| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndbog i miljøvurdering af produkter

Del B Kogebog

4. Lav en miljøvurdering i et PC-værktøj

Ved at udfylde MEKA-skemaet har du nu opstillet en model på papirform for miljøvurderingen af dit produkt.

Materiale- og energiforbrug, affald samt udledninger til luft og vand for produktet kan omsættes til miljøeffekter ved at opstille en model i et PC-baseret værktøj.

Dette kapitel vil tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens PCværktøj, UMIP PC-værktøj (betaversion 2.11, 1998), som er opbygget på baggrund af UMIP-metoden [Wenzel et al., 1996].

4.1 Fordele ved PCværktøjet

Har du besluttet at modellere produktet i et PC-værktøj, er MEKA-skemaet et godt udgangspunkt. Du har allerede der fundet nogle af de områder, som vil have betydning for produktets miljøbelastning. Du kan vælge at modellere hele livsforløbet eller dele af det. Modelleres hele livsforløbet ikke, er det vigtigt, at sikre sig, at de miljømæssigt set væsentligste områder er blevet udpeget i MEKA-skemaet. Det vil typisk være ved sammenligning af to produkter, som er meget ens, at man vælger at modellere de dele af deres livsforløb, som er forskellige. Der er imidlertid nogle forhold, som du skal være opmærksom på, inden du går i gang.

4.2.1 Valg af PC-værktøj

Valg af PC-værktøj er ikke altid let, da der er mange værktøjer på markedet i dag. Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart hvad værktøjet skal kunne og hvilke data, der er vigtige at have, for at modelleringen gøres lettest muligt.

Til Simapro findes et sæt af manualer, der beskriver opbygningen og brugen af programmet, databasen samt programfunktionerne [PRé Consultants B.V.].

Hvis du vil vide mere om de PC-værktøjer, som findes på markedet i dag, henvises til artiklen "Results of a test of LCA-software with statistical functionality" [Weidema, B. P., 1997].

I det følgende er der anvisninger på modellering, fortolkning og andre forhold omkring anvendelse af PCværktøjet.

4.2.2 Data

Du bør se på disse forhold, dels for at få et overblik over hvilke data, du mangler og dermed skal finde, og dels for at kunne bestemme usikkerheden på resultatet af miljøvurderingen.

4.2.2.1 Data for fremstilling af materialer eller for processer

Data for fremstilling af materialer eller for processer kan deles op i data for en bestemt proces målt på en virksomhed og generelle gennemsnitsdata. Jo flere data, som er direkte relateret til dit produkt, der kan fremskaffes jo bedre fordi det mindsker usikkerheden. Det vil imidlertid som oftest være generelle data, der er i databasen til PCværktøjet.

For fremstilling af materialer vil generelle data ofte være de eneste data, der er til at fremskaffe. Det kan også være svært at afgøre, hvor materialerne er fremstillet, hvis de købes hos en international forhandler, der har de samme produkter fra flere forskellige lande som f.eks. stålplader hvor råstålet som oftest er svært at spore tilbage til et sted.

Data for fremstillingsprocesser vil du i vid udstrækning kunne hente i din egen produktion. Anvendes databasen, vil det her ofte være data fra en bestemt proces hos en bestemt producent. I disse tilfælde må du vurdere, om dataene eller dele af dem kan anvendes på dit produkt.

Du skal være opmærksom på, at data for fremstillingsprocesser varierer meget fra virksomhed til virksomhed. Selv om du finder den proces, der skal bruges i databasen, kan variationen være stor.

Hvis du ikke kan finde data præcist for den proces, der skal bruges, kan du eventuelt anvende data for en tilsvarende proces. Sådanne estimater skal anvendes med varsomhed. F.eks. skal du være opmærksom på, at nogle emissioner eller affaldstyper kan være specielle, og energiforbruget kan være et andet. Data i databasen kan dog være et godt udgangspunkt for kvalificerede gæt.

4.2.2.2 Effektfaktorer

Data i form af effektfaktorer er nødvendige for at kunne beregne miljøbelastningen for et stof. Effektfaktoren er et udtryk for hvor meget de udledte stoffer bidrager til den pågældende miljøeffekt. Det er effektfaktoren, der benyttes ved karakteriseringen, se 1.3.4 i del A.

Effektfaktorer for en række stoffer er en del af databasen til PC-værktøjet. Inden du går i gang med modelleringen, bør du kontrollere, om databasen indeholder faktorer, der er relevante for de stoffer, der indgår i dit produkt.

Findes effektfaktorerne ikke i databasen, skal det vurderes, om stoffets miljøeffekt har betydning og dermed, om det er nødvendigt at beregne en effektfaktor for det pågældende stof.

Ud over effektfaktorer anvendes der i PC-værktøjet normaliseringsog vægtningsfaktorer. Disse faktorer anvendes til at omregne de opgjorte miljøeffekter ved karakteriseringen til normaliserede og vægtede opgørelser. Da metoden er baseret på en fortolkning af den vægtede opgørelse er det vigtigt at databasen også omfatter disse faktorer.

4.2.2.3 Datakvalitet

Dataalderen har en betydning, særligt hvis der er tale om data for processer eller produkter, som har en kort levetid.

Det er vigtigt at sikre, at så mange som muligt af de data du skal bruge til din model er i databasen. Dels for at spare tid, men også for at gøre usikkerheder mindre i din miljøvurdering.

Når databasen undersøges for data skal du være opmærksom på, at kvaliteten og kvantiteten af data varierer fra værktøj til værktøj. Jo flere data, som er relateret til dit produkt, der er tilgængelige i databasen, jo hurtigere og jo mindre arbejdskrævende vil det være at modellere dit produkt i PC-værktøjet. Derved kan en del af dataindsamlingen undlades og du sparer tid på at lægge data ind i databasen.

4.2.3 Øvrige forhold

4.2.3.1 Udgående strømme

Inden den egentlige modellering påbegyndes, skal du have suppleret dit MEKA-skema med de væsentligste udgående strømme i form af emissioner til luft og vand samt affald, der er i forbindelse med dit produkts livsforløb. Det betyder, at ved modellering af f.eks. en kaffemaskine skal du have kaffegrums og de brugte kaffefiltre med som affald.

Findes et materiale, en proces eller en type energiforbrug i PC-værktøjet, vil der som regel automatisk blive medregnet affald og emissioner. Du bør kontrollere dette for alle de væsentligste materialer og processer, så du sikrer dig at udgående strømme tages med og kun tages med en gang.

Emissionerne fra energiforbruget (f.eks. CO2, SOx, NOx) til kaffebrygningen i hele kaffemaskinens levetid skal også med under brugsfasen. Trækkes data fra databasen, vil du imidlertid automatisk få disse emissioner med.

4.2.3.2 Godskrivning

Godskrivning er den del i dit produktsystem, som du ikke miljømæssigt set skal "betale for" . Godskrevne materialer eller energi skal derfor trækkes fra den samlede belastning. Du skal tage højde for godskrivningen i modelleringen ligesom i dit MEKA-skema. I kapitel 3 er der i eksempel B3.6 et eksempel på en forenklet måde at godskrive på.

Der skelnes mellem systemer (eller materialer), hvor der er materialegenvinding og systemer (eller materialer), hvor der er varmegenvinding.

Figur 4.1
System med materialegenvinding.

I figur 4.1 er illustreret et materialetab i løbet af produktets livsforløb. Det kan være i form af affald ved produktionen eller i form af ikke korrekt bortskaffelse af det kasserede produkt. Der er i tabel 2.2 (kapitel B.2.) givet nogle tommelfingerregler for bortskaffelsveje for materialer, som kan bruges, hvis de ikke er kendte.

Oparbejdningen er første trin af genvindingen af det kasserede produkt. Er der tale om oparbejdning af materialerne glas, plast og papir/pap vil der være et såkaldt lødighedstab. Dette tab er et udtryk for en forringelse i kvaliteten ved oparbejdning.

I tabel 4.1 er lødighedsfaktoren for forskellige materialer vist. Denne lødighedsfaktor skal ganges på mængden af det oparbejdede materiale. Derved får du den reelle mængde oparbejdet materiale, og det er den mængde, som godskrives. Godskrivningen modelleres i bortskaffelsesfasen.

Tabel 4.1
Tab af egenskaber ved genbrug.

Udover lødighedstabet skal du huske at medtage selve oparbejdningsprocessen i din modellering. Der er i bilag B, tabel 3 opgivet nogle data for procesenergi til oparbejdning, som kan bruges, hvis ikke du kender energiforbruget. Kendes energiforbruget til oparbejdning ikke, kan det anbefales at anvende 50 % af energimængden til fremstilling.

Mængderne af materiale, der sendes til genvinding tages enten fra det aktuelle produktsystem eller fra højre "kolonne" i tabel 2.5 (kapitel 2) under bortskaffelse.

Figur 4.2
System uden genvinding.

Ved affaldsforbrænding af produkter (plast, papir etc.) udvikles energi. Denne energi kan anvendes til f.eks. opvarmning og skal derfor godskrives (trækkes fra) produktets samlede miljøbelastning. Vær derfor opmærksom på, at du i modelleringen får godskrevet denne energi. Godskrivningen modelleres også her i bortskaffelsesfasen.

Energigenvindingen beregnes som brændværdien gange mængden af forbrændt materiale. Mængden af forbrændt materiale tages enten fra det aktuelle produktsystem eller beregnes ud fra procentsatsen i tabel 2.2 (kapitel 2) under bortskaffelse.

For produkter bestående af flere materialer må brændværdien skønnes ud fra de materialer, der er mest af i produktet. For blandet dagrenovation kan brændværdien sættes til 15 MJ/kg.

4.2.4 Modellering i PC-værktøjet

Endelig er der så selve modelleringen i PC-værktøjet tilbage. Det anbefales at tage udgangspunkt i det tidligere opstillede MEKA-skema. Det kan være en hjælp at opstille et flowdiagram på baggrund af MEKA-skemaet.

Et sådan diagram giver dig et større overblik over hvad der sker i de forskellige livscyklusfaser, - hvor de indgående strømme kommer fra og hvor de ender. Flowdiagrammet for en kaffemaskine er vist i figur 4.3.

Flowdiagrammet i figur 4.3 er en anden form for flowdiagram end det der er vist i figur 2.1. Formen i figur 4.3 er valgt, da det følger systematikken for modeleringen.

Figur 4.3
Flowdiagram for en kaffemaskine.

Se her!

Ved modellering i UMIP PC-værktøj henvises til manualen for dette værktøj, der beskriver fremgangsmåden. Der er beskrevet hvad der skal tages højde for, hvordan du modellerer dit produkt, og hvordan du håndterer data for en bestemt proces målt på en virksomhed og lignende i værktøjet.

Figur 4.4 viser trinene i modelleringen. Først beskrives livsforløbet, som derefter modelleres, hvorefter PC-værktøjet beregner miljøeffekter og ressourceforbrug.

Figur 4.4
De forskellige trin i modelleringen.

Se her!

Modellering i UMIP PC-værktøj er baseret på en hierarkisk opbygning af din model, som vist i eksempel B4.2. Eksemplet viser modellen for en kaffemaskine.

Generelt vil fremgangsmåden selvfølgelig afhænge af valget af værktøj. Men også af den person, der modellerer – vi har jo alle en mening om, hvordan tingene gøres lettest. Det kan imidlertid anbefales, at de personer, som er involveret i modelleringen, bliver enige om, hvordan strukturen bør være. På den måde er det lettere for andre at læse og forstå din model.

Efter modellering og indlægning af evt. manglende, vigtige effektfaktorer i databasen, kan PC-værktøjet beregne ressourceforbrug og miljøeffekter. Det vil sige at PC-værktøjet foretager karakterisering, normalisering og vægtning.

4.3 Fortolk miljøvurderingen i PC-værktøjet

Modellering af dit produkt med PC-værktøjet resulterer i en række beregnede bidrag til forskellige miljøeffekter samt ressourceforbrug. Enheden for bidragene er opgivet i PE (personækvivalenter) og PR (personreserver) for henholdsvis miljøeffekter og ressourceforbrug.

Skal du anvende resultaterne i en situation hvor vægtningsfaktorerne i det valgte PC-værktøj ikke umiddelbart anerkendes, kan du vælge at arbejde videre med de normaliserede resultater.

I UMIP PC-værktøjet er vægtningsfaktorerne baseret på dels den kendte forsyningshorisont for ikke fornyelige ressourcer og dels på dansk politiks fastsatte reduktionsmål for en række miljøeffekter.

4.3.1 Årsagen til produktets miljøeffekt

I fortolkningen skal årsagen til de enkelte miljøeffekter identificeres og beskrives. Du bør først se på størrelsen af de enkelte effekter og vurderer hvad der er stort og småt. Derefter findes årsagen til de relativt "store" effekter.

Enheden mPEM står for millipersonækvivalenter, målsat. mPEMWDK2000 betyder millipersonækvivalenter, målsat i verden og Danmark for år 2000. mPRW90 enheden betyder milipersonreserver fastsat i verden i forhold til referenceåret 1990.

Figur 4.5
Vægtede miljøeffektpotentialer pr. år for kaffemaskinen med en levetid på 5 år.

Figur 4.6
Vægtede ressourceforbrug pr. år for kaffemaskinen med en levetid på 5 år.

I figur 4.6 ses et stort forbrug af stenkul og naturgas. Dette indgår primært i fremstillingen af dansk el, som anvendes til fremstillingen af de kaffefiltre, der bruges ved kaffebrygning i brugsfasen samt den energi, der bruges direkte ved kaffebrygningen. Det negative råolieforbrug skyldes godskrivning af varme fra affaldsforbrænding i bortskaffelsesfasen.

I figur 4.6 ses ligeledes at en forholdsvis lille mængde kobber i ledningen til kaffemaskinen giver et større træk på ressourcesiden end aluminium, som der anvendes mere af. Dette skyldes, at kobber er en knap ressource og derfor er vægtet højere end aluminium. Kobber giver primært et bidrag til økotoksicitet (se figur 4.5), hvorimod aluminium udover at bidrage til økotoksicitet også bidrager til drivhuseffekt og volumenaffald (dvs. husholdningsaffald, byggeaffald og lignende affald, der anbringes på en (kontrolleret) kommunal losseplads. Affaldet er kendetegnet ved at det ikke indeholder miljøfarlige stoffer).

I figur 4.5 ses at de væsentligste miljøeffekter er til de energirelaterede effekter som drivhuseffekt, forsuring, human toksicitet og affald.

UMIP PC-værktøj viser mange effekter, og det er selvfølgelig ikke alle, der er lige relevante for din miljøvurdering. Det anbefales derfor, at du udvælger de effekter, der er relativt store, til det videre arbejde; Fortolkningen af miljøvurderingen. Det foreslås, at du vælger 3-5 effekter ud. Det skal dog ikke være tre affaldskategorier.

4.3.2 Opdeling på faser med UMIP PC-værktøj

UMIP PC-værktøj giver dig en mulighed for at opdele dine miljøeffekter på de faser produktet gennemløber i dets livsforløb, nemlig materialefremstilling, produktion, brug, bortskaffelse og transport.

4.3.2.1 Hvor findes de væsentligste effekter

Muligheden for opdeling vil være med til at synliggøre årsagen til effekten, fordi du kan se, hvor stor en del af f.eks. drivhuseffekten, der stammer fra materialefasen eller produktionsfasen. Dette er illustreret i figur 4.7-4.8, hvor kaffemaskinens bidrag til miljøeffekterne og ressourceforbrug er delt op på faser. Figurerne viser, at bidraget til f.eks. drivhuseffekten primært stammer fra brugsfasen.

Ved at finde årsagen til miljøeffekten, får du bl.a. et overblik over hvilke materialer, processer o.lign., der skaber dit produkts miljøprofil. Dette overblik kan gøre det lettere at udpege de områder, hvor ændringer kunne give væsentlige miljøforbedringer til dit produkt.

Alle de efterfølgende figurer er også eksempler på, hvordan resultaterne af miljøvurderingen kan præsenteres. Det er en god idé at vise resultaterne delt op på de forskellige faser. Vær opmærksom på, at overskueligheden falder i takt med, at antallet af viste effekter stiger. I eksemplet med kaffemaskinen er de fire miljøeffekter, drivhuseffekt, forsuring, økotoksicitet og volumenaffald udvalgt, da disse er relativt store i forhold til de resterende bidrag (se figur 4.7). Ressourceforbrugene er udvalgt på nogenlunde samme baggrund, altså de relativt største. Derudover er de største af de ressourcetræk, der ikke er energirelaterede også valgt, her kobber og aluminium.

For at gøre sammenligningen af flere produkter mere overskuelig kan det være en god ide, at vise miljøprofilen for alle produkterne i samme graf.

Figur 4.7
Vægtede udvalgte miljøeffektpotentialer pr. år for kaffemaskinen opdelt på faserne i livsforløbet.

Figur 4.8
Vægtede udvalgte ressourceforbrug pr. år for kaffemaskinen opdelt på faser.

Faseopdelingen i figur 4.7 og figur 4.8 viser, at det primært er brugsfasen, som står for både miljøeffekterne og ressourceforbrugene. Dette er ikke overraskende, eftersom erfaringerne viser, at et energiforbrug i brugsfasen ofte overskygger de resterende fasers bidrag.

Godskrivningen (de i figuren viste negative effekter) stammer fra varme- og materialegenvindingen i bortskaffelsesfasen. Det samlede bidrag opnås således ved at trække genvindingens bidrag fra de andre fasers bidrag.

4.3.2.2 Øvrige effekter

I eksemplet med kaffemaskinen er det konstateret, at det er brugsfasen, som har betydning for miljøeffekterne og ressourceforbrugene. Ved at udelade denne fra det samlede billede, kan bidragene fra de øvrige faser i kaffemaskinens livscyklus bedre overskues, se figur 4.9 og 4.10.

Figur 4.9
Vægtede udvalgte miljøeffektpotentialer pr. år for kaffemaskinen opdelt på faser. Brugsfasen er udeladt.

Ved at udelade brugsfasen i figur 4.9 og fig ur 4.10 skabes et overblik over de resterende fasers bidrag. Du skal være opmærksom på, at skalaen på y-aksen nu er en anden. Ikke uventet har bortskaffelsesfasen også en relativ stor betydning. Der er jo trods alt brugt materialer, som ved forbrænding medfører en relativ stor varmegenvinding.

Produktions- og materialefremstillingsfasen giver et lille bidrag. Produktionsfasens bidrag stammer primært fra den energi, som anvendes i de forskellige processer. Materialefremstillingsfasens bidrag stammer fra de materialer produktet fremstilles af.

Transportfasen giver et bidrag, der er større end de øvrige faser. Samlet set er transporten i dette eksempel dog af lille betydning. Ofte udelades transportfasen, eftersom den som regel kun har betydning for produkter, der transporteres langt og har en kort levetid og/eller transporteres med fly.

4.3.3 Sammenligning af 2 produkter

Ønsker du at sammenligne to produkter, A og B, anbefales det at sammenligne de enkelte effekter og ressourceforbrug fra hvert af produkterne.

4.3.3.1 Generelle anvisninger

Har produkt A et bidrag til en effekt, der er 50 % større end bidraget fra produkt B, vil produkt B være at foretrække på lige netop den pågældende effekt. Er forskellen mellem de to produkter mindre end 50 %, vil det i reglen ikke være muligt med sikkerhed at afgøre hvilket produkt, der er bedst miljømæssigt på grund af usikkerheden på dataene, beregningerne osv.

Det kan være en hjælp at opdele miljøeffekterne i tre typer, nemlig globale, regionale og lokale effekter. Derved får du en mulighed for at prioritere mellem dine miljøeffekter afhængig af virksomhedens placering, politik etc. Eksempelvis vil en placering tæt på bebygget område stille nogle andre krav til effekten på nærmiljøet, end hvis virksomheden lå på en mark med 10 km til nærmeste bebyggelse. Eksempel B4.3 er et eksempel på en sammenligning.

Alternativt kan du for produkter, der har et livsforløb, som er meget ens, nøjes med at gennemføre en vurdering af forskellen. Er forskellen på to produkter i grove træk, at det ene er fremstillet af 5 kg aluminium og det andet af 2,5 kg plast, kan du således nøjes med at vurdere miljøeffekten fra fremstillingsfasen, produktionsfasen og bortskaffelsen for de to produkter og efterfølgende sammenligne resultatet. Denne metode er dog kun brugbar i de tilfælde, hvor formålet med miljøvurderingen udelukkende er at afgøre snævert set hvilket af de to produkter, der er miljømæsigt bedst på et bestemt punkt. En sådan vurdering siger derimod intet om produktets totale effekt på miljøet samt forbrug af ressourcer. Vurderingen siger heller ikke noget om, hvilken miljøeffekt produktet(erne) bidrager mest til. Derfor er det ikke muligt alene på baggrund af en sådan miljøvurdering at sige særligt meget om miljøbelastningen fra produkterne.

4.3.3.2 Eksempel

I det følgende er vist et eksempel på en sammenligning mellem to kaffemaskiner, hvor forskellen er, at den ene har et lavere energiforbrug (200 kWh) i brugsfasen end den anden (udgangspunktet også kaldet referencen), som har et energiforbrug på 540 kWh.

Figur 4.11
Miljøeffektpotentialer pr. år for en sammenligning mellem to kaffemaskiner med et energiforbrug i brugsfasen på henholdsvis 200 og 540 kWh.

Figur 4.12
Ressourceforbrug pr. år for en sammenligning mellem to kaffemaskiner med et energiforbrug i brugsfasen på henholdsvis 200 og 540 kWh.

Som ventet viser figur 4.11 og 4.12 at de energirelaterede effekter er mindre for kaffemaskinen med det lave energiforbrug. Årsagen til, at forskellen ikke er større end den er, skyldes, at der også anvendes store mængder energi i brugsfasen til fremstilling af kaffefiltre og kaffe.

Eksemplet viser også, at det ikke er alt i produktets livsforløb, som producenten (her af kaffemaskinen) har indflydelse på. En reduktion af energiforbruget ved producenten af kaffefiltrene, ville således give kaffemaskinen såvel referencen som den med det lave energiforbrug en bedre miljøprofil.

4.3.4 Usikkerheder

Fortolkningen indeholder ligeledes en vurdering af usikkerheden på dine beregninger. Du skal være opmærksom på, at en lille ændring i dine grundlæggende data kan medføre store ændringer i de beregnede miljøeffekter. Det skal du tage højde for i din fortolkning.

Har du data, der er af en mindre god kvalitet, bør du derfor overveje, hvilken virkning en ændring af dataene vil kunne få på det samlede resultat.

Eksempelvis vil fortolkningen af din miljøvurdering ikke ændre sig, hvis der er tale om ændring af energiforbruget for en proces i produktionen af et produkt, der har et meget stort energiforbrug sammenlignet med de øvrige faser.

Det kan derimod have betydning for miljøvurderingen, hvis du har et plastprodukt, der indeholder noget bly, som det ikke har været muligt at medtage på grund af manglende oplysninger omkring mængden.

4.4 Fik du svar på det du spurgte om?

Tolkningen af din miljøvurdering skulle gerne give dig svar på de spørgsmål, der var grunden til, at miljøvurderingsarbejdet blev sat i gang. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at resultatet af miljøvurderingen er entydigt nok. Det kan f.eks. være, at du finder ud af, at usikkerhederne på de anvendte data er så stor, at det ikke er muligt at tage beslutninger på baggrund af miljøvurderingen alene. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at gå et skridt videre og eventuelt samle flere data ind eller få beregnet flere effektfaktorer.

Eksempelvis kunne man forestille sig, at du har forsøgt at sammenligne to plasttyper for at finde frem til den type, der har den mindste miljøbelastning. Bliver resultatet af sammenligningen, at der ikke er forskel på plasttyperne, er det måske, fordi data omkring additiver, farvepigmenter, særlige indholdsstoffer etc. ikke har været medtaget i vurderingen. For at kunne få et svar på spørgsmålet omkring hvilken plasttype, der miljømæssigt set er bedst egnet, vil det i dette tilfælde være nødvendigt at gå videre ved at indsamle data om de manglende stoffer og få en ekspert til at beregne effektfaktorer, der ikke var med i første omgang.

I andre tilfælde kan det være nok at samle yderligere data ind. Du vil typisk komme ud for at skulle samle yderligere data ind, hvis du kan se, at der er et område, f.eks. en proces, et materiale etc., som har stor betydning for resultatet af din miljøvurdering. Er der indenfor dette område anvendt data, som måske ikke er specifikke data eller udelukkende er baseret på antagelser, bør du forsøge at fremskaffe mere specifikke data. En anden mulighed kan være, at du i dit MEKA-skema har noteret nogle emissioner eller forhold, som det ikke i første omgang har været muligt at medtage i den modellerede model. Hvis disse har betydning for den samlede miljøprofil, bør du også samle yderligere data ind. Inspiration til hvor og hvordan ekstra data kan indsamles findes i afsnit 4.5.

4.5 Indsaml flere data

Nederst på referencelisten er der givet eksempler på databaser og anden relevant litteratur, hvor du eventuelt kan finde brugbare data.

4.5.1 Leverandører

Jo mere produktspecifikke dine data skal være, jo mere nærliggende er det at spørge dine leverandører om deres miljødata. Erfaringsmæssigt tager det dog lang tid for leverandøren at fremskaffe de efterspurgte data. Det er altid meget vigtigt at spørge så præcist som muligt, så der undgås misforståelser omkring hvilke data, du har behov for.

4.5.2 Brancheorganisationer

Har leverandøren ikke mulighed for at give dig de data, som du skal bruge, kan det i visse tilfælde være en hjælp at spørge den brancheorganisation, som leverandøren tilhører. Du kan være heldig, at de har indsamlet data, der gælder for branchen eller måske oven i købet kan henvise til nogle i branchen, der ligger inde med de data, som du skal bruge. Et eksempel på dette er brancheorganisationen for plastproducenter i Europa, APME (Association of Plastics Manufacturers in Europe). I denne branche har man valgt at udgive generelle data for fremstillingen af de enkelte plasttyper set i et livscyklusperspektiv.

4.5.3 Databaser og opslagsbøger

Ellers er der forskellige databaser og opslagsbøger, som kan være en hjælp. Det er dog primært generelle data, der kan findes på denne måde, og dataene er ikke altid af nyere dato. Vær opmærksom på, at data som regel er 1-5 år ældre end udgivelsesåret, da der jo også ligger en dataindsamling forud for udgivelsen.

4.5.4 Videnscentre

Endelig er der den mulighed at spørge fagfolk til råds. Det kan være en fordel at trække på deres ekspertice og erfaring med at fremskaffe data. Det vil ofte medføre at usikkerheden på de fundne data er mindre.