| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndbog i miljøvurdering af produkter

Del A Introduktion

1. Indledning

Denne håndbog har til formål at give anvisninger på, hvordan du kan gennemføre en miljøvurdering af et eller flere produkter efter livscyklusprincippet.

Håndbogen er baseret på UMIP-metoden, og en række forenklinger af denne metode for at lette arbejdet og alligevel opnå holdbare resultater. UMIP står for Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter, og metoden blev udviklet af Dansk Industri, 5 danske virksomheder og Instituttet for Produktudvikling. Arbejdet blev gennemført i perioden 1991-96 og finansieret af Miljøstyrelsen.

I projektet "Stimulering af mindre virksomheders arbejde med renere produkter" [Wenzel et al., 1999] er der udviklet en meget enkel screeningsmetode til miljøvurderinger. Erfaringer fra dette projekt er inddraget i håndbogen.

Der er lagt vægt på at give enkle og konkrete anvisninger på hvordan en miljøvurdering bør gennemføres, så medarbejdere fra de fleste mindre og mellemstore virksomheder vil kunne anvende den.

1.1 Hvorfor gennemføre en miljøvurdering

Udviklingen på miljøområdet har de seneste år skiftet fra at sætte processer og produktionsformer i centrum, til at se de fleste problemstillinger ud fra en produktmæssig synsvinkel.

En produktmæssig synsvinkel betyder, at man udover at se på miljøforholdene ved selve fremstillingen af produktet på virksomheden, også ser på, hvad der er sket med de råmaterialer, virksomheden anvender, inden de kom til virksomheden. Man ser også på, hvad der sker med produktet, når det har forladt fabrikken, når det bliver brugt, og når det bliver kasseret.

Denne helhedsbetragtning eller livscyklustankegang er det bærende element i dansk miljøpolitik. Det er udmøntet i Miljøstyrelsens strategi og handlingsplaner for de kommende år og betegnes almindeligvis "Den produktorienterede miljøindsats".

Miljø er for mange virksomheder ved at blive en konkurrenceparameter. Mange af de parter, som virksomheden er i kontakt med, er interesseret i miljøforholdene eller miljøstandarden for virksomhedens produktion og produkter. Miljøstandarden hos en virksomhed kan man vise gennem en miljøvurdering efter livscyklusprincippet.

Livscyklusprincippet er det bærende element i mange sammenhænge. Det ligger til grund for kriterierne for miljømærke, for miljøvaredeklarationer og andre miljøvurderinger af produkter, som skal give information fra producent til bruger.

Miljøvurderinger efter livscyklusprincippet er også ved at komme ind i produktionsvirksomhederne. Store virksomheder har i en årrække anvendt sådanne overvejelser i produktudviklingen og tilpasset materialevalg og materialeforbrug ud fra miljømæssige betragtninger af hele produktets livsforløb. Resultaterne af miljøvurderinger er ligeledes blevet brugt i forbindelse med markedsføring.

1.2 Hvordan kan mindre virksomheder gennem føre miljøvurderinger

1.2.1 Nødvendige forudsætninger

For at gå i gang med en miljøvurdering kræves en vis indsigt i og interesse for miljøområdet samt en del tid.

Håndbogen giver anvisninger på, hvor det vil være relevant at inddrage konsulenter eller eksperter, og hvor virksomheden med fordel selv kan stå for arbejdet.

1.2.2 Hvem skal forestå arbejdet

For at opnå en vellykket indsats er det vigtigt, at den ansvarlige for opgaven besidder en vis kompetence indenfor miljøområdet. Den ansvarlige bør have forudsætninger for at gennemføre en miljømæssig kortlægning på egen virksomhed. Dette betyder, at den ansvarlige skal have viden om, hvordan man måler og beskriver indgående strømme af materialer og energi samt udgående strømme i form af udledninger til luft og vand.

Da der i nogle tilfælde skal samles et ret omfattende datamateriale, er det vigtigt, at den ansvarlige besidder evner til at arbejde systematisk og til at prioritere indsatsen samt kan skabe overblik over alle detaljerne.

Tidsforbruget til gennemførelse af en miljøvurdering afhænger naturligvis af det eller de valgte produkter, hvor vanskeligt det er at skaffe data samt kendskabet til miljøvurderinger på forhånd. For gennemførelse af første trin af en miljøvurdering, hvor 2 relativt simple produkter sammenlignes vil tidsforbruget være i størrelsesordenen 100 timer første gang.

1.3 Hvad er principperne i LCA

Forkortelsen LCA stammer fra engelsk, hvor LCA står for Life Cycle Assessment. LCA bruges som regel på dansk som en kort form af ordet livscyklusvurdering.

En LCA af et produkt beskriver de væsentligste miljøforhold i hele produktets livsforløb, - fra råstofferne udvindes, over produktion til brug og bortskaffelse.

1.3.1 Metoden

Hovedprincipperne for gennemførelse af LCA er beskrevet i de internationale standarder ISO 14040 til 14043.

Principperne bygger på 4 hovedelementer som vist i figur 1.1.

Figur 1.1
Hovedelementerne i LCA

I figur 1.1 illustreres, hvordan man almindeligvis går frem og tilbage mellem de enkelte elementer. F.eks. er det naturligt at revurdere formål og afgrænsning, efter at have gennemført opgørelsen.

De principper, som håndbogen bygger på, tager udgangspunkt i de fire hovedelementer. Først arbejder du disse igennem på et indledende niveau, og drager de indledende konklusioner, der er grundlag for. Derefter kan du vælge at gøre datagrundlaget mere detaljeret og gennemføre LCA-en for udvalgte dele af livscyklus eller for hele livsforløbet. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 2.

De fire hovedelementer og de væsentligste arbejdsopgaver inden for hver er beskrevet nedenfor.

1.3.2 Formål og afgrænsning

Det er utroligt vigtigt, at formålet med miljøvurderingen defineres. Du skal også gøre dig klart, hvad du ønsker at tage med i din vurdering, og hvad du vil udelade.

Først skal produktet og dets ydelse defineres. Ydelsen for en kaffemaskine er f.eks. brygning af 1 liter kaffe 2 gange om dagen i 5 år.

Er der tale om en sammenligning af to eller flere produkter, skal alle defineres. Dette er væsentligt, da kun produkter med samme ydelse kan sammenlignes. Fremgangsmåden er beskrevet i kogebogen (del B), afsnit 1.3.

Produktionsfasen omfatter virksomhedens aktiviteter i form af fremstilling af selve produktet. Medtag de processer og aktiviteter, der er 20 1.3 Hvad er principperne i LCA.væsentlige for fremstilling af produktet ud fra forbruget af råvarer, energi og hjælpestoffer.

Brugsfasen omfatter de aktiviteter, der foregår, fra produktet forlader virksomheden, og indtil produktet kasseres. Drejer det sig om et køleskab, er el-forbruget interessant. Drejer det sig om en kaffekop, er den daglige rengøring interessant. For nogle produkter er denne fase vigtig, mens der for andre produkter ikke er forhold, som er væsentlige for miljøet.

Bortskaffelsen af det kasserede produkt afhænger af det enkelte produkt. Affaldsbehandlingen for husholdningsaffald og en del industriaffald er i Danmark hovedsagelig forbrænding. For andre typer af kasserede produkter vil genanvendelse være relevant. Ofte er muligheder for genanvendelse lagt fast ud fra materialevalget (metaller kan oparbejdes, visse plasttyper kan ikke).

Transportfasen omfatter transporten af råmaterialer til producenten, transport fra producenten til forbrugeren, eventuel transport i brugsfasen samt fra forbrugeren til genvinding eller forbrænding.

Anvisninger på, hvorledes produktets livsforløb afgrænses, er givet i kogebogens (del B kapitel 2).

1.3.3 Opgørelse

Alle strømme, der går ind og ud i produktets livsforløb skal kortlægges. De indgående strømme omfatter forbrug af materialer og hjælpestoffer samt energi. De udgående strømme omfatter udledninger til luft og vand samt affald. Hovedelementerne i opgørelsen er vist i figur 1.2.

I produktets livsforløb anvendes energi i form af el, varme og brændsler. Fremstilling af el og varme samt udvinding af råstoffer hertil hører med til opgørelsen. Dette er vist øverst i figur 1.2.

Med til opgørelsen hører også en vurdering af de anvendte data, hvor der tages stilling til usikkerheden ved de anvendte data og eventuelle manglende data.

Under hensyntagen til usikkerheder og manglende data skal opgørelsen fortolkes. Der skal hele tiden tages hensyn til, om formål og afgrænsning stemmer med arbejdet.

Til UMIP-metoden findes et PC-værktøj, som er et beregningsprogram med en tilhørende database. Håndbogen giver konkrete anvisninger på anvendelse af en forenklet form af UMIP, hvor der udelukkende anvendes lommeregner og papir. Der gives ligeledes anvisninger for hvornår det kan være relevant at anvende PC-værktøjet og dermed gennemføre en mere detaljeret LCA.

Figur 1.2
Hovedelementerne i LCA-opgørelse.

1.3.4 Vurdering

Figur 1.3
De 3 niveauer i en vurdering.

1.3.4.1 Karakterisering

Den samlede opgørelse er en lang række af materiale- og energiforbrug, emissioner og affald fra hele livsforløbet.

