2. Den forenklede LCA, Miljøstyrelsen

Håndbog i miljøvurdering af produkter

Del A Introduktion

2. Den forenklede LCA

2.1	Principperne i forenklingen
2.1.1	Ideen med den trinvise LCA
2.2	Sammenligning af ISO,UMIP og MEKAskemaet

Miljøvurderingen, som er beskrevet her i håndbogen, adskiller sig på to væsentlige punkter fra den almindelige LCA:

1.	Dataindsamlingen er begrænset, fordi der primært ses på indgående strømme (materialer og hjælpestoffer)
2.	Miljøvurderingen foregår i trin med gradvis stigende detaljeringsgrad.

Forenklingen ligger primært i den indledende miljøvurdering. Det er herefter muligt at arbejde sig frem mod en gradvis mere detaljeret LCA, dog vil man typisk kun udføre detaljeringen for en begrænset del. Dette er idéen med den trinvise fremgangsmåde, som er karakteristisk for den forenklede miljøvurdering.

Forenklingen kan være så kraftig, at resultatet ikke er en livscyklusvurdering, men blot en miljøvurdering baseret på livscyklustankegangen.

2.1 Principperne i forenklingen

Der er generel enighed om, at man ikke kan skære i LCA'ens hovedelementer, det vil sige at springe over f.eks. formål og afgrænsning (se kapitel 1), eller begrænse sig til bestemte faser af livscyklus [Christiansen et al., 1998], når man vil forenkle LCA'en. Forenklingen består i at begrænse dataindsamlingen, som er den del, der typisk tager længst tid.

Det næste princip i forenklingen er at arbejde trinvist og at vurdere, om man med de trin, man har gennemført, kan svare på de spørgsmål, der blev stillet, med tilstrækkelig sikkerhed.

Eksempler på spørgsmål, der er med til at få overblik over livsforløbet er:

Hvor i produktets livscyklus er den væsentligste miljøbelastning?

Hvilke aktiviteter er årsag til den væsentligste miljøbelastning?

Efterfølgende, kan det være relevant, at stille mere konkrete spørgsmål, som f.eks.:

Er det bedre at anvende plast end kobber, der kan genanvendes (til en bestemt komponent)?

Den forenklede miljøvurdering er et redskab til at finde svar på spørgsmålene, men usikkerheden kan være stor, og så skal man søge flere oplysninger og gentage proceduren.

Forskellen fra en traditionel LCA ligger i, at den yderligere dataindsamling kan nøjes med at dække en mindre del af livsforløbet eller produktet. Hvis det f.eks. viser sig, at det er varmetabet i brugsfasen, der er det væsentligste for en vandvarmer, så kan du nøjes med at indsamle yderligere data for det.

2.1.1 Ideen med den trinvise LCA

Den bærende idé er at gå trinvist frem. Den trinvise fremgangsmåde sikrer, at du ikke laver mere arbejde end nødvendigt. På den anden side kan arbejdet på de tidlige trin bruges i det videre forløb. For hvert trin skal man overveje, om de konklusioner, der kan drages, kan ændres ved at inddrage nye informationer. Hvis konklusionerne sandsynligvis vil ændres, bør man gå videre.

Forløbet kan vises skematisk ved en pyramide:

Figur 2.1
Den trinvise opbygning af den forenklede LCA.

MEKA-skemaet er et overblik over produktets livsforløb, som i tabelform giver nogle indikatorer for miljøpåvirkninger inden for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet. Når MEKA-skemaet laves, opstilles samtidig forudsætningerne for systemet og beskrivelsen af de faser, som produktet gennemløber. Alle disse oplysninger kan anvendes i det videre arbejde med miljøvurderingen i PC-værktøjet. Der vil blot blive lagt nogle flere data ind i modellen. Fokus LCA behandles ikke særskilt, da det er en udvidelse af miljøvurderingen i PCværktøjet med ekstra dataindsamling fokuseret på enkelte områder.
Pyramiden (figur 2.1) skal symbolisere, at arbejdets detaljeringsgrad stiger, og at arbejdsmængden stiger, når man bevæger sig ned mod pyramidens bund. Den skal også vise, at de næste trin altid udnytter data og viden fra de foregående trin. Det er muligt at stoppe efter det første trin, eller man kan vælge at gå videre.

Den fremgangsmåde, der bliver brugt i håndbogen, er vist i figur 2.2. Figuren viser trinene i miljøvurderingen, og hvor der eventuelt kan være behov for at samle yderligere data, oplysninger eller tale med andre.

Det er vigtigt at huske, at miljøvurderingen ikke kan laves uden en dialog med andre i virksomheden, et netværk uden for virksomheden eller med en ekstern ekspert. Dette skal gøres for at sikre pålideligheden af miljøvurderingen.

Alle trin bliver nøje beskrevet i håndbogens del B, kogebogen, men her gives en kort gennemgang for at give et overblik over fremgangsmåden.

Første trin (1) er at vælge produktet og at definere formålet med miljøvurderingen. Formålet er meget vigtigt, og det er især her vigtigt at diskutere med andre. Det er formålet, som resultaterne skal holdes op mod, og hvis formålet ikke er defineret klart, kan du ikke finde ud af, hvornår du har fået tilstrækkelige oplysninger. Dette er beskrevet i kapitel 1 i del B.

Produktets livsforløb (2), er en beskrivelse af, hvad der sker i de enkelte faser, det vil sige materialer, produktion, brug, bortskaffelse og transport. Hvis du allerede her kan se, at der er nogle store huller, bør du søge yderligere oplysninger. En nærmere beskrivelse af metoder til denne beskrivelse findes i kapitel 2.

Oplysningerne om produktets livsforløb danner basis for den indledende miljøvurdering (MEKA-skemaet, (3)). Miljøvurderingen har form af et skema med livscyklusfaserne som kolonner og kilder til miljøpåvirkninger som rækker, se tabel 2.1. Vejledningen til at gennemføre den forenklede miljøvurdering findes i kapitel 3.

MEKA-skemaet anvendes til at lave opgørelse og vurdering i ét. Fordelen ved MEKA-opdelingen er, at der faktisk ikke er overlap mellem de enkelte kilder til miljøpåvirkning, og at de er dækkende for de væsentlige miljøproblemer. Dette betyder, at skemaet gør det muligt at vurdere, om der er afvejningsproblemer mellem f.eks. energiforbrug og kemikalier.

Figur 2.2
Trinene i den forenklede LCA. D står for dialog, dvs. diskussion med en relevant part. Tallene henviser til kapitlerne i del B, der beskriver emnet.

Faserne frem til og med MEKA-skemaet udgør den indledende miljøvurdering og er det første trin i den forenklede LCA. Herefter er det vigtigt at stoppe op og overveje, om skemaet giver tilstrækkeligt grundlag til at drage de konklusioner, der ønskes, eller om man skal gå et trin videre. Der er indsat en dialog-boks for at understrege, at du skal diskutere emnet med en anden part. Specielt spørgsmålet om at gå videre med den udvidede kemikalievurdering eller en anden art vurdering, som ligger uden for denne håndbog, bør du afklare med en "ekspert".

Tabel 2.1
MEKA-skemaet, som anvendes til den indledende miljøvurdering.

Det er også en mulighed at blive på MEKA-skema niveau og at finde yderligere data her.

Det skal fremhæves, at MEKA-skemaet har tilknyttet bilag med data (bilag B bagest i bogen), der gør det muligt at udfylde skemaet uden brug af andet end papir, blyant og lommeregner.

Når MEKA-skemaet er lavet, skal man vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag til at svare på de spørgsmål, der er stillet, eller om det er nødvendigt at gå videre.

Grunde til, at man ønsker at gå videre med en LCA i PC-værktøj (4) vil være:

Ønske om vægtning mellem forskellige miljøeffekter

Ønske om at have en model, der hurtigt kan justeres, så den kan tilpasses lignende produkter

Anvendelse af database

Inddragelse af større detaljeringsniveau med hensyn til ind- og udgående strømme end MEKA-skemaet giver mulighed for

En anden mulighed for at gå videre er den udvidede kemikalievurdering (5). Ligegyldigt hvilken miljøvurdering, man vælger, skal resultaterne dokumenteres i en rapport (6).

Kernen i forenklingen er en vurdering af pålideligheden af LCA'ens resultater i forhold til formålet. Den forenklede LCA bygger på en erkendelse af, at nogle konklusioner kan drages på skemaniveauet, men andre først kan drages senere. Det betyder, at man må målrette arbejdet og kun konkludere for de forhold, hvor grundlaget er sikkert. Specielt skal man være opmærksom på, at resultater der ønskes anvendt udenfor virksomheden kræver stor pålidelighed.

2.2 Sammenligning af ISO, UMIP og MEKA-skemaet

I tabel 2.2 er lavet en sammenligning af overordnede principper for livscyklusvurdering efter ISO 14040-serien, UMIP og MEKA-skemaet. En sammenligning viser, at de overordnede principper for ISO og UMIP er ens, mens MEKA-skemaet afviger på afgrænsning, dataindsamling og vurdering.

Filosofien bag MEKA-skemaets principper er, at hvis en miljøvurdering kan gøres enkelt, så gør man det. I forhold til ISO og UMIP er der derfor indført en række forenklinger, som letter miljøvurderingen, men som betyder begrænsning i anvendelse af resultatet. De fleste virksomheder vil dog kunne have stor glæde af en forenklet miljøvurdering.

For dataindsamling er der defineret minimumskrav (materiale- og proceslisten) til MEKA-skemaet, men der er mulighed for at indføje yderligere data. Vurderingen af ressourceforbrug er parallel med UMIP, men herudover er vurderingen i MEKA-skemaet mere enkel.

Energi omregnes til primær energi og ressourceforbrug under antagelse af, at energiforbruget udelukkende stammer fra olie. Det er en grov antagelse, der skal bruges til at sætte ressourceforbruget fra materialerne i relation til energiforbruget.

Det er svært at forenkle en miljøvurdering for kemikalier. Her baserer man sig også på inputs, det vil sige kemikalieforbrug. Hvert kemikalie bliver klassificeret, efter om det står på f.eks. listen over farlige stoffer, listen over uønskede stoffer eller effektlisten. For "kemikalie-tunge" produkter er det derfor ofte nødvendigt med en udvidet kemikalievurdering.

Forskellene gælder kun for den indledende miljøvurdering. For LCA i PC-værktøj vil forskellen være, at du primært bruger eksisterende data og eventuelt kun ser på en mindre del af produktets livsforløb. Den udvidede kemikalievurdering ligger uden for LCA'ens område, men oplysningerne kan eventuelt bruges til at beregne faktorer for toksicitet, som senere kan anvendes i PCværktøjet.

Tabel .2
Sammenligning af ISO og UMIP-metoden samt MEKA-skemaet.