2. Beskriv produktets livsforløb, Miljøstyrelsen

Håndbog i miljøvurdering af produkter

Del B Kogebog

2. Beskriv produktets livsforløb

2.1	Afgræns opgaven
2.1.1	Hvor i livsforløbet ligger de væsentlige miljøpåvirkninger?
2.1.2	Brug et skema til planlægningen
2.1.3	Oplysninger om bortskaffelse og transport
2.1.4	Hvad skal medtages?
2.2	Saml data for livsforløbet
2.2.1	Er et flowdiagram for livsforløbet mere velegnet?
2.2.2	Godskrivning

Når du har styr på, hvad det er, produktet leverer til brugeren, og på hvad de sekundære ydelser kan være, skal du finde ud af, hvor miljøpåvirkningerne ligger. Det første du skal gøre er at danne dig et overblik over produktets livsforløb.

2.1. Afgræns opgaven

Livsforløbet har fem hovedfaser, nemlig materialefasen, produktionsfasen, brugsfasen, bortskaffelsesfasen og transportfasen. Transporten kan enten behandles separat eller den kan fordeles på de andre faser.

2.1.1. Hvor i livsforløbet ligger de væsentlige miljøpåvirkninger?

Start med at notere produktets livsforløb på et stykke papir. Prøv at danne dig en holdning til, hvad der er stort og småt, væsentligt og uvæsentligt i produktets livsforløb. Vurdér produktets samlede vægt og typen af materialer. Overvej, om fremstillingen af produktet kan tænkes at medføre særligt problematiske processer eller kemikalier. Det kan f.eks. være lakering, som afgiver opløsningsmidler eller en særligt energikrævende proces som f.eks. emaljering.

Tænk på produktets levetid: for de fleste produkter er brugsfasen meget længere end de øvrige faser. Den samlede arbejdstid, der går til at fremstille en kaffemaskine med dagens teknologi, er væsentligt under en time, mens levetiden er 5 år eller måske mere. Prøv at sætte proportioner på brugsfasen. Vurdér, hvilken bortskaffelsesvej produktet mest sandsynligt vil følge, og hvilke materialer der vil blive genbrugt eller brændt med energigenvinding.

2.1.2. Brug et skema til planlægningen

Tænk over, hvor du kan få fat i de data, du skal bruge, og overvej hvordan dataindsamlingen skal ske. Du kan bruge et skema som vist i tabel 2.1 for kaffemaskinen som grundlag for dine overvejelser og din planlægning.

Tabel 2.1
Indledende overblik over livsforløbet for kaffemaskinen.

Eksempel B2.1: Sportstøj
En virksomhed, der laver sportstøj,var gået over til at anvende en fibertype, som kun kostede den halve energimængde at fremstille. Det blev betragtet som en væsentlig miljøforbedring af produktet. Virksomheden blev imidlertid spurgt om, hvor mange gange tøjet blev vasket, centrifugeret og tørretumblet i sin levetid og om, hvor stor forskel der var på fibrens evne til at holde på vand under centrifugering og dermed fibrens påvirkning af energibehovet til tørretumblingen. Virksomheden havde ikke overvejet dette.

Nogle produkter er "aktive" i brugsfasen, f.eks. energiforbrugende produkter som støvsugere, computere, TV eller pumper. For andre er der en meget hyppig vedligeholdelsesproces i brugsfasen, som f.eks. for tekstilprodukter eller flergangsservice. For sådanne produkter er brugsfasen næsten altid den dominerende. Andre er mere "passive", det vil sige de påvirker ikke miljøet i samme grad i brugsfasen, f.eks. møbler, aviser, emballage eller engangsservice. Selv for passive produkter er der imidlertid ofte en vis påvirkning i brugsfasen: møbler skal måske renses, ting skal vaskes og vedligeholdes, måske køles, varmes, tørres eller lignende, og i deres brugsfase kan de udøve en indirekte påvirkning, fordi de indgår i andre systemer. Du skal derfor tænke produktets liv godt igennem og prøve at forestille dig alle de processer, det gennemgår, og de påvirkninger, det giver anledning til.

