De 1.409 renseanlæg der var registreret i 1999, repræsenterer en samlet kapacitet på 12,01 mio. PE, medens deres samlede belastning var opgjort til ca. 8,09 mio. PE. I øvrigt kan der henvises til Miljøstyrelsens Orientering nr. 16 af 2000 "Punktkilder 1999".

Overordnet kan de 1.401 renseanlæg med slamoplysninger opdeles på 575 anlæg uden levering og 826 anlæg med levering af slammet til andre renseanlæg. Fordeling af antallet på de 3 anlægskategorier er følgende:

Til denne oversigt bemærkes,

	at anlægskategori C indeholder dog 19 anlæg, hvor kun en del af slammet leveres til andre anlæg. Derfor indgår disse anlæg for den resterende slammængdes vedkommende i opgørelsen som renseanlæg af kategori A eller B.
	at anlægskategori B omfatter 53 anlæg, hvor slamproduktionen på anlæggene ikke kunne oplyses. Dette skyldes en række forhold omkring afhentning og disponering af slammet samt dets eventuelle eksterne behandling.

Den samlede oversigt over antallet af de i 1999 registrerede renseanlæg ser herefter således ud:

Denne oversigt fordelt på amter fremgår endvidere af bilag 3.1.1.

3.2 Slammængder

Grundlaget for den endelige opgørelse over den samlede slammængde produceret i 1999 på de danske renseanlæg er de faktiske oplysninger om slammængden og tørstofindholdet fra 539 anlæg. Dette antal svarer noglelunde til summen af anlæg, der er anført i de to første rækker i ovennævnte oversigt og består af samtlige 239 anlæg af kategori A, 283 anlæg af kategori B og 17 af 19 anlæg af kategori C.

Slammængderne i tørvægt (TS) på renseanlæggene beregnes ved at multiplicere den målte slammængde i vådvægt (VV) med et gennemsnitligt tørstofinhold i slammet. Tørstofindholdet, der angives i procent, tørstofprocenten, fastsættes efter de i slambekendtgørelsen fastsatte regler.

Ved opgørelsen af slammængden antages, at de indberettede slammængder fra de 239 renseanlæg, der tilhører kategori A, fuldt ud indbefatter slamleverancer til disse anlæg fra samtlige 826 anlæg af kategori C. Indberetningsskemaet for et anlæg indeholder imidlertid ikke en endelig bekræftelse på, hvorvidt forudsætningen er opfyldt for det pågældende anlæg. Det er dog Miljøstyrelsens opfattelse, at antagelsen er rigtig i langt de fleste tilfælde.

Som det fremgår af tabel 3.2.1 er slammængden i 1998 opgjort til henholdsvis 1.437.953 tons VV og 155.422 tons TS. Herefter kan et vægtet gennemsnitligt tørstofindhold i slammet beregnes til 10,8%.

En fordeling af slammængden i både våd- og tørstand på amterne samt det gennemsnitlige tørstofindhold i procent for hvert amt fremgår af bilag 3.2.1.

Miljøstyrelsens program for behandling af slamdata er indrettet således, at programmet automatisk erstatter de manglende angivelser med beregnede slammængder i tons TS. Slamproduktion i tørstof på de indberettede 1.401 anlæg er derfor opgjort til 155.621 tons TS, som i forhold til 155.422 tons TS giver en difference på 199 tons TS. Forskellen tilskrives de 53 + 2 anlæg, som tilhører anlægskategori B og C, hvor der ikke er angivet slammængde. De 199 tons TS, der kun udgør omkring 0,1% af tørstofmængden, svarer skønsmæssigt til ca. 4.975 tons VV.

Tilsvarende beregning og skøn er foretaget for de 8 vandværker, der er medtaget med 1 PE hver, svarende til 0,08 ton TS. Resultaterne fremgår af tabel 3.2.1.

Beregningen af slammængder er foretaget på grundlag af forudantegne erfaring enhedstal for årlig slamproduktion i kg TS pr. personækvivalent for den pågældende rensningstype og belastning af anlægget i det aktuelle år. Dette beregningssystem kan naturligvis gøres dynamisk, således at de anvendte enhedstal beregnes løbende på grundlag af de aktuelle data. Man har dog ikke fundet dette arbejde formålstjenligt.

Som nævnt før indgår den faktiske mængde af vandværksslam ikke i slamopgørelsen. Om vandværksslammet, som er jernholdigt, kan dog oplyses, at dette er et affaldsprodukt ved filterskylleprocessen på vandværkerne. Mængden udgør skønsmæssigt 5 tons TS pr. 1 mill m³ renset vandværksvand. Da de 8 værker i 1997 har oppumpet knap 20 mill. m³ vand kan den samlede mængde opgøres til 100 tons TS.

På landsplan produceres der ca. 3.000 tons af denne type slam, der som regel bliver anbragt på landets lossepladser.

Den samlede opgørelse over slamproduktion i 1999 på samtlige 1.409 renseanlæg, baseret på dels de faktiske oplysninger dels erfaringstal, fremgår af tabel 3.2.1.

Tabel 3.2.1
Slammængder produceret på 1.409 renseanlæg

De med kursiv markerede tal er skønnede eller beregnede størrelser.

De i tabel 3.2.1 med fed skrift markerede tal, nemlig 1.437.953 tons VV og 155.422 tons TS samt 155.621 tons TS, betragtes som nøgle- og kontroltal for våd og tør slammængde, der gentagne gange optræder i rapportens statistiske beregninger og sammenstillinger.

På grundlag af ovenstående værdier for de 1.409 anlæg samt belastning af anlæggene i 1999 på 8,09 mio. PE kan den gennemsnitlige årlige slamproduktion i 1999 pr. PE beregnes til 19,2 kg TS.

3.3 Affald fra renseanlæg

Ud over selve spildevandsslammet omfatter affaldsproduktionen på et renseanlæg sand og ristestof samt fedt. Ud fra den samlede belastning af renseanlæggene på 8,09 mio. PE kan den samlede mængde af sand og ristestof i 1999 anslås til at ligge på henholdsvis 39-74.000 m³ eller 79-158.000 tons VV (tørstofindholdet ligger på ca. 75%) og 18-34.000 m³ eller 21-41.000 tons VV (tørstofindholdet ligger på ca. 25%). Fedtet skønnes at bidrage med 160-180 tons.

De anførte talværdier for sand og ristestof samt fedt er fortrinsvis baseret på erfaringstal angivet i faglitteratur, idet der ikke foreligger en samlet, landsdækkende opgørelse over mængder, behandling og slutdisponering af disse affaldsprodukter fra danske renseanlæg.

Den samlede affaldsmængde produceret i 1999 på 1.409 renseanlæg kan derefter beregnes til 1,45-1,55 mio. tons i vådvægt. Heraf udgør spildevandsslammet de knap 1,35 mio. tons VV.

3.4 Vurdering af slamproduktionen

Produktionen af spildevandsslam i årene 1987 og 1994-1999 kan med de korrigerede værdier sammenstilles i tabel 3.4.1.

Tabel 3.4.1
Slamproduktion i årene 1987 og 1994 - 1999

Slammængderne i vådvægt er i tabellen angivet som korresponderende værdier til mængderne i tørvægt. Dette betyder, at disse i lighed med tørvægtsmængder indeholder beregnede/skønnede mængder, der dækker over manglende indberetninger. Hertil bemærkes, at slammængden i vådvægt for 1994 er baseret på et skøn i en væsentlig større grad end værdierne for de øvrige år. Dette skyldes blandt andet, at der kun forelå indberetninger for den del af slammet, der er anbragt på landbrugsjord, medens de resterende oplysning er blevet indhentet på anden vis.

På basis af data i Miljøprojekt nr. 473 1999 vurderede Miljøstyrelsen, at mængden af spildevandsslam på ca. 151.000 tons TS repræsenterer et produktionsniveau, der vil holde sig nogenlunde konstant de næste 2-3 år. En stigning fra 1997 til 1998 på ca. 2.600 tons TS eller 1,7% og fra 1998 til 1999 på 2.000 tons TS eller 1,3% tyder imidlertid på, at vurderingen ikke helt er i overensstemmelse med virkeligheden. Det skønnes dog, at en del af stigningen må tilskrives den statslige spildevandsafgift, der medfører, at mange renseanlæg, fortrinsvis ved hjælp af fældningsmidler, renser spildevandet bedre end krævet i udledningstilladelsen.

Endvidere må der nok forventes en lille stigning i slammængden, når forbedring af spildevandsforholdene i det åbne land er gennemført.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |