| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndbog i miljøvurdering af produkter

Del B Kogebog

3. Lav en indledende miljøvurdering

I den indledende miljøvurdering skal du arbejde med et MEKA-skema.

MEKA-skemaet er en hjælp til at samle dine data på en overskuelig og systematisk form. Det er med til at skabe overblik over miljøbelastningerne fra dit produkt.

Du skal udarbejde et MEKA-skema for hvert produkt din miljøvurdering omfatter. I det følgende er beskrevet, hvordan der arbejdes med skemaet for ét produkt.

Ved anvendelse af principperne i MEKA-modellen lægges der mest vægt på de materialer, hjælpestoffer og den mængde energi, der forbruges gennem produktet livsforløb. De strømme i form af emissioner til luft og vand samt affald, der fremkommer gennem et produkts livsforløb er vanskelige at opgøre. De kan tages med, men kun i begrænset omfang.

I det efterfølgende forklares, hvordan de data, du allerede har indsamlet, bearbejdes. Dernæst gives anvisninger på, hvordan de bearbejdede data kan fortolkes. Til sidst bliver der givet anvisninger på om du bør gå videre og hvordan.

3.1 Opstilling af et MEKA-skema

Ved opstilling af MEKA-skemaet tages udgangspunkt i den funktionelle enhed (del B, kapitel 1) og det livsforløb, du har opstillet (del B, kapitel 2).

Til at udfylde MEKA-skemaet skal du anvende beskrivelsen af produktet fra kapitel 2, en lommeregner samt bilag B bagest i bogen.

MEKA-skemaet er vist i figur 3.1. Du arbejder med skemaet ved at udfylde en række ad gangen. Først udfylder du rækken med materialer for alle produktets livscyklusfaser, dernæst energi og så videre.

I MEKA-skemaet angives materialeforbruget dels i mængder i kg (eller anden passende enhed) og omregnet til forbrug af ressourcer. Energiforbruget opgøres i primær energi og i den tilsvarende mængde ressourcer brugt til at fremstille denne energi. For rækkerne 'Kemikalier' og 'Andet' er der én opgørelse for hver.

Figur 3.1
MEKA-skema

I afsnit 3.1.1 til 3.1.4 får du anvisninger og eksempler på den praktiske udarbejdelse af MEKA-skemaet. I afsnit 3.1.1 og 3.1.2 er angivet en række formler. Disse er mærket med numre, f.eks. {1} og er samlet i en oversigt i bilag A.

3.1.1 Materialer

Materialer opgøres som de materialer, der anvendes til at fremstille produktet samt til brug og vedligeholdelse af produktet. Sidste trin, bortskaffelsen kan omfatte genvinding af materialer som for eksempel genbrug af plast eller papir.

Begynd med at opgøre materialeforbruget for hver fase opdelt på materiale typer. De grundlæggende oplysninger har du fra dataindsamlingen som vist i tabel 2.3 i kapitel 2. Disse oplysninger anføres i øverste linie under materialeforbrug.

Du skal nu opgøre hvilke ressourcer/råstoffer, der forbruges for hvert materiale.

For nogle materialer ved du antagelig hvilke råstoffer, der anvendes. For andre kan du få hjælp ved at slå op i tabel B.1 i bilag B.

Ressourceforbrugene opgøres i milli-Person-Reserver = mPR. Ved denne omregning tages der hensyn til, at der er rigelige forsyninger af nogle materialer, mens der er knappe forsyninger af andre. De knappe ressourcer vægtes hårdere end de rigelige, da det er mere miljøbelastende at bruge 1 kg af et materiale, der kun er lidt tilbage af, end 1 kg af et materiale, hvor forsyningerne er rigelige.

Opgør mængden af dit/dine materiale(r) i kg og udregn antallet af mPR for hver ved at beregne antallet af mPR for hvert materiale. Til nogle materialer anvendes et råstof (f.eks. aluminium) mens der til andre anvendes flere (f.eks. stål).

Beregn:

{1} antal kg materiale[A] x mPR/kg for [A] = mPR for materiale [A]

I tabel 1 i Bilag B er der ligeledes ud for nogle materialer anført bemærkninger. Disse bemærkninger omhandler betydelige emissioner eller andre vigtige forhold ved fremstilling af materialet. Overfør disse bemærkninger til MEKA-skemaet. Drejer det sig om affald, anføres bemærkningerne i rækken "materialer". Drejer det sig om emissioner, anføres bemærkningerne i rækken "kemikalier". Øvrige bemærkninger, som for eksempel forhold relateret til arbejdsmiljø anføres under "andet".

Anvendes der materialer i produktionsfasen eller i brugsfasen, skal råstofferne til disse materialer også opgøres.

Omfatter dit produkt genvinding af materialer ved bortskaffelsen, skal disse ligeledes gøres op. Det gør du ved at godskrive den materialemængde opgjort i mPR, der genvindes. Brug samme formel, som du brugte for materialefasen.

Anfør resultatet af dine beregninger i MEKA-skemaet i rækken mærket Materialer summeret for hver af de opgjorte ressourcer.

3.1.2 Energi

Energi omfatter det energiforbrug, der er i form af el, damp, varme og andet samt energi til transport. Det omfatter også den energi, som visse materialer indeholder. Plast indeholder f.eks. meget energi, - det kan brændes og energien udnyttes, mens sand ikke indeholder energi, der kan udnyttes.

Den procesenergi, der anvendes kan være i form af elektricitet eller olie, gas og benzin. For forenklingens skyld ses der bort fra vind, vand- og atomkraft.

Det energiforbrug samt den energiform, der er aktuelt for dit produkt skal du opgøre for hver livscyklusfase. Dertil kommer energiforbruget ved fremstilling af materialerne. Det skal med, men kan slås op i bilagene.

De ovennævnte energiforbrug kaldes primær energi og skal omregnes til forbrug af ressourcer. I denne metode er valgt at opgøre alle energiforbrug som forbrug af råoliereserver.

3.1.2.1. Energiforbrug i materialefasen

Energiforbruget til at udvinde en ressource og bearbejde den til et materiale er givet for en række materialer i bilag B, tabel B.2.

Beregn energiforbruget for de materialer, der indgår i produktet. Energiforbruget opgøres som primær energi ved at beregne:

3.1.2.2. Produktionsfasen

Opgør procesenergien for produktionsfasen opdelt på energiformer. Som en hjælp ved opgørelse af energiforbrug til processer kan du anvende bilag B, tabel B.3. I denne tabel er anført energiforbruget for udvalgte processer.

Det er ikke altid muligt at opgøre energiforbruget for de enkelte processer. Ofte vil energiforbruget for hele produktionsvirksomheden være kendt, og det skal så fordeles på alle de fremstillede produkter. Kan virksomheden ikke give anvisninger på en rimelig fordeling kan du foretage en vægtet fordeling efter salgsmængde gange salgspris eller lageromsætning.

For energitunge processer, hvor der f.eks. er tale om opvarmning eller nedkøling af store mængder vand, kan procesenergien være meget stor.

Ved afbrænding af gas eller olie og udnyttelse af den fremkomne varme udnyttes energiråstofferne helt.

Ved fremstilling af el sker der et relativt stort tab på el-værket. Kun 40% af den energi, der tilføres el-værket, kan udnyttes som electricitet.

Har du opgjort energiforbruget i form af el, skal du omregne energiforbruget til primær energi opgjort i MJ efter formlen:

Har du opgjort energiforbruget i form af energiressourcer, skal du omregne energiforbruget til MJ efter formlen:

Du kan slå brændværdien af energiressourcer op i bilag B, tabel B.4.

3.1.2.3 Brugsfasen

Energiforbruget til brugen af produktet kan være ubetydeligt eller meget stort. Energiforbruget skal opgøres fordelt på energiformer og omregnes til MJ.

Opgør det direkte energiforbrug og overvej, om du skal godskrive energigevinsten ved eventuelle sekundære ydelser i brugsfasen.

Omregning af el-forbrug og energiressourcer er vist i afsnit 3.1.2.2.

Overvej ligeledes, om der forbruges energi ved vedligehold af produktet i form af rengøring. Foretag et skøn over energiforbruget, da det sjældent kendes eller kan opgøres nøjagtigt. Husk at notere dine forudsætninger for skønnet.

Der kan forbruges materialer i brugsfasen, som ligeledes skal medregnes. Disse opgøres på samme vis som for energiforbrug til materialer i materialefasen, - se afsnit 3.1.2.1.

3.1.2.4 Bortskaffelsesfasen

Når du ved, hvordan produktet bortskaffes, kan du beregne energiforbruget eller energiudviklingen.

Plast, papir, pap og andre brændbare kasserede dele af et produkt vil blive bortskaffet enten ved genanvendelse eller ved forbrænding. Sker bortskaffelsen ved forbrænding, skal den varme, der udvikles godskrives i energiregnskabet. I denne indledende miljøvurdering tages der ikke hensyn til varmetab og lignende.

Opgør energiindholdet for hvert materiale og anfør den samlede mængde udviklet varme i MEKA-skemaet. Brug bilag B, tabel B.2, kolonnen mærket brændværdi og beregn:

I tilfælde, hvor bortskaffelsen omfatter en speciel behandling, skal du søge for at få energiforbruget opgjort og medregnet i den samlede opgørelse. Det kan f.eks. dreje sig om oparbejdning af materialer.

I bilag B, tabel B.3 er anført det primære energiforbrug for nogle få udvalgte oparbejdningsprocesser.

3.1.2.5 Transport

Energiforbruget til transport er baseret på en opgørelse af den mængde gods, der skal flyttes gennem hele produktets livsforløb og den afstand, det drejer sig om. Denne opgørelse er beskrevet i kapitel 2, tabel 2.6.

Energiforbruget pr. kilometer afhænger af transportformen. I tabel 3.1 er energiforbruget vist for 3 transportformer.

Tabel 3.1
Energiforbrug ved transport.

Ud fra skemaet med transporterede mængder og afstande samt tabel 3.2 skal du beregne det samlede energiforbrug til transport ved:

3.1.2.6 Samlet opgørelse

Du skal nu opstille en samlet opgørelse over alle energiforbrugene til processer.

For produkter, hvor transporten ikke er væsentlig, kan det anbefales at tilpasse MEKA-skemaet og fjerne kolonnen "transport".

Du skal nu regne energiforbrugene om til forbrug af olieressourcer.

De beregnede størrelser for energiressourcer opgjort i mPR anføres i MEKA-skemaet for hver fase i livscyklus.

3.1.3 Kemikalier

Kemikalier skal forstås meget bredt. Kemikalier omfatter kemiske stoffer, som indgår i produktet samt alle hjælpestoffer, der anvendes i produktets livsforløb. Det drejer sig dog primært om hjælpestoffer ved produktion af produktet, men også hjælpestoffer, der anvendes ved f.eks. vedligeholdelse i brugsfasen, skal med. Hvis du desuden har viden om bestemte kemiske stoffer, som bliver udledt til miljøet, bør du også medtage disse i vurderingen.

Tag udgangspunkt i tabel 2.3-2.5 fra kapitel 2 og opstil en liste over alle de hjælpestoffer og andre kemikalier, der anvendes i produktets livsforløb samt mængden af hver.

3.1.3.1 Information om kemikalier

Almindeligvis er det vanskeligt at få oplyst præcist hvilke kemiske stoffer, der indgår i et produkt. Det er dog nødvendigt at indsamle så mange informationer om dette som muligt for at kunne vurdere den miljømæssige effekt.

En god leverandørbrugsanvisning er opdelt i 16 punkter, der er anført et PR-nr (Produkt Register nr.) på den, og den bør ikke være over 2 år gammel.

I leverandørbrugsanvisningens punkt 2 er de farlige stoffer anført med ca. angivelse af mængden samt en fareklassificering.

Sidst i bilag B er vist en oversigt over de enkelte fareklasser indenfor klassificering. Der er også givet en forklaring på hvad R- og S-sætninger er.

Skal der søges yderligere oplysninger om et stof, er det godt at have et CAS-nummer. CAS står for Chemical Abstract Service, og CASnummeret er et entydigt løbenummer for et kemisk stof.

3.1.3.2. Vurdering af kemikalier

Du bør samle oplysningerne om alle de kemiske stoffer, der indgår i produktets livsforløb i et skema som vist i tabel 3.2

Tabel 3.2
Vurdering af kemikalier.

Udfyld de første 4 kolonner i skemaet med de oplysninger, som du har.

"Effektlisten" er en liste på omkring 1400 stoffer udarbejdet af Miljøstyrelsen. Stoffer på denne liste anses for særligt betænkelige på grund af deres miljø- og sundhedsmæssige egenskaber.

"Listen over uønskede stoffer" omfatter medio år 2000 ca. 60 stoffer. Stofferne er medtaget på listen, dels fordi der bruges meget af dem og dels fordi Miljøstyrelsen anser dem for særligt betænkelige.

"Listen over farlige stoffer" omfatter et meget stort antal stoffer, som er blevet vurderet af EU med hensyn til miljø- og sundhedsfare. Man betegner disse stoffer som klassificerede stoffer. Listen over farlige stoffer er en eksempelliste, men rummer mange stoffer, der almindeligt anvendes.

Slå op i disse lister og kontrollér, om nogle af stofferne fra din tabel er medtaget. Findes et stof på en af listerne sættes et kryds i tabellen under kolonnerne med overskriften Effektlisten og/eller Listen over uønskede stoffer. Findes stoffet i listen over farlige stoffer angives stoffets klassificering, i kolonnen med denne overskrift.

De ovennævnte lister tager ikke hensyn til kemiske stoffer, som nedbryder ozonlaget, fordi disse stoffer i høj grad allerede er forbudt i DK. Men hvis du f.eks. har at gøre med et køleanlæg, ildslukkere eller opskummet isolation, skal du være opmærksom på om stofferne er ozonnedbrydende. Det kan du slå op i bilag B, tabel B.7.

3.1.4 Andet

Under rubrikken "andet" skal noteres de forhold, der er vigtige for miljøet, og som ikke er kommet med under materialer, energi eller kemikalier.

Relevante forhold kan være arbejdsmiljøforhold eller specielle forhold omkring støj eller lugt, som ikke er kommet med under de andre rubrikker.

Du bør ligeledes tænke igennem, om der kan være andre forhold, der hører under det ydre miljø. Det kan f.eks. være ændring eller beslaglæggelse af store arealer ved råstofudvinding eller deponering af affald. Indgår energi fra vandkraft i udvindingen af råstoffer kan ændring af store arealer ved opdæmning være relevant.

3.2 Fortolkning af MEKA-skemaet

3.2.1 MEKA-skemaet

Start med at få opstillet et helt MEKA-skema med alle informationerne som beskrevet i forrige afsnit, hvis du ikke allerede har gjort det.

Består din miljøvurdering af flere produkter, bør skemaerne se så ens ud som muligt. Tilhørende hjælpeskemaer er vigtige at gemme til en eventuel uddybende vurdering.

3.2.2 Fortolkning af materialer

I vurderingen af ressourcer, opgjort i mPR, er der taget hensyn til om materialerne, der indgår i produktet, er fremstillet ud fra sparsomme eller rigelige ressourcer. Vurderingen kan derfor direkte bruges til en miljømæssig sammenligning.

Alle materialeforbrug i denne indledende miljøvurdering er opgjort som nye ressourcer. Det giver en konservativ vurdering, hvis der for det aktuelle produkt er mulighed for at anvende genvundne materialer. F.eks. er det vigtigt at anvende nyt aluminium, hvis man i produktet ønsker at udnytte aluminiums ledende egenskaber, mens det til f.eks. kaffemaskinen godt kan være genvundet aluminium.

Forekommer der affald i MEKA-skemaet, bør du være opmærksom på, at forskellige kategorier af affald ikke umiddelbart kan sammenlignes.

I sammenligningen bør du tage hensyn til eventuelle bemærkninger i rubrikken "andet", der har med materialeopgørelsen at gøre.

3.2.3 Fortolkning af energiopgørelsen

Energiforbruget er opgjort i procesenergi og energiindhold i materialer.

Du kan for eksempel opstille energibalancer opgjort i MJ for to produkter og sammenligne disse.

Opgørelsen af energiressourcer i mPR kan bruges til at sammenligne med de øvrige ressourceforbrug under "Materialer".

Husk at det primære energiforbrug er omregnet til forbrug af olie. Dette er en meget konservativ vurdering. Energi kan fremstilles ud fra andre mindre miljøbelastende råstoffer.

Energiforbruget i mPR olie siger dog noget om det ressourceforbrug der er, og kan derfor sammenlignes med de ressourceforbrug, der er beregnet under Materialer.

3.2.4 Fortolkning af kemikalieopgørelsen

Til denne fortolkning bør du ud over MEKA-skemaet også bruge dit hjælpeskema som vist i tabel 3.2.

3.2.4.1 Kemikalielister

Hvis et stof er på Listen over uønskede stoffer, er det et klart signal om, at dette stof miljømæssigt og/eller arbejdsmiljømæssigt har problematiske egenskaber. Det kan forventes, at stoffet vil blive forbudt eller kraftigt reguleret på kortere eller længere sigt.

Hvis et stof er opført på Effektlisten er, det et signal om, at dette stof miljømæssigt eller arbejdsmiljømæssigt har uønskede egenskaber. Der er mulighed for, at stoffet vil blive reguleret i den nærmeste fremtid.

Listen over farlige stoffer er en eksempelliste. Den omfatter således en lang række stoffer, der primært er vurderet ud fra stoffets sundhedsmæssige forhold. For enkelte stoffer er der en vurdering af de miljømæssige forhold.

Findes et stof ikke på listen over farlige stoffer, kan du ikke konkludere at stoffet er uden betydning. Det eneste, som du kan konkludere, er, at du ikke ved noget om stoffets egenskaber.

3.2.4.2 En første sortering

De tre lister kan du bruge til en første sortering af den miljø og arbejdsmiljømæssige betydning af de stoffer, der indgår i livsforløbet. Nedenfor er angivet en måde, hvorved du kan sorter dine stoffer i type 1, 2 og 3 stoffer.

I tabel 3.3 er vist nogle eksempler på vurdering af kemikalier. Som det fremgår betegnes stofferne cadmium og chrom som yderst problematiske, da de er giftige og anført på både Effektlisten og Listen over uønskede stoffer. Xylen og 2-propanol er mindre miljøbelastende end de to metaller, hvilket kan ses af klassificeringen og typen.

Tabel 3.3
Eksempler på vurdering af kemikalier

Hvor mange stoffer du vælger at vurdere yderligere afhænger af formålet med din opgave, mængden af de enkelte stoffer og hvor mange stoffer, der indgår. Begynd med at medtage de vigtigste og supplér eventuelt senere med flere.

3.2.4.3 Påvirkning af mennesker og miljø

Som en hjælp til at fortolke betydningen af kemikalierne kan du eventuelt lave en yderligere vurdering af, hvad der sker med kemikaliet under og efter brug, dvs. hvilke muligheder der er, for at mennesker og/eller miljø bliver udsat for kemikaliet. Selvom du ikke opgør mængder af kemikalierne kan resultatet godt indikere, hvor der kan være problemer med kemikalierne.

Hvis der anvendes flere kemikalier eller hjælpestoffer i et produkts livsforløb eller der anvendes store mængder, er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan de kan påvirke omgivelserne.

Under brugen kan der være problematiske arbejdsmiljøforhold. I andre sammenhænge vil påvirkningen af mennesker være minimal.

En del hjælpestoffer vil følge med produktet som f.eks. maling. Andre vil efter brug blive betegnet som affald som f.eks. kasseret valseolie og andre igen vil blive ledt ud med virksomhedens spildevand som f.eks. alkaliske affedtningsmidler.

Figur 3.2
Skema til bedømmelse af et stofs påvirkning

Brug et skema som vist i figur 3.2 for hvert kemikalie eller hjælpestof, du vælger at vurdere nærmere. Anfør i skemaets første linie stoffets navn.

Du skal foretage en vurdering af, om kemikaliet følger med produktet i dets videre livsforløb og dermed eventuelt kan give problemer i bortskaffelsesfasen. Anfør et 'ja' eller 'nej' i skemaets 2 linie.

Anfør dernæst hvilken type du har vurderet stoffet at tilhøre (yderst problematisk, problematisk eller mindre problematisk).

Hvis du skønner, at der er en påvirkning af arbejdsmiljøet, sætter du et X under arbejdsmiljø. Kender du ikke påvirkningen, skal du sætte et spørgsmålstegn.

De tre andre rubrikker mærket luft, vand og affald bruges til at vurdere, hvordan stoffet kommer ud i miljøet. Du sætter kryds der, hvor du skønner, at stoffet udledes, og ved du ikke noget, sætter du et spørgsmålstegn. Ved du, at stoffet ikke udledes til luft, sættes et minus. Du har nu sammenkædet din sortering i type 1, 2 og 3 og din viden om stoffets skæbne.

De stoffer, som er yderst problematiske eller problematiske og som samtidig udledes, udgør den største potentielle miljøbelastning og bør vurderes nærmere. Stoffer, som er mindre problematiske og som ikke udledes, udgør derimod kun en mindre belastning for miljøet.

I kapitel 5 præsenteres den semikvantitative UMIP screeningsmetode, som du kan benytte til at prioritere, hvilke stoffer, som bør vurderes nærmere.

Som en grov fortolkning af kemikaliernes betydning i forhold til energiproduktion kan følgende forhold for miljøbelastningen benyttes. For nogle af de mest giftige af de yderst problematiske svarer miljøbelastningen fra udledningen af 1 gram til miljøet til den samlede miljøbelastning ved produktion af 1000 – 10.000 MJ elektricitet produceret i Danmark. De mindre farlige men stadig yderst problematiske stoffer svarer til produktion af ca. 10-100 MJ dansk el, mens de problematiske svarer til 1-10 MJ og de mindre problematiske svarer til produktion af mindre end 1 MJ dansk el.

Du bør under alle omstændigheder prioritere de stoffer, du har sat under type 1 og dem under type 2, der indgår i store mængder. For disse bør du gå videre med en egentlig kemikalievurdering, se kapitel 5.

3.2.5 Andet

Under dette punkt kan du have anført en række forskellige forhold, som der ikke kan gives konkrete anvisninger for.

Forhold i relation til arbejdsmiljø kan være støj eller ensidigt gentaget arbejde i forbindelse med produktionen. Det kan være allergi-problemer ved anvendelse af et produkt, der indeholder nikkel eller afgivelse af opløsningsmidler ved anvendelse af visse malinger. Det kan også være ergonomiske problemer ved anvendelse af dårligt designede stole.

Af øvrige forhold kan nævnes anvendelse af store arealer til fremstilling af vegetabilske olier eller andre lignende produkter. Energiproduktion baseret på vandkraft kræver ligeledes store arealer.

Fælles for de nævnte forhold er, at de meget vanskeligt kan måles.
Du må nøjes med at inddrage disse forhold på en kvalitativ form.

Mener du, at de anførte forhold har betydning for den samlede vurdering eller er du i tvivl, bør du kontakte en ekspert for at indhente råd og vejledning i, hvordan du går videre. Se afsnit 3.4.

3.3 Fik du svar på det, du spurgte om?

Du skal nu til at undersøge, om MEKA-skemaet for dit eller dine produkter giver dig svar på de spørgsmål, som du stillede, da du opstillede formålet for miljøvurderingen.

Det er en god idé altid at gennemgå dit arbejde med en anden person og forklare de forskellige antagelser og forudsætninger, som du har opstillet. Er der ikke en person på virksomheden med relevante kvalifikationer, må du rådføre dig med en ekstern person.

Fortolkningen af dine resultater og den samlede vurdering i forhold til formålet med arbejdet afhænger af, hvordan din vurdering skal bruges. Det er derfor vigtigt at sammenholde formålet med den usikkerhed, der er i MEKAskemaet.

Er formålet, at dit arbejde skal anvendes internt på virksomheden i forbindelse med produktudvikling, vil kravet til dokumentation være relativt beskedent.

Ønsker du, at en sammenligning mellem 2 produkter skal bruges i markedsføring, vil en grundig dokumentation være afgørende.

En miljøvurdering gennemført ved hjælp af et MEKA-skema vil normalt ikke være tilstrækkelig dokumentation, hvis resultaterne skal bruges eksternt. Det vil ligeledes være vigtigt, at en ekspert uden for virksomheden har gennemgået materialet.

3.3.1 Uafklarede spørgsmål

Har du mange uafklarede spørgsmål eller er der noget du synes som mangler, må du afgøre, hvilken slags oplysninger du yderligere skal bruge.

Drejer de uafklarede spørgsmål sig om produktet og dets afgrænsning, må du gennemgå de forudsætninger du tidligere har sat op. Måske mangler der nogle.

Det kan f.eks. være oplysninger om den mest almindelige bortskaffelsesform for produktet. Kender du den ikke men ved, at der er to muligheder, må du overveje dem begge og opstille et MEKAskema for begge muligheder for at vurdere, om forskellen betyder noget.

I andre sammenhænge kan du stå over for flere muligheder, og så må du prøve at opstille antagelser og se hvad, de betyder ved at opstille MEKA-skemaer, - et for hver mulighed.

3.3.1.2 Usikkerhed på data

For at kunne vurdere og sammenligne dine resultater er det vigtigt, at du foretager en vurdering af usikkerheden på dine opgørelser. Der er to typer af usikkerheder, der er vigtige.

Den ene kan henføres til måleusikkerhed og vil typisk optræde ved opgørelse af forbrug af et kemikalie eller et energiforbrug. Kender du usikkerheden eller kan du vurdere den, anvendes disse tal. Har du ikke kendskab til usikkerheden, bør du for målte størrelser regne med en usikkerhed på 25 % og for andre værdier på 50%.

Den anden type usikkerhed kan henføres til typen af de data, det har været muligt for dig at fremskaffe. Har du i dine opgørelser anvendt erfaringstal eller på anden måde tal fra litteraturen, kan variationen i forhold til det aktuelle produkt være meget stor. Kan du ikke selv vurdere denne usikkerhed, bør du regne med en variation på 100%.

3.3.1.3 Manglende data

Har du vanskeligt ved at få oplysninger om alle de materialer, som produktet fremstilles af, eller mangler der andre oplysninger, må du forsøge at vurdere, hvad det betyder at undlade disse.

Det kan f.eks. dreje sig om plastmaterialer. De fleste plasttyper ligner hinanden. De fremstilles hovedsagelig af olie og gas med omtrentlig det samme energiforbrug og har nogenlunde det samme energiindhold. Her kan det anbefales i første omgang at se på den samlede mængde og fortage en gennemregning i MEKA-skemaet for at se, om det betyder noget. Er det af betydning, må du søge yderligere oplysninger, - se afsnit 3.4.

3.3.2 Hvordan går du videre?

Der er flere muligheder for at gå videre. De, der er beskrevet i håndbogen, er skitseret i figur 3.3.

Figur 3.3
Efterfølgende muligheder når MEKA-skemaet er udfyldt.

Af andre vurderinger kan nævnes en arbejdsmiljøvurdering, eventuelt en arbejdspladsvurdering eller en risikovurdering med fokus på uheld og udslip til omgivelserne. Disse vil ikke blive yderligere omtalt.

I det følgende er givet nogle anvisninger, som kan bruges som tommelfingerregler for valget af det videre forløb.

3.3.2.1 Opgaven afsluttet

Mener du, at MEKA-skemaet giver dig svar på dine spørgsmål med tilstrækkelig sikkerhed i forhold til formålet, er du færdig med opgaven.

MEKA-skemaet er velegnet til at give en første indikation af de væsentligste forhold i livscyklus for et produkt. Det giver også et godt grundlag for at vælge mellem forskellige materialer i en produktudviklingssammenhæng eller til intern information på virksomheden.

Har du fået det at vide, du ønskede, kan du gå til kapitel 6. Kapitlet rummer anvisninger på, hvordan du kan præsentere dit arbejde.

3.3.2.2 Yderligere data

Har din gennemgang vist dig at du mangler data til at beskrive systemet eller data vedrørende materialer og energi, bør du se i afsnit 3.4. Her er anvisninger på, hvorledes supplerende data findes.

Når du har fundet de data, du mangler, skal du føre dem ind i MEKA-skemaet og igen vurdere, om det er nødvendigt at gå videre med opgaven.

3.3.2.3 Modellering i PC-værktøj

Ønsker du, at din vurdering skal baseres på beregning af indgående og udgående strømme, bør du overveje at anvende et PCværktøj.

Det kan ligeledes være relevant at foretage en modellering i PCværktøjet, hvis du ønsker at overveje forskellige produktændringer. Her vil regnearbejdet kunne gennemføres mere rationelt.

Har MEKA-skemaet vist, at en række kemikalier og hjælpestoffer har betydning, bør du gennemføre en kemikalievurdering og så senere overveje at gå videre med PCværktøjet.

3.3.2.4 Kemikalievurdering

Har du ved at følge anvisningerne i afsnit 3.3.1.3 fundet ud af, at kemikalier og hjælpestoffer betyder meget i din miljøvurdering, bør du gennemføre en egentlig kemikalievurdering.

Det er vanskeligt at give konkrete anvisninger for, hvornår det er relevant at udføre en kemikalievurdering i stedet for en detaljeret LCA eller som supplement til en detaljeret LCA. Den vigtigste parameter for dette valg er, om kemikalierne i produktet kan forventes at udgøre en væsentligt miljø- og sundhedsmæssig belastning i forhold til råstofferne i selve produktet.

Læs kapitel 5 inden du går i gang. En kemikalievurdering kan være meget vigtig, men også vanskelig at gennemføre. Du bør overveje at få udført hele kemikalievurderingen eller dele af den af konsulenter/videncentre.

Efter en kemikalievurdering kan du overveje at gå videre med PCværktøjet. Det anbefales at du kontakter et videncenter, der arbejder med LCA for at afklare dette nærmere.

3.4 Find yderligere data

Du vil næsten altid have brug for at søge yderligere data for at supplere dem, som du allerede har fundet.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du søge efter rapporter og projekter, der omhandler livscyklusvurderinger af et eller flere produkter. Er der gennemført projekter, som omhandler din produkttype, kan du få relevant information. Nogle projektrapporter er lagt på internettet (http://www.mst.dk) mens andre kan bestilles i Miljøbutikken.