| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1999

Sammenfatning og konklusioner

Denne rapport indeholder en opgørelse over spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1999. Rapporten er udarbejdet af Miljøstyrelsen på baggrund af data, der er indsamlet af amterne.

I Danmark er der siden 1987 indsamlet data om spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg. De anlæg, som indgår i undersøgelserne, har alle en kapacitet større end 30 personækvivalenter (PE). Miljøstyrelsen foretog i 1989 den første indsamling og statistiske bearbejdning af data for 1987. Resultaterne af dette arbejde er offentliggjort i orientering fra Miljøstyrelsen nr.10, 1989, "Spildevandsslam fra kommunale renseanlæg i 1987".

I perioden fra 1987 til 1990 er der i en vis udstrækning indsamlet data for mængder, behandlingsformer, slutdisponering og næringsstoffer. Samtidig er der i enkelte år udformet opgørelser over tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly og nikkel.

Fra 1990 til 1994 omfatter indsamling af data om mængder til dels behandlingsformer, slutdisponering og slamkvalitet for de renseanlæg, hvor slammet blev anvendt til jordbrugsformål. Fra 1995 blev indberetningerne udvidet til at omfatte alle oplysninger om samtlige renseanlæg. Samtidig blev måleprogrammet udvidet med undersøgelse af slam for indholdet af tungmetallerne zink, kobber, krom samt arsen.

Miljøstyrelsen har på grundlag af disse oplysninger udarbejdet slamopgørelser for 1994, 1995 og 1996, som ikke er publiceret. Disse foreligger i form af styrelsens interne notater.

I forbindelse med bearbejdningen af slamdata for 1997 har Miljøstyrelsen udgivet en rapport som Miljøprojekt nr. 473 1999 "Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1997". I Miljøprojektet er ud over data for 1997 vist alle data for 1987 og for perioden fra 1994 til 1996, som muliggør at se udviklingen i slammængder samt i behandling af og indholdet af stoffer i spildevandsslammet i hele perioden.

Endvidere har Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport af maj 2000, der indeholder resultaterne af bearbejdning af slamdataene for 1998.

Denne rapport indeholder næsten udelukkende resultaterne af en bearbejdning af data for 1999.

Renseanlæg og slammængder

Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra 1.401 renseanlæg ud af det totale antal anlæg i 1999 på 1.409. De statistiske beregninger er baseret på data fra 594 anlæg, der ikke eller kun delvis leverer slammet til et andet anlæg.

Den samlede slamproduktion i 1999 på samtlige 1.409 renseanlæg kan opgøres til:

	Slammængde i vådvægt (VV) 1.442.930 tons
	Slammængde i tørvægt (TS)      155.621 tons

Slammængde i vådvægt betegner den totale vægt af slamtørstof inkl. vandindholdet, der produceres, mens slammængde i tørvægt kun angiver vægten af tørstoffet, hvilket er en beregnet størrelse.

Da belastningen af anlæggene i 1999 var på 8,09 mill. PE kan den gennemsnitlige årlige slamproduktion pr. PE beregnes til 19,2 kg TS.

Produktion af spildevandsslam i vådvægt (VV) på de danske renseanlæg har i perioden fra 1987 til 1999 varieret mellem 1.100.000 og 1.445.000 tons VV, medens de samlede mængder tørstof i samme periode har varieret mellem 130.000 og 170.000 tons tørstof (TS) pr. år. Fra 1987 til 1994 har der været en jævn stigning i den samlede mængde tørstof. Stigningen skyldes sandsynligvis udbygningen i denne periode af en lang række renseanlæg til forbedret rensning. Siden 1994 har mængden af tørstof ligget på et niveau mellem 150.000 og 170.000 t TS/år.

Slambehandling

Til stabilisering af slam anvendes dels biologiske processer, dels kemiske processer. De biologiske processer omfatter anaerob stabilisering ved udrådning og aerob stabilisering ved langtidsbeluftning. De kemiske processer foregår hovedsageligt ved stabilisering med tilsætning af hydratkalk.

Slamstabiliseringen i 1999 fordelt på stabiliseringsmetoder opgjort i procent af slammængden i våd- og tørvægt er vist på følgende diagram:

Til afvanding af slammet anvendes mekanisk separering samt naturlig og tvungen filtrering.

Slamafvanding i 1999 fordelt på afvandingsformer opgjort i procent af slammængden i våd- og tørvægt fremgår af følgende diagram.

Det ses i diagrammet, at næsten 90% af slammængden i TS slammet afvandes i stationære udstyr og anlæg, mens de resterende 10% gennemgår enten ingen eller anden afvanding, der repræsenterer henholdsvis slammineraliseringsanlæg eller mobilt udstyr. Tilsvarende fordeling for slammængden i VV, som rent fysisk skal fjernes efter endt behandling på renseanlæg, er væsentligt anderledes og udgør henholdsvis 60% og 40%.

Det fremgår endvidere af diagrammet, at afvandingen af slammet i 1999, som i tidligere år hovedsageligt foregik i centrifuger og sibåndspresser, henholdsvis ca. 22% og 19%, mens slambede og filterpresser bidrager med henholdsvis ca. 12% og 7% af slammængden i VV.

Ud over stabilisering og afvanding af slammet er der på en række renseanlæg etableret yderligere behandling af slammet, før det slutdisponeres.

Yderligere slambehandling i 1999 fordelt på behandlingsformer, opgjort i procent af slammængden i våd- og tørvægt, fremgår af følgende diagram.

Den langt overvejende del af slammet, ca. 52% af VV og 76% af TS, gennemgår dog ingen yderligere behandling på renseanlægget.

Samlet blev 7,8% af slamtørstoffet behandlet med én af metoderne hygiejnisering, mineralisering eller kompostering i 1999, hvilket er en stigning på over 50% i forhold til eksempelvis 1997-tallet på 5%.

Slamdisponering

Der findes principielt tre hovedmuligheder for den endelige anbringelse af spildevandsslam. Disse er anvendelse på landbrugsjord, forbrænding i eksternt eller internt anlæg eller anbringelse på kontrolleret losseplads.

Desuden er der i slamopgørelsen for 1997 indført Langtidslager som disponeringsområde, der fortrinsvis dækker over spildevandsslam som skal behandles i mineraliseringsanlæg, hvor anlæggene samtidig fungerer som langtidslager for slammet.

I rapporten for 1998 er der endvidere indført Anden udnyttelse, der dækker over slammet som behandles efter nye metoder, hvor af slammets uorganiske indhold, efter forbrænding, udnyttes.

For at kunne udbringe spildevandsslam fra et kommunalt renseanlæg skal der efter 1. oktober 1999, i medfør bestemmelserne i slambekendtgørelsen, rådes over en opbevaringskapacitet svarende til 9 måneders produktion.

I 1999 kunne 216 anlæg eller 36,4% af de 594 anlæg uden slamleverancer til et andet anlæg, umiddelbart overholde kravet til lagerkapaciteten. Dette omfatter ca. 52,6% og 29,3% af slammængden i henholdsvis våd- og tørvægt.

Slamdisponering i 1999 fordelt på disponeringsområder, opgjort i procent af slammængden i våd- og tørvægt fremgår af følgende diagram.

Som det ses af diagrammet, genanvendtes i 1999 56,5% af slammængden i TS på landbrugsjord, som er 4,3% og 2,7% mindre end de tilsvarende tal i henholdsvis 1997 og 1998.

Der er beregnet de gennemsnitlige tørstofprocenter i slammængder, som i 1999 er disponeret til de fem områder for disponeringen. Beregningen viser, at denne tørstofprocent i slammet anbragt på landbrugsjord, forbrænding, lossepladser, langtidslager og anden udnyttelse var på henholdsvis 14,1%, 18,6%, 21,4%, 1,5% og 20,8%.

Indholdsstoffer og slamkvalitet

I 1999 var det vægtede gennemsnitlige tørstofindhold i slammet på 10,8%, som er et fald i forhold til tørstofindhold i perioden fra 1987 til 1998. Indholdet af tørstof har i perioden varieret mellem 11,4% og 16%.

I 1999 blev ca. 94,5% af tørstofmængden undersøgt for indholdet af kvælstof og fosfor. Det vægtede gennemsnitsindhold var på henholdsvis 4,3% og 3,1% af tørstofindholdet. Dette svarer til et samlet indhold i den undersøgte slammængde på 6.350 tons N og 4.550 tons P.

