceforbruget sættes forbruget i forhold til, hvad en gennemsnitsperson forbruger af den pågældende ressource i løbet af et år. Miljøeffekterne sættes i forhold til de gennemsnitlige bidrag for en person. Ved normaliseringen opgøres ressourceforbruget og miljøeffekterne i personækvivalenter. Formålet med normaliseringen er at give et mål for miljøeffekternes og ressourceforbrugenes relative størrelser i forhold til de samlede miljøpåvirkninger. Normaliserede miljøeffekter og ressourceforbrug kan sammenlignes. 1.3.4.3 Vægtning Betydningen af ressourceforbruget og miljøeffekterne set i et miljømæssigt perspektiv udtrykkes ved at omregne de normaliserede person-ækvivalenter til en vægtet personækvivalent. Ved vægtningen sættes ressourceforbruget for hvert enkelt råstof i forhold til forsyningshorisonten og dermed den andel af ressourcen, der er tilrådighed for en person og alle dens efterkommere på verdensplan. Det vægtede ressourceforbrug opgøres i personreserver (ofte angivet i milli-person-reserver, mPR). Ved vægtningen af miljøeffekterne sættes den enkelte miljøeffekt op mod det politiske reduktionsmål (for Danmark eller hele verden). Den vægtede miljøeffekt opgøres i milli-personækvivalentmålsat (ofte angivet mPEM). Ved vurdering af et produkt kan det konstateres hvilke miljøeffekter og ressourceforbrug, der er de væsentligste. Det er ligeledes muligt at udpege hvilke forhold, der giver anledning til det. Ved en sammenligning af 2 produkter sammenlignes størrelsen af hver af de opgjorte ressourceforbrug og miljøeffekter. Det kan dels konstateres hvilke effekter, der er de væsentligste og dels hvilke forhold, der gør at det ene produkt er mere miljøbelastende end det andet.
Man skal være opmærksom på at opgørelsens normaliserede og vægtede resultater er baseret på principperne i UMIP-metoden. Sammenlignes resultaterne med miljøvurderinger gennemført efter andre metoder kan der være en forskel. 1.3.5 FortolkningAf figur 1.1 fremgår det at fortolkningselementet er relevant i forbindelse med alle de tre øvrige elementer (formål og afgrænsning, opgørelse og vurdering). I en fortolkning er det væsentligt at
Vurderingen, baseret på vægtede miljøeffekter og ressourceforbrug, skal fortolkes og sammenholdes med målet for miljøvurderingen. Det vil ikke altid være muligt at drage de konklusioner, der ønskes. For eksempel kan manglende data, usikkerheder eller nødvendige afgrænsninger gøre at forskelle eller ligheder mellem to produkter ikke kan udpeges. Derfor er der i figur 1.1 vist, at man kan være nødt til at gå tilbage til det forrige element og foretage udbygninger eller justeringer. 1.4 HenvisningerPrincipperne i den forenklede metode er beskrevet i kapitel 2, og i kapitel 3 er der givet eksempler på, hvad miljøvurderingen kan bruges til, og hvad den ikke kan bruges til. En mere dybdegående beskrivelse af selve metoden, dens detaljerede forudsætninger og principper ligger uden for denne håndbogs rammer. I sådanne tilfælde henvises til UMIP-bøgerne [Wenzel et al., 1996]. Håndbog i miljøvurdering af produkter 2. Den forenklede LCA
Miljøvurderingen, som er beskrevet her i håndbogen, adskiller sig på to væsentlige punkter fra den almindelige LCA:
Forenklingen ligger primært i den indledende miljøvurdering. Det er herefter muligt at arbejde sig frem mod en gradvis mere detaljeret LCA, dog vil man typisk kun udføre detaljeringen for en begrænset del. Dette er idéen med den trinvise fremgangsmåde, som er karakteristisk for den forenklede miljøvurdering. Forenklingen kan være så kraftig, at resultatet ikke er en livscyklusvurdering, men blot en miljøvurdering baseret på livscyklustankegangen. 2.1 Principperne i forenklingenDer er generel enighed om, at man ikke kan skære i LCA'ens hovedelementer, det vil sige at springe over f.eks. formål og afgrænsning (se kapitel 1), eller begrænse sig til bestemte faser af livscyklus [Christiansen et al., 1998], når man vil forenkle LCA'en. Forenklingen består i at begrænse dataindsamlingen, som er den del, der typisk tager længst tid. Det næste princip i forenklingen er at arbejde trinvist og at vurdere, om man med de trin, man har gennemført, kan svare på de spørgsmål, der blev stillet, med tilstrækkelig sikkerhed. Eksempler på spørgsmål, der er med til at få overblik over livsforløbet er:
Efterfølgende, kan det være relevant, at stille mere konkrete spørgsmål, som f.eks.:
Den forenklede miljøvurdering er et redskab til at finde svar på spørgsmålene, men usikkerheden kan være stor, og så skal man søge flere oplysninger og gentage proceduren. Forskellen fra en traditionel LCA ligger i, at den yderligere dataindsamling kan nøjes med at dække en mindre del af livsforløbet eller produktet. Hvis det f.eks. viser sig, at det er varmetabet i brugsfasen, der er det væsentligste for en vandvarmer, så kan du nøjes med at indsamle yderligere data for det. 2.1.1 Ideen med den trinvise LCADen bærende idé er at gå trinvist frem. Den trinvise fremgangsmåde sikrer, at du ikke laver mere arbejde end nødvendigt. På den anden side kan arbejdet på de tidlige trin bruges i det videre forløb. For hvert trin skal man overveje, om de konklusioner, der kan drages, kan ændres ved at inddrage nye informationer. Hvis konklusionerne sandsynligvis vil ændres, bør man gå videre. Forløbet kan vises skematisk ved en pyramide: Figur 2.1 MEKA-skemaet er et overblik over produktets livsforløb, som i tabelform giver nogle
indikatorer for miljøpåvirkninger inden for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet.
Når MEKA-skemaet laves, opstilles samtidig forudsætningerne for systemet og beskrivelsen
af de faser, som produktet gennemløber. Alle disse oplysninger kan anvendes i det videre
arbejde med miljøvurderingen i PC-værktøjet. Der vil blot blive lagt nogle flere data
ind i modellen. Fokus LCA behandles ikke særskilt, da det er en udvidelse af
miljøvurderingen i PCværktøjet med ekstra dataindsamling fokuseret på enkelte
områder. Den fremgangsmåde, der bliver brugt i håndbogen, er vist i figur 2.2. Figuren viser trinene i miljøvurderingen, og hvor der eventuelt kan være behov for at samle yderligere data, oplysninger eller tale med andre.
Alle trin bliver nøje beskrevet i håndbogens del B, kogebogen, men her gives en kort gennemgang for at give et overblik over fremgangsmåden. Første trin (1) er at vælge produktet og at definere formålet med miljøvurderingen. Formålet er meget vigtigt, og det er især her vigtigt at diskutere med andre. Det er formålet, som resultaterne skal holdes op mod, og hvis formålet ikke er defineret klart, kan du ikke finde ud af, hvornår du har fået tilstrækkelige oplysninger. Dette er beskrevet i kapitel 1 i del B. Produktets livsforløb (2), er en beskrivelse af, hvad der sker i de enkelte faser, det vil sige materialer, produktion, brug, bortskaffelse og transport. Hvis du allerede her kan se, at der er nogle store huller, bør du søge yderligere oplysninger. En nærmere beskrivelse af metoder til denne beskrivelse findes i kapitel 2. Oplysningerne om produktets livsforløb danner basis for den indledende miljøvurdering (MEKA-skemaet, (3)). Miljøvurderingen har form af et skema med livscyklusfaserne som kolonner og kilder til miljøpåvirkninger som rækker, se tabel 2.1. Vejledningen til at gennemføre den forenklede miljøvurdering findes i kapitel 3. MEKA-skemaet anvendes til at lave opgørelse og vurdering i ét. Fordelen ved MEKA-opdelingen er, at der faktisk ikke er overlap mellem de enkelte kilder til miljøpåvirkning, og at de er dækkende for de væsentlige miljøproblemer. Dette betyder, at skemaet gør det muligt at vurdere, om der er afvejningsproblemer mellem f.eks. energiforbrug og kemikalier. Figur 2.2 Faserne frem til og med MEKA-skemaet udgør den indledende miljøvurdering og er det første trin i den forenklede LCA. Herefter er det vigtigt at stoppe op og overveje, om skemaet giver tilstrækkeligt grundlag til at drage de konklusioner, der ønskes, eller om man skal gå et trin videre. Der er indsat en dialog-boks for at understrege, at du skal diskutere emnet med en anden part. Specielt spørgsmålet om at gå videre med den udvidede kemikalievurdering eller en anden art vurdering, som ligger uden for denne håndbog, bør du afklare med en "ekspert". Tabel 2.1 Det er også en mulighed at blive på MEKA-skema niveau og at finde yderligere data her. Det skal fremhæves, at MEKA-skemaet har tilknyttet bilag med data (bilag B bagest i bogen), der gør det muligt at udfylde skemaet uden brug af andet end papir, blyant og lommeregner. Når MEKA-skemaet er lavet, skal man vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag til at svare på de spørgsmål, der er stillet, eller om det er nødvendigt at gå videre. Grunde til, at man ønsker at gå videre med en LCA i PC-værktøj (4) vil være:
En anden mulighed for at gå videre er den udvidede kemikalievurdering (5). Ligegyldigt hvilken miljøvurdering, man vælger, skal resultaterne dokumenteres i en rapport (6). Kernen i forenklingen er en vurdering af pålideligheden af LCA'ens resultater i forhold til formålet. Den forenklede LCA bygger på en erkendelse af, at nogle konklusioner kan drages på skemaniveauet, men andre først kan drages senere. Det betyder, at man må målrette arbejdet og kun konkludere for de forhold, hvor grundlaget er sikkert. Specielt skal man være opmærksom på, at resultater der ønskes anvendt udenfor virksomheden kræver stor pålidelighed. 2.2 Sammenligning af ISO, UMIP og MEKA-skemaetI tabel 2.2 er lavet en sammenligning af overordnede principper for livscyklusvurdering efter ISO 14040-serien, UMIP og MEKA-skemaet. En sammenligning viser, at de overordnede principper for ISO og UMIP er ens, mens MEKA-skemaet afviger på afgrænsning, dataindsamling og vurdering. Filosofien bag MEKA-skemaets principper er, at hvis en miljøvurdering kan gøres enkelt, så gør man det. I forhold til ISO og UMIP er der derfor indført en række forenklinger, som letter miljøvurderingen, men som betyder begrænsning i anvendelse af resultatet. De fleste virksomheder vil dog kunne have stor glæde af en forenklet miljøvurdering. For dataindsamling er der defineret minimumskrav (materiale- og proceslisten) til MEKA-skemaet, men der er mulighed for at indføje yderligere data. Vurderingen af ressourceforbrug er parallel med UMIP, men herudover er vurderingen i MEKA-skemaet mere enkel. Energi omregnes til primær energi og ressourceforbrug under antagelse af, at energiforbruget udelukkende stammer fra olie. Det er en grov antagelse, der skal bruges til at sætte ressourceforbruget fra materialerne i relation til energiforbruget. Det er svært at forenkle en miljøvurdering for kemikalier. Her baserer man sig også på inputs, det vil sige kemikalieforbrug. Hvert kemikalie bliver klassificeret, efter om det står på f.eks. listen over farlige stoffer, listen over uønskede stoffer eller effektlisten. For "kemikalie-tunge" produkter er det derfor ofte nødvendigt med en udvidet kemikalievurdering. Forskellene gælder kun for den indledende miljøvurdering. For LCA i PC-værktøj vil forskellen være, at du primært bruger eksisterende data og eventuelt kun ser på en mindre del af produktets livsforløb. Den udvidede kemikalievurdering ligger uden for LCA'ens område, men oplysningerne kan eventuelt bruges til at beregne faktorer for toksicitet, som senere kan anvendes i PCværktøjet. Tabel .2 Håndbog i miljøvurdering af produkter 3. Hvad kan miljøvurderingen bruges til?
Virksomhederne har en lang række forskellige formål med de miljøvurderinger, der gennemføres. Du skal imidlertid være klar over, at forskellige formål stiller forskellige krav til dokumentation. LCA kan anvendes til:
Du bør være opmærksom på, at kravene til dokumentation stiger, når LCA'en anvendes udenfor virksomheden. Hvis en virksomhed ønsker at anvende LCA som internt prioriteringsredskab, enten til miljøledelse eller produktudvikling, er kravene til LCA'en relativt lave. Her er det virksomheden selv, der sætter grænserne. Hvis virksomheden vil bruge LCA'en til markedsføring eller miljødokumentation, er kravene til pålidelighed, datakvalitet mm. meget højere. 3.1 MarkedsføringMarkedsføring defineres typisk som enten aktiv eller passiv. En passiv markedsføring vil sige, at du har nogle informationer liggende i skuffen, som du udleverer, hvis du bliver bedt om det. Det er også karakteristisk, at dokumentationen kun forholder sig til dit produkt og ikke sammenligner det med andre. Selv om kunden selv beder om informationen, bør man sikre sig, at dokumentationen bygger på et solidt grundlag.
Aktiv markedsføring er brochurer eller annoncer, hvor producenten påstår, at han er god på det miljømæssige område. Hvad enten han faktisk påstår, at han er bedre end konkurrenterne eller ej, ligger det i budskabet, at han nødvendigvis må være bedre end andre. Sådanne påstande skal dokumenteres meget grundigt, og der findes regler for det i Markedsføringsloven [Forbrugerombudsmanden, 1999]. Der er udgivet en folder om miljømarkedsføring, som bl. a. siger: Vil De bruge generelle ord, som "miljøvenlig" eller tilsvarende f. eks. "mil-jørigtig", "naturvenlig", "grøn", "natur", "ren natur" og "økologisk", forudsætter det, at De har gennemført en virkelig grundig udredning om hele produktets livscyklus. Livscyklusvurderinger skal foretages efter anerkendte eller generelt accepterede metoder for den pågældende produkttype. Såfremt sådanne metoder endnu ikke er udviklet på det pågældende område, er det et stærkt argument for at undlade at bruge de generelle ord som "miljøvenlig" og lignende. Det må anbefales at alliere sig med eksperter, som kan kvalitetssikre arbejdet, hvis det skal anvendes til markedsføring. Desuden kan MEKA-skemaet ikke regnes for en "virkelig grundig udredning om produktets livscyklus, foretaget efter anerkendte eller generelt accepterede metode". MEKA-skemaet kan imidlertid godt bruges til at dokumentere f. eks. et reduceret energiforbrug i produktionsfasen. 3.2 MiljøledelseMiljøledelse kræver ikke en LCA af virksomhedens produkter, men produkternes livscyklus nævnes, og det vil være et naturligt område at arbejde med, når et miljøledelsessystem er etableret. Det datagrundlag, der etableres, vil typisk være et godt grundlag for at gå videre med LCA. Hvis du ønsker at anvende LCA i forbindelse med prioritering af miljøindsatsen i miljøledelse, vil det dog være en god idé at supplere med forhold inden for arbejdsmiljø. Støj medtages normalt heller ikke i en LCA.
Arbejdet med LCA er velegnet som del af den uddannelse og træning, der skal finde sted i forbindelse med miljøledelsessystemet. F. eks. kan en del af uddannelsen være en præsentation af en miljøvurdering af et af virksomhedens produkter. 3.3 ProduktudviklingAnvendelse af LCA i produktudvikling betyder, at man i stedet for blot at konstatere nogle miljøegenskaber ved et eksisterende produkt har mulighed for at ændre dem, fordi det drejer sig om produkter, der ikke produceres endnu. Normalt vil man starte med at lave en miljøvurdering af en reference, det vil sige et eksisterende produkt, for at finde ud af, hvor de største miljøbelastninger ligger. Næste trin er at finde de områder, hvor miljøbelastningen kan reduceres. Muligheden for reduktion er ikke altid forbundet med de største miljøbelastninger. F. eks. bruger et køleskab energi til køling, men det ikke give mening at reducere energiforbruget ved at hæve temperaturen i køleskabet, fordi det så ikke har den funktion, det skal have. Varmetabet kan derimod reduceres ved at forbedre isoleringen. En gennemgang af et produkt betyder, at du får mulighed for at se det fra en anden vinkel. Du vil utvivlsomt komme til at sætte spørgsmålstegn ved nogle procedurer eller valg og få øje på forbedringsmuligheder.
3.4 LCA kan anvendes til dialogLCA'en giver typisk nogle erkendelser, som kan bruges i dialog enten internt eller eksternt. Det kan være miljøafdelingen, som har brug for at argumentere overfor indkøbsafdelingen eller produktudviklingsafdelingen. Det kan også være at virksomheden vil bruge LCA til at skabe en mere positiv dialog med myndighederne. Endelig kan en miljøvurdering bruges til dialog i produktkæden, dvs. via leverandør via virksomhed til kunde. Igen gælder det, at kravet til dokumentation er større, når LCA'en anvendes eksternt, også selv om det kun er som et dialogredskab.
Håndbog i miljøvurdering af produkter Del B Kogebog1. Definér opgaven1.1. Beskriv formålet med miljøvurderingenFormålet med miljøvurderingen hænger sammen med den anvendelse, miljøvurderingen skal have. Når du undervejs i forløbet skal afgøre, om et tilstrækkeligt niveau er nået, er det netop formålet, du skal holde miljøvurderingen op imod. I stedet for at angive et formål som produktudvikling, kan det være nemmere at forholde sig til nogle konkrete spørgsmål. Senere skal du afgøre, om miljøvurderingen her kan give dig svar på spørgsmålet med tilstrækkelig sikkerhed eller ej. De spørgsmål, du kan stille, kan være enten overbliksorienterede eller målrettede. Typisk vil du, første gang, du laver en miljøvurdering, have brug for at danne dig et overblik, hvad enten anvendelsen er produktudvikling eller markedsføring eller noget helt andet. Senere, når du har fundet de væsentligste områder for dit produkt, kan du stille de målrettede spørgsmål. Når du ønsker et overblik, kan du spørge:
Eksempler på målrettede spørgsmål er:
1.2 Vælg produktetDer kan være flere grunde til at vælge et bestemt produkt, nemlig at:
Der kan også være andre hensyn, men ovenstående er typiske. Det er forskelligt hvilke hensyn, der er udslagsgivende, og ofte er det ikke dem alle, der gælder for et givent produkt.
Hvis du vil have et overblik, og du laver miljøvurderingen for første gang, kan det godt betale sig at vælge produktet med omhu. Når du går i gang med din første miljøvurdering, er det en fordel, at produktet er overskueligt, og at data er tilgængelige, så du ikke løber ind i flere forhindringer end højst nødvendigt med hensyn til dataindsamlingen. Hvis du skal bruge produktet som reference for produktudvikling, skal du overveje grundigt, om det er sammenligneligt med det nye påtænkte produkt, herunder om ydelsen er den samme som for referencen. Se afsnit 1. 3. Hvis du har målrettede spørgsmål under formål, har du typisk valgt produktet på forhånd. Hvis ikke, kan du overveje de samme hensyn som nævnt ovenfor. 1.3 Definér produktets ydelseDet første trin i miljøvurderingen består i at definere og beskrive produktets ydelse. Herved forstås den nytte, som produktet giver brugeren, dét som produktet leverer, når det dækker brugerens behov. Hvorfor køber kunden egentlig produktet? Hvad er det produktet leverer? 1.3.1 Hvad kan sammenlignes?Grunden til, at det er vigtigt at få styr på produktets ydelse fra starten, er, at en miljøvurdering altid indebærer sammenligninger. For det første findes der ikke et produkt, der er miljøvenligt, der findes kun et, der er miljøvenligere eller mindre miljøbelastende end et andet produkt. Alle produkter bruger materialer, og dertil går ressourcer og energi. Men nogen bruger mindre end andre og er derfor bedre for miljøet. For det andet bliver miljøvurderingen jo lavet for at blive brugt. Og når den bruges, er det i en sammenligning: Hvad kan gøres bedre? Hvordan ligger vi i forhold til konkurrentens produkt? Selv, hvis man blot ønsker at lave en neutral miljødeklaration af et produkt, kommer der en sammenligning ind i billedet; nemlig når den, der bruger miljødeklarationen, vurderer om det ser godt eller skidt ud. Når to produkter sammenlignes, eller når muligheder for at ændre produktet sammenlignes med det eksisterende produkt, så er det nødvendigt, at deres ydelse er ens. Man kan ikke sammenligne A med B og sige, at A er mere miljøvenlig, hvis A slet ikke leverer samme ydelse som B, og kunden aldrig ville købe A i stedet for B.
Tal med salgs- og marketingsfolkene om, hvad produktets ydelse er, for salgs- og marketingsfolkene vil have en del information om kunders inklusive slutbrugeres krav og ønsker, fordi de har betydning for virksomhedens salg og markedsføring. I den sidste ende er det nemlig kunden, der afgør, hvad ydelsen for produktet er. Det er hverken dig eller andre på virksomheden, ikke engang den person, der har opfundet eller udviklet produktet (selv om det nok er et meget godt sted at rådføre sig). Jævnfør bomuldskitlen: Det er sygeplejersken, der vælger at tage T-shirten på, når hun skal gå med polyester/bomuldskitlen. Derved afgør hun, at bomuldskitlen leverer en ydelse, som polyester/bomuldskitlen ikke gør, se eksempel B1. 1. 1.3.2 Hvad er produktets pligt-og positionerende egenskaber?Du skal finde frem til, hvad der er de vigtige egenskaber ved produktet. Dem, som kunden lægger vægt på. Nogle egenskaber kaldes pligtegenskaber. Det er dem, produktet skal have for overhovedet at være på markedet. Pligtegenskaber kan enten være affødt af lovgivning (en bil skal have bremser) eller faste kundekrav, som stort set alle produkter på markedet opfylder (en hospitalskittel skal være hvid, et TV skal have fjernbetjening). Andre egenskaber kaldes positionerende egenskaber. Det er dem, der kan gøre produktet attraktivt i forhold til andre produkter. Pligtegenskaberne kender virksomheden. De er enten fastlagt i lovgivningen eller så fast etablerede på markedet, at det er utænkeligt at fremstille et produkt, der ikke lever op til dem. Positioneringsegenskaberne er mere variable, og de har forskellig styrke: Nogle er meget betydende for salget af produktet, andre er mere marginale. Til illustration af, hvad pligtegenskaber og positionerende egenskaber vil sige i praksis, er vist et eksempel for en kaffemaskine nedenfor. 1.3.2.1 Hvilke markedssegmenter og –nicher findes? Markedet kan inddeles i segmenter og nicher, der lægger forskellig vægt på de positionerende parametre. I én niche er pris, bryggetid og rengøringsvenlighed måske afgørende (salg til offentlige kontorer og kantiner), mens design og aroma kan være afgørende i en anden (private hjem). 1.3.2.2 Hvilke egenskaber er væsentlige? Stil i første omgang en bruttoliste over produktets positionerende egenskaber op, og overvej så, hvilke der betyder mest for de markeder, virksomheden sælger på. Bruttolisten er en brain-storming, og du skal endelig ikke være kritisk i denne første fase. De vigtigste egenskaber skal respekteres, også i eventuelle nye udgaver af produktet, mens de mindre vigtige måske kan undværes eller erstattes af andre. Ekstra funktionalitet ved et produkt koster som regel både penge og miljøpåvirkning, og et produkt med flere kvaliteter, end kunderne efterspørger, er som regel en dårlig forretning, både økonomisk og miljømæssigt. Vær opmærksom på, at nogle produkter stort set ikke har nogle positionerende egenskaber, mens andre kan have mange. 1.3.3 Definér den funktionelle enhedDet er ikke nok at beskrive ydelsen kvalitativt som gjort i tabel 1. 1. Ydelsen skal ikke bare være af samme slags - mængden eller omfanget af ydelsen skal også være den samme, som eksemplet med malingerne viser. Når man sætter tal på omfanget af ydelsen, kaldes det at definere den funktionelle enhed. Den består i alt af tre dele, nemlig:
som af kunderne skal opfattes som sammenlignelige for produkter, der indgår i miljømæssige sammenligninger. Det er her, pligtegenskaberne og de væsentlige positionerende egenskaber indgår.
Et eksempel på, hvordan den funktionelle enhed kan beskrives for kaffemaskinen er givet nedenfor. I eksempel B1.4 for kaffemaskinen har vi antaget, at der er tale om et produkt, der primært sælges til markedssegmentet "private hjem" og yderligere hovedsageligt i nichen "velhavende private hjem". Dette er den ydelse, som kaffemaskinen skal levere for at konkurrere på denne del af markedet. Nye og mere miljøvenlige produkter skal også levere denne ydelse. Ellers vælger denne type kunder dem ikke, og hvis de ikke bliver valgt opnås den miljømæssige gevinst heller ikke. Et mere miljøvenligt produkt giver kun miljøfordele, hvis det i praksis fortrænger ét, der er mindre miljøvenligt. Nedenfor er vist eksempler på definition af den funktionelle enhed for en række produkter. Der er med vilje valgt en række meget forskelligartede produkter, for at tabellen kan være bredt dækkende som inspiration. Læg mærke til, at kun få af produkterne havde defineret positionerende egenskaber. 1.3.4 Identificér produktets sekundære ydelserNu har du fået styr på, hvad det er, produktet leverer, det vil sige hvad det er, virksomheden skal optimere i forhold til, når produktet skal miljøforbedres. Ydelsen – beskrevet ved den funktionelle enhed – det er den virksomheden lever af at sælge. Men produktet leverer stort set altid en del andre ydelser, end dem kunden og virksomheden i første omgang tænker på. Dem kalder vi de "sekundære ydelser". De sekundære ydelser er i de fleste tilfælde utilsigtede, og de kan typisk hentes hjem igen f. eks. ved genbrug af materialer.
De sekundære ydelser bliver imidlertid mere og mere aktuelle, efterhånden som samfundet stræber mere efter at nyttiggøre ressourcer og energi så meget som muligt. Mange virksomheder er begyndt at tage konsekvensen af dette: når nu vi véd, at materialerne i praksis bliver genbrugt, hvorfor så ikke tage højde for det og planlægge den optimale levering af samtlige ydelser fra starten, inklusive de sekundære? Samfundet har så store interesser i dette, at udviklingen vil gå den vej. Håndbog i miljøvurdering af produkter 2. Beskriv produktets livsforløbNår du har styr på, hvad det er, produktet leverer til brugeren, og på hvad de sekundære ydelser kan være, skal du finde ud af, hvor miljøpåvirkningerne ligger. Det første du skal gøre er at danne dig et overblik over produktets livsforløb. 2.1. Afgræns opgavenLivsforløbet har fem hovedfaser, nemlig materialefasen, produktionsfasen, brugsfasen, bortskaffelsesfasen og transportfasen. Transporten kan enten behandles separat eller den kan fordeles på de andre faser. 2.1.1. Hvor i livsforløbet ligger de væsentlige miljøpåvirkninger?Start med at notere produktets livsforløb på et stykke papir. Prøv at danne dig en holdning til, hvad der er stort og småt, væsentligt og uvæsentligt i produktets livsforløb. Vurdér produktets samlede vægt og typen af materialer. Overvej, om fremstillingen af produktet kan tænkes at medføre særligt problematiske processer eller kemikalier. Det kan f.eks. være lakering, som afgiver opløsningsmidler eller en særligt energikrævende proces som f.eks. emaljering. Tænk på produktets levetid: for de fleste produkter er brugsfasen meget længere end de øvrige faser. Den samlede arbejdstid, der går til at fremstille en kaffemaskine med dagens teknologi, er væsentligt under en time, mens levetiden er 5 år eller måske mere. Prøv at sætte proportioner på brugsfasen. Vurdér, hvilken bortskaffelsesvej produktet mest sandsynligt vil følge, og hvilke materialer der vil blive genbrugt eller brændt med energigenvinding. 2.1.2. Brug et skema til planlægningenTænk over, hvor du kan få fat i de data, du skal bruge, og overvej hvordan dataindsamlingen skal ske. Du kan bruge et skema som vist i tabel 2.1 for kaffemaskinen som grundlag for dine overvejelser og din planlægning. Tabel 2.1
Nogle produkter er "aktive" i brugsfasen, f.eks. energiforbrugende produkter som støvsugere, computere, TV eller pumper. For andre er der en meget hyppig vedligeholdelsesproces i brugsfasen, som f.eks. for tekstilprodukter eller flergangsservice. For sådanne produkter er brugsfasen næsten altid den dominerende. Andre er mere "passive", det vil sige de påvirker ikke miljøet i samme grad i brugsfasen, f.eks. møbler, aviser, emballage eller engangsservice. Selv for passive produkter er der imidlertid ofte en vis påvirkning i brugsfasen: møbler skal måske renses, ting skal vaskes og vedligeholdes, måske køles, varmes, tørres eller lignende, og i deres brugsfase kan de udøve en indirekte påvirkning, fordi de indgår i andre systemer. Du skal derfor tænke produktets liv godt igennem og prøve at forestille dig alle de processer, det gennemgår, og de påvirkninger, det giver anledning til. 2.1.3. Oplysninger om bortskaffelse og transportFor bortskaffelse og transport kan det være vanskelig at få konkrete tal. Affald fra private husholdninger bortskaffes enten via dagrenovationen eller til en genbrugsstation. Du kan antage, at det affald, der sendes via dagrenovation, bliver forbrændt 100%. For affald, som afleveres til genbrugsstation, kan du bruge værdierne i tabel 2.2. Det er omtrentlige værdier, som du kun skal bruge, hvis du ikke selv har mere detaljerede oplysninger. Den konkrete bortskaffelse vil være afhængig af faktorer som:
Tabel 2.2 2.1.4 Hvad skal medtages?Du vil ofte komme ud for at skulle afgøre, om du skal have nogle mindre dele af produktet med. Det kan f.eks. være skruer eller smøreolie. Du kan måske også overveje, om kaffefilteret og kaffebønnerne skal med for kaffemaskinen. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal tage med, så er reglen, at det som påvirkes af virksomhedens eller brugerens valg, skal med.
Man kan altså ikke sige, at skruer generelt ikke skal medtages. Hvis din miljøvurdering gælder skruen, er den væsentlig. Hvis du derimod har et produkt, der indeholder 100 kg stål og er forchromet på overfladen, så betyder 20 g stålskruer ikke meget. Udeladelsen af stålskruerne betyder ikke noget, fordi stål ikke indeholder sparsomme ressourcer eller farlige stoffer. 2.2 Saml data for livsforløbetDu skal nu have fat i data om produktet for hele dets livsforløb. Saml f.eks. data i tabeller, så de er overskuelige for andre. Så er det også nemmere at vise, hvad du har med i din miljøvurdering. Oplysninger for råvarer og produktion vil du ofte kunne få fra virksomhedens produktionsafdeling. Mange virksomheder har en såkaldt materialeog procesliste for produktet, hvor de fremgår. Data om, hvor produktet sælges, kan du ofte få hos salgs- og marketingsfolkene, mens data for selve brugen af produktet både findes her og hos produktudviklerne. Oplysninger for bortskaffelse af produktet må ofte skaffes fra andre kilder, f.eks. kommunens genbrugsstation, hos forhandlerne (der i nogle tilfælde får det udtjente produkt retur, når der købes et nyt) eller hos videninstitutter.
Tabel 2.3 Tabel 2.4 Tabel 2.5 Medtag en konservativ beregning af den samlede transports betydning for indledningsvist at afklare, om transporten betyder meget i det samlede billede. I de fleste tilfælde betyder transporten ikke ret meget og optimeringer på transportsiden kan ofte overlades til logistikafdelingen. Transport for kaffemaskinen er vist i tabel 2.6. Tabel 2.6 Tabellerne 2.3-2.6, som vist her for kaffemaskinen, er udgangspunktet for din miljøvurdering. Den specificerer alle de oplysninger, du behøver om produktet og dets livsforløb. Du vil tit mangle nogle data, især for processer og hjælpestoffer, som også vist i eksemplet for kaffemaskinen. Dem er du i givet fald nødt til at lade hvile i første omgang, men medtage i oplægget til det videre arbejde.
Materiale- og proceslistemodellen kan være fordelagtig til at vise et overblik over livsforløbet, hvis det er et sammensat produkt, du studerer. Det vil sige hvis produktet består af flere komponenter/undersamlinger og eventuelt flere materialer. For mere enkle og homogene produkter kan du også anvende et flowdiagram. Det kan i visse tilfælde give et bedre overblik. Du kan frit vælge, hvad du synes er bedst i den aktuelle situation. Figur 2.1 2.2.2 GodskrivningVi nævnte i forrige afsnit, at de utilsigtede sekundære ydelser, der opstår i de fleste produkters livsforløb, ofte betyder meget miljømæssigt. Disse ydelser forekommer dér, hvor det system vi ser på (produktets livsforløb og de processer, som det indeholder) påvirker eller hænger sammen med andre systemer. Dér hvor de sekundære ydelser forekommer, spares der alternative måder at levere disse ydelser på. For at yde dette retfærdighed må vi lave en såkaldt godskrivning af den alternative måde at levere de aktuelle ydelser på. Hvis f.eks. metaller genbruges, skal man derfor trække produktion af en tilsvarende mængde metal fra. Dette betyder, at der kommer et negativt materialeforbrug i bortskaffelsesfasen. De godskrivninger, man typisk vil komme ud for, er:
Spildvarmen findes normalt i brugsfasen og figurerer som et negativt bidrag. Det er vigtigt at have den med separat, fordi det netop er spildvarmen, som du kan gøre noget ved. For kaffemaskinen og vandvarmeren er det her, det største forbedringspotentiale ligger. I Danmark udnyttes varmen fra forbrændingsanlæggene. Den varme, der kan udnyttes, svarer til brændværdien af materialet. Plast og papir har en høj brændværdi, mens metaller normalt ikke har nogen brændværdi. Værdierne kan findes i bilag B, tabel 2.1. Ved genbrug af materialer, angives det genbrugte materiale med negativt fortegn i bortskaffelsesfasen. Husk også at lægge energiforbruget for genbrugsprocessen (f.eks. omsmeltning) til. Det er jo ikke nok at aflevere materialet til en pulje, det skal også bringes op på samme niveau som før. Husk at godskrivning kun kan foretages, når f.eks. materialer bliver eller med stor sandsynlighed bliver genbrugt. Det er ikke nok at de kan blive genbrugt. Tabel 2.7 Håndbog i miljøvurdering af produkter 3. Lav en indledende miljøvurderingI den indledende miljøvurdering skal du arbejde med et MEKA-skema. MEKA-skemaet er en hjælp til at samle dine data på en overskuelig og systematisk form. Det er med til at skabe overblik over miljøbelastningerne fra dit produkt. Du skal udarbejde et MEKA-skema for hvert produkt din miljøvurdering omfatter. I det følgende er beskrevet, hvordan der arbejdes med skemaet for ét produkt. Ved anvendelse af principperne i MEKA-modellen lægges der mest vægt på de materialer, hjælpestoffer og den mængde energi, der forbruges gennem produktet livsforløb. De strømme i form af emissioner til luft og vand samt affald, der fremkommer gennem et produkts livsforløb er vanskelige at opgøre. De kan tages med, men kun i begrænset omfang. I det efterfølgende forklares, hvordan de data, du allerede har indsamlet, bearbejdes. Dernæst gives anvisninger på, hvordan de bearbejdede data kan fortolkes. Til sidst bliver der givet anvisninger på om du bør gå videre og hvordan. 3.1 Opstilling af et MEKA-skemaVed opstilling af MEKA-skemaet tages udgangspunkt i den funktionelle enhed (del B, kapitel 1) og det livsforløb, du har opstillet (del B, kapitel 2). Til at udfylde MEKA-skemaet skal du anvende beskrivelsen af produktet fra kapitel 2, en lommeregner samt bilag B bagest i bogen. MEKA-skemaet er vist i figur 3.1. Du arbejder med skemaet ved at udfylde en række ad gangen. Først udfylder du rækken med materialer for alle produktets livscyklusfaser, dernæst energi og så videre. I MEKA-skemaet angives materialeforbruget dels i mængder i kg (eller anden passende enhed) og omregnet til forbrug af ressourcer. Energiforbruget opgøres i primær energi og i den tilsvarende mængde ressourcer brugt til at fremstille denne energi. For rækkerne 'Kemikalier' og 'Andet' er der én opgørelse for hver. Figur 3.1 I afsnit 3.1.1 til 3.1.4 får du anvisninger og eksempler på den praktiske udarbejdelse af MEKA-skemaet. I afsnit 3.1.1 og 3.1.2 er angivet en række formler. Disse er mærket med numre, f.eks. {1} og er samlet i en oversigt i bilag A. 3.1.1 MaterialerMaterialer opgøres som de materialer, der anvendes til at fremstille produktet samt til brug og vedligeholdelse af produktet. Sidste trin, bortskaffelsen kan omfatte genvinding af materialer som for eksempel genbrug af plast eller papir. Begynd med at opgøre materialeforbruget for hver fase opdelt på materiale typer. De grundlæggende oplysninger har du fra dataindsamlingen som vist i tabel 2.3 i kapitel 2. Disse oplysninger anføres i øverste linie under materialeforbrug. Du skal nu opgøre hvilke ressourcer/råstoffer, der forbruges for hvert materiale. For nogle materialer ved du antagelig hvilke råstoffer, der anvendes. For andre kan du få hjælp ved at slå op i tabel B.1 i bilag B. Ressourceforbrugene opgøres i milli-Person-Reserver = mPR. Ved denne omregning tages der hensyn til, at der er rigelige forsyninger af nogle materialer, mens der er knappe forsyninger af andre. De knappe ressourcer vægtes hårdere end de rigelige, da det er mere miljøbelastende at bruge 1 kg af et materiale, der kun er lidt tilbage af, end 1 kg af et materiale, hvor forsyningerne er rigelige.
Opgør mængden af dit/dine materiale(r) i kg og udregn antallet af mPR for hver ved at beregne antallet af mPR for hvert materiale. Til nogle materialer anvendes et råstof (f.eks. aluminium) mens der til andre anvendes flere (f.eks. stål). Beregn: {1} antal kg materiale[A] x mPR/kg for [A] = mPR for materiale [A] I tabel 1 i Bilag B er der ligeledes ud for nogle materialer anført bemærkninger. Disse bemærkninger omhandler betydelige emissioner eller andre vigtige forhold ved fremstilling af materialet. Overfør disse bemærkninger til MEKA-skemaet. Drejer det sig om affald, anføres bemærkningerne i rækken "materialer". Drejer det sig om emissioner, anføres bemærkningerne i rækken "kemikalier". Øvrige bemærkninger, som for eksempel forhold relateret til arbejdsmiljø anføres under "andet".
Anvendes der materialer i produktionsfasen eller i brugsfasen, skal råstofferne til disse materialer også opgøres. Omfatter dit produkt genvinding af materialer ved bortskaffelsen, skal disse ligeledes gøres op. Det gør du ved at godskrive den materialemængde opgjort i mPR, der genvindes. Brug samme formel, som du brugte for materialefasen. Anfør resultatet af dine beregninger i MEKA-skemaet i rækken mærket Materialer summeret for hver af de opgjorte ressourcer. 3.1.2 EnergiEnergi omfatter det energiforbrug, der er i form af el, damp, varme og andet samt energi til transport. Det omfatter også den energi, som visse materialer indeholder. Plast indeholder f.eks. meget energi, - det kan brændes og energien udnyttes, mens sand ikke indeholder energi, der kan udnyttes. Den procesenergi, der anvendes kan være i form af elektricitet eller olie, gas og benzin. For forenklingens skyld ses der bort fra vind, vand- og atomkraft. Det energiforbrug samt den energiform, der er aktuelt for dit produkt skal du opgøre for hver livscyklusfase. Dertil kommer energifor78 3.1.Opstilling af et MEKA-skema.bruget ved fremstilling af materialerne. Det skal med, men kan slås op i bilagene. De ovennævnte energiforbrug kaldes primær energi og skal omregnes til forbrug af ressourcer. I denne metode er valgt at opgøre alle energiforbrug som forbrug af råoliereserver. 3.1.2.1. Energiforbrug i materialefasen Energiforbruget til at udvinde en ressource og bearbejde den til et materiale er givet for en række materialer i bilag B, tabel B.2. Beregn energiforbruget for de materialer, der indgår i produktet. Energiforbruget opgøres som primær energi ved at beregne:
3.1.2.2. Produktionsfasen Opgør procesenergien for produktionsfasen opdelt på energiformer. Som en hjælp ved opgørelse af energiforbrug til processer kan du anvende bilag B, tabel B.3. I denne tabel er anført energiforbruget for udvalgte processer. Det er ikke altid muligt at opgøre energiforbruget for de enkelte processer. Ofte vil energiforbruget for hele produktionsvirksomheden være kendt, og det skal så fordeles på alle de fremstillede produkter. Kan virksomheden ikke give anvisninger på en rimelig fordeling kan du foretage en vægtet fordeling efter salgsmængde gange salgspris eller lageromsætning.
For energitunge processer, hvor der f.eks. er tale om opvarmning eller nedkøling af store mængder vand, kan procesenergien være meget stor. Ved afbrænding af gas eller olie og udnyttelse af den fremkomne varme udnyttes energiråstofferne helt. Ved fremstilling af el sker der et relativt stort tab på el-værket. Kun 40% af den energi, der tilføres el-værket, kan udnyttes som electricitet. Har du opgjort energiforbruget i form af el, skal du omregne energiforbruget til primær energi opgjort i MJ efter formlen:
Har du opgjort energiforbruget i form af energiressourcer, skal du omregne energiforbruget til MJ efter formlen:
Du kan slå brændværdien af energiressourcer op i bilag B, tabel B.4.
3.1.2.3 Brugsfasen Energiforbruget til brugen af produktet kan være ubetydeligt eller meget stort. Energiforbruget skal opgøres fordelt på energiformer og omregnes til MJ. Opgør det direkte energiforbrug og overvej, om du skal godskrive energigevinsten ved eventuelle sekundære ydelser i brugsfasen. Omregning af el-forbrug og energiressourcer er vist i afsnit 3.1.2.2.
Overvej ligeledes, om der forbruges energi ved vedligehold af produktet i form af rengøring. Foretag et skøn over energiforbruget, da det sjældent kendes eller kan opgøres nøjagtigt. Husk at notere dine forudsætninger for skønnet. Der kan forbruges materialer i brugsfasen, som ligeledes skal medregnes. Disse opgøres på samme vis som for energiforbrug til materialer i materialefasen, - se afsnit 3.1.2.1. 3.1.2.4 Bortskaffelsesfasen Når du ved, hvordan produktet bortskaffes, kan du beregne energiforbruget eller energiudviklingen. Plast, papir, pap og andre brændbare kasserede dele af et produkt vil blive bortskaffet enten ved genanvendelse eller ved forbrænding. Sker bortskaffelsen ved forbrænding, skal den varme, der udvikles godskrives i energiregnskabet. I denne indledende miljøvurdering tages der ikke hensyn til varmetab og lignende.
Opgør energiindholdet for hvert materiale og anfør den samlede mængde udviklet varme i MEKA-skemaet. Brug bilag B, tabel B.2, kolonnen mærket brændværdi og beregn:
I tilfælde, hvor bortskaffelsen omfatter en speciel behandling, skal du søge for at få energiforbruget opgjort og medregnet i den samlede opgørelse. Det kan f.eks. dreje sig om oparbejdning af materialer. I bilag B, tabel B.3 er anført det primære energiforbrug for nogle få udvalgte oparbejdningsprocesser.
3.1.2.5 Transport Energiforbruget til transport er baseret på en opgørelse af den mængde gods, der skal flyttes gennem hele produktets livsforløb og den afstand, det drejer sig om. Denne opgørelse er beskrevet i kapitel 2, tabel 2.6. Energiforbruget pr. kilometer afhænger af transportformen. I tabel 3.1 er energiforbruget vist for 3 transportformer. Tabel 3.1 Ud fra skemaet med transporterede mængder og afstande samt tabel 3.2 skal du beregne det samlede energiforbrug til transport ved:
3.1.2.6 Samlet opgørelse Du skal nu opstille en samlet opgørelse over alle energiforbrugene til processer. For produkter, hvor transporten ikke er væsentlig, kan det anbefales at tilpasse MEKA-skemaet og fjerne kolonnen "transport". Du skal nu regne energiforbrugene om til forbrug af olieressourcer.
De beregnede størrelser for energiressourcer opgjort i mPR anføres i MEKA-skemaet for hver fase i livscyklus. 3.1.3 KemikalierKemikalier skal forstås meget bredt. Kemikalier omfatter kemiske stoffer, som indgår i produktet samt alle hjælpestoffer, der anvendes i produktets livsforløb. Det drejer sig dog primært om hjælpestoffer ved produktion af produktet, men også hjælpestoffer, der anvendes ved f.eks. vedligeholdelse i brugsfasen, skal med. Hvis du desuden har viden om bestemte kemiske stoffer, som bliver udledt til miljøet, bør du også medtage disse i vurderingen. Tag udgangspunkt i tabel 2.3-2.5 fra kapitel 2 og opstil en liste over alle de hjælpestoffer og andre kemikalier, der anvendes i produktets livsforløb samt mængden af hver. 3.1.3.1 Information om kemikalier Almindeligvis er det vanskeligt at få oplyst præcist hvilke kemiske stoffer, der indgår i et produkt. Det er dog nødvendigt at indsamle så mange informationer om dette som muligt for at kunne vurdere den miljømæssige effekt.
En god leverandørbrugsanvisning er opdelt i 16 punkter, der er anført et PR-nr (Produkt Register nr.) på den, og den bør ikke være over 2 år gammel. I leverandørbrugsanvisningens punkt 2 er de farlige stoffer anført med ca. angivelse af mængden samt en fareklassificering. Sidst i bilag B er vist en oversigt over de enkelte fareklasser indenfor klassificering. Der er også givet en forklaring på hvad R- og S-sætninger er. Skal der søges yderligere oplysninger om et stof, er det godt at have et CAS-nummer. CAS står for Chemical Abstract Service, og CASnummeret er et entydigt løbenummer for et kemisk stof.
Tabel 3.2 3.1.3.2. Vurdering af kemikalier Du bør samle oplysningerne om alle de kemiske stoffer, der indgår i produktets livsforløb i et skema som vist i tabel 3.2 Udfyld de første 4 kolonner i skemaet med de oplysninger, som du har. "Effektlisten" er en liste på omkring 1400 stoffer udarbejdet af Miljøstyrelsen. Stoffer på denne liste anses for særligt betænkelige på grund af deres miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. "Listen over uønskede stoffer" omfatter medio år 2000 ca. 60 stoffer. Stofferne er medtaget på listen, dels fordi der bruges meget af dem og dels fordi Miljøstyrelsen anser dem for særligt betænkelige. "Listen over farlige stoffer" omfatter et meget stort antal stoffer, som er blevet vurderet af EU med hensyn til miljø- og sundhedsfare. Man betegner disse stoffer som klassificerede stoffer. Listen over farlige stoffer er en eksempelliste, men rummer mange stoffer, der almindeligt anvendes. Slå op i disse lister og kontrollér, om nogle af stofferne fra din tabel er medtaget. Findes et stof på en af listerne sættes et kryds i tabellen under kolonnerne med overskriften Effektlisten og/eller Listen over uønskede stoffer. Findes stoffet i listen over farlige stoffer angives stoffets klassificering, i kolonnen med denne overskrift. De ovennævnte lister tager ikke hensyn til kemiske stoffer, som nedbryder ozonlaget, fordi disse stoffer i høj grad allerede er forbudt i DK. Men hvis du f.eks. har at gøre med et køleanlæg, ildslukkere eller opskummet isolation, skal du være opmærksom på om stofferne er ozonnedbrydende. Det kan du slå op i bilag B, tabel B.7. 3.1.4 AndetUnder rubrikken "andet" skal noteres de forhold, der er vigtige for miljøet, og som ikke er kommet med under materialer, energi eller kemikalier. Relevante forhold kan være arbejdsmiljøforhold eller specielle forhold omkring støj eller lugt, som ikke er kommet med under de andre rubrikker. Du bør ligeledes tænke igennem, om der kan være andre forhold, der hører under det ydre miljø. Det kan f.eks. være ændring eller beslaglæggelse af store arealer ved råstofudvinding eller deponering af affald. Indgår energi fra vandkraft i udvindingen af råstoffer kan ændring af store arealer ved opdæmning være relevant.
3.2 Fortolkning af MEKA-skemaet3.2.1 MEKA-skemaetStart med at få opstillet et helt MEKA-skema med alle informationerne som beskrevet i forrige afsnit, hvis du ikke allerede har gjort det. Består din miljøvurdering af flere produkter, bør skemaerne se så ens ud som muligt. Tilhørende hjælpeskemaer er vigtige at gemme til en eventuel uddybende vurdering.
3.2.2 Fortolkning af materialerI vurderingen af ressourcer, opgjort i mPR, er der taget hensyn til om materialerne, der indgår i produktet, er fremstillet ud fra sparsomme eller rigelige ressourcer. Vurderingen kan derfor direkte bruges til en miljømæssig sammenligning.
Alle materialeforbrug i denne indledende miljøvurdering er opgjort som nye ressourcer. Det giver en konservativ vurdering, hvis der for det aktuelle produkt er mulighed for at anvende genvundne materialer. F.eks. er det vigtigt at anvende nyt aluminium, hvis man i produktet ønsker at udnytte aluminiums ledende egenskaber, mens det til f.eks. kaffemaskinen godt kan være genvundet aluminium. Forekommer der affald i MEKA-skemaet, bør du være opmærksom på, at forskellige kategorier af affald ikke umiddelbart kan sammenlignes.
I sammenligningen bør du tage hensyn til eventuelle bemærkninger i rubrikken "andet", der har med materialeopgørelsen at gøre.
3.2.3 Fortolkning af energiopgørelsenEnergiforbruget er opgjort i procesenergi og energiindhold i materialer.
Du kan for eksempel opstille energibalancer opgjort i MJ for to produkter og sammenligne disse. Opgørelsen af energiressourcer i mPR kan bruges til at sammenligne med de øvrige ressourceforbrug under "Materialer".
Husk at det primære energiforbrug er omregnet til forbrug af olie. Dette er en meget konservativ vurdering. Energi kan fremstilles ud fra andre mindre miljøbelastende råstoffer. Energiforbruget i mPR olie siger dog noget om det ressourceforbrug der er, og kan derfor sammenlignes med de ressourceforbrug, der er beregnet under Materialer.
3.2.4 Fortolkning af kemikalieopgørelsenTil denne fortolkning bør du ud over MEKA-skemaet også bruge dit hjælpeskema som vist i tabel 3.2. 3.2.4.1 Kemikalielister Hvis et stof er på Listen over uønskede stoffer, er det et klart signal om, at dette stof miljømæssigt og/eller arbejdsmiljømæssigt har problematiske egenskaber. Det kan forventes, at stoffet vil blive forbudt eller kraftigt reguleret på kortere eller længere sigt. Hvis et stof er opført på Effektlisten er, det et signal om, at dette stof miljømæssigt eller arbejdsmiljømæssigt har uønskede egenskaber. Der er mulighed for, at stoffet vil blive reguleret i den nærmeste fremtid. Listen over farlige stoffer er en eksempelliste. Den omfatter således en lang række stoffer, der primært er vurderet ud fra stoffets sundhedsmæssige forhold. For enkelte stoffer er der en vurdering af de miljømæssige forhold. Findes et stof ikke på listen over farlige stoffer, kan du ikke konkludere at stoffet er uden betydning. Det eneste, som du kan konkludere, er, at du ikke ved noget om stoffets egenskaber. 3.2.4.2 En første sortering De tre lister kan du bruge til en første sortering af den miljø og arbejdsmiljømæssige betydning af de stoffer, der indgår i livsforløbet. Nedenfor er angivet en måde, hvorved du kan sorter dine stoffer i type 1, 2 og 3 stoffer.
I tabel 3.3 er vist nogle eksempler på vurdering af kemikalier. Som det fremgår betegnes stofferne cadmium og chrom som yderst problematiske, da de er giftige og anført på både Effektlisten og Listen over uønskede stoffer. Xylen og 2-propanol er mindre miljøbelastende end de to metaller, hvilket kan ses af klassificeringen og typen. Tabel 3.3 Hvor mange stoffer du vælger at vurdere yderligere afhænger af formålet med din opgave, mængden af de enkelte stoffer og hvor mange stoffer, der indgår. Begynd med at medtage de vigtigste og supplér eventuelt senere med flere. 3.2.4.3 Påvirkning af mennesker og miljø Som en hjælp til at fortolke betydningen af kemikalierne kan du eventuelt lave en yderligere vurdering af, hvad der sker med kemikaliet under og efter brug, dvs. hvilke muligheder der er, for at mennesker og/eller miljø bliver udsat for kemikaliet. Selvom du ikke opgør mængder af kemikalierne kan resultatet godt indikere, hvor der kan være problemer med kemikalierne. Hvis der anvendes flere kemikalier eller hjælpestoffer i et produkts livsforløb eller der anvendes store mængder, er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan de kan påvirke omgivelserne. Under brugen kan der være problematiske arbejdsmiljøforhold. I andre sammenhænge vil påvirkningen af mennesker være minimal. En del hjælpestoffer vil følge med produktet som f.eks. maling. Andre vil efter brug blive betegnet som affald som f.eks. kasseret valseolie og andre igen vil blive ledt ud med virksomhedens spildevand som f.eks. alkaliske affedtningsmidler. Figur 3.2 Brug et skema som vist i figur 3.2 for hvert kemikalie eller hjælpestof, du vælger at vurdere nærmere. Anfør i skemaets første linie stoffets navn. Du skal foretage en vurdering af, om kemikaliet følger med produktet i dets videre livsforløb og dermed eventuelt kan give problemer i bortskaffelsesfasen. Anfør et 'ja' eller 'nej' i skemaets 2 linie. Anfør dernæst hvilken type du har vurderet stoffet at tilhøre (yderst problematisk, problematisk eller mindre problematisk). Hvis du skønner, at der er en påvirkning af arbejdsmiljøet, sætter du et X under arbejdsmiljø. Kender du ikke påvirkningen, skal du sætte et spørgsmålstegn. De tre andre rubrikker mærket luft, vand og affald bruges til at vurdere, hvordan stoffet kommer ud i miljøet. Du sætter kryds der, hvor du skønner, at stoffet udledes, og ved du ikke noget, sætter du et spørgsmålstegn. Ved du, at stoffet ikke udledes til luft, sættes et minus. Du har nu sammenkædet din sortering i type 1, 2 og 3 og din viden om stoffets skæbne. De stoffer, som er yderst problematiske eller problematiske og som samtidig udledes, udgør den største potentielle miljøbelastning og bør vurderes nærmere. Stoffer, som er mindre problematiske og som ikke udledes, udgør derimod kun en mindre belastning for miljøet. I kapitel 5 præsenteres den semikvantitative UMIP screeningsmetode, som du kan benytte til at prioritere, hvilke stoffer, som bør vurderes nærmere. Som en grov fortolkning af kemikaliernes betydning i forhold til energiproduktion kan følgende forhold for miljøbelastningen benyttes. For nogle af de mest giftige af de yderst problematiske svarer miljøbelastningen fra udledningen af 1 gram til miljøet til den samlede miljøbelastning ved produktion af 1000 – 10.000 MJ elektricitet produceret i Danmark. De mindre farlige men stadig yderst problematiske stoffer svarer til produktion af ca. 10-100 MJ dansk el, mens de problematiske svarer til 1-10 MJ og de mindre problematiske svarer til produktion af mindre end 1 MJ dansk el. Du bør under alle omstændigheder prioritere de stoffer, du har sat under type 1 og dem under type 2, der indgår i store mængder. For disse bør du gå videre med en egentlig kemikalievurdering, se kapitel 5. 3.2.5 AndetUnder dette punkt kan du have anført en række forskellige forhold, som der ikke kan gives konkrete anvisninger for. Forhold i relation til arbejdsmiljø kan være støj eller ensidigt gentaget arbejde i forbindelse med produktionen. Det kan være allergi-problemer ved anvendelse af et produkt, der indeholder nikkel eller afgivelse af opløsningsmidler ved anvendelse af visse malinger. Det kan også være ergonomiske problemer ved anvendelse af dårligt designede stole. Af øvrige forhold kan nævnes anvendelse af store arealer til fremstilling af vegetabilske olier eller andre lignende produkter. Energiproduktion baseret på vandkraft kræver ligeledes store arealer. Fælles for de nævnte forhold er, at de meget vanskeligt kan måles. Mener du, at de anførte forhold har betydning for den samlede vurdering eller er du i tvivl, bør du kontakte en ekspert for at indhente råd og vejledning i, hvordan du går videre. Se afsnit 3.4. 3.3 Fik du svar på det, du spurgte om?Du skal nu til at undersøge, om MEKA-skemaet for dit eller dine produkter giver dig svar på de spørgsmål, som du stillede, da du opstillede formålet for miljøvurderingen.
Det er en god idé altid at gennemgå dit arbejde med en anden person og forklare de forskellige antagelser og forudsætninger, som du har opstillet. Er der ikke en person på virksomheden med relevante kvalifikationer, må du rådføre dig med en ekstern person. Fortolkningen af dine resultater og den samlede vurdering i forhold til formålet med arbejdet afhænger af, hvordan din vurdering skal bruges. Det er derfor vigtigt at sammenholde formålet med den usikkerhed, der er i MEKAskemaet. Er formålet, at dit arbejde skal anvendes internt på virksomheden i forbindelse med produktudvikling, vil kravet til dokumentation være relativt beskedent.
Ønsker du, at en sammenligning mellem 2 produkter skal bruges i markedsføring, vil en grundig dokumentation være afgørende. En miljøvurdering gennemført ved hjælp af et MEKA-skema vil normalt ikke være tilstrækkelig dokumentation, hvis resultaterne skal bruges eksternt. Det vil ligeledes være vigtigt, at en ekspert uden for virksomheden har gennemgået materialet. 3.3.1 Uafklarede spørgsmålHar du mange uafklarede spørgsmål eller er der noget du synes som mangler, må du afgøre, hvilken slags oplysninger du yderligere skal bruge. Det er vigtigt at skelne mellem forhold, der skyldes:
3.3.1.1 Forudsætninger Drejer de uafklarede spørgsmål sig om produktet og dets afgrænsning, må du gennemgå de forudsætninger du tidligere har sat op. Måske mangler der nogle. Det kan f.eks. være oplysninger om den mest almindelige bortskaffelsesform for produktet. Kender du den ikke men ved, at der er to muligheder, må du overveje dem begge og opstille et MEKAskema for begge muligheder for at vurdere, om forskellen betyder noget. I andre sammenhænge kan du stå over for flere muligheder, og så må du prøve at opstille antagelser og se hvad, de betyder ved at opstille MEKA-skemaer, - et for hver mulighed. 3.3.1.2 Usikkerhed på data For at kunne vurdere og sammenligne dine resultater er det vigtigt, at du foretager en vurdering af usikkerheden på dine opgørelser. Der er to typer af usikkerheder, der er vigtige. Den ene kan henføres til måleusikkerhed og vil typisk optræde ved opgørelse af forbrug af et kemikalie eller et energiforbrug. Kender du usikkerheden eller kan du vurdere den, anvendes disse tal. Har du ikke kendskab til usikkerheden, bør du for målte størrelser regne med en usikkerhed på 25 % og for andre værdier på 50%. Den anden type usikkerhed kan henføres til typen af de data, det har været muligt for dig at fremskaffe. Har du i dine opgørelser anvendt erfaringstal eller på anden måde tal fra litteraturen, kan variationen i forhold til det aktuelle produkt være meget stor. Kan du ikke selv vurdere denne usikkerhed, bør du regne med en variation på 100%. 3.3.1.3 Manglende data Har du vanskeligt ved at få oplysninger om alle de materialer, som produktet fremstilles af, eller mangler der andre oplysninger, må du forsøge at vurdere, hvad det betyder at undlade disse. Det kan f.eks. dreje sig om plastmaterialer. De fleste plasttyper ligner hinanden. De fremstilles hovedsagelig af olie og gas med omtrentlig det samme energiforbrug og har nogenlunde det samme energiindhold. Her kan det anbefales i første omgang at se på den samlede mængde og fortage en gennemregning i MEKA-skemaet for at se, om det betyder noget. Er det af betydning, må du søge yderligere oplysninger, - se afsnit 3.4. 3.3.2 Hvordan går du videre?Der er flere muligheder for at gå videre. De, der er beskrevet i håndbogen, er skitseret i figur 3.3. Figur 3.3 Af andre vurderinger kan nævnes en arbejdsmiljøvurdering, eventuelt en arbejdspladsvurdering eller en risikovurdering med fokus på uheld og udslip til omgivelserne. Disse vil ikke blive yderligere omtalt.
I det følgende er givet nogle anvisninger, som kan bruges som tommelfingerregler for valget af det videre forløb. 3.3.2.1 Opgaven afsluttet Mener du, at MEKA-skemaet giver dig svar på dine spørgsmål med tilstrækkelig sikkerhed i forhold til formålet, er du færdig med opgaven.
MEKA-skemaet er velegnet til at give en første indikation af de væsentligste forhold i livscyklus for et produkt. Det giver også et godt grundlag for at vælge mellem forskellige materialer i en produktudviklingssammenhæng eller til intern information på virksomheden.
Har du fået det at vide, du ønskede, kan du gå til kapitel 6. Kapitlet rummer anvisninger på, hvordan du kan præsentere dit arbejde. 3.3.2.2 Yderligere data Har din gennemgang vist dig at du mangler data til at beskrive systemet eller data vedrørende materialer og energi, bør du se i afsnit 3.4. Her er anvisninger på, hvorledes supplerende data findes.
Når du har fundet de data, du mangler, skal du føre dem ind i MEKA-skemaet og igen vurdere, om det er nødvendigt at gå videre med opgaven. 3.3.2.3 Modellering i PCværktøj Ønsker du, at din vurdering skal baseres på beregning af indgående og udgående strømme, bør du overveje at anvende et PCværktøj. Det kan ligeledes være relevant at foretage en modellering i PCværktøjet, hvis du ønsker at overveje forskellige produktændringer. Her vil regnearbejdet kunne gennemføres mere rationelt.
Har MEKA-skemaet vist, at en række kemikalier og hjælpestoffer har betydning, bør du gennemføre en kemikalievurdering og så senere overveje at gå videre med PCværktøjet.
