| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Impulsstøj

4. Lydeksempler

4.1 Indledende overvejelser

4.1.1 Generelt

Da det ikke er overkommeligt at teste alle relevante lyde, skal det udsnit, man vælger, og den måde, det præsenteres på, være så repræsentativt for den aktuelle problemstilling som muligt. Der er derfor gjort en del overvejelser for at sikre, at valget af eksempler og forsøgsmetodikken giver resultater, som så vidt muligt kan generaliseres til at dække hele problemstillingen.

Der er lagt vægt på, at de lydeksempler, der indgik i lyttetesten, repræsenterede realistiske lyde i det eksterne miljø, samt at de blev præsenteret for lytterne på den mest realistiske måde.

De benyttede lyde stammer fra det eksterne miljø og præsenteres ved lyttetesten sammen med baggrundsstøj. Lydene er optaget med kunsthovedteknik og blev præsenteret for lytterne over hovedtelefoner. Denne teknik muliggør lokalisation af lydkilder og baggrundsstøj. Lytterne kan på denne måde identificere de aktuelle støjkilder ved retningen foruden ved kildernes spektrale og temporale karakteristika.

Når der benyttes lyde fra praksis, sætter det ret snævre grænser for de variationer, der er mulige at teste på en systematisk måde. Man kan ikke - som med kunstige lyde- variere hældningen af for- og bagflanker (stige- og henfaldstider), niveauspringenes størrelse, spektrale egenskaber m.m.

For alligevel at kunne variere støjkildernes styrke i forhold til baggrundsstøjen og antallet af impulser er lydeksemplerne konstrueret ved redigering og miksning af lyde fra virkelige støjkilder og virkelig baggrundsstøj.

For med en rimelig indsats at få et bredt udvalg af støjkilder er rålyden fra støjkilderne hentet fra en samling af lydeffekt-CD’er som beskrevet i Afsnit 4.2. Denne fremgangsmåde har den ulempe, at der ikke er kendskab til de akustiske forhold under optagelserne samt evt. brug af signalbehandling under optagelse og redigering af lydene, før de blev lagt på CD’en. Når metoden alligevel er fundet forsvarlig, skyldes det, at såvel fysiske målinger som lytternes vurderinger sker på det samme materiale.

Ovenstående overvejelser om valg af lydeksempler, baggrundsstøj m.m. gælder ikke lydeksemplerne fra den 7. sammenlignende støjmåling, som indgik i næsten uændret form (og dermed uden baggrundsstøj) i lyttetesten.

4.1.2 Valg af niveau

Helt overordnet er det relevante område for L_Aeq-værdier 20-70 dB med eller uden 5 dB-tillæg for impulser. For at begrænse arbejdet er det valgt at præsentere lydene ved kun to L_Aeq-niveauer på hhv. 40 og 60 dB.

4.1.3 Valg af lyde

Lydeksemplerne er valgt, så der både er lyde, der normalt anses for impulsive, og lyde, som normalt ikke anses for at tilhøre denne kategori. Lydene er valgt, så de ud fra en indledende vurdering repræsenterer forskellige grader af pludselighed og forskellige grader af, hvor fremtrædende impulserne er. Eksemplerne er også udvalgt, så der er forskellige forhold mellem L_{A max, F} og L_Aeq for de valgte eksempler. Dette er illustreret i Bilag 20.

Endelig er der ved valget taget hensyn til, at lydene normalt kan optræde med niveauer i nærheden af 40 og 60 dB (L_Aeq-værdier) i det omgivende miljø.

Til brug for introduktion af problemstillingen for forsøgspersonerne er valgt eksempler, der illustrerer yderpunkter: Lyserød støj med en niveauvariation, der simulerer en forbikørsel med 50 km/h i 7,5 m afstand, et (kunstigt frembragt) tågehorn med konstante toner, skarpe (kunstigt frembragte) impulser og hammerslag på metal. Der er ved introduktionen valgt til dels at bruge kunstigt frembragte lyde for at undgå en kategorisering af lydkilderne, som måske kan påvirke selve lytteforsøgene.

4.1.4 Baggrundsstøj

Det er valgt at præsentere lydene på baggrund af en konstant omgivelsesstøj uden identificerbare enkeltkilder.

Formålet med baggrundsstøjen er:

1. delvist at maskere impulserne,
2. at give en kontekst og skabe den rette "atmosfære",
3. at virke som "referenceniveau" for vurderingen af impulserne.

For at opfylde disse formål blev det besluttet, at baggrundsstøjen skulle være tilstede uafbrudt under lyttesessionerne, dvs. dels under lydeksemplerne, men også i pauserne mellem lydeksemplerne og ved annonceringen af lydeksemplernes numre mv.

4.2 Optagelse

Fra en samling på 10 lydeffekt-CD’er til film- og videobrug blev de lydeksempler udvalgt, der var mest relevante til nærværende formål. Disse eksempler blev kritisk gennemlyttet med hensyn til realisme og optagekvalitet. De mest velegnede eksempler blev overspillet til DAT-bånd og herefter overført digitalt til en PC. Omvejen via DAT-båndet gav en bedre kvalitet af de lagrede signaler end direkte optagelse fra PC’ens lydkort.

Da lydeksemplerne var stereooptagelser til aflytning på højttalere, blev båndet med lydeksempler afspillet på en stereoopstilling bestående af 2 stk. Genelec højttalere model 1031 A (frekvensområde 47-22 kHz (-3 dB), max. 120 dB SPL (peak), 1m) med en fælles Genelec subwoofer model 1094 A (frekvensområde 29-80 Hz (± 2.5 dB), max. 120 dB SPL, 1m). Afspilningen foregik udendørs om natten med lav (L_pA = 40-42 dB), men hørbar baggrundsstøj fra fjerne kilder (trafikstøj). Højttalerne var opstillet med basisbredder på 10 m og på 5 m og i ca. 1m højde over en græsplæne og tæt op ad en husmur. Denne var den eneste reflekterende genstand inden for en radius på ca. 90 m bortset fra buske og træer.

Optagelsen blev foretaget med et kunsthoved Brüel & Kjær type 4100, som via en forforstærker Brüel & Kjær type 2672 var forbundet til en DAT-båndoptager HHB Portadat type PDR 1000. Afstanden mellem stereoopstillingens basislinie til kunsthovedet var den samme som afstanden mellem højttalerne. Højden af kunsthovedet svarede til en stående person på 1,8 m. En kontrollytning på kunsthovedets plads gav et realistisk indtryk af støjkilderne med god lokalisation. Niveauet af lydeksemplerne ved kunsthovedet lå højere over baggrundsstøjen under optagelsen end ved de senere sammenmiksede lydeksempler til lyttetesten.

Lydeksemplerne blev optaget i to versioner. Den ene version, som ved lyttetesten skulle præsenteres ved L_Aeq = 60 dB, blev optaget med en basisbredde på 10 m. Den anden version, som skulle præsenteres ved L_Aeq = 40 dB, blev optaget med en basisbredde på 5 m. For at simulere større afstand til støjkilderne - svarende til 40 dB-niveauet, var disse eksempler frekvensvægtet ved afspilningen som vist på Figur 4.1. Frekvensvægtningen foregik ved hjælp af en 1/3-oktavbånds grafisk equalizer Klark type DN 360.

Figur 4.1
Frekvensvægtning af "60 dB"-lydeksemplerne før optagelsen til "40 dB"-
lydeksemplerne.

For at gøre de senere præsentationer så realistiske som muligt, blev der også foretaget kalibrerede annonceringer til brug ved lyttetesten. Ved denne optagelse stod taleren 1,5 m fra kunsthovedet.

Der blev desuden lavet en kunsthovedoptagelse af baggrundsstøjen (hovedsagelig fjern trafik) på stedet.

4.3 Redigering

Efter den udendørs kunsthovedoptagelse blev lydene overført digitalt til PC. Lyden fra støjkilderne blev redigeret med PC-programmet "Cool-edit": Enkelte af lydeksemplerne blev redigeret i tidsdomænet, så de forekom i to versioner med forskelligt antal impulser. Uønskede lyde (f.eks. stemmer på et af eksemplerne) blev klippet fra. De mest relevante 30 sekunder af lydeksemplerne blev udvalgt, og alle eksempler, der ikke bestod af isolerede impulser uden anden støj, blev fadet op og ned i løbet af 1 sekund i starten og slutningen af eksemplerne. Niveauerne af lydeksemplerne blev justeret individuelt, så de alle havde samme L_Aeq-værdi.

Baggrundsstøjen blev redigeret ved at bortklippe passager med identificerbare enkeltkilder, således at der var et kontinuert forløb på ca. 10 minutter med et konstant niveau (L_A,F) inden for 1-2 dB.

Endelig blev lydeksempler, annonceringer og baggrundsstøj mikset sammen, så lydeksemplerne havde L_Aeq-niveauer på hhv. 40 og 60 dB. Annonceringerne blev præsenteret ved samme niveau som ved optagelsen, og baggrundsstøjen repræsenterede et niveau på L_Aeq = 40 dB.

4.4 De færdige lydeksempler

Alle eksemplerne har en varighed på 30 sekunder. Lyden varierer, og de impulsagtige aktiviteter udfylder ikke i alle tilfælde de 30 sekunder. Det er den samlede 30-sekunders periode, der skal vurderes. Ved indledende test af forsøgsmetodikken fandt nogle personer det svært at give en helhedsvurdering af lydeksemplerne, efter at lyden var ophørt. Desuden er der en risiko for, at den sidste del af eksemplerne vejer tungest i vurderingerne. Derfor blev eksemplerne fremstillet efter følgende koncept:

1. Annoncering af lydeksemplet.
2. Første præsentation af lydeksemplet: Lytteren koncentrerer sig om at lytte og om at skabe et helhedsindtryk af lydeksemplet - dvs. alle 30 sekunder.
3. Lytteren bliver bedt om at udfylde svarskemaet.
4. Anden præsentation af lydeksemplet: Lytteren udfylder svarskemaet, mens eksemplet høres for anden gang.
5. 10 sekunders pause før annonceringen af næste eksempel

Baggrundsstøjen fortsatte uafbrudt, også under annonceringerne og i pauserne mellem eksemplerne, og dannede - sammen med annonceringerne i naturligt niveau - en referenceramme for vurderingerne.

Der blev produceret fire bånd til lyttetesten, to bånd med L_Aeq = 40 dB og to bånd med L_Aeq = 60 dB. De nummererede lydeksempler blev randomiseret til hvert af de fire bånd med udgangspunkt i romerske kvadrater. Herefter blev der foretaget mindre ændringer af rækkefølgen, så der ikke forekom lyde med et meget højt forhold mellem L_AmaxF og L_Aeq lige efter lyde med et lavt forhold mellem disse størrelser og omvendt. Dette er illustreret i Bilag 20. Ud over lydeksemplerne indeholdt båndene kalibreringssignaler til brug ved indstilling af niveauet ved lyttesessionen.

Lydeksemplerne er beskrevet i detaljer i Bilag 15.