Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1999
2. Baggrund for opgørelsen
| 2.1 | Indberetninger om slam |
| 2.2 | Behandling af indberetninger |
Til brug for genanvendelse af gødningsholdigt affald, herunder spildevandsslam, på landbrugsjord har Miljøministeriet i medfør af lov om miljøbeskyttelse udstedt en bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996. Bekendtgørelsen, som i det følgende kaldes slambekendtgørelsen, indeholder blandt andet en række krav til produktets kvalitet, som skal være opfyldt, for at slammet må anbringes på landbrugsjord.
Denne bekendtgørelse danner det egentlige lovgrundlag for en central indsamling af oplysninger om spildevandsslam. I overensstemmelse med bestemmelserne, der er anført i bekendtgørelsen, skal affaldsproducenten, herunder kommunale og private renseanlæg, der lader affaldet/slammet anbringe på landbrugsjord, hvert år inden 1. marts indberette oplysninger om affaldsproduktet til amtsrådet, som igen senest den 1. juli videresender disse oplysninger til Miljøstyrelsen.
I opgørelsen er der i en vis udstrækning (slamkvaliteten) henvist til den reviderede slambekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000.
2.1 Indberetninger om slam
En indberetning om spildevandsslam indeholder ud over identifikation af renseanlæg oplysninger om affaldsmængden i våd- og tørvægt samt efterbehandling, kvalitet og disponering af slammet.
Af hensyn til anvendelse af slammet på landbrugsjord omfatter slamkvaliteten oplysninger om indeholdet af:
 | Næringsstoffer |
| Forurenende stoffer i form af tungmetaller |
| Forurenende stoffer i form af fire miljøfremmede stoffer. |
Indberetningerne blev i perioden 1990 til 1994 foretaget på et til formålet udarbejdet skema, som var gældende for samtlige affaldsprodukter. Miljøstyrelsen har i forbindelse med indberetninger for 1995 besluttet at ændre indberetningsskemaet, således at dette er blevet mere tidssvarende og tilpasset udviklingen på edb-området. Med amternes samtykke er der derfor udarbejdet to typer indberetningsskemaer, nemlig et for spildevandsslam og et for de øvrige affaldsprodukter.
Det nye indberetningsskema for spildevandsslam blev samtidig udvidet således, at indberetningen, ud over de i slambekendtgørelsen krævede oplysninger, omfatter oplysninger om slammets håndtering, såsom stabilisering, afvanding, forbrænding o.l., på renseanlægget samt slutdisponering. I skemaets afsnit om slutdeponeringen skal det ud over deponeringen på landbrugsjord m.m. oplyses, hvorvidt slammet fra anlægget er blevet tilført et andet renseanlæg og i givet fald hvilket, kørt på en losseplads, brændt på et eksternt forbrændingsanlæg, tilført et anlæg for biologisk bearbejdning af slammet, såsom biogas-, komposterings-, mineraliseringsanlæg eller anden behandling. Indberetningsskema for spildevandsslam er vedlagt denne rapport som bilag 2.1.1.
For hvert indberetningsår udsender Miljøstyrelsen fortrykte indberetningsskemaer for samtlige renseanlæg med en kapacitet større end 30 PE, der året før blev registreret i Miljøstyrelsens database. Skemaerne sendes via amterne til udfyldelse hos kommunerne.
Ordningen med de fortrykte indberetningsskemaer har nu fungeret tilfredsstillende på det 5. år.
I Miljøstyrelsens database for renseanlæg er der i 1999 registreret i alt 1.409 anlæg med en kapacitet på over 30 PE (nedsivningsanlæggene er ikke medtaget). Erfaringsmæssigt kan det næppe forventes, inden for en enkel indberetningsperiode, at modtage samtlige indberetninger/oplysninger. Men som regel mangler der indberetninger fra mindre, private renseanlæg, der ikke har stor betydning i statistisk sammenhæng.
For 1998 manglede Miljøstyrelsen oplysninger om spildevandsslam fra mellem 50 og 70 renseanlæg, svarende til knap 5% af det totale antal anlæg.
De manglende oplysninger blev dog reduceret til 8 anlæg, 8 vandværker. Reduktionen er fortrinsvis opnået ved at benytte de tidligere indberetninger eller indhentede supplerende oplysninger om disse anlæg, og i en mindre grad ved en direkte henvendelse til kommuner.
2.2 Behandling af indberetninger
Miljøstyrelsen modtager hver år omkring den 1. juli indberetningsskemaerne. De modtagne skemaer bliver i første omgang gennemgået med henblik på dels at rette de umiddelbare mangler og fejl, der opstår ved besvarelse af spørgsmålene i skemaet, dels at gøre et viderearbejde med skemaerne lettere.
Indlægningen af data i Miljøstyrelsens slamdatabase er foretaget ved en manuel indtastning af oplysninger på et skærmbillede, der nøje svarer til indberetningsskemaet.
De i slamdatabasen indlagte data systematiseres, udtrækkes og behandles ved hjælp af Accessprogrammel og Excelprogrammel. Resultatet af arbejdet i form af statistiske indberetninger, årlige slamopgørelser og lignende, der offentliggøres i forskellige sammenhænge, skal naturligvis kvalitetssikres på bedst mulig måde.
Kvalitetssikringen er foretaget i 2 sammenhængende niveauer:
| Kvalitetssikringens 1. niveau bør sikre, at der er etableret et så fyldestgørende og fejlfrit datagrundlag som muligt. Dette kan gøres dels ved en hurtig gennemgang af indberetningskemaer for de umiddelbare mangler og fejl, dels ved at gennemføre en række kontrolprocedurer og beregninger, der kan afdække indtastningsfejl, manglende eller fejlagtige oplysninger, analyser o.l.. Disse skal i de fleste tilfælde fremskaffes eller berigtiges ved at kontakte vedkommende kommune, renseanlæg eller amt. |
| Kvalitetssikringens 2. niveau bør sikre, at de statistiske sammenstillinger og beregninger er baseret på de rigtige fra databasen udvalgte data. Dette kan opnås ved at etablere et sæt referencedata, der muliggør på en overskuelig måde løbende at kontrollere alle sammenstillinger og beregninger. Efter Miljøstyrelsens vurdering kan eksempelvis et kendskab til nøgletal vedrørende slammængderne samt antallet af renseanlæg fordelt på anlægskategorier, som er involverede i de forskellige sammenstillinger, benyttes til dette formål. |