Karakteriseringen består i at omsætte opgørelsen til påvirkninger af miljøet. Der er defineret et sæt af miljøeffekter, der hver viser påvirkningen af visse forhold i omgivelserne. Nogle effekter viser noget om påvirkningen i det nære miljø, andre effekter viser påvirkningen i et større perspektiv og andre viser f.eks. påvirkningen af mennesker.

Emissionerne og affald klassificeres efter de miljøeffekter, de bidrager til. F.eks. bidrager kuldioxid til drivhuseffekten og svovldioxid bidrager til forsuring. Nogle stoffer bidrager til flere effekter på en gang. Miljøeffekterne opgøres i forskellige enheder. Drivhuseffekten er f.eks. opgjort i CO 2 -ækvivalenter. Alle emissioner, der bidrager til drivhus-effekten omregnes derefter til CO 2 -ækvivalenter. Dette kaldes karakterisering.

Den metode, der er anvendt her opdeler effekterne i tre kategorier, globale, regionale og lokale effekter. Effekterne er vist i tabel 1.1.

De indgående strømme, forbrug af materialer og energi, medtages i opgørelsen af ressourceforbruget. Her opgøres forbruget af råstoffer for hvert materiale og energiforbrug.

Hver af disse effekter "måler" forskellige aspekter af miljøpåvirkningen og kan ikke umiddelbart sammenlignes eller vurderes under et.

Tabel 1.1
Miljøeffekter

1.3.4.2 Normalisering

Ved en normalisering sættes miljøeffekterne i forhold til den gennemsnitlige påvirkning fra en person.

Ved en normalisering af ressourceforbruget sættes forbruget i forhold til, hvad en gennemsnitsperson forbruger af den pågældende ressource i løbet af et år. Miljøeffekterne sættes i forhold til de gennemsnitlige bidrag for en person. Ved normaliseringen opgøres ressourceforbruget og miljøeffekterne i personækvivalenter.

Formålet med normaliseringen er at give et mål for miljøeffekternes og ressourceforbrugenes relative størrelser i forhold til de samlede miljøpåvirkninger. Normaliserede miljøeffekter og ressourceforbrug kan sammenlignes.

1.3.4.3 Vægtning

Betydningen af ressourceforbruget og miljøeffekterne set i et miljømæssigt perspektiv udtrykkes ved at omregne de normaliserede person-ækvivalenter til en vægtet personækvivalent.

Ved vægtningen sættes ressourceforbruget for hvert enkelt råstof i forhold til forsyningshorisonten og dermed den andel af ressourcen, der er tilrådighed for en person og alle dens efterkommere på verdensplan. Det vægtede ressourceforbrug opgøres i personreserver (ofte angivet i milli-person-reserver, mPR).

Ved vægtningen af miljøeffekterne sættes den enkelte miljøeffekt op mod det politiske reduktionsmål (for Danmark eller hele verden). Den vægtede miljøeffekt opgøres i milli-personækvivalentmålsat (ofte angivet mPEM).

Ved vurdering af et produkt kan det konstateres hvilke miljøeffekter og ressourceforbrug, der er de væsentligste. Det er ligeledes muligt at udpege hvilke forhold, der giver anledning til det.

Ved en sammenligning af 2 produkter sammenlignes størrelsen af hver af de opgjorte ressourceforbrug og miljøeffekter. Det kan dels konstateres hvilke effekter, der er de væsentligste og dels hvilke forhold, der gør at det ene produkt er mere miljøbelastende end det andet.

Man skal være opmærksom på at opgørelsens normaliserede og vægtede resultater er baseret på principperne i UMIP-metoden. Sammenlignes resultaterne med miljøvurderinger gennemført efter andre metoder kan der være en forskel.

1.3.5 Fortolkning

Af figur 1.1 fremgår det at fortolkningselementet er relevant i forbindelse med alle de tre øvrige elementer (formål og afgrænsning, opgørelse og vurdering).

Det vil ikke altid være muligt at drage de konklusioner, der ønskes. For eksempel kan manglende data, usikkerheder eller nødvendige afgrænsninger gøre at forskelle eller ligheder mellem to produkter ikke kan udpeges. Derfor er der i figur 1.1 vist, at man kan være nødt til at gå tilbage til det forrige element og foretage udbygninger eller justeringer.

1.4 Henvisninger

Principperne i den forenklede metode er beskrevet i kapitel 2, og i kapitel 3 er der givet eksempler på, hvad miljøvurderingen kan bruges til, og hvad den ikke kan bruges til.

En mere dybdegående beskrivelse af selve metoden, dens detaljerede forudsætninger og principper ligger uden for denne håndbogs rammer. I sådanne tilfælde henvises til UMIP-bøgerne [Wenzel et al., 1996].