2.1.3. Oplysninger om bortskaffelse og transport

For bortskaffelse og transport kan det være vanskelig at få konkrete tal. Affald fra private husholdninger bortskaffes enten via dagrenovationen eller til en genbrugsstation. Du kan antage, at det affald, der sendes via dagrenovation, bliver forbrændt 100%. For affald, som afleveres til genbrugsstation, kan du bruge værdierne i tabel 2.2. Det er omtrentlige værdier, som du kun skal bruge, hvis du ikke selv har mere detaljerede oplysninger. Den konkrete bortskaffelse vil være afhængig af faktorer som:

Mulighed for adskillelse

Indsamlingssystemer

Rentable oparbejdningsteknikker

Tabel 2.2
Tommelfingerregler for bortskaffelsesveje af materialer, der bortskaffes via genbrugsstation.

2.1.4 Hvad skal medtages?

Du vil ofte komme ud for at skulle afgøre, om du skal have nogle mindre dele af produktet med. Det kan f.eks. være skruer eller smøreolie. Du kan måske også overveje, om kaffefilteret og kaffebønnerne skal med for kaffemaskinen. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal tage med, så er reglen, at det som påvirkes af virksomhedens eller brugerens valg, skal med.

Der findes ikke faste kriterier for, hvad der skal medtages. Det, du skal sørge for, er, at du dækker en væsentlig del af livsforløbet. En mulighed er at se på vægten, f.eks. at mindst 95% af produktets vægt skal være dækket af miljøvurderingen. Imidlertid kan selv små dele bidrage væsentligt til energiforbrug eller miljøbelastning, så det er ikke nok at se på vægten.

Man kan altså ikke sige, at skruer generelt ikke skal medtages. Hvis din miljøvurdering gælder skruen, er den væsentlig. Hvis du derimod har et produkt, der indeholder 100 kg stål og er forchromet på overfladen, så betyder 20 g stålskruer ikke meget. Udeladelsen af stålskruerne betyder ikke noget, fordi stål ikke indeholder sparsomme ressourcer eller farlige stoffer.

2.2 Saml data for livsforløbet

Du skal nu have fat i data om produktet for hele dets livsforløb. Saml f.eks. data i tabeller, så de er overskuelige for andre. Så er det også nemmere at vise, hvad du har med i din miljøvurdering. Oplysninger for råvarer og produktion vil du ofte kunne få fra virksomhedens produktionsafdeling. Mange virksomheder har en såkaldt materialeog procesliste for produktet, hvor de fremgår. Data om, hvor produktet sælges, kan du ofte få hos salgs- og marketingsfolkene, mens data for selve brugen af produktet både findes her og hos produktudviklerne. Oplysninger for bortskaffelse af produktet må ofte skaffes fra andre kilder, f.eks. kommunens genbrugsstation, hos forhandlerne (der i nogle tilfælde får det udtjente produkt retur, når der købes et nyt) eller hos videninstitutter.

Eksempel B2.2: Kaffemaskinen
Brugsfasen: Du kan eventuelt få data for brugsprocessen fra marketings afdelingen, men ofte kan det være nødvendigt at foretage nogle beregninger ud fra specifikationer og mærkeplader. Kaffemaskinens varmelegeme har en effekt på 600 W, og tidsforbruget til at brygge 1 liter kaffe er ca. 12 minutter. Det vil sige at energiforbruget til brygning er 0,660 kW gange 0,2 timer gange 3640 brygninger svarende til omkring 440 kWh, når der brygges 3640 liter kaffe i maskinens levetid. Varmepladens effekt kan aflæses til 55 W.Hver kande holdes varm i 30 minutter efter brygning (som gennemsnit), hvilket svarer til 0,5 timer gange 0,055 kW gange 3640 brygninger =100 kWh. Herved fås et energiforbrug på 100 +440 = 540 kWh.Husk også, at kaffen og kaffefiltrene er en del af brugsfasen. Man kan spørge sig, om disse ting virkelig skal med, når det er kaffemaskinen, vi studerer, og når det kun er den, virksomheden fremstiller. Da valg af koncept og konstruktion af kaffemaskinen kan påvirke både for bruget af filtre og kaffebønner, er det klart, at de må med i vurderingen, så vi kan se miljøkonsekvenser af eventuelle ændringer.
Bortskaffelsesfasen: Bortskaffelsen kan stilles op som i tabel 2.5. I dette eksempel sendes hele produktet via dagrenovationen til forbrænding undtagen glaskanderne, hvor vi antager at 50% går til genbrug. Andelen til affaldsforbrænding er derfor 0,5 for glaskanden og 0,5 til genbrug. For den del, der går til genbrug (omsmeltning), godskrives en tilsvarende mængde materiale. Stålet antages at gå til affaldsforbrænding, men halvdelen antages her opfanget magnetisk på et sorteringsbånd og sendt til stålgenbrug. I tabellen fremgår begrebet godskrivning – det forklares senere.

Tabel 2.3
Kaffemaskinens sammensætning med tilknyttede fremstillingsprocesser.

Tabel 2.4
Brug af kaffemaskinen

Tabel 2.5
Bortskaffelse af kaffemaskinen

Medtag en konservativ beregning af den samlede transports betydning for indledningsvist at afklare, om transporten betyder meget i det samlede billede. I de fleste tilfælde betyder transporten ikke ret meget og optimeringer på transportsiden kan ofte overlades til logistikafdelingen. Transport for kaffemaskinen er vist i tabel 2.6.

Tabel 2.6
Transport for kaffemaskinen.

Tabellerne 2.3-2.6, som vist her for kaffemaskinen, er udgangspunktet for din miljøvurdering. Den specificerer alle de oplysninger, du behøver om produktet og dets livsforløb. Du vil tit mangle nogle data, især for processer og hjælpestoffer, som også vist i eksemplet for kaffemaskinen. Dem er du i givet fald nødt til at lade hvile i første omgang, men medtage i oplægget til det videre arbejde.

Det er vigtigt at du klart viser, hvad du taget med i din miljøvurdering. Marker i tabellerne eller lav en liste med udladelser og antagelser.

2.2.1 Er et flowdiagram for livsforløbet mere velegnet?

Materiale- og proceslistemodellen kan være fordelagtig til at vise et overblik over livsforløbet, hvis det er et sammensat produkt, du studerer. Det vil sige hvis produktet består af flere komponenter/undersamlinger og eventuelt flere materialer. For mere enkle og homogene produkter kan du også anvende et flowdiagram. Det kan i visse tilfælde give et bedre overblik. Du kan frit vælge, hvad du synes er bedst i den aktuelle situation.

Figur 2.1
Overblik over kaffemaskinens livsforløb. Transport er ikke angivet.

2.2.2 Godskrivning

Vi nævnte i forrige afsnit, at de utilsigtede sekundære ydelser, der opstår i de fleste produkters livsforløb, ofte betyder meget miljømæssigt. Disse ydelser forekommer dér, hvor det system vi ser på (produktets livsforløb og de processer, som det indeholder) påvirker eller hænger sammen med andre systemer. Dér hvor de sekundære ydelser forekommer, spares der alternative måder at levere disse ydelser på. For at yde dette retfærdighed må vi lave en såkaldt godskrivning af den alternative måde at levere de aktuelle ydelser på. Hvis f.eks. metaller genbruges, skal man derfor trække produktion af en tilsvarende mængde metal fra. Dette betyder, at der kommer et negativt materialeforbrug i bortskaffelsesfasen.

De godskrivninger, man typisk vil komme ud for, er:

Spildvarme fra elforbrugende apparater

Udnyttelse af el- og varmeproduktion fra affaldsforbrænding

Genbrug af materialer

Spildvarmen findes normalt i brugsfasen og figurerer som et negativt bidrag. Det er vigtigt at have den med separat, fordi det netop er spildvarmen, som du kan gøre noget ved. For kaffemaskinen og vandvarmeren er det her, det største forbedringspotentiale ligger.

I Danmark udnyttes varmen fra forbrændingsanlæggene. Den varme, der kan udnyttes, svarer til brændværdien af materialet. Plast og papir har en høj brændværdi, mens metaller normalt ikke har nogen brændværdi. Værdierne kan findes i bilag B, tabel 2.1.

Ved genbrug af materialer, angives det genbrugte materiale med negativt fortegn i bortskaffelsesfasen. Husk også at lægge energiforbruget for genbrugsprocessen (f.eks. omsmeltning) til. Det er jo ikke nok at aflevere materialet til en pulje, det skal også bringes op på samme niveau som før.

Husk at godskrivning kun kan foretages, når f.eks. materialer bliver eller med stor sandsynlighed bliver genbrugt. Det er ikke nok at de kan blive genbrugt.

Tabel 2.7
Et produkt indeholder 10 kg plast, hvoraf 5 kg genbruges 2.2