Udnyttelse af næringssalte i urin på Svanholm Gods 4. Jordbrugsanvendelse af urin indsamlet på Svanholm Gods.
4.1 Dyrkningsforsøg med vårbyg gødet med humanurin fra Svanholm Gods.I 1999 blev et forsøg anlagt ved Forskningscenter Flakkebjerg med forsøg med gødning med human urin fra Svanholm Gods ifølge aftale med Bo Læssøe. Da urin ikke ved forsøgstidspunktet var omfattet af slambekendtgørelsen fik Forskningscenteret tilladelse fra Vestsjællands Amt til at udføre forsøget under visse betingelser, herunder specielt at afgrøderne fra forsøget skal destrueres efter forsøget. Forsøget blev anlagt i en mark, hvor der var sået vårbyg d. 26/4-99, sorten Barke, 160 kg/ha. Før såning var marken gødet med ca. 10 t afgasset biogasgylle pr. ha, svarende til ca. 45 kg total N/ha eller 38 kg ammonium-N/ha. Forsøget blev anlagt som et randomiseret blokforsøg med 4 gentagelser og 5 behandlinger. Parcellerne var 20 m lange og 2.5 m brede. Behandlingerne med tilførsel af hhv. humanurin og gylle d. 31/5-99 kan ses i tabel 15. TABEL 15.
* tilstræbt Ammonium-N, kg/ha Det var tilstræbt at tilføre 25 hhv. 50 kg total N/ha i urin, og 50 kg total N/ha hhv. 50 kg Ammonium-N/ha i gylle. Da de forudgående analyser især for gyllens tilfælde afveg en del fra det faktiske indhold, blev behandlingerne ikke helt som planlagt, idet der i forsøgsled 4 blev tilført mere ammonium-N end de planlagte 50 kg/ha, og i led 5 blev tilført mindre total-N end de planlagte 50 kg/ha. Tilførslen i urin lå tæt på de planlagte mængder. Urinen til forsøget kom fra Svanholm Gods. Gyllen kom fra Hashøj Biogasanlæg. Såvel urin som gylle blev udbragt med forsøgsudstyr til udbringning af flydende husdyrgødning, hvor mængdetilførslen på parcellerne kan reguleres nøjagtigt. Byggen blev høstet d. 1/9-99. Høstparcellerne var 15 m lange og 1.6 m brede. Efter høst blev udbyttet vejet, og der blev målt tørstof i udbyttet. Ca. 1 kg fra hvert forsøgsled blev gemt og afleveret til Bo Læssøe fra Svanholm Gods. Udbytteresultaterne kan ses i tabel 16 og figur 7. TABEL 16.
På grund af problemer med at opnå tilladelse til udbringningen af urinen blev forsøgene indledt lidt for sent, således at den benyttede afgrøde (byg) ikke kunne udnytte urinens store indhold af kvælstof på flygtig form (ammonium). De statistiske vurderinger af de opnåede udbytter giver derfor heller ikke noget klart billede af urinens anvendelighed som gødning i forhold til gylle idet der kun er begrænset forskel i forskellige forsøgsled. De to forsøgsled med urin ligger dog i den høje ende selvom den tilførte kvælstofmængde er mindre end med gyllen, således at urinanvendelsen ikke har givet anledning til dyrkningsmæssige problemer. |