3.3.2.4 Kemikalievurdering Har du ved at følge anvisningerne i afsnit 3.3.1.3 fundet ud af, at kemikalier og hjælpestoffer betyder meget i din miljøvurdering, bør du gennemføre en egentlig kemikalievurdering.
Det er vanskeligt at give konkrete anvisninger for, hvornår det er relevant at udføre en kemikalievurdering i stedet for en detaljeret LCA eller som supplement til en detaljeret LCA. Den vigtigste parameter for dette valg er, om kemikalierne i produktet kan forventes at udgøre en væsentligt miljø- og sundhedsmæssig belastning i forhold til råstofferne i selve produktet.
Læs kapitel 5 inden du går i gang. En kemikalievurdering kan være meget vigtig, men også vanskelig at gennemføre. Du bør overveje at få udført hele kemikalievurderingen eller dele af den af konsulenter/videncentre. Efter en kemikalievurdering kan du overveje at gå videre med PCværktøjet. Det anbefales at du kontakter et videncenter, der arbejder med LCA for at afklare dette nærmere. 3.4 Find yderligere dataDu vil næsten altid have brug for at søge yderligere data for at supplere dem, som du allerede har fundet.
Er leverandøren selv producent, vil du kunne få gode oplysninger om et materiale eller et hjælpestofs bestanddele. Er leverandøren forhandler eller importør, er det muligt, at du må henvende dig til den egentlige producent.
Generelt kan informationer søges på Internettet, men her vil de data, du kan finde, som regel ikke være givet, så de egner sig til formålet. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du søge efter rapporter og projekter, der omhandler livscyklusvurderinger af et eller flere produkter. Er der gennemført projekter, som omhandler din produkttype, kan du få relevant information. Nogle projektrapporter er lagt på internettet (http://www.mst.dk) mens andre kan bestilles i Miljøbutikken. Håndbog i miljøvurdering af produkter 4. Lav en miljøvurdering i et PC-værktøjVed at udfylde MEKA-skemaet har du nu opstillet en model på papirform for miljøvurderingen af dit produkt. Materiale- og energiforbrug, affald samt udledninger til luft og vand for produktet kan omsættes til miljøeffekter ved at opstille en model i et PC-baseret værktøj. Dette kapitel vil tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens PCværktøj, UMIP PC-værktøj (betaversion 2.11, 1998), som er opbygget på baggrund af UMIP-metoden [Wenzel et al., 1996]. 4.1 Fordele ved PCværktøjetDet kan have visse fordele at modellere sin miljøvurdering i et PCværktøj, nemlig at
4.2 Før du går i gangHar du besluttet at modellere produktet i et PC-værktøj, er MEKA-skemaet et godt udgangspunkt. Du har allerede der fundet nogle af de områder, som vil have betydning for produktets miljøbelastning. Du kan vælge at modellere hele livsforløbet eller dele af det. Modelleres hele livsforløbet ikke, er det vigtigt, at sikre sig, at de miljømæssigt set væsentligste områder er blevet udpeget i MEKA-skemaet. Det vil typisk være ved sammenligning af to produkter, som er meget ens, at man vælger at modellere de dele af deres livsforløb, som er forskellige. Der er imidlertid nogle forhold, som du skal være opmærksom på, inden du går i gang. 4.2.1 Valg af PC-værktøjValg af PC-værktøj er ikke altid let, da der er mange værktøjer på markedet i dag. Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart hvad værktøjet skal kunne og hvilke data, der er vigtige at have, for at modelleringen gøres lettest muligt. Dataindsamling kræver mange ressourcer og derfor vil en omfattende database kunne spare dig tid, hvis ikke du allerede har indsamlet alle de nødvendige data for produktet. Derudover er det også en god idé at bruge lidt tid på at finde ud af, hvad PC-værktøjet kræver af brugeren. Dermed får du en indikation af den tid, det kræver at blive i stand til at modellere i værktøjet. De mest udbredte PC-værktøjer i Danmark anno 2000 er:
Til UMIP PC-værktøjet findes en manual, der trin for trin viser, hvordan du skal bruge værktøjet [Pedersen, M. A., 1998]. Manualen giver anvisninger på installation samt brug af beregningsprogrammet og databasen. Til Simapro findes et sæt af manualer, der beskriver opbygningen og brugen af programmet, databasen samt programfunktionerne [PRé Consultants B.V.]. Hvis du vil vide mere om de PC-værktøjer, som findes på markedet i dag, henvises til artiklen "Results of a test of LCA-software with statistical functionality" [Weidema, B. P., 1997]. I det følgende er der anvisninger på modellering, fortolkning og andre forhold omkring anvendelse af PCværktøjet. 4.2.2 DataDatatypen og -kvaliteten i databasen, der er tilknyttet PCværktøjet, bør undersøges grundigt. Se på forhold som:
Beslut på den baggrund, om databasen indeholder informationer, der dækker dit behov. Du bør se på disse forhold, dels for at få et overblik over hvilke data, du mangler og dermed skal finde, og dels for at kunne bestemme usikkerheden på resultatet af miljøvurderingen. 4.2.2.1 Data for fremstilling af materialer eller for processer Data for fremstilling af materialer eller for processer kan deles op i data for en bestemt proces målt på en virksomhed og generelle gennemsnitsdata. Jo flere data, som er direkte relateret til dit produkt, der kan fremskaffes jo bedre fordi det mindsker usikkerheden. Det vil imidlertid som oftest være generelle data, der er i databasen til PCværktøjet. For fremstilling af materialer vil generelle data ofte være de eneste data, der er til at fremskaffe. Det kan også være svært at afgøre, hvor materialerne er fremstillet, hvis de købes hos en international forhandler, der har de samme produkter fra flere forskellige lande som f.eks. stålplader hvor råstålet som oftest er svært at spore tilbage til et sted. Data for fremstillingsprocesser vil du i vid udstrækning kunne hente i din egen produktion. Anvendes databasen, vil det her ofte være data fra en bestemt proces hos en bestemt producent. I disse tilfælde må du vurdere, om dataene eller dele af dem kan anvendes på dit produkt. Du skal være opmærksom på, at data for fremstillingsprocesser varierer meget fra virksomhed til virksomhed. Selv om du finder den proces, der skal bruges i databasen, kan variationen være stor. Hvis du ikke kan finde data præcist for den proces, der skal bruges, kan du eventuelt anvende data for en tilsvarende proces. Sådanne estimater skal anvendes med varsomhed. F.eks. skal du være opmærksom på, at nogle emissioner eller affaldstyper kan være specielle, og energiforbruget kan være et andet. Data i databasen kan dog være et godt udgangspunkt for kvalificerede gæt.
4.2.2.2 Effektfaktorer Data i form af effektfaktorer er nødvendige for at kunne beregne miljøbelastningen for et stof. Effektfaktoren er et udtryk for hvor meget de udledte stoffer bidrager til den pågældende miljøeffekt. Det er effektfaktoren, der benyttes ved karakteriseringen, se 1.3.4 i del A. Effektfaktorer for en række stoffer er en del af databasen til PC-værktøjet. Inden du går i gang med modelleringen, bør du kontrollere, om databasen indeholder faktorer, der er relevante for de stoffer, der indgår i dit produkt. Findes effektfaktorerne ikke i databasen, skal det vurderes, om stoffets miljøeffekt har betydning og dermed, om det er nødvendigt at beregne en effektfaktor for det pågældende stof.
Ud over effektfaktorer anvendes der i PC-værktøjet normaliseringsog vægtningsfaktorer. Disse faktorer anvendes til at omregne de opgjorte miljøeffekter ved karakteriseringen til normaliserede og vægtede opgørelser. Da metoden er baseret på en fortolkning af den vægtede opgørelse er det vigtigt at databasen også omfatter disse faktorer.
4.2.2.3 Datakvalitet Dataalderen har en betydning, særligt hvis der er tale om data for processer eller produkter, som har en kort levetid.
Det er vigtigt at sikre, at så mange som muligt af de data du skal bruge til din model er i databasen. Dels for at spare tid, men også for at gøre usikkerheder mindre i din miljøvurdering. Når databasen undersøges for data skal du være opmærksom på, at kvaliteten og kvantiteten af data varierer fra værktøj til værktøj. Jo flere data, som er relateret til dit produkt, der er tilgængelige i databasen, jo hurtigere og jo mindre arbejdskrævende vil det være at modellere dit produkt i PC-værktøjet. Derved kan en del af dataindsamlingen undlades og du sparer tid på at lægge data ind i databasen. 4.2.3 Øvrige forhold4.2.3.1 Udgående strømme Inden den egentlige modellering påbegyndes, skal du have suppleret dit MEKA-skema med de væsentligste udgående strømme i form af emissioner til luft og vand samt affald, der er i forbindelse med dit produkts livsforløb. Det betyder, at ved modellering af f.eks. en kaffemaskine skal du have kaffegrums og de brugte kaffefiltre med som affald. Findes et materiale, en proces eller en type energiforbrug i PC-værktøjet, vil der som regel automatisk blive medregnet affald og emissioner. Du bør kontrollere dette for alle de væsentligste materialer og processer, så du sikrer dig at udgående strømme tages med og kun tages med en gang. Emissionerne fra energiforbruget (f.eks. CO2, SOx, NOx) til kaffebrygningen i hele kaffemaskinens levetid skal også med under brugsfasen. Trækkes data fra databasen, vil du imidlertid automatisk få disse emissioner med. 4.2.3.2 Godskrivning Godskrivning er den del i dit produktsystem, som du ikke miljømæssigt set skal "betale for" . Godskrevne materialer eller energi skal derfor trækkes fra den samlede belastning. Du skal tage højde for godskrivningen i modelleringen ligesom i dit MEKA-skema. I kapitel 3 er der i eksempel B3.6 et eksempel på en forenklet måde at godskrive på. Der skelnes mellem systemer (eller materialer), hvor der er materialegenvinding og systemer (eller materialer), hvor der er varmegenvinding. Figur 4.1 I figur 4.1 er illustreret et materialetab i løbet af produktets livsforløb. Det kan være i form af affald ved produktionen eller i form af ikke korrekt bortskaffelse af det kasserede produkt. Der er i tabel 2.2 (kapitel B.2.) givet nogle tommelfingerregler for bortskaffelsveje for materialer, som kan bruges, hvis de ikke er kendte. Oparbejdningen er første trin af genvindingen af det kasserede produkt. Er der tale om oparbejdning af materialerne glas, plast og papir/pap vil der være et såkaldt lødighedstab. Dette tab er et udtryk for en forringelse i kvaliteten ved oparbejdning. I tabel 4.1 er lødighedsfaktoren for forskellige materialer vist. Denne lødighedsfaktor skal ganges på mængden af det oparbejdede materiale. Derved får du den reelle mængde oparbejdet materiale, og det er den mængde, som godskrives. Godskrivningen modelleres i bortskaffelsesfasen. Tabel 4.1 Udover lødighedstabet skal du huske at medtage selve oparbejdningsprocessen i din modellering. Der er i bilag B, tabel 3 opgivet nogle data for procesenergi til oparbejdning, som kan bruges, hvis ikke du kender energiforbruget. Kendes energiforbruget til oparbejdning ikke, kan det anbefales at anvende 50 % af energimængden til fremstilling. Mængderne af materiale, der sendes til genvinding tages enten fra det aktuelle produktsystem eller fra højre "kolonne" i tabel 2.5 (kapitel 2) under bortskaffelse. Figur 4.2 Ved affaldsforbrænding af produkter (plast, papir etc.) udvikles energi. Denne energi kan anvendes til f.eks. opvarmning og skal derfor godskrives (trækkes fra) produktets samlede miljøbelastning. Vær derfor opmærksom på, at du i modelleringen får godskrevet denne energi. Godskrivningen modelleres også her i bortskaffelsesfasen. Energigenvindingen beregnes som brændværdien gange mængden af forbrændt materiale. Mængden af forbrændt materiale tages enten fra det aktuelle produktsystem eller beregnes ud fra procentsatsen i tabel 2.2 (kapitel 2) under bortskaffelse. For produkter bestående af flere materialer må brændværdien skønnes ud fra de materialer, der er mest af i produktet. For blandet dagrenovation kan brændværdien sættes til 15 MJ/kg. 4.2.4 Modellering i PC-værktøjetEndelig er der så selve modelleringen i PC-værktøjet tilbage. Det anbefales at tage udgangspunkt i det tidligere opstillede MEKA-skema. Det kan være en hjælp at opstille et flowdiagram på baggrund af MEKA-skemaet. Et sådan diagram giver dig et større overblik over hvad der sker i de forskellige livscyklusfaser, - hvor de indgående strømme kommer fra og hvor de ender. Flowdiagrammet for en kaffemaskine er vist i figur 4.3. Flowdiagrammet i figur 4.3 er en anden form for flowdiagram end det der er vist i figur 2.1. Formen i figur 4.3 er valgt, da det følger systematikken for modeleringen. Figur 4.3 Ved modellering i UMIP PC-værktøj henvises til manualen for dette værktøj, der beskriver fremgangsmåden. Der er beskrevet hvad der skal tages højde for, hvordan du modellerer dit produkt, og hvordan du håndterer data for en bestemt proces målt på en virksomhed og lignende i værktøjet.
Figur 4.4 viser trinene i modelleringen. Først beskrives livsforløbet, som derefter modelleres, hvorefter PC-værktøjet beregner miljøeffekter og ressourceforbrug. Figur 4.4 Modellering i UMIP PC-værktøj er baseret på en hierarkisk opbygning af din model, som vist i eksempel B4.2. Eksemplet viser modellen for en kaffemaskine. Generelt vil fremgangsmåden selvfølgelig afhænge af valget af værktøj. Men også af den person, der modellerer – vi har jo alle en mening om, hvordan tingene gøres lettest. Det kan imidlertid anbefales, at de personer, som er involveret i modelleringen, bliver enige om, hvordan strukturen bør være. På den måde er det lettere for andre at læse og forstå din model. Efter modellering og indlægning af evt. manglende, vigtige effektfaktorer i databasen, kan PC-værktøjet beregne ressourceforbrug og miljøeffekter. Det vil sige at PC-værktøjet foretager karakterisering, normalisering og vægtning. 4.3 Fortolk miljøvurderingen i PC-værktøjetModellering af dit produkt med PC-værktøjet resulterer i en række beregnede bidrag til forskellige miljøeffekter samt ressourceforbrug. Enheden for bidragene er opgivet i PE (personækvivalenter) og PR (personreserver) for henholdsvis miljøeffekter og ressourceforbrug. I en vægtet opgørelse anvendes enhederne:
Man kan vælge at vise sine resultater som normaliserede eller vægtede ved hjælp af UMIP PC-værktøjet. Den forenklede miljøvurderingsmetode i håndbogen er baseret på, at du vælger vægtningen. De vægtede resultater giver en vurdering af alvorligheden af de miljøeffekter og ressourceforbrug dit produkt bidrager til. Skal du anvende resultaterne i en situation hvor vægtningsfaktorerne i det valgte PC-værktøj ikke umiddelbart anerkendes, kan du vælge at arbejde videre med de normaliserede resultater. I UMIP PC-værktøjet er vægtningsfaktorerne baseret på dels den kendte forsyningshorisont for ikke fornyelige ressourcer og dels på dansk politiks fastsatte reduktionsmål for en række miljøeffekter. 4.3.1 Årsagen til produktets miljøeffektI fortolkningen skal årsagen til de enkelte miljøeffekter identificeres og beskrives. Du bør først se på størrelsen af de enkelte effekter og vurderer hvad der er stort og småt. Derefter findes årsagen til de relativt "store" effekter. Typiske årsager og afledede miljøeffekter :
De vægtede ressourceforbrug og miljøeffektpotentialer for eksemplet med kaffemaskinen er beregnet i UMIP PC-værktøjet, og resultaterne er vist i figur 4.5-4.6. Enheden mPEM står for millipersonækvivalenter, målsat. mPEMWDK2000 betyder millipersonækvivalenter, målsat i verden og Danmark for år 2000. mPRW90 enheden betyder milipersonreserver fastsat i verden i forhold til referenceåret 1990. Figur 4.5 Figur 4.6 I figur 4.6 ses et stort forbrug af stenkul og naturgas. Dette indgår primært i fremstillingen af dansk el, som anvendes til fremstillingen af de kaffefiltre, der bruges ved kaffebrygning i brugsfasen samt den energi, der bruges direkte ved kaffebrygningen. Det negative råolieforbrug skyldes godskrivning af varme fra affaldsforbrænding i bortskaffelsesfasen. I figur 4.6 ses ligeledes at en forholdsvis lille mængde kobber i ledningen til kaffemaskinen giver et større træk på ressourcesiden end aluminium, som der anvendes mere af. Dette skyldes, at kobber er en knap ressource og derfor er vægtet højere end aluminium. Kobber giver primært et bidrag til økotoksicitet (se figur 4.5), hvorimod aluminium udover at bidrage til økotoksicitet også bidrager til drivhuseffekt og volumenaffald (dvs. husholdningsaffald, byggeaffald og lignende affald, der anbringes på en (kontrolleret) kommunal losseplads. Affaldet er kendetegnet ved at det ikke indeholder miljøfarlige stoffer). I figur 4.5 ses at de væsentligste miljøeffekter er til de energirelaterede effekter som drivhuseffekt, forsuring, human toksicitet og affald. UMIP PC-værktøj viser mange effekter, og det er selvfølgelig ikke alle, der er lige relevante for din miljøvurdering. Det anbefales derfor, at du udvælger de effekter, der er relativt store, til det videre arbejde; Fortolkningen af miljøvurderingen. Det foreslås, at du vælger 3-5 effekter ud. Det skal dog ikke være tre affaldskategorier. 4.3.2 Opdeling på faser med UMIP PC-værktøjUMIP PC-værktøj giver dig en mulighed for at opdele dine miljøeffekter på de faser produktet gennemløber i dets livsforløb, nemlig materialefremstilling, produktion, brug, bortskaffelse og transport. 4.3.2.1 Hvor findes de væsentligste effekter Muligheden for opdeling vil være med til at synliggøre årsagen til effekten, fordi du kan se, hvor stor en del af f.eks. drivhuseffekten, der stammer fra materialefasen eller produktionsfasen. Dette er illustreret i figur 4.7-4.8, hvor kaffemaskinens bidrag til miljøeffekterne og ressourceforbrug er delt op på faser. Figurerne viser, at bidraget til f.eks. drivhuseffekten primært stammer fra brugsfasen. Ved at finde årsagen til miljøeffekten, får du bl.a. et overblik over hvilke materialer, processer o.lign., der skaber dit produkts miljøprofil. Dette overblik kan gøre det lettere at udpege de områder, hvor ændringer kunne give væsentlige miljøforbedringer til dit produkt. Alle de efterfølgende figurer er også eksempler på, hvordan resultaterne af miljøvurderingen kan præsenteres. Det er en god idé at vise resultaterne delt op på de forskellige faser. Vær opmærksom på, at overskueligheden falder i takt med, at antallet af viste effekter stiger. I eksemplet med kaffemaskinen er de fire miljøeffekter, drivhuseffekt, forsuring, økotoksicitet og volumenaffald udvalgt, da disse er relativt store i forhold til de resterende bidrag (se figur 4.7). Ressourceforbrugene er udvalgt på nogenlunde samme baggrund, altså de relativt største. Derudover er de største af de ressourcetræk, der ikke er energirelaterede også valgt, her kobber og aluminium. For at gøre sammenligningen af flere produkter mere overskuelig kan det være en god ide, at vise miljøprofilen for alle produkterne i samme graf. Figur 4.7 Figur 4.8 Faseopdelingen i figur 4.7 og figur 4.8 viser, at det primært er brugsfasen, som står for både miljøeffekterne og ressourceforbrugene. Dette er ikke overraskende, eftersom erfaringerne viser, at et energiforbrug i brugsfasen ofte overskygger de resterende fasers bidrag. Godskrivningen (de i figuren viste negative effekter) stammer fra varme- og materialegenvindingen i bortskaffelsesfasen. Det samlede bidrag opnås således ved at trække genvindingens bidrag fra de andre fasers bidrag. 4.3.2.2 Øvrige effekter I eksemplet med kaffemaskinen er det konstateret, at det er brugsfasen, som har betydning for miljøeffekterne og ressourceforbrugene. Ved at udelade denne fra det samlede billede, kan bidragene fra de øvrige faser i kaffemaskinens livscyklus bedre overskues, se figur 4.9 og 4.10. Figur 4.9 Figur 4.10 Ved at udelade brugsfasen i figur 4.9 og fig ur 4.10 skabes et overblik over de resterende fasers bidrag. Du skal være opmærksom på, at skalaen på y-aksen nu er en anden. Ikke uventet har bortskaffelsesfasen også en relativ stor betydning. Der er jo trods alt brugt materialer, som ved forbrænding medfører en relativ stor varmegenvinding. Produktions- og materialefremstillingsfasen giver et lille bidrag. Produktionsfasens bidrag stammer primært fra den energi, som anvendes i de forskellige processer. Materialefremstillingsfasens bidrag stammer fra de materialer produktet fremstilles af. Transportfasen giver et bidrag, der er større end de øvrige faser. Samlet set er transporten i dette eksempel dog af lille betydning. Ofte udelades transportfasen, eftersom den som regel kun har betydning for produkter, der transporteres langt og har en kort levetid og/eller transporteres med fly. 4.3.3 Sammenligning af 2 produkterØnsker du at sammenligne to produkter, A og B, anbefales det at sammenligne de enkelte effekter og ressourceforbrug fra hvert af produkterne. 4.3.3.1 Generelle anvisninger Har produkt A et bidrag til en effekt, der er 50 % større end bidraget fra produkt B, vil produkt B være at foretrække på lige netop den pågældende effekt. Er forskellen mellem de to produkter mindre end 50 %, vil det i reglen ikke være muligt med sikkerhed at afgøre hvilket produkt, der er bedst miljømæssigt på grund af usikkerheden på dataene, beregningerne osv. Det kan være en hjælp at opdele miljøeffekterne i tre typer, nemlig globale, regionale og lokale effekter. Derved får du en mulighed for at prioritere mellem dine miljøeffekter afhængig af virksomhedens placering, politik etc. Eksempelvis vil en placering tæt på bebygget område stille nogle andre krav til effekten på nærmiljøet, end hvis virksomheden lå på en mark med 10 km til nærmeste bebyggelse. Eksempel B4.3 er et eksempel på en sammenligning.
Alternativt kan du for produkter, der har et livsforløb, som er meget ens, nøjes med at gennemføre en vurdering af forskellen. Er forskellen på to produkter i grove træk, at det ene er fremstillet af 5 kg aluminium og det andet af 2,5 kg plast, kan du således nøjes med at vurdere miljøeffekten fra fremstillingsfasen, produktionsfasen og bortskaffelsen for de to produkter og efterfølgende sammenligne resultatet. Denne metode er dog kun brugbar i de tilfælde, hvor formålet med miljøvurderingen udelukkende er at afgøre snævert set hvilket af de to produkter, der er miljømæsigt bedst på et bestemt punkt. En sådan vurdering siger derimod intet om produktets totale effekt på miljøet samt forbrug af ressourcer. Vurderingen siger heller ikke noget om, hvilken miljøeffekt produktet(erne) bidrager mest til. Derfor er det ikke muligt alene på baggrund af en sådan miljøvurdering at sige særligt meget om miljøbelastningen fra produkterne. 4.3.3.2 Eksempel I det følgende er vist et eksempel på en sammenligning mellem to kaffemaskiner, hvor forskellen er, at den ene har et lavere energiforbrug (200 kWh) i brugsfasen end den anden (udgangspunktet også kaldet referencen), som har et energiforbrug på 540 kWh. Figur 4.11 Figur 4.12 Som ventet viser figur 4.11 og 4.12 at de energirelaterede effekter er mindre for kaffemaskinen med det lave energiforbrug. Årsagen til, at forskellen ikke er større end den er, skyldes, at der også anvendes store mængder energi i brugsfasen til fremstilling af kaffefiltre og kaffe. Eksemplet viser også, at det ikke er alt i produktets livsforløb, som producenten (her af kaffemaskinen) har indflydelse på. En reduktion af energiforbruget ved producenten af kaffefiltrene, ville således give kaffemaskinen såvel referencen som den med det lave energiforbrug en bedre miljøprofil. 4.3.4 UsikkerhederFortolkningen indeholder ligeledes en vurdering af usikkerheden på dine beregninger. Du skal være opmærksom på, at en lille ændring i dine grundlæggende data kan medføre store ændringer i de beregnede miljøeffekter. Det skal du tage højde for i din fortolkning. Har du data, der er af en mindre god kvalitet, bør du derfor overveje, hvilken virkning en ændring af dataene vil kunne få på det samlede resultat. Eksempelvis vil fortolkningen af din miljøvurdering ikke ændre sig, hvis der er tale om ændring af energiforbruget for en proces i produktionen af et produkt, der har et meget stort energiforbrug sammenlignet med de øvrige faser. Det kan derimod have betydning for miljøvurderingen, hvis du har et plastprodukt, der indeholder noget bly, som det ikke har været muligt at medtage på grund af manglende oplysninger omkring mængden. 4.4 Fik du svar på det du spurgte om?Tolkningen af din miljøvurdering skulle gerne give dig svar på de spørgsmål, der var grunden til, at miljøvurderingsarbejdet blev sat i gang. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at resultatet af miljøvurderingen er entydigt nok. Det kan f.eks. være, at du finder ud af, at usikkerhederne på de anvendte data er så stor, at det ikke er muligt at tage beslutninger på baggrund af miljøvurderingen alene. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at gå et skridt videre og eventuelt samle flere data ind eller få beregnet flere effektfaktorer. Eksempelvis kunne man forestille sig, at du har forsøgt at sammenligne to plasttyper for at finde frem til den type, der har den mindste miljøbelastning. Bliver resultatet af sammenligningen, at der ikke er forskel på plasttyperne, er det måske, fordi data omkring additiver, farvepigmenter, særlige indholdsstoffer etc. ikke har været medtaget i vurderingen. For at kunne få et svar på spørgsmålet omkring hvilken plasttype, der miljømæssigt set er bedst egnet, vil det i dette tilfælde være nødvendigt at gå videre ved at indsamle data om de manglende stoffer og få en ekspert til at beregne effektfaktorer, der ikke var med i første omgang. I andre tilfælde kan det være nok at samle yderligere data ind. Du vil typisk komme ud for at skulle samle yderligere data ind, hvis du kan se, at der er et område, f.eks. en proces, et materiale etc., som har stor betydning for resultatet af din miljøvurdering. Er der indenfor dette område anvendt data, som måske ikke er specifikke data eller udelukkende er baseret på antagelser, bør du forsøge at fremskaffe mere specifikke data. En anden mulighed kan være, at du i dit MEKA-skema har noteret nogle emissioner eller forhold, som det ikke i første omgang har været muligt at medtage i den modellerede model. Hvis disse har betydning for den samlede miljøprofil, bør du også samle yderligere data ind. Inspiration til hvor og hvordan ekstra data kan indsamles findes i afsnit 4.5. 4.5 Indsaml flere dataHvis det er nødvendigt at indsamle flere data for at få et mere entydigt svar fra miljøvurderingen, er der forskellige muligheder. Data kan afhængig af krav, som f.eks. produkt- og procesrelationer, usikkerheder, dataalder etc. findes følgende steder:
Finder du ikke de data du mangler, kan det være nødvendigt at bruge data fra f.eks. en lignende proces eller at give et skøn for f.eks. energiforbruget til en proces på baggrund af kendskabet til energiforbruget for en anden proces. Denne mulighed, anses dog i de fleste tilfælde for at være bedre end ingen data. Data for effektfaktorer skal dog udelukkende findes hos eksperterne på forskellige videncentre. Nederst på referencelisten er der givet eksempler på databaser og anden relevant litteratur, hvor du eventuelt kan finde brugbare data. 4.5.1 LeverandørerJo mere produktspecifikke dine data skal være, jo mere nærliggende er det at spørge dine leverandører om deres miljødata. Erfaringsmæssigt tager det dog lang tid for leverandøren at fremskaffe de efterspurgte data. Det er altid meget vigtigt at spørge så præcist som muligt, så der undgås misforståelser omkring hvilke data, du har behov for. 4.5.2 BrancheorganisationerHar leverandøren ikke mulighed for at give dig de data, som du skal bruge, kan det i visse tilfælde være en hjælp at spørge den brancheorganisation, som leverandøren tilhører. Du kan være heldig, at de har indsamlet data, der gælder for branchen eller måske oven i købet kan henvise til nogle i branchen, der ligger inde med de data, som du skal bruge. Et eksempel på dette er brancheorganisationen for plastproducenter i Europa, APME (Association of Plastics Manufacturers in Europe). I denne branche har man valgt at udgive generelle data for fremstillingen af de enkelte plasttyper set i et livscyklusperspektiv. 4.5.3 Databaser og opslagsbøgerEllers er der forskellige databaser og opslagsbøger, som kan være en hjælp. Det er dog primært generelle data, der kan findes på denne måde, og dataene er ikke altid af nyere dato. Vær opmærksom på, at data som regel er 1-5 år ældre end udgivelsesåret, da der jo også ligger en dataindsamling forud for udgivelsen. 4.5.4 VidenscentreEndelig er der den mulighed at spørge fagfolk til råds. Det kan være en fordel at trække på deres ekspertice og erfaring med at fremskaffe data. Det vil ofte medføre at usikkerheden på de fundne data er mindre. Håndbog i miljøvurdering af produkter 5. Lav en udvidet kemikalie vurderingDen indledende miljøvurdering kan vise, at miljø- og sundhedsmæssige belastninger fra produktet især knytter sig til én bestemt fase, eller at der er nogle særlige problemstillinger som overskygger de øvrige miljøbelastninger. Dette kan f.eks. være arbejdsmiljøbelastninger ved fremstilling af produktet eller udledning af kemikalier ved brug af produktet. I dette kapitel fokuseres der på én af disse situationer; brug af kemikalier. Kapitlet giver dig et overblik over, hvad du kan gøre, hvis det produkt, som undersøges indeholder mange kemikalier, som bliver udledt til miljøet. Der lægges vægt på, hvordan du vurderer, om det er udledningen af kemikalier, som betyder mest for produktets miljøbelastning, og der præsenteres kriterier, som du kan bruge til at foretage denne vurdering. Du vil også få et indblik i, hvad du selv kan gøre f.eks. finde data frem vedrørende indholdet af kemikalier.
Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvornår kemikalierne betyder så
meget, at fokus bør lægges på vurdering af kemikalier enten i stedet for at udføre en
LCA eller som supplement til en LCA. I eksemplerne var der ikke megen tvivl, dels fordi produkterne bestod af kemikalier, som efter brug udledes 100% til miljøet, dels fordi de tilhørte produktgrupper (vaskemidler og overfladeaktive stoffer), hvor tidligere udførte LCA'er har identificeret, at deres væsentligste belastninger ligger i bortskaffelsesfasen. Det kan være mere vanskeligt at udføre denne vurdering i andre tilfælde. I kapitel 3, afsnit 3.2.4 og 3.3 er der en mere udførlig beskrivelse af, hvilke kriterier du bør lægge til grund for denne vurdering. Ofte vil det ikke være relevant at lave en egentlig kemikalievurdering af stoffer, som anvendes hos en underleverandør, fordi mængderne er relativt små. Hvis det alligevel skulle være tilfældet, vil det vise sig ved den detaljerede LCA. I fremgangsmåden for den forenklede LCA, illustreret i del A, figur 2.2 lægges der vægt på, at du sammen med en kollega, konsulent eller lignende diskuterer dine muligheder på baggrund af den indsamlede viden, før du træffer dine endelige valg. Når du skal vælge, om du skal lave en kemikalievurdering, er det vigtigt, at du indgår i en sådan dialog. 5.1.1 Screening for miljø-og sundhedsmæssige skaderI den indledende miljøvurdering (MEKA-skemaet) blev der skabt et foreløbigt overblik over kemikalierne i produktet. Dette overblik kan du nu bruge som baggrund for at screene kemikalierne med hensyn til deres farlige egenskaber, således at du bruger dine ressourcer på de væsentligste kemikalier. Du har allerede, til brug for MEKA-skemaet, identificeret de kemikalier, som er på forskellige lister, - det vil sige de kemikalier, som anses for at være særligt farlige. Ved hjælp af screeningen kan du prioritere og udvælge hvilke kemikalier, der har de mest skadelige egenskaber, og som derfor bør underkastes en mere detaljeret vurdering. Det kan dog godt være nødvendigt at vurdere andre kemikalier, f.eks. fordi de anvendes i store mængder i produktet eller fordi de har skadelige egenskaber, som ikke er identificeret på listerne. I eksemplet med rengøringsmidlet var det f.eks. et ønske at vurdere produktet i forhold til kriterierne for Svanemærket. Overfladeaktive stoffer, som ikke er på lister, men som kan være skadelige for vandorganismer, måtte således vurderes fordi dette indgår i kriterierne for Svanemærket. Resultatet af en screening bør omfatte en identifikation af:
I fortolkningen af MEKA skemaet blev der introduceret en kvalitativ metode, som bygger videre på den indledende klassificering af kemikalierne i type 1, 2 og 3. Her præsenteres en semikvantitativ metode til at foretage screeningen. Som den semikvantitative metode er det valgt at anbefale UMIP screeningsmetoden, udviklet under projektet "Udvikling af Miljøvenlige Industrielle Produkter" [Wenzel et al., 1996]. Der findes imidlertid flere andre metoder, f.eks. MUP [Schmidt et al., 1994] og UPH [Teknologisk Institut et al., 1996], som med fordel kan anvendes, hvis du f.eks. allerede har kendskab til dem. 5.1.2. UMIP screeningsmetodenUMIP screeningsmetoden beskrives detaljeret i selve metodebeskrivelsen af UMIP-metoden [Hauschild, M., 1996], men vil her blive kort summeret. UMIP screeningsmetoden er udviklet parallelt for miljø- og sund-heds skadelige virkninger, og der tages udgangspunkt i EU's fareklassifikation af kemiske stoffer [Listen over farlige stoffer]. Fareklassifikationen suppleres med andre lister, når det drejer sig om sundhedsskadelige virkninger. Det drejer sig om Arbejdstilsynets lister over kræftfremkaldende og allergifremkaldende stoffer samt stoffer som skader forplantningsevnen eller nervesystemet. Der er imidlertid ikke mange, som har disse lister stående på hylden og informationerne kan ikke hentes på internettet. Det er derfor valgt at udelade disse lister. Derimod er listen over uønskede stoffer og effektlisten inkluderet i screeningsmetoden. I metoden tages hensyn til muligheden for, at mennesker og/eller miljø bliver udsat for det pågældende kemikalie (eksponering) samt den skadelige virkning, som kemikaliet måtte have (effekt). Dette gøres ved at give en score for eksponering og en score for effekt. Scoren for eksponering baseres dels på, om stoffet udledes eller ej, dels på om stoffet kan forventes at blive i miljøet, fordi det ikke bliver nedbrudt (ikke let bionedbrydeligt) eller om det forventes at kunne ophobes i levende organismer (bioakkumulerende). Scoren for effekt er et mål for den giftighed, som et stof har, hvis mennesker og/eller miljø udsættes for det. Den samlede score fås ved multiplikation af de to scorer. Grunden til, at de multipliceres, er, at giftighed vurderes at være af større miljømæssig betydning, hvis stoffet udledes jævnligt, ikke er let bionedbrydeligt eller kan bioakkumuleres. 5.1.2.1 UMIP eksponeringsscore Scoren for eksponering er en kombination af forventninger til udledning (ja/nej) og af muligheden for uønskede langtidsvirkninger i miljøet. Fra klassifikation af kemiske stoffer kan anvendes de to risikosætninger: R 53 : Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet Disse R-sætninger er udviklet til klassificering for miljøfare, men er også relevante for mennesker som organismer i økosystemerne. De to nævnte R-sætninger tildeles et stof på listen over farlige stoffer, når stoffet vanskeligt nedbrydes og/eller ophobes i fedtvæv. Scoren for eksponering er vist i tabel 5.1.
Tabel 5.1 Findes stoffet ikke på listen over farlige stoffer skal man selv vurdere muligheden for uønskede langtidsvirkninger. Til dette kan anvendes parameteren logPOW , der står for fordelingskoefficienten octanolvand (eller logKOW ). Denne parameter indikerer bl.a. hvorvidt stoffet vil ophobes i fedtvæv. Hvis du kender CAS-nr. på stoffet, kan du prøve at finde logPOW på internettet http://esc_plaza.syrres.com/interkow/kowdemo.htm, hvor du kan finde beregnede værdier. Der er også andre steder på internettet, hvor du vil kunne finde logPOW, f.eks. chemfinder (http://www.chemfinder.com/) eller HSDB (http://sis.nlm.nih.gov/cgibin/sis/htmlgen?HSDB). 5.1.2.2 Score for giftighed i miljøet Når det gælder giftighed overfor organismer, som lever i miljøet, den såkaldte økotoksicitet, skelnes der mellem giftighed overfor organismer i vand (akvatisk økotoksicitet) og giftighed overfor organismer i jord (terrestrisk økotoksicitet). Der gives derfor en score for hver af disse. Den samlede score for økotoksicitet fremkommer ved en kombination af giftigheden overfor akvatiske organismer (R50-R52 alene eller i kombination med andre R-sætninger) og giftigheden overfor "jordlevende" organismer (R54-R57 alene eller i kombination med andre R-sætninger). De to scorer adderes til en samlet score for stoffets miljøfarlighed. Kriterier og scoringsværdier er vist i tabel 5.2.
Tabel 5.2 Hvis du har mistanke om, at et ikke-mærket stof burde være mærket med en af R-sætningerne for miljøfare, bør du få undersøgt stoffets egenskaber i forhold til kriterierne for miljøfareklassificering. Det er langt fra alle stoffer, som er vurderet og klassificeret i henhold til disse kriterier. Hvis du ikke har detaljeret kendskab til, hvordan sådan noget gøres, bør du inddrage ekspertviden. Hvis et stof forekommer på listen over uønskede stoffer eller effektlisten tildeles økotoksicitetsscoren 8. Hvis der ingen økotoksicitetsdata findes for stoffet, tildeles det økotoksicitetsscoren 8 (4 for delmiljøet vand plus 4 for delmiljøet jord). Hvis stoffet imidlertid er velkendt og anses for at være uden væsentlige skadevirkninger (f.eks. vand eller salt), tildeles en score 0. 5.1.2.3 Samlet score for miljøfarlighed
Tabel 5.3 5.1.2.4 Score for giftighed overfor mennesker Da man generelt har væsentlig større erfaringsgrundlag og viden om forskellige effekttyper på mennesker end på organismer i miljøet, må scoringssystemet nødvendigvis afspejle dette. Skemaet for tildeling af scoren for giftighed overfor mennesker er derfor mere nuanceret end den tilsvarende for miljøfarlighed. Tildelingen af scorer baseres på fareklassifikationen for sundhedsfare og R-sætninger (hentet fra listen over farlige stoffer). Skemaet med kriterier for tildeling af scorer er vist i tabel 5.4. Hvis stoffet er opført på listen over uønskede stoffer tildeles scoren 8 mens der tildeles scoren 4, hvis stoffet er opført på effektlisten.
Det er langt fra alle stoffer, som er vurderet og klassificeret i henhold til disse kriterier. Derfor bør du som for miljøfare, få undersøgt stoffets egenskaber i forhold til kriterierne for fareklassificering, hvis du har mistanke om, at et ikke-mærket stof burde være mærket med en af R-sætningerne for sundhedsfare. Hvis du ikke har detaljeret viden om, hvordan sådan noget gøres, bør du søge eksperthjælp. Tabel 5.4 5.1.2.5 Samlet score for sundhedsfarlighed
Tabel 5.6 5.1.2.6 Udførelse af screeningen Du kan sagtens selv finde en del af de oplysninger, som skal bruges til screeningen, men det anbefales, at du skaffer hjælp til at udføre vurderinger af stoffer, som ikke indgår på lister. Dette anbefales fordi der ofte indgår skøn og vurderinger, som kræver et grundigt kendskab til kemikalievurdering. Når du har fundet de relevante oplysninger, foretages screeningen derefter som vist i ovenstående og i eksemplerne B5.2-5. Stoffer med en score på 16 eller mere bør vurderes mere detaljeret. Du skal også vurdere, om nogle stoffer anvendes i så store mængder, f.eks. 50% af produktet, at de bør vurderes på trods af en lavere score. 5.1.3 Detaljeret vurdering af de kemiske stoffer med høj scoreNu har du identificeret de stoffer, som der bør laves en mere detaljeret vurdering af. For at lave den mere detaljerede vurdering skal du til at skaffe oplysninger, som belyser, hvor farlige de kemiske stoffer er, samt hvilke muligheder der er for, at mennesker eller miljø bliver udsat for stofferne. Med mindre du allerede har detaljeret kendskab til, hvorledes sådanne vurderinger udføres, bør du søge eksperthjælp til denne vurdering. 5.2 Fortolk kemikalievurderingenScreeningen af kemikalierne kan først og fremmest anvendes til at prioritere hvilke stoffer, der eventuelt skal vurderes mere detaljeret. Scorerne kan i et vist omfang også anvendes direkte, hvis du kombinerer dem med en viden om de aktuelle anvendte mængder af stofferne. Du skal dog være opmærksom på, at usikkerheden af vurderingen er større, når det gælder scorer end detaljeret vurdering. Derfor kan scorer ikke understøtte beslutninger i lige så høj grad som den detaljerede kemikalievurdering. Når du har fundet data om de kemiske stoffer i produktet, kan det vurderes, om der er risiko for skadelige effekter ved anvendelse af de kemiske stoffer. Som nævnt ovenfor er det især vigtigt at vurdere, hvilke skadelige virkninger stofferne kan have, i hvilke situationer mennesker og/eller miljø kan udsættes for de kemiske stoffer samt i hvilke mængder. Med mindre du allerede har indblik i, hvorledes du skal vurdere og fortolke sådanne data, anbefales det, at du søger hjælp hos den relevante ekspertise. Farligheden af stofferne vurderes på baggrund af, hvilke skadelige virkninger stofferne kan have samt ved hvilke doser de skadelige virkninger optræder. Udsættelsen for stofferne vurderes på baggrund af stoffernes fysiske og kemiske data, samt viden/data om brugsmønster i den aktuelle anvendelse (går stoffet f.eks. i spildevand eller suges det bort med ventilation). Da det samtidig skal vurderes, hvilke mængder af stoffet, der anvendes, er det muligt at vurdere mere præcist, hvor meget mennesker og/eller miljø udsættes for. På denne baggrund er det muligt at vurdere de risici, der er, for at mennesker og/eller miljø udsættes for så meget af de kemiske stoffer, at de forårsager skadelige virkninger. Fortolkningen af denne vurdering afhænger noget af formålet. Hvis eksempelvis det er to produkter, som skal sammenlignes, vil det være relevant at vurdere hvilket produkt, der giver færrest risici for skadelige virkninger. Hvis det drejer sig om miljømæssig forbedring af et enkelt produkt, vil det være relevant at vurdere hvilke kemiske stoffer, som bør overvejes substitueret. Der vil være en del usikkerheder forbundet med en sådan vurdering, dels vedrørende hvor meget af stoffet mennesker og/eller miljø vil blive udsat for, og dels vedrørende giftigheden af stoffet. Det er sjældent muligt at angive særligt præcist, hvor store usikkerhederne er, men det er væsentligt at være opmærksom på, hvor i vurderingen der er usikkerheder. 5.3 Fik du svar på det, du spurgte om?Kan du på baggrund af den vurdering, der er udført, udlede et svar og eventuelt tage beslutning eller er det nødvendigt at gå videre med yderligere dataindsamling og/eller vurdering. Svaret på dette spørgsmål afhænger dels af formålet med undersøgelsen og dels vigtigheden af de beslutninger som skal træffes. Det kan for eksempel være nødvendigt at gå videre, hvis vurderingen viser, at der er risiko for skadelige virkninger eller hvis datagrundlaget er usikkert. Hvis man derimod finder, at de doser som mennesker og/eller miljø kan udsættes for er meget mindre (flere størrelsesordner) end de doser, som forårsager effekter, er der ingen grund til at gå videre. Hvis vurderingen er en sammenligning, skal vurderingen af alternativerne være på nogenlunde samme niveau, for at svaret er tilfredsstillende. Er vurderingen fyldestgørende?
Du har nu, eventuelt i dialog med kolleger og/eller eksperter, vurderet om det foreliggende vurderingsgrundlag er tilstrækkeligt til dit formål. Du skal derefter afklare, hvad vurderingen bør suppleres med: Hvilke data har du behov for, for at styrke dine konklusioner, og hvor er de svageste led i vurderingen? Hvis du hidtil har haft baggrundsviden til at foretage vurderingerne, bør du nu vurdere, om eksperter/konsulenter bør inddrages da de ofte har bedre viden om og adgang til yderligere data. Det kan også være, at der er behov for at søge oplysninger hos leverandørerne af kemikalierne eller eventuelt behov for at udføre målinger af de kemiske stoffer i eksempelvis arbejdsmiljø eller spildevand. Hvis du har behov for at gøre vurderingen mere detaljeret og finde flere data, anbefales det, at du opsøger ekspertise indenfor området. Håndbog i miljøvurdering af produkter 6. Lav miljøvurderingen færdigDu har nu gennemført din miljøvurdering og fået et resultat, som skal holdes op mod formålet med miljøvurderingen og de forudsætninger, der har ligget til grund for vurderingen. Er der overensstemmelse mellem formål, forudsætninger og resultat er selve miljøvurderingen færdig. Det anbefales at lade en person kvalitetssikre din miljøvurdering, inden den præsenteres for en større kreds. Skal vurderingen anvendes til intern brug (produktudvikling, prioritering af miljøindsatsen) i virksomheden, kan du nøjes med at lade en kollega med indsigt i miljøområdet læse den igennem. Skal miljøvurderingen derimod anvendes eksternt (markedsføring, miljødokumentation overfor kunder eller myndigheder), bør du efterleve anvisningerne i ISO 14040 og bruge en ekstern ekspert indenfor LCA området, som skal dokumentere, at vurderingen er gennemført i overensstemmelse med de gældende krav for livscyklusvurderinger. 6.1 Anvisninger for rapporteringKravet til rapportering af dit arbejde vil ofte være, at den skal have alt med men være kort og klar. Det kan være en meget vanskelig opgave. I det følgende er der givet et par konkrete anvisninger, som kan bruges. Grundlæggende er det vigtigt, at læseren af din rapport kan se, hvad du har gjort. Derfor skal alt med. Start med at samle alle oplysninger om grundlæggende data og beregninger i et eller flere bilag - gerne med forklarende tekst. Selve rapporten skal kunne læses, uden hele tiden at skulle slå op i bilagene. Derfor skal du samle de vigtigste data, resultater og eventuelt grafer i rapporten med henvisning til, hvor i bilagene de grundlæggende tal findes. Du skal gøre meget ud af at beskrive alle de forudsætninger, antagelser og de udeladelser, som du har gjort undervejs i arbejdet. Læs dem grundigt igennem, før du beskriver dine resultater. For dels at være klædt på til at besvare "kritiske" spørgsmål, og dels for at kunne huske grundlaget for resultaterne senere er det vigtigt at have en fyldestgørende dokumentation og forklaring på hvad du har gjort. Tænk på, hvem der skal læse din rapport, når du skriver den. Er den til internt brug, er det nok ikke nødvendigt at beskrive jeres produktionsforhold grundigt, mens det ofte overfor kunder eller myndigheder er nødvendigt. Er du i tvivl om, hvordan rapporten skal udarbejdes, kan du anvende forslaget i afsnit 6.2. 6.2 Forslag til indholdsfortegnelsenNedenfor er der givet et bud på, hvad den skriftlige præsentation af dit arbejde bør omfatte. Forslaget er udformet som punkter i en indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen er delt op i tre hovedområder, MEKAskema, PC-modellering og Kemikalievurdering, således at du let kan se hvilke punkter, der er relevante for præsentationen afhængig af de trin, der er i din miljøvurdering. Du kan have anvendt en række grundlæggende data i miljøvurderingen, som af en eller anden grund ikke kan offentliggøres. Det anbefales, at du samler sådanne oplysninger i et bilag, som let kan tages ud af rapporten, hvis det er nødvendigt. 6.2.1 Rapportering af MEKA-skemaHar du gennemført din miljøvurdering af et eller flere produkter ved brug af kapitel 1 til 3 og MEKA-skemaet kan følgende disposition for rapporten anvendes:
6.2.2 Rapportering af PC-modelleringHar du gennemført din miljøvurdering af et eller flere produkter ved brug af kapitel 1 til 4, MEKA-skemaet og en PC-modellering, kan følgende disposition for rapporten anvendes:
Har du fået indlagt data om materialer eller processer af eksperter og anvendt resultaterne herfra som data i din PC-model, bør du vedlægge et notat om dette som en del af bilag A. Har du valgt at gennemføre en kemikalievurdering og dernæst gennemføre en modellering med PC-værktøjet kan ovenstående disposition anvendes tilføjet en beskrivelse af kemikalievurderingen under punkt 9. Grundlæggende data for kemikalievurderingen i form af litteraturdata samt selve vurderingen bør du vedlægge i et særskilt bilag. 6.2.3 Rapportering af kemikalievurderingenHar du gennemført din miljøvurdering af et eller flere produkter ved at opstille et MEKA-skema og gennemføre en kemikalievurdering, kapitel 1-3 samt 5 kan følgende disposition anvendes:
6.3 Praktisk anvendelse af resultaterneDu vil ofte have brug for at præsentere resultaterne af din miljøvurdering på en kort form. Det kan f.eks. være i form af en fremlæggelse af resultaterne internt eller som et salgs-/datablad til kunder. Tag udgangspunkt i den rapport du har udarbejdet efter anvisningerne i afsnit 6.2. og fokuser på
Det er altid vigtigt at forklare, hvad formålet med miljøvurderingen er, og hvorfor den er gennemført, da dette har betydning for resultatet.
Sørg for at tage hensyn til usikkerheden på de anvendte data, eventuelt manglende data og andre udeladelser, når du sammenligner to eller flere produktsystemer. En tegning af produktsystemet og illustration af udvalgte resultater kan være en god form at formidle nogle overordnede resultater på. Du kan vælge at præsentere MEKA-skemaet ved kun at medtage de vigtigste bidrag til miljøbelastningen, således at det bliver overskueligt, - men husk at angive, at det er et uddrag. Med præsentation af udvalgte miljøeffekter beregnet med PC-værktøjet skal du angive, hvorfor disse er valgt og hvilke konklusioner, du har draget. En kemikalievurdering kan være yderst vanskelig at præsentere på en kort form.Vælg det eller de få væsentlige kemikalier og angiv hvilke miljøbelastninger, disse medfører. Endelig kan du også vælge at beskrive de forbedringer, der er gennemført i virksomheden på baggrund af miljøvurderingen eller kemikalievurderingen. Forbedringer kan være affaldssortering, nedsat materialeforbrug, substitution af kemikalier etc. 6.4 Det videre arbejdeFormålet med den gennemførte miljøvurdering afspejler grunden eller årsagen til at du og din virksomhed har valgt at gå i gang med arbejdet. Den gennemførte miljøvurdering er en god begyndelse i at arbejde produktorienteret i Jeres miljøarbejde. Du og din virksomhed har nu høstet de første erfaringer og vil forhåbentlig have opnået en række erfaringer om hvordan en miljøvurdering næste gang kan gennemføres bedre, nemmere og mere rationelt. I de kommende år vil flere og flere virksomheder møde stigende krav til miljømæssig dokumentation af deres produkter i form af f.eks. miljøvaredeklarationer, som elementer i et miljøledelsessystem eller som internt prioriteringsværktøj i virksomhedens miljøarbejde. Brug Jeres erfaringer og se på de forslag, der er anført i del A, kapitel 3, til hvor miljøvurderinger med fordel kan bruges. Ønsker I som virksomhed at være på forkant på miljøområdet er det vigtigt at tænke livscyklusorienteret på mange fronter. Håndbog i miljøvurdering af produkter ReferencelisteAndersen, E. S., Jespersgaard, P., Østergaard, O. G., Fysik Kemi, F & K Forlaget, 1981. Christansen, K. (red.): Simplyfying LCA: Just a cut?, SETAC-Europe, Brussels, belgium, 1997. Climate Change, 1997: Denmarks second National Communication on Climate Change, submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change, Miljøstyrelsen, Denmark. Effektlisten (2000) Orientering fra Miljøstyrelsen, 6/2000 EMEP/CORINAIR: Atmospheric Emission Inventory Guidebook (Second edition), technical report no. 30, European environmental Agency, 2000. Forbrugerombudsmandens vejledning om miljømarkedsføring, Pjece kort og godt nr. 13, Forbrugerstyrelsen, 1999. Hansen, E.: Miljøprioritering af industriprodukter, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 281, 1995 Hauschild, M.: Baggrund for miljøvurdering af produkter, Miljøstyrelsen, 1996. Hawley's Condensed Chemical Dictionary (1997) 13th edition, revised by Richard J. Lewis. John Wiley and Sons, Inc. Listen over farlige stoffer. Midlertidig liste. Bekendtgørelse nr. 733 af 31 juli 2000. Listen over uønskede stoffer (2000), Orientering fra Miljøstyrelsen 9, 2000 Pedersen, M. A.: Brugermanual til UMIP PC-værktøj (betaversion), Miljøstyrelsen, 1998. Referenceliste.168 PRé Consultants B.V.: Simapro 4.0s; User Manual; Singel User Program Reference; Singel User Database Manual; Script Reference; Plus Option Refernce, www.pre.nl. Schmidt, A., Christiansen, K. og Pommer, K.,: Livscyklusmodel til vurdering af nye materialer. Metoder, vurderingsgrundlag og fremgangsmåde. Det Materialeteknologiske Udviklingsprogram. Rammeprogrammet for integrerede miljø- og arbejdsmiljøvurderinger, 1994. Teknologisk Institut, dk-TEKNIK, DTC og VKI: Prioritering af kemikalieforbrug på Industrivirksomheder (forprojekt), Erhvervsfremme Styrelsen, 1996. Wenzel, H.; Caspersen, N.; Schmidt, A.: Livscykluscheck, en vejledning til TIC-konsulenter, dk-TEKNIK & Instituttet for Produktudvikling, 1999. Wenzel, H., Hauschild, M., Rasmussen, E.: Miljøvurdering af produkter, Miljøstyrelsen, 1996. Weidema, B. P., Mortensen, B.: Results of a test of LCAsoftware with statistical functionality, Institut for Produktudvikling, Danmarks Tekniske Universitet, 1997. UMIP PC-værktøj, Miljøstyrelsen beta-version 2.11, 1998. Andre relevante henvisninger: LCA-nyt: Nyhedsbrev for LCA-nyt er Miljøstyrelsens nyhedsbrev for følgegruppen om livscyklusvurderings metoder. LCA-nyt ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside under fagområdet livscyklusvurderinger. Pjecen "Standarder for miljøledelse - et overblik over ISO 14000- serien" beskriver de standarder der er udgivet i den internationale Referenceliste.169 standardiseringsorganisations (ISO) regi indenfor miljø. Standarder for livscyklusvurdering findes i 14040-serien. SETAC's LCA-nyhedsbrev: Nyhedsbrev fra SETAC (Society of Environmental Toxicology and Chemistry) der bl.a. indeholder et afsnit omkring de seneste nyheder i Europa og USA indenfor livscyklusvurdering. Nyhedsbrevet kan findes på organisationens webside: http://www.setac.org/lca.html Schmidt K., Øllgaard H., Nielsen C. B., Christensen F. M., Juul L.: Håndbog i produktorienteret miljøarbejde, Miljøstyrelsen, 2000. Miljøstyrelsen: http://www.mst.dk Siden indeholder informationer om miljølovgivningen i Danmark, status indenfor en række miljøområder, links til andre relevante steder, støtteordninger etc. Særligt for livscyklusvurdering: http://www.mst.dk/fagomr/ 30000000.htm Det Europæiske miljøagentur (EEA-European Environment Agency): http://www.eea.eu.int/ Siden indeholder informationer om miljøet i Europa. Særligt for livscyklusvurdering har EEA udgivet rapporten "Life Cycle Assessment (LCA)-A guide to approaches, experiences and information sources". Rapporten findes på webadressen: http://themes.eea.eu.int/toc.php?toc=39297 Green Network: www.Greennetwork.dk Hjemmeside for miljøsamarbejdet imellem erhvervslivet og myndighederne i Vejle amt og Middelfart. Indeholder mange links. Databaser: http://esc_plaza.syrres.com/interkow/kowdemo.htm Referenceliste.170 Chemfinder: http://www.chemfinder.com/ HSDB (Hazardous Substances DataBank): http://sis.nlm.nih.gov/cgibin/ sis/htm Referenceliste Håndbog i miljøvurdering af produkter Ordforklaringsliste
VA-godkendelse Godkendelse i forhold til maskindirektivet Håndbog i miljøvurdering af produkter Bilag A Formelsamling
Håndbog i miljøvurdering af produkter Bilag B OpslagstabellerOpgørelse af ressourceforbrugTabel B.1 omfatter en række udvalgte materialer, der ofte anvendes. For hvert materiale er angivet hvilke ressourcer, materialet er fremstillet af. Disse ressourceforbrug er omregnet til mPR/kg. Det betyder at der er taget hensyn til forsyningen af den pågældende ressource på verdensplan og den mængde en gennemsnitsperson bruger pr. år. I kolonnen "Bemærkninger" er anført specielle udledninger eller emissioner, der er forbundet med fremstilling eller oparbejdning af de pågældende ressourcer. Angivelserne under "Bemærkninger" kan ikke betragtes som udtømmende. Tabel B.1 Tabel B.1 Tabel B.1 1 UMIP PC-værktøj (databasen) Opgørelse af energiI tabel B.2 er angivet energiforbruget ved fremstilling af materialer. Energimængden er opgjort som primær procesenergi og omfatter den energimængde, der medgår til fremstilling og oparbejdning af materialet. Energiindholdet i form af den nedre brændværdi er ligeledes angivet. Energien er opgjort i MJ pr. kg materiale. I tabel B.3 er angivet energiforbruget ved oparbejdning af udvalgte materialer. I tabel B.4 er givet oplysninger om energiforbrug ved udvalgte processer og i tabel B.5 er givet oplysninger om energiindhold i energiressourcer. Tabel B.2 Tabel B.2 1 UMIP PC-værktøj (databasen) Tabel B.3 1 Simapro-database Tabel B.4 Tabel B.5 1 Andersen, E.S, et. al., 1981 FareklasserFarlige stoffer er delt op i forskellige fareklasser. Opdelingen er baseret på stoffets iboende egenskaber og omfatter de tre hovedgrupper:
Er et stof klassificeret alene som brand eller eksplosionsfarligt, vil det ikke være relevant i en miljøvurderingssammenhæng. De symboler, der kendetegner disse stoffer, ser ud som nedenfor, hvor den almindeligt brugte betegnelse og forkortelse for fareklassen er angivet.
Er et stof klassificeret som sundhedsfarligt, vil det være relevant at foretage en nærmere vurdering. De symboler, der kendetegner disse stoffer, ser ud som nedenfor.
Er et stof klassificeret som miljøfarligt, vil det ligeledes være relevant at foretage en nærmere vurdering. Det symbol, der kendetegner disse stoffer, ser ud som:
Definitionen og yderligere forklaring af de enkelte fareklasser kan se i 'Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter'. Til hver fareklasse anvendes risikosætninger (R-sætninger) og sikkerhedssætninger (S-sætninger).
Alle R- og S-sætninger er gengivet i bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen ' Liste over farlige stoffer' er angivet en lang række stoffer, der er klassificeret. Her fremgår hvert enkelt stof med CAS-nr., fareklasse samt R- og S-sætninger. Ozonnedbrydende stofferTabel B.7 Stofferne i tabellen nedbryder (det stratosfæriske) ozonlag(et) og er reguleret over hele verden ved hjælp af Montrealprotokollen. CFC'erne er forbudt men der må dog stadig produceres 2,8% af den mængde der blev produceret i 1989. Brugen af HCFC'er nedtrappes over en årrække til et 0-niveau i år 2030. Halonerne må bruges i en mængde på 15% af 1989-niveauet, mens HBFC'erne er helt forbudt. Enkeltstofferne er forbudt, dog må Bromochlorethan og methylbromid anvendes indtil henholdsvis 2002 og 2005. Håndbog i miljøvurdering af produkter Bilag C. Oversigt over publikationer i "mini- serien" om livscyklustankegang og – vurderingerOm miniserien "Miniserien" om livscyklustankegang og livscyklusvurderinger udgives inden for Miljøstyrelsens serie Miljønyt. Publikationerne i "mini-serien" skal tilsammen give støtte til virksomheder, organisationer, myndigheder og andre, som ønsker at arbejde med miljøforhold baseret på en livscyklustankegang. Publikationerne danner sammen med tidligere udgivelser om metoder og værktøjer til livscyklusvurdering, især UMIP bøgerne fra 1996, en "værktøjskasse", hvor det med tiden vil være muligt at finde råd, hjælp og vejledning om livscyklusbaseret arbejde til forskellige anvendelsessituationer og ambitionsniveauer. Endvidere er det tanken, at en del af de mere enkle og anvendelsesorienterede metoder og værktøjer skal være baseret på UMIP-metoden. Dermed kan livscyklusbaseret arbejde, hvis der er taget udgangspunkt i en enkel tilgang, efterfølgende indgå i mere detaljerede LCA-arbejde (hvis der opstår behov herfor), og hvis der er udført en detaljeret opgørelse og vurdering, efterfølgende danne grundlag for f.eks. en række af enkle vurderinger. Publikationer i serien, januar 2001 Miljønyt nr. 53/2000. Håndbog i produktorienteret miljøarbejde Miljønyt nr. xx/2001. Håndbog i miljøvurdering af produkter – en enkel metode Tidligere publikationer om metoder til livscyklusvurderinger (udvalgte titler) Nordic Guidelines on Life-Cycle Assessment, Nord 1995:20, ISBN Miljødimensionen i produktet – en introduktion til virksomhedens ledelse, Marts
1996, Miljøvurdering af produkter, Marts 1996, Miljøstyrelsen (ISBN 87- 7810-542-0) og Dansk Industri (ISBN 87-7353-199-5) Miljørigtig konstruktion, Marts 1996, Miljøstyrelsen (ISBN 87- 7810-435-1) og Dansk Industri (ISBN 87-7353-198-7) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
