Impulsstøj
3. Syvende sammenlignende støjmåling
| 3.1 | Den subjektive respons |
I 1990 afholdt Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger den 7. sammenlignende støjmåling, se [17]. En af opgaverne bestod i en subjektiv vurdering af, om der skulle gives et impulstillæg på 5 dB til en række lydeksempler, som var udsendt på bånd. Lydeksemplerne er nærmere beskrevet som gruppe P (proficiency test) i Bilag 15. Lydene var dels kunstigt frembragte og dels optagelser fra virkelige støjkilder. Lydene var alle i mono og havde forskellige Laeq-værdier.
Det blev anbefalet, at laboratorierne aflyttede eksemplerne med hovedtelefoner, men hvordan aflytningen konkret foregik og ved hvilket niveau, vides ikke.
Laboratorierne kunne afgive deres svar under to forudsætninger:
- De udvalgte 30-60 sekunders optagelse er det eneste tidspunkt inden for hver halve time, hvor der forekommer impulser i støjen (svarende til referencetidsrummet om natten).
- De udvalgte 30-60 sekunders optagelse er repræsentative for hele driftstidsrummet.
Vi vil i nærværende sammenhæng kun beskæftige os med svarene under forudsætning 2.
3.1 Den subjektive respons
Figur 3.1
Svarene på, om der skulle gives 5 dB-tillæg for impulser (ja-%) fra de laboratorier,
der deltog i 7. sammenlignende støjmåling.
Ved tolkningen skal man være opmærksom på, at svarene fra laboratorierne er en samlet vurdering af impulsernes tydelighed, deres hyppighed eller antal og det rimelige i at tildele impulstillægget på 5 dB til de aktuelle støjeksempler (afvejning af støjulemper efter teknikernes vurdering og evt. økonomiske hensyn). Vurderingen er sket på baggrund af de nugældende støjvejledninger [15] og [16] og deres angivelser af impulsiv lyd (eksempler på lydkilder) samt teknikernes erfaring fra praksis. Andre forhold end teknikernes vurdering af lydens karakter har således haft indflydelse på vurderingerne. Det må forventes, at især kategoriske forhold med hensyn til lydkildernes art har haft væsentlig indflydelse, da eksemplerne på impulsholdige kilder i vejledningen er de eneste konkrete holdepunkter, teknikerne har for deres vurderinger.
Det fremgår af Figur 3.1, at der langt fra var enighed om tildeling af tillægget. For de lydeksempler, der ligger i nærheden af en ja-% på 50, må det nærmest betegnes som en tilfældighed, om der gives tillæg eller ej. Set i en administrativ sammenhæng er det selvfølgeligt uheldigt, men set som et lytte- og vurderingsforsøg er det naturligt, at der er en glidende overgang mellem den %-del, der siger ja til tillæg for de forskellige lydeksempler og den %-del, der ikke gør det. Dette illustrerer det urimelige i at administrere med et fast tillæg, som ikke gradueres efter lydens karakter.
Lydeksemplerne fra 7. sammenlignende støjmåling har i modificeret form (samme LAeq for alle lydeksempler) indgået i lytteforsøgene for nærværende projekt. Eksemplerne kan således betragtes som et bindeled mellem laboratoriernes vurderinger og lytteforsøgene med de ovenfor nævnte forbehold for indflydelse af ikke-akustiske faktorer.