I 1999 blev ca. 94,5% af tørstofmængden undersøgt for tungmetaller. Indholdet af tungmetaller som de vægtede gennemsnitlige koncentrationer for 1999 fremgår af nedenstående tabel.

Grænseværdierne for slam, der udbringes på landbrugsjord, er opstillet sådan, at der enten skal overholdes en værdi for indholdet pr. tørstofenhed eller for indholdet i forhold til fosformængden i slammet. Baggrunden for at Danmark har opstillet kravværdier til indholdet af tungmetaller i forhold til fosformængden i slammet er, at slammet erstatter fosforgødning, som har et vist indhold af tungmetaller, specielt cadmium.

I slambekendtgørelsen blev der opstillet nye grænseværdier for indholdet af tungmetaller, og pr. 1. juli 2000 vil der ske en skærpelse af grænseværdien for cadmium. Der er på basis af 1999-data foretaget en beregning, der har vist, at denne skærpelse ikke vil have de store konsekvenser for den mængde af slam, der kan bringes på landbrugsjord.

Tages imidlertid hele slammængde i 1999 i betragtning ser beregningen anderledes ud. Den slammængde, der ikke vil kunne anbringes på landbrugsjord vil stige fra 183 tons TS til 24.942 tons TS. Den voldsomme stigning skyldes dog store anlæg, der er forsynet med eget slamforbrændingsanlæg.

Ifølge bestemmelserne i slambekendtgørelsen skal slam, der anvendes på landbrugsjord, undersøges for indholdet af fire miljøfremmede stoffer: LAS (lineære alkylbenzensulfonater), PAH (polycykliske, aromatiske hydrocarbonater), NPE (nonylphenol og nonylphenolethoxylater) og DEHP (diethylhexylphthalat). For disse fire stoffer er der i bekendtgørelsen fastsat følgende afskæringsværdier:

Der er i 1999 undersøgt mellem 79,2% (kun LAS) og 92,4% (de andre stoffer) af den samlede slammængde i tørstof for miljøfremmede stoffer. Indholdet af disse stoffer som de vægtede gennemsnitlige koncentrationer i 1999 fremgår af nedenstående tabel.

I nedenstående tabel er vist hvor stor slammængde og hvor mange anlæg i 1999, der ikke kunne overholde de i 1999 gældende og fremtidige grænse- eller afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer.

Der må imidlertid være en række renseanlæg, der overtræder grænseværdier for mere end ét stof, hvilket betyder, at slammængden og antal anlæg der ikke overholder kravene, bliver reduceret væsentligt i forhold til en simpel sum af tallene for de pågældende stoffer i tabellen.

Ud fra 1999-data er der også foretaget en beregning af, hvor stor en andel af slammængden, der er undersøgt for miljøfremmede stoffer ikke vil kunne overholde én eller flere afskæringværdier samtidigt. Beregningen, der er foretaget for både de for år 1999 og efter 1. juli 2000 gældende krav, viser, at der i 1999 var slammængde på 23.721 t TS fra 31 anlæg og 68.835 t TS fra 106 anlæg, som ikke kunne overholde kravene gældende henholdsvis til 30. juni 2000 og fra den 1. juli 2000.

Flere miljøprojekter har viser, at aerobe biologiske processer reducerer indholdet af miljøfremmede stoffer i slam. I lighed med 1998 og 1997 er der i denne rapport undersøgt en sammenhæng mellem indholdet af disse stoffer og den anaerobe eller aerobe stabilisering af slammet.

Resultaterne viser, at der er en stor forskel på koncentrationer af LAS og NPE i anaerobt og aerobt stabiliseret slam. Som et eksempel er der, i nedenstående tabel, vist 50% fraktilen for stofkoncentrationerne i forhold til tørstofindholdet i aerobt og anaerobt stabiliseret slam, alt slam, i 1999.

Til resultaterne af undersøgelsen er det vigtigt at bemærke, at de store forskelle på stofkoncentrationerne i anaerobt og aerobt stabiliseret slam ikke alene kan tilskrives stabiliseringsmetoden. Det er nemlig Miljøstyrelsens vurdering, at det behandlede slam, der sammenlignes, i mange tilfælde er af vidt forskellig kvalitet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |