3.1 Markedsføring

Markedsføring defineres typisk som enten aktiv eller passiv. En passiv markedsføring vil sige, at du har nogle informationer liggende i skuffen, som du udleverer, hvis du bliver bedt om det. Det er også karakteristisk, at dokumentationen kun forholder sig til dit produkt og ikke sammenligner det med andre. Selv om kunden selv beder om informationen, bør man sikre sig, at dokumentationen bygger på et solidt grundlag.

Aktiv markedsføring er brochurer eller annoncer, hvor producenten påstår, at han er god på det miljømæssige område. Hvad enten han faktisk påstår, at han er bedre end konkurrenterne eller ej, ligger det i budskabet, at han nødvendigvis må være bedre end andre. Sådanne påstande skal dokumenteres meget grundigt, og der findes regler for det i Markedsføringsloven [Forbrugerombudsmanden, 1999]. Der er udgivet en folder om miljømarkedsføring, som bl. a. siger:

Livscyklusvurderinger skal foretages efter anerkendte eller generelt accepterede metoder for den pågældende produkttype. Såfremt sådanne metoder endnu ikke er udviklet på det pågældende område, er det et stærkt argument for at undlade at bruge de generelle ord som "miljøvenlig" og lignende.

Det må anbefales at alliere sig med eksperter, som kan kvalitetssikre arbejdet, hvis det skal anvendes til markedsføring. Desuden kan MEKA-skemaet ikke regnes for en "virkelig grundig udredning om produktets livscyklus, foretaget efter anerkendte eller generelt accepterede metode". MEKA-skemaet kan imidlertid godt bruges til at dokumentere f. eks. et reduceret energiforbrug i produktionsfasen.

3.2 Miljøledelse

Miljøledelse kræver ikke en LCA af virksomhedens produkter, men produkternes livscyklus nævnes, og det vil være et naturligt område at arbejde med, når et miljøledelsessystem er etableret. Det datagrundlag, der etableres, vil typisk være et godt grundlag for at gå videre med LCA.

Hvis du ønsker at anvende LCA i forbindelse med prioritering af miljøindsatsen i miljøledelse, vil det dog være en god idé at supplere med forhold inden for arbejdsmiljø. Støj medtages normalt heller ikke i en LCA.

Arbejdet med LCA er velegnet som del af den uddannelse og træning, der skal finde sted i forbindelse med miljøledelsessystemet. F. eks. kan en del af uddannelsen være en præsentation af en miljøvurdering af et af virksomhedens produkter.

3.3 Produktudvikling

Anvendelse af LCA i produktudvikling betyder, at man i stedet for blot at konstatere nogle miljøegenskaber ved et eksisterende produkt har mulighed for at ændre dem, fordi det drejer sig om produkter, der ikke produceres endnu.

Normalt vil man starte med at lave en miljøvurdering af en reference, det vil sige et eksisterende produkt, for at finde ud af, hvor de største miljøbelastninger ligger. Næste trin er at finde de områder, hvor miljøbelastningen kan reduceres. Muligheden for reduktion er ikke altid forbundet med de største miljøbelastninger. F. eks. bruger et køleskab energi til køling, men det ikke give mening at reducere energiforbruget ved at hæve temperaturen i køleskabet, fordi det så ikke har den funktion, det skal have. Varmetabet kan derimod reduceres ved at forbedre isoleringen.

En gennemgang af et produkt betyder, at du får mulighed for at se det fra en anden vinkel. Du vil utvivlsomt komme til at sætte spørgsmålstegn ved nogle procedurer eller valg og få øje på forbedringsmuligheder.

3.4 LCA kan anvendes til dialog

LCA'en giver typisk nogle erkendelser, som kan bruges i dialog enten internt eller eksternt. Det kan være miljøafdelingen, som har brug for at argumentere overfor indkøbsafdelingen eller produktudviklingsafdelingen. Det kan også være at virksomheden vil bruge LCA til at skabe en mere positiv dialog med myndighederne. Endelig kan en miljøvurdering bruges til dialog i produktkæden, dvs. via leverandør via virksomhed til kunde. Igen gælder det, at kravet til dokumentation er større, når LCA'en anvendes eksternt, også selv om det kun er som et dialogredskab.