|
Håndbog i miljøvurdering af produkter Del B Kogebog5. Lav en udvidet kemikalie vurderingDen indledende miljøvurdering kan vise, at miljø- og sundhedsmæssige belastninger fra produktet især knytter sig til én bestemt fase, eller at der er nogle særlige problemstillinger som overskygger de øvrige miljøbelastninger. Dette kan f.eks. være arbejdsmiljøbelastninger ved fremstilling af produktet eller udledning af kemikalier ved brug af produktet. I dette kapitel fokuseres der på én af disse situationer; brug af kemikalier. Kapitlet giver dig et overblik over, hvad du kan gøre, hvis det produkt, som undersøges indeholder mange kemikalier, som bliver udledt til miljøet. Der lægges vægt på, hvordan du vurderer, om det er udledningen af kemikalier, som betyder mest for produktets miljøbelastning, og der præsenteres kriterier, som du kan bruge til at foretage denne vurdering. Du vil også få et indblik i, hvad du selv kan gøre f.eks. finde data frem vedrørende indholdet af kemikalier.
Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvornår kemikalierne betyder så
meget, at fokus bør lægges på vurdering af kemikalier enten i stedet for at udføre en
LCA eller som supplement til en LCA. I eksemplerne var der ikke megen tvivl, dels fordi produkterne bestod af kemikalier, som efter brug udledes 100% til miljøet, dels fordi de tilhørte produktgrupper (vaskemidler og overfladeaktive stoffer), hvor tidligere udførte LCA'er har identificeret, at deres væsentligste belastninger ligger i bortskaffelsesfasen. Det kan være mere vanskeligt at udføre denne vurdering i andre tilfælde. I kapitel 3, afsnit 3.2.4 og 3.3 er der en mere udførlig beskrivelse af, hvilke kriterier du bør lægge til grund for denne vurdering. Ofte vil det ikke være relevant at lave en egentlig kemikalievurdering af stoffer, som anvendes hos en underleverandør, fordi mængderne er relativt små. Hvis det alligevel skulle være tilfældet, vil det vise sig ved den detaljerede LCA.
I fremgangsmåden for den forenklede LCA, illustreret i del A, figur 2.2 lægges der vægt på, at du sammen med en kollega, konsulent eller lignende diskuterer dine muligheder på baggrund af den indsamlede viden, før du træffer dine endelige valg. Når du skal vælge, om du skal lave en kemikalievurdering, er det vigtigt, at du indgår i en sådan dialog. 5.1.1 Screening for miljø-og sundhedsmæssige skaderI den indledende miljøvurdering (MEKA-skemaet) blev der skabt et foreløbigt overblik over kemikalierne i produktet. Dette overblik kan du nu bruge som baggrund for at screene kemikalierne med hensyn til deres farlige egenskaber, således at du bruger dine ressourcer på de væsentligste kemikalier. Du har allerede, til brug for MEKA-skemaet, identificeret de kemikalier, som er på forskellige lister, - det vil sige de kemikalier, som anses for at være særligt farlige. Ved hjælp af screeningen kan du prioritere og udvælge hvilke kemikalier, der har de mest skadelige egenskaber, og som derfor bør underkastes en mere detaljeret vurdering. Det kan dog godt være nødvendigt at vurdere andre kemikalier, f.eks. fordi de anvendes i store mængder i produktet eller fordi de har skadelige egenskaber, som ikke er identificeret på listerne. I eksemplet med rengøringsmidlet var det f.eks. et ønske at vurdere produktet i forhold til kriterierne for Svanemærket. Overfladeaktive stoffer, som ikke er på lister, men som kan være skadelige for vandorganismer, måtte således vurderes fordi dette indgår i kriterierne for Svanemærket. Resultatet af en screening bør omfatte en identifikation af:
I fortolkningen af MEKA skemaet blev der introduceret en kvalitativ metode, som bygger videre på den indledende klassificering af kemikalierne i type 1, 2 og 3. Her præsenteres en semikvantitativ metode til at foretage screeningen. Som den semikvantitative metode er det valgt at anbefale UMIP screeningsmetoden, udviklet under projektet "Udvikling af Miljøvenlige Industrielle Produkter" [Wenzel et al., 1996]. Der findes imidlertid flere andre metoder, f.eks. MUP [Schmidt et al., 1994] og UPH [Teknologisk Institut et al., 1996], som med fordel kan anvendes, hvis du f.eks. allerede har kendskab til dem. 5.1.2. UMIP screeningsmetodenUMIP screeningsmetoden beskrives detaljeret i selve metodebeskrivelsen af UMIP-metoden [Hauschild, M., 1996], men vil her blive kort summeret. UMIP screeningsmetoden er udviklet parallelt for miljø- og sundheds skadelige virkninger, og der tages udgangspunkt i EU's fareklassifikation af kemiske stoffer [Listen over farlige stoffer]. Fareklassifikationen suppleres med andre lister, når det drejer sig om sundhedsskadelige virkninger. Det drejer sig om Arbejdstilsynets lister over kræftfremkaldende og allergifremkaldende stoffer samt stoffer som skader forplantningsevnen eller nervesystemet. Der er imidlertid ikke mange, som har disse lister stående på hylden og informationerne kan ikke hentes på internettet. Det er derfor valgt at udelade disse lister. Derimod er listen over uønskede stoffer og effektlisten inkluderet i screeningsmetoden. I metoden tages hensyn til muligheden for, at mennesker og/eller miljø bliver udsat for det pågældende kemikalie (eksponering) samt den skadelige virkning, som kemikaliet måtte have (effekt). Dette gøres ved at give en score for eksponering og en score for effekt. Scoren for eksponering baseres dels på, om stoffet udledes eller ej, dels på om stoffet kan forventes at blive i miljøet, fordi det ikke bliver nedbrudt (ikke let bionedbrydeligt) eller om det forventes at kunne ophobes i levende organismer (bioakkumulerende). Scoren for effekt er et mål for den giftighed, som et stof har, hvis mennesker og/eller miljø udsættes for det. Den samlede score fås ved multiplikation af de to scorer. Grunden til, at de multipliceres, er, at giftighed vurderes at være af større miljømæssig betydning, hvis stoffet udledes jævnligt, ikke er let bionedbrydeligt eller kan bioakkumuleres.
5.1.2.1 UMIP eksponeringsscore Scoren for eksponering er en kombination af forventninger til udledning (ja/nej) og af muligheden for uønskede langtidsvirkninger i miljøet. Fra klassifikation af kemiske stoffer kan anvendes de to risikosætninger: R 53 : Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet Disse R-sætninger er udviklet til klassificering for miljøfare, men er også relevante for mennesker som organismer i økosystemerne. De to nævnte R-sætninger tildeles et stof på listen over farlige stoffer, når stoffet vanskeligt nedbrydes og/eller ophobes i fedtvæv. Scoren for eksponering er vist i tabel 5.1.
Tabel 5.1
Findes stoffet ikke på listen over farlige stoffer skal man selv vurdere muligheden for uønskede langtidsvirkninger. Til dette kan anvendes parameteren logPOW , der står for fordelingskoefficienten octanolvand (eller logKOW ). Denne parameter indikerer bl.a. hvorvidt stoffet vil ophobes i fedtvæv. Hvis du kender CAS-nr. på stoffet, kan du prøve at finde logPOW på internettet http://www.esc_plaza.syrres.com/interkow/kowdemo.htm, hvor du kan finde beregnede værdier. Der er også andre steder på internettet, hvor du vil kunne finde logPOW, f.eks. chemfinder (http://www.chemfinder.com/) eller HSDB (http://www.sis.nlm.nih.gov/cgibin/sis/htmlgen?HSDB).
5.1.2.2 Score for giftighed i miljøet Når det gælder giftighed overfor organismer, som lever i miljøet, den såkaldte økotoksicitet, skelnes der mellem giftighed overfor organismer i vand (akvatisk økotoksicitet) og giftighed overfor organismer i jord (terrestrisk økotoksicitet). Der gives derfor en score for hver af disse. Den samlede score for økotoksicitet fremkommer ved en kombination af giftigheden overfor akvatiske organismer (R50-R52 alene eller i kombination med andre R-sætninger) og giftigheden overfor "jordlevende" organismer (R54-R57 alene eller i kombination med andre R-sætninger). De to scorer adderes til en samlet score for stoffets miljøfarlighed. Kriterier og scoringsværdier er vist i tabel 5.2.
Tabel 5.2
Hvis du har mistanke om, at et ikke-mærket stof burde være mærket med en af R-sætningerne for miljøfare, bør du få undersøgt stoffets egenskaber i forhold til kriterierne for miljøfareklassificering. Det er langt fra alle stoffer, som er vurderet og klassificeret i henhold til disse kriterier. Hvis du ikke har detaljeret kendskab til, hvordan sådan noget gøres, bør du inddrage ekspertviden. Hvis et stof forekommer på listen over uønskede stoffer eller effektlisten tildeles økotoksicitetsscoren 8. Hvis der ingen økotoksicitetsdata findes for stoffet, tildeles det økotoksicitetsscoren 8 (4 for delmiljøet vand plus 4 for delmiljøet jord). Hvis stoffet imidlertid er velkendt og anses for at være uden væsentlige skadevirkninger (f.eks. vand eller salt), tildeles en score 0. 5.1.2.3 Samlet score for miljøfarlighed
Tabel 5.3
5.1.2.4 Score for giftighed overfor mennesker Da man generelt har væsentlig større erfaringsgrundlag og viden om forskellige effekttyper på mennesker end på organismer i miljøet, må scoringssystemet nødvendigvis afspejle dette. Skemaet for tildeling af scoren for giftighed overfor mennesker er derfor mere nuanceret end den tilsvarende for miljøfarlighed. Tildelingen af scorer baseres på fareklassifikationen for sundhedsfare og R-sætninger (hentet fra listen over farlige stoffer). Skemaet med kriterier for tildeling af scorer er vist i tabel 5.4. Hvis stoffet er opført på listen over uønskede stoffer tildeles scoren 8 mens der tildeles scoren 4, hvis stoffet er opført på effektlisten.
Det er langt fra alle stoffer, som er vurderet og klassificeret i henhold til disse kriterier. Derfor bør du som for miljøfare, få undersøgt stoffets egenskaber i forhold til kriterierne for fareklassificering, hvis du har mistanke om, at et ikke-mærket stof burde være mærket med en af R-sætningerne for sundhedsfare. Hvis du ikke har detaljeret viden om, hvordan sådan noget gøres, bør du søge eksperthjælp. Tabel 5.4
5.1.2.5 Samlet score for sundhedsfarlighed
Tabel 5.6
5.1.2.6 Udførelse af screeningen Du kan sagtens selv finde en del af de oplysninger, som skal bruges til screeningen, men det anbefales, at du skaffer hjælp til at udføre vurderinger af stoffer, som ikke indgår på lister. Dette anbefales fordi der ofte indgår skøn og vurderinger, som kræver et grundigt kendskab til kemikalievurdering. Når du har fundet de relevante oplysninger, foretages screeningen derefter som vist i ovenstående og i eksemplerne B5.2-5. Stoffer med en score på 16 eller mere bør vurderes mere detaljeret. Du skal også vurdere, om nogle stoffer anvendes i så store mængder, f.eks. 50% af produktet, at de bør vurderes på trods af en lavere score. 5.1.3 Detaljeret vurdering af de kemiske stoffer med høj scoreNu har du identificeret de stoffer, som der bør laves en mere detaljeret vurdering af. For at lave den mere detaljerede vurdering skal du til at skaffe oplysninger, som belyser, hvor farlige de kemiske stoffer er, samt hvilke muligheder der er for, at mennesker eller miljø bliver udsat for stofferne. Med mindre du allerede har detaljeret kendskab til, hvorledes sådanne vurderinger udføres, bør du søge eksperthjælp til denne vurdering. 5.2 Fortolk kemikalievurderingenScreeningen af kemikalierne kan først og fremmest anvendes til at prioritere hvilke stoffer, der eventuelt skal vurderes mere detaljeret. Scorerne kan i et vist omfang også anvendes direkte, hvis du kombinerer dem med en viden om de aktuelle anvendte mængder af stofferne. Du skal dog være opmærksom på, at usikkerheden af vurderingen er større, når det gælder scorer end detaljeret vurdering. Derfor kan scorer ikke understøtte beslutninger i lige så høj grad som den detaljerede kemikalievurdering. Når du har fundet data om de kemiske stoffer i produktet, kan det vurderes, om der er risiko for skadelige effekter ved anvendelse af de kemiske stoffer. Som nævnt ovenfor er det især vigtigt at vurdere, hvilke skadelige virkninger stofferne kan have, i hvilke situationer mennesker og/eller miljø kan udsættes for de kemiske stoffer samt i hvilke mængder. Med mindre du allerede har indblik i, hvorledes du skal vurdere og fortolke sådanne data, anbefales det, at du søger hjælp hos den relevante ekspertise. Farligheden af stofferne vurderes på baggrund af, hvilke skadelige virkninger stofferne kan have samt ved hvilke doser de skadelige virkninger optræder. Udsættelsen for stofferne vurderes på baggrund af stoffernes fysiske og kemiske data, samt viden/data om brugsmønster i den aktuelle anvendelse (går stoffet f.eks. i spildevand eller suges det bort med ventilation). Da det samtidig skal vurderes, hvilke mængder af stoffet, der anvendes, er det muligt at vurdere mere præcist, hvor meget mennesker og/eller miljø udsættes for. På denne baggrund er det muligt at vurdere de risici, der er, for at mennesker og/eller miljø udsættes for så meget af de kemiske stoffer, at de forårsager skadelige virkninger. Fortolkningen af denne vurdering afhænger noget af formålet. Hvis eksempelvis det er to produkter, som skal sammenlignes, vil det være relevant at vurdere hvilket produkt, der giver færrest risici for skadelige virkninger. Hvis det drejer sig om miljømæssig forbedring af et enkelt produkt, vil det være relevant at vurdere hvilke kemiske stoffer, som bør overvejes substitueret. Der vil være en del usikkerheder forbundet med en sådan vurdering, dels vedrørende hvor meget af stoffet mennesker og/eller miljø vil blive udsat for, og dels vedrørende giftigheden af stoffet. Det er sjældent muligt at angive særligt præcist, hvor store usikkerhederne er, men det er væsentligt at være opmærksom på, hvor i vurderingen der er usikkerheder. 5.3 Fik du svar på det, du spurgte om?Kan du på baggrund af den vurdering, der er udført, udlede et svar og eventuelt tage beslutning eller er det nødvendigt at gå videre med yderligere dataindsamling og/eller vurdering. Svaret på dette spørgsmål afhænger dels af formålet med undersøgelsen og dels vigtigheden af de beslutninger som skal træffes. Det kan for eksempel være nødvendigt at gå videre, hvis vurderingen viser, at der er risiko for skadelige virkninger eller hvis datagrundlaget er usikkert. Hvis man derimod finder, at de doser som mennesker og/eller miljø kan udsættes for er meget mindre (flere størrelsesordner) end de doser, som forårsager effekter, er der ingen grund til at gå videre. Hvis vurderingen er en sammenligning, skal vurderingen af alternativerne være på nogenlunde samme niveau, for at svaret er tilfredsstillende. Er vurderingen fyldestgørende?
Du har nu, eventuelt i dialog med kolleger og/eller eksperter, vurderet om det foreliggende vurderingsgrundlag er tilstrækkeligt til dit formål. Du skal derefter afklare, hvad vurderingen bør suppleres med: Hvilke data har du behov for, for at styrke dine konklusioner, og hvor er de svageste led i vurderingen? Hvis du hidtil har haft baggrundsviden til at foretage vurderingerne, bør du nu vurdere, om eksperter/konsulenter bør inddrages da de ofte har bedre viden om og adgang til yderligere data. Det kan også være, at der er behov for at søge oplysninger hos leverandørerne af kemikalierne eller eventuelt behov for at udføre målinger af de kemiske stoffer i eksempelvis arbejdsmiljø eller spildevand. Hvis du har behov for at gøre vurderingen mere detaljeret og finde flere data, anbefales det, at du opsøger ekspertise indenfor